Bøger udgivet af Forlaget Republik

Det er 15 år siden, Yammie sidst har været i innu-reservatet, hvorhun er født. Nu er hun blevet fransklærer og har efterladt alt i storbyen Québec for at vende tilbage og undervise på en skole i sin barndoms Uashat. Men mens hun selv har forandret sig – så meget, at hun af og til føler sig fremmed – så er mange af udfordringerne i reservatet uforandrede. Yammie gør alt, hvad hun kan, for at give sine elever håb og vise dem andre veje, men de kan mere, end hun tror …

Kind of Blue er en fortælling om venskab og tab, og en skildring af fire unge mænds forsøg på at finde en plads i verden.Vi følger de københavnske barndomsvenner Zach, Mal og B over tre år, hvor livet fører dem i vidt forskellige retninger. Zach begynder på universitetet, mens Mal bliver pusher i de gader, som B drager i krig for at komme væk fra.Efter en række tragske begivenheder vender Zach tilbage til Tehuset Shefali, der gennem hans ungdom udgjorde et slags andet hjem. I skuffen bag disken finder han en bunke kladdehæfter, hvori en ung mand, der tilsyneladende har glemt hvem han er, forsøger at finde tilbage til sig selv. Fortællingen i hæfterne tager Zach med på en gådefuld rejse gennem byen og hans egen historie.

En spontant opstået tanke er blevet omsat til tre hundrede femogtres haikudigte: Et hver dag i løbet af året 2018; et på hver side i en samling af komprimerede sanseglimt der forsøger at fange nuet i strakt galop.Fjerne rejsendeet flys flænge i himlenlydløs ravageEn bog hvor det dybsindige bogstaveligt talt står side om side med det hverdagsagtige, og det universelle side om side med det lokale, ikke mindst observeret gennem et vindue i Ryesgade på Nørrebro og i en kolonihave på Amager. En bog hvor digtene vandrer på siderne i takt med året der går.”I stedet for digte med tilløb og dybdeløb fik jeg lyst til at skrive en slags sansedagbog. En registrant. En fortælling om et år. Et år uden fokus på særlige begivenheder. Uden politik og personlige kriser. Mit år og alligevel ikke mit år. Et år, som måske takket være haikuformens begrænsninger ville blive et år, som alle og enhver ville kunne spejle sig i.” (Efterord, s. 416)

Ahlème har ikke de bedste kort på hånden. Hun er 24 år og må klare sig med underbetalte småjob. Hendes mor er død, hun skal tage sig af sin gamle far og holde styr på en lillebror der konstant roder sig ud i ballade. Men Ahlème lever livet i den fattige forstad til Paris med sine veninder og sin egen sorte humor. For selv om man ikke har permanent opholdstilladelse, kæmper for at få et godt arbejde og er ulykkeligt forelsket, er det jo ikke forbudt at drømme. Faïza Guène (1985) debuterede i 2004 med romanen Kiffe kiffe i morgen som siden er udgivet i 26 lande. Guène er opvokset i en forstad til Paris som datter af algeriske immigranter. Ligesom debutromanen kredser Hvor drømmene vender om at finde sin identitet mellem to kulturer. Skarp samfundskritik i Guènes karakteristiske og stilsikre sprog – fyldt med gadeslang og kulsort humor.

Frantz Fanon var psykiater og blev født i den franske koloni Martinique i 1925. Sort hud, hvide masker, som udkom på fransk i 1952, er toneangivende i såvel sociale og politiske bevægelser som i akademisk tænkning og har særligt det seneste årti fået øget bevågenhed. Med sin dybtgående analyse af racismens og kolonialismens psykologiske og politiske konsekvenser har Fanons tænkning inspireret opgør med undertrykkelse over hele kloden. Centralt i værket står psykoanalysen af det sorte menneske i en verden domineret af hvidhed, hvor kolonialismens lever videre i sproget og betinger såvel sortes som hvides selv- og verdensopfattelse. Det er i dag en kernetekst i den postkoloniale teori – en strømning, som det selv var instrumentelt i at sætte i gang inden for politisk filosofi og kulturteori.

