Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
52 årig nordjysk digter med en baggrund i både nogle af landets fineste skoler, men samtidigt også på samfundets sidelinjer. Jørn Falk filosoferer, undrer sig på den ene side over, hvordan livet leves, og er samtidigt realistisk om, hvordan verden er skruet sammen, og hvordan et forløb kan ende, på godt og ondt. Samtidigt har han også en mening om, hvilken vej det samfund, han lever i, går, og hvad man bør være opmærksom på. InterCity fortsætter Jørn Falks tradition med digte skrevet af en forfatter, der selv lever eller har levet, i det vores behandlersamfund kalder, et liv på kanten. Det er måske derfor, der er brug for en digtsamling som denne. Jørn Falk bor i Gistrup
Forfatteren Ib Ivar Dahl fra Helnæs har et stort maritimt forfatterskab bag sig. Næsgode er en ny bog, som beretter om det livssyn, der ligger til baggrund for forfatterskabet.Med udgangspunkt i oldnordiske runetekster om den verdslige og religiøse høvding, Roulv Næsgode fortælles om en vej til et nutidigt livssyn, som forholder sig til naturen, den trængte biodiversitet og andre tunge emner, vi må tage stilling til i hverdagene. Fortællestemmen er godens, fordi der berettes om både politiske og religiøse emner samt forskellen mellem tro og videnskab. Med hjertets forståelse bygges en bro mellem de to begreber, der forenes i et økokultu
Forfatteren Ib Ivar Dahl fra Helnæs har et stort maritimt forfatterskab bag sig. Næsgode er en ny bog, som beretter om det livssyn, der ligger til baggrund for forfatterskabet.Med udgangspunkt i oldnordiske runetekster om den verdslige og religiøse høvding, Roulv Næsgode fortælles om en vej til et nutidigt livssyn, som forholder sig til naturen, den trængte biodiversitet og andre tunge emner, vi må tage stilling til i hverdagene. Fortællestemmen er godens, fordi der berettes om både politiske og religiøse emner samt forskellen mellem tro og videnskab. Med hjertets forståelse bygges en bro mellem de to begreber, der forenes i et økokultu
Digtene er et billede på en tid vi aldrig før har oplevet De er et udsagn om forfatterens møde med naturen, mennesker, medier og sig selv under en krise, coronakrisen. Og sagt med Erik Henriques Bings ord:”Det er en usædvanlig dagbog, poetisk med væsentlige iagttagelser og emner, og dertil aktuel. Jeg tror ikke, jeg tidligere har læst en lignende poetisk dagbog med prosa i fast form og ramme – den første og sidste linje. Hvad det vil sige at have engle i sit hår, er poesiens tale og vil blive forstået af læseren.”Forsidebilledet er det billede der mødte Jette Slaaen, da hun: ”med MIN COVID 19 DAGBOG deltog i projektet om en Dekameron 2021 udgivelse netop med mine dagbogsdigte.”
At træde ind i "Et mellemspil" er som at gå ind i en mareridtsagtig drøm, hvor krig, forurening og følgerne af klimaforandringer udfoldes for læseren.Benny Pedersens 42 digte udkommer nu i en gennemillustreret udgave på dansk, lettisk og tysk. De tre sprog understreger, at digtene ikke er bundet til Danmark, men kunne være opstået på andre sprog, det være sig det lille lettiske eller det langt større tyske. Stine Reintoft har illustreret, Guna Grimberga oversat til lettisk og Ulla Conrad til tysk.
Der er nu gået 20 år, siden Dansk Forfatterforenings Haikugruppe/netværk opstod. Denne antologi med 28 haikudigtere skal ses som en markering af dette jubilæum.Haiku er en ældgammel japansk digtform, klassisk og traditionsrig. Den er også en kultur i sig selv, en del af et dannelsesmønster, som samuraierne og de høje klasser skulle tilegne sig. Det betyder i praksis, at den er svær at omplante til andre kulturområder. Det gælder naturligvis også Danmark.Selve genren haiku har været udsat for utallige definitionsforsøg gennem tiderne, nogle mere vellykkede end andre. De strammeste definitioner stiller relativt hårde krav til både form og indhold, mens de løseste nøjes med at forlange, at stavelsestallet som hovedregel overholdes.Almindeligvis opfattes haiku som ”en japansk digtform uden rim bestående af sytten stavelser, der er organiseret i tre linier med hhv. fem, syv og fem stavelser. Formen skal udtrykke eller antyde så meget som muligt – fx en ide eller følelse – med så få ord som muligt ….” (Gads Litteratur-leksikon).Et godt klassisk haiku bør være beskrivende og vil oftest være en fastfrysning af et flygtigt øjeblik – det fungerer altså omtrent som en slags litterært foto. Man kan tale om, at det er et følelsesmæssigt nu, der forbinder den indre natur (den menneskelige) med den ydre (naturen). Et godt eksempel på denne flygtighed ville være ringe i vandet, der både rammer den konkrete flygtige situation og uvilkårligt leder tanken hen på vores egne vilkår i et liv, der begyndte i går og kan slutte i morgen.Men i praksis er det klassiske ”japanske” haiku i Danmark kun én undergenre blandt andre til overbegrebet haiku. Danske haiku behandler i praksis alle mulige emner, og de indeholder ofte både rim, metaforer og andre poetiske virkemidler.I redaktionen har vi valgt at holde os til en bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet.