Biodiversiteten er i frit fald. Darwinismens forståelse af naturlig selektion som en sund konkurrence om livsduelighed er mere eller mindre sat ud af kraft i en verden defineret af menneskets biologiske ”monopolkapitalisme”. Store dele af det, vi kalder naturen, hører allerede mere hjemme i erindringen end i virkeligheden.Så hvordan skriver man digte om dyr og om sin glæde ved naturen midt i den sjette store masseuddøen, hvor pilen ubehageligt entydigt peger på os selv?Måske samler man sine erindringer om dyr og andre levende væsner og placerer dem uden noget postulat om en større sammenhæng i sit eget lille raritetskabinet. Registrerer møder med andre arter, som vi har mere tilfælles med, end vi har vænnet os til at tro. Undersøger de glidende overgange og metamorfosen som et nødvendigt landskab. Et raritetskabinet, som afspejler den placering, naturen reelt er ved at blive hensat til.Det er under alle omstændigheder, hvad Kim Skotte har forsøgt i sin 6. digtsamling Naturlige erindringer, hvor fotografen Tina Schwarz har stået for billedsiden.Projektet er ikke sentimentalt, men kommer uvilkårligt til at pejle sig i retning af barndommens ”Der var engang”. Der var engang, hvor man kunne sidde med Dyrenes liv af Brehm og gå på opdagelse i en verden af endeløst varieret fauna. Det kan man ikke længere. Nu tæller man mere ned end op.I den situation er det vigtigt at holde fast ved den følelse, som den amerikanske biolog og myreforsker Edward O. Wilson kaldte ”biophilia”. Den følelse af forbundethed med andre livsformer, som mennesket ubevidst søger efter. Biofilien er antitesen til den ensomhed, Thorkild Bjørnvig forudså, vi ville komme til at føle, efterhånden som arternes antal skrumper ind og deres stemmer forstummer.

I SUPER møder vi seks forskellige mennesker i fem fortællinger, der kan stå alene, men samtidig rækker tentakler ind i hinanden. Nogle er aldrig kommet ud af børneværelset, hvor de stadig prøver at designe deres liv som et computerspil. Nogle prøver at stille skarpt på verdenen, men får blikket sløret af liderlighed. Nogle har givet op, og andre har slået sig til tåls. Alle bevæger de sig rundt i en fortegnet, forstørret og forvrænget børneunivers, som de har svært ved at slippe ud af.Stine styrter ud i nattelivet i sine Jimmy Choos efter sin vagt som handicaphjælper, Smølfeskæg ser sig selv som en player, men mærker sit slimsuit snære, og den tykke, fallerede kunstner Mathias arbejder på sit performanceprojekt, der skal give ham et gennembrud. Men der er også håb, for drengen Zach er endnu ikke helt korrumperet, og Leif og Birgit kan måske stadig holde af hinanden, selvom erotikken for længst er sivet ud i tilbygningen. Seks mennesker, der prøver at finde vej i livet i den miniputstorby, vi kalder Aarhus.SUPER er en genrerunddans af roman, teater, tegneserie, poesi og popart. Den består af fem fortællinger, der kredser som satellitter om en central fortælling om at blive voksen, i et sprog, der lige så ofte er slikkepindssødt, som det er pissurt. Alt sammen skrevet i den forbudte skrifttype Comic Sans.

Sonja – russisk jøde, dansk kommunist er en doku-roman af Salli Besiakov, hvor han lader sin mor berette om sin opvækst i Vitebsk i Hviderusland og sit voksenliv i København. Det er den store historie om jødernes liv og vilkår i Europa i det 20. århundrede, om revolution og verdenskrig, og den nære historie om Sonja, som arbejder og forelsker sig, mister det meste af sin russiske familie og får en ny i Danmark. Sonjas barndom i Vitebsk er præget af fattigdom, forældrene bliver skilt, og hendes mor må tage arbejde som jødisk kogekone hos mere velstående jødiske familier i de omkringliggende byer for at brødføde familien, mens børnene allerede i en ung alder må tage arbejde som tjenestepiger og ungarbejdere for at bidrage til økonomien. Men under hverdagens problemer ulmer de store udfordringer. For at slippe for antisemitisme og pogromer flygter Sonja i 1915 til Danmark til et ungdomsliv og til forelskelse. Revolutionen i Rusland medfører, at jøderne får deres frihed, og hun fatter sympati for sovjetstaten og kommunismen, men med tiden opdager hun ”paradisets” skyggesider, der får hende til at tvivle på sagen. Bogen handler om modsætninger, om Anden Verdenskrig, om jødernes forhold i Danmark, om russisk sang og dans, om lange rejser gennem Europa og Centralasien, om brød, løg og saltagurker, om en uønsket graviditet og en abortrejse til Sovjet, om familiemedlemmer, der bliver udslettet, og om sammenhold på tværs af landegrænser. Doku-romanen om Sonja er rigt illustreret og skrevet af hendes søn Salli Besiakov, som ud fra gamle breve, fotos og kassettebånd har stykket sin mors historie sammen. Salli Besiakov er 92 år og brugte corona-nedlukningen til at skrive bogen, som fletter den nære historie ind i den dramatiske tid, der var det 20. århundrede