Den fynske forening for amatørarkæologer Harja har taget navn efter en kam, der blev fundet i en våbennedlæggelse fra jernalderen i Vimosen ikke langt fra Næsbyhoved Broby på Fyn. Arkæologen Conrad Engelhardt foretog i 1865 en udgravning på lokaliteten. Det var ved den lejlighed – nærmere betegnet onsdag den 20. juni – ifølge Engelhardts dagbog – at benkammen med runeindsriften Harja igen så dagens lys. Kammen er fra ca. 160 e.Kr. og bærer den ældste kendte runeindskrift i verden. Betydningen af ordet Harja er omdiskuteret. Traditionelt opfattes det som navnet på kammens ejermand, men det kan også have noget med hår at gøre, som f.eks. kam.Harja, forening for amatørarkæologer, er for alle med interesse for arkæologi. Foreningens formål er, kort fortalt, at samle amatørarkæologer, samarbejde med fagarkæologer, fremme interessen for arkæologi og gennem foredrag, undervisning, sammenkomster, ekskursioner og lignende at udvide kendskabet til den arkæologiske forskning. Yderligere oplysninger findes på foreningens hjemmeside: http://harja.dk/Foreningens jubilæum markeres bl.a. med udgivelse af denne jubilæumsbog, hvor temaet er glæden ved arkæologi. Hjerneforskeren Åsa Fex Henningsen beskriver, hvad det egentlig er, der sker i hjernen, når man f.eks. finder en stenøkse og bliver vildt begejstret. En række fag- og amatørarkælologer skriver om særlige oplevelser i deres arbejde med/interesse for arkæologien – øjeblikke med stor glæde.Bogudgivelsen er støttet af: Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond Dronning Margrethe og prins Henriks Fond Aage og Johanne Louis-Hansens FondUnder Harjas fane. Arkæologi af hjertens lyst Bogen indeholder artikler om arkæologiske emner skrevet af Åsa Fex Henningsen, Eigil Nikolajsen, Lone C. Nørgaard, Per Nielsen, Lucy Bergström, Trine Hedegaard Jensen, Erik Ehmsen, Svend Amlund, Steen Agersø, Mogens Bo Henriksen, Glenn Abramsson, Herik Thrane, Søren H. Andersen og Jørgen Holm – samt korte bidrag fra Eva Therkelsen, Anders Rask, Agnete Hvidt, Jette Pagh Bjerre, Peter Tang Mortensen, Birthe Højmark Jensen, Inge Svensmark, Mia Clement Pedersen og Lucy Bergström.
Mange kender fortællingen om de store hvalfangerskibe, som f.eks. blev bemandet af hvalfangere fra Rømø og de øvrige vadehavsøer. Her fortælles detaljeret om selve hvalbådene, hvorfra den til tider farlige fangst af de store havpattedyr foregik. Desuden berettes om andre små, åbne fartøjers brug ved fangst af grind på Færøerne, grønlandshval i arktiske egne og marsvinjægerlaugets fangster i Lillebælt ved Middelfart. Over tid udviklede hvalfangsten sig til en mere industriel fangst af hvaler, som næsten udryddede flere bestande.Hvalfangst på Grønland, Færøerne og i Norge er imidlertid fastholdt bæredygtigt, som en traditionsrig vej til at forsyne lokalbefolkningen.Fortællingens ramme er forfatterens egne erfaringer med en gammel hvalbåd og oplevelser med hvaler.
SON translated from Danish by Iben Philipsen & Helle Møller PedersenSon a teenage lovestory.Two boys.InfatuationSexDevastationParties ….and parents!BANDIT– en sjov og varm ungdomsroman om at springe ud som bøsse.Ungdomsbogen ’Bandit’ fortæller, hvad der sker, når Mads forelsker sig i Mathias i stedet for i Marie. Det er en sjov og varm roman, der lægger op til debat.