Enspænderen og skovhuggeren Kanel er kommet til Vendsyssel for at fælde farlige træer efter en voldsom storm. Hun passer sig selv, og passer på sig selv, og har det bedst i egne tanker om træernes væsentligheder, ordenes mærkværdigheder og altings unatur. Men stedet og menneskene har deres egen rytme, natur og lune, som langsomt kryber ind under Kanels panser. En roman om alt muligt mellem himmel og jord. Om forsøget på at acceptere det uforståelige. Ikke mindst i en selv.

Jon Michelets andet bind om den unge Halvor Skramstad, der tager hyre som matros kort før 2. verdenskrigs udbrud. Havets Helt. Skytten, starter i 1940, hvor Halvor får hyre som letmatros på verdens største tankskib. Han ved, at skuden fragter flybenzin, en last som er lige så farlig som ammunition, og han ved, at Storbritanien har desperat brug for benzinen for at holde flyene fra Royal Air Force på vingerne.Halvor bliver en af de tankskibs-sømænd, som er med til at spille en verdenhistorisk rolle i kampen mod Hitler-Tysklend i en afgørende fase af The Battle of Britain

Dette er en usædvanlig kærlighedshistorie om en kvinde, to mænd og et barn. K. har en lungesygdom og arbejder som matematiklærer. Den ene kærlighed i hendes liv er Ferdinand, som har begået selvmord, men som stadig dukker op og snakker med hende. Den anden kærlighed er ireren Samuel som skriver romaner, og drømmer om at forbedre sit cricketslag. Og så giver K. liv til det lille barn, Maeve. 33 er en mirakuløs roman om øjeblikkene hvor alt bliver anderledes. Hvordan kan man vove at falde når man ikke ved om der er nogen til at gribe?

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation, som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?Den svenske journalist Lena Sundström sagde sit job op, pakkede sin kuffert og flyttede til Nørrebro for at undersøge, hvad det er, der foregår i Danmark. I Verdens lykkeligste folk følger vi med over sundet til Danmark. Vi møder halalhippier og landsforrædere, er med til grillaften hos medlemmer af Dansk Folkeparti, går på sprogskole med indvandrere og møder roligans og danskere på gaden. Følg med på en rejse til Danmark og se danskerne i Lena Sundströms kærlige og kritiske spejl. Mød verdens lykkeligste folk.

Tyskland 1949. Andreas Altmann kommer til verden i den lille tyske provinsby Altötting. Hans far har tjent som SS-soldat på Østfronten, og er nu hjemvendt fra krigen som mentalt vrag. Krigen fortsætter på hjemmefronten, og Andreas Altmann fortæller om en opvækst fuld af mishandling, ydmygelser og smerte. Altmanns barndomserindringer er et velskrevet og kontant opgør med krigen, den katolske kirke, provinsiel bornerthed, en tyrannisk far, en kærlighedsløs verden, en lortebarndom ...

Petit er professionel cykelrytter og klar til at blive verdens bedste. Hun har været klarrigtig længe. Hun skal bare overbevise Sportsdirektøren. Og vippe holdets legendariske stjerne af pinden, værelseskammeraten Miss Starr, der ifølge Petit er en pisseluskerøv, som kommer alt alt for let til alting. Petit Petit er en skæv historie om ambitioner, venskab og længslen efter at høre til.