Poul Høllund Jensens femte digtsamling “Der i landet” udkommer torsdag den 19. august.Bogen rummer ca 50 tekster, der bl.a. foregår i samfund, hvor alle ord skal indeholde mindst tre stavelser, hvor folk får løn en gang i timen og dør i alfabetisk orden. I disse bizarre samfund kan læseren også møde bortcensurering af farven rød, søgen efter grænsen mellem lys og mørke samt forbud mod at bolle, når det ikke er torsdag. Det grundlæggende tema er proportionsforvrængning. At samfund der lader en bestemt ide eller handling vær konstituerende, ender som vrængbilleder: Når alle skal ha hund, sover folk i kurve. Påbudt børnevask fire gange om dagen gir sæbevand i gaderne og diskvalificerede forældre.Poul Høllund Jensen er 85 år og født i Skjern.
Kitter Krebs demonstrerer i sin nye bog det nære slægtskab mellem Shakespeares poetiske romancer og eventyrets folkelige fortælletradition. Begge genrer griber fat i familiens dybe afgrunde og svimlende fryd. Det er her, mennesket oplever det største og det værste.Denne bog giver en systematisk indføring i romancernes handling, komposition og tematik og fører gennem sammenligningen med folkeeventyret til en dyb forståelse af romancernes budskab.I sin udforskning af Shakespeares dramatik dykker Kitter Krebs denne gang ned i romancerne og påviser deres store fællesskab med folkeeventyret.Både Shakespeare og folkeeventyrets ældgamle fortælletradition afdækker i et billedrigt, poetisk sprog en dyb indsigt i familiens magtspil, kærlighed, sorg og mulige forsoning.Bogen rummer en grundig indføring i romancernes handling, komposition og tematik og rundes af med et håb om, at vi kan bringe noget af Shakespeares visdom ind i vores levevis i dag.
Bogen beretter kort om forfatterens vej til Helnæs, flere tusind års bådfart fra næsset, helnæsskippere og nogle fiskerfamiliers liv i og ved Fiskerhusene på Helnæs Strand. Der fortælles om en levende fiskerkultur og om, hvorledes den stadig holdes i hævd. Vi kender dansk fiskeri med en problematik om fiskerkvoter til store fiskeskibe, der fisker langt til havs med avancerede redskaber støttet af moderne teknologi. I denne bog handler det om et kystnært og bæredygtigt fiskeri med naturskånsomme redskaber. De indre danske farvande er plaget af iltsvind og vigende fiskebestande, som har forårsaget, at det traditionelle kystfiskeri stort set er udfaset og forsvundet.Ved Helnæs Bugt er det lykkes at bevare især Nørre Fjord som et relativt sundt farvand. Det skyldes især en indsats fra fritidsfiskere støttet af forskere fra DTUaqua.
Blomsterne og Bierne”De første ord til Blomsterne og Bierne blev skrevet som et læserindlæg i Fyens Stiftstidende. Jeg havde set, hvordan bierne havde fundet en oase i vores snebær. Det her er ikke en bog fyldt med kritiske mini essay eller haibuninspirerede tekster om vores grønne ørken.I stedet har jeg skrevet om de oaser, jeg finder blandt andet i vores egen have, der er ret vild med vilje.Jeg er født på Gauerslund Mark, vokset op i Ungersbjerge midt i de store skove, og bor nu på Egense Mark på Nordfyn.Men har også boet 10 år i byer.Min far stoppede som frilandsgartner, da det ikke mere kunne svare sig. Jeg har altså en stor del af mit liv levet i det nogle kalder udkants Danmark, det er også herude, at størstedelen af vores landbrugsvarer bliver produceret.Jeg bevæger mig hver dag rundt i den grønne ørken, her til morgen fulgt af 5 ravne som fløj og drillede vores to fårehunde.Bogen her kigger på de oaser, jeg finder i vores vild med vilje have, vi har også et stykke velklippet plæne. Plus alle de andre steder, og ideer til, hvor andre kan finde og skabe oaser.Og et håb om at vi sammen kan finde og skabe flere vilde oaser i vores natur.Det er miniessay med et twit eller haikudigt (eller haibun haikudigt plus tekst). De små digte er så gode til at formidle stemninger.” De små essay er bundet sammen af, eller skilt af foto. Bagerst i bogen en liste over hvilke billeder der af taget af forskellige fotografer.
Hviler i Haiku I 2007 udgav Finn Jeppesen Haikudigtsamlingen ”Solsortens bad”, forfatterens forkærlighed for denne helt specielle digtform – som opstod i 1600 tallets Japan – gør at haiku indgår i alle Finn Jeppesens seneste digtsamlinger således også i den digttriade, den fynske forfatter kompletterede i 2019 med digtsamlingen ”Det anonyme menneske”.Nu er han aktuel med digtsamlingen ”Hviler i haiku” på forlaget Ravnerock. Digtsamlingens gennemgående tema, er forfatterens anspændte forhold til fluerne, som sætter hans tålmodighed på en prøve. Desuden indeholder ”Hviler i haiku” også haiku på engelsk.Udover digtsamlinger har Finn Jeppesen udgivet en børnebog i 2009 ”Historien om de to skovmus Oswald og Henry” og den Socialrealistiske roman ”Geddesvinget” i 2012.Seneste udgivelser:Det frigjorte menneske 2016Det bevidstløse menneske 2018Det anonyme menneske 2019
Farvede eventyrImants Ziedonis (1933-2013) var en lettisk digter, forfatter, oversætter og politiker. Han var én af Letlands mest populære eventyrforfattere i nyere tid.Imants Ziedonis nåede at skrive godt tyve digtsamlinger samt adskillige samlinger af eventyr og essays.Da Imants Ziedonis fik udgivet sine ”Farvede eventyr” i 1973, var Letland en del af Sovjetunionen. Umiddelbart kan de farvede eventyr virke som traditionel sovjetisk børnelitteratur, men de er mere end det. Imants Ziedonis beskrev ved hjælp af farverne, ofte ret kritisk, den verden, der omgav ham. Eventyrsamlingen hedder ”Farvede eventyr”, fordi eventyrene ikke handler om farverne som sådan, men fordi de er farvet af digteren. Der var streng censur, dengang han skrev sine eventyr, man kunne ikke frit kritisere det politiske system. Man kan derfor læse meget mellem linjerne.Imants Ziedonis skabte sig en strålende karriere som forfatter i Sovjetletland. Da den lettiske folkefront blev dannet i 1988, gik han ind i politik og blev en markant forkæmper for genindførelse af lettisk selvstændighed. Ved Sovjetunionens kollaps i august 1991 genvandt Letland sin status som uafhængig stat. ”Farvede eventyr” er den dag i dag populær læsning blandt børn i Letland.Imants Ziedonis har modtaget flere internationale litteraturpriser, og eventyrsamlingen ”Farvede eventyr” er oversat til en lang række forskellige sprog, bl.a. tysk, engelsk, fransk, russisk, bulgarsk – og nu også til dansk.
Livets ubærlige lykkeCarsten Svendsens anden digtsamling er ude nu. Titlen, “Livets ubærlige lykke", er opkaldt efter et af digtene i bogen. Titlen er i første omgang ironisk. Graver man videre er den lykke, forbrugeren lokkes ind i og den lykke samfundets normer tilbyder, ikke optimal. Carsten Svendsen har fine pointer. Digtene er friske og overraskende. De tager udgangspunkt i det sociale rum, tanker om eksistens og magiske natursyn.Carsten Svendsen fortæller: "Jeg prøver, at afkode perspektivet i hvad der sker mellem mennesker, og beskrive humoren i det alvorlige. Digtene er denne gang mere åbne for fortolkning.”Lars Christensen har, i tæt samarbejde med forfatteren, tryllet nogle fabelagtige små mesterværker frem. Elleve illustrationer er det blevet til, denne gang i farver.Citat fra digtet Livets ubærlige lykke:Du kommer med tusmørket på skuldrene, med dit lille smil under armene.Dine løbende øjne, store som fodboldbaner. Mundens varmepumpe skælver i en skov af rynker. Dine mænd elskede ikke dig, men rusens glemsomhed…vågn op! Jorden er gået under. Tag nederlagene for det de ikke er.
Støttet af Statens kunstfond ”Dansk litteratur i Danmark”Stilheden brænder er en digtsamling, der bevæger sig mellem tekster om flygtninge, asylansøgere, skæve portrætter af selvbiografisk art, kvinders flagrende fascination, sprogets galskab og musik. Selvom digtene spænder over forskellige temaer, er de holdt sammen af en særlig sproglig finurlighed og grundtone. Rasmussens lyriske univers er i øvrigt inspireret af bl.a. Bob Dylan, Peter Laugesen og Arthur Rimbaud.Tidligere udgivelser: Lettet. Det poetiske bureau, 2009.Sprogets knogle. Det poetiske bureau. 2010. Blackeman / Galovre. Det poetiske bureaus forlag, 2011. Lysord. Det poetiske bureaus forlag, 2014. Øgleskrig. Forlaget spring, 2015.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.