I Zimbabwe har borgerkrigen hærget, og pigen Darling må navigere i en skrøbelig og voldelig verden. Den landsby hun boede i er blevet ødelagt af paramilitære grupper, og hun bor nu i slumbyen Paradise. Her fordriver hun tiden med vennerne Stina, Chipo, Godknows, Sbho og Bastard. De opfinder deres egne lege, stjæler guavaer og prøver at få babyen ud af Chipos mave. Men Darling har en tante i USA - hun har en mulighed for at slippe væk. Som stor teenager rejser Darling til det forjættede land. Kun for at finde ud af at hendes muligheder som immigrant er stærkt begrænsede.NoViolet Bulawayo (1981) er født og opvokset i Zimbabwe. Hun underviser i dag på Stanford Universitetet i Californien.Vi skal have nye navne er NoViolet Bulawayos debutroman. Forfatteren har modtaget en lang række priser for romanen, bl.a. 2014 Hemingway/PEN prisen for bedste debutroman. I 2013 var romanen shortlistet til MAN Booker prisen.

En far med spisevægring, sex i en bjørnehule, en mærkelig familie, tandlægeangst, et bombeattentat, en tiggerpige i Istanbul, sommer ved Vesterhavet.Syv noveller fra vidt forskellige steder. Fra en verden, som virker ildevarslende bekendt. En virkelighed, som er et vågent mareridt.

Da Kjersti var 17, løb hun hurtigere og længere end alle andre. Hun ville være den bedste til alt og var ustoppelig indtil sygdom fik hendes verden til at bryde sammen.Nu, få år senere, ligger hun i sengen på et plejehjem, omgivet af gamle, døende mennesker og afskåret fra den verden hun så sultent ønsker at være en del af. Men en plan begynder spire i hendes smertende krop: Hvis det lykkes hende at skrive en roman, vil hun måske kunne føle sig som et menneske igen. Og snart er væggen over sengen overstrøet af gule post-it-sedler med noter.Kjersti Annesdatter Skomsvolds anden roman, Monstermenneske, er en gribende personlig rejse fra det buldrende mørke af fortvivlelse tilbage til livet og lyset. En stærk og smuk fortælling som med et nådesløst blik og hjerteskærende humor viser vigtigheden af at tro på sig selv, finde sit sprog og blive et menneske.

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

København, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer.Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil …En roman om at rejse sig og kæmpe for det man tror på. Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.

Et gevær går af ved et uheld. En dreng dør. 14 år gamle Ted lyver om sin rolle i tragedien – tilskyndet af sin mor, som prøver at beskytte både ham og familien. En gruppe højreorienterede unge, som kalder sig American Youth, kaster deres beundring på Ted, og han suges langsomt ind i deres fælleskab. Han forelsker i lederens kæreste samtidigt med at han kæmper med at holde fast i hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Historien udspiller sig i New England, USA, og portrætterer et samfund i splittelse og ude af balance. Et klassisk portræt af en ung mand i kamp mellem identitet og ansvar.

En ung marinesoldat vender hjem fra krigen i Irak - blind efter mødet med en vejsidebombe og skadet på sjælen af grufulde krigsminder. Han flytter ind hos sin mor som driver en marskandiserbutik i en lille flække i USA. En dag dukker Gloria op - en mystisk ung danser på flugt fra en mørk og voldelig fortid. Black Jesus er lige dele kærlighedshistorie og protest mod den amerikanske drøms brudte løfter.Romanen er en passioneret og skæv hymne til de glemte og marginaliserede.

En ung kvinde flytter hjem til Oslo efter at have boet i Paris. I Frankrig har hun haft et intenst kærlighedsforhold til Simon som er gift, har et barn og som hun opdager har endnu et på vej. Hun forsøger at slå sig til ro i Norge, glemme Simon og genoptage kontakten med sin mor og sin søster. Men en dag ringer Simon og siger, at han kommer på besøg. Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed, om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden. Kærlighedsforholdet til Simon er skrevet med både stor følsomhed og en overraskende lethed, men rummer også en voksende uro.

Den norske forfatter Jon Michelet blev tilkendt 80.000 kroner i erstatning af den norske stat for at have været ulovligt politisk overvåget. Michelet var aktiv på den norske venstrefløj og blev over fire et halvt år i 1970’erne kontinuerligt telefonaflyttet, hans rejser blev overvåget og hans privatliv blev nidkært registreret af efterretningstjenesten.I Min sag gennemgår og kommenterer Michelet indholdet af den mappe som den norske efterretningstjeneste oprettede på ham i halvfjerdserne, og som han fik tilsendt da det norske Storting gjorde det muligt for de ulovligt overvågede at få udleveret kopier af deres sagsmapper.Bogen indeholder mange selvbiografiske elementer og selv om Michelet skriver med stor alvor, har han altid et glimt i øjet. For selv i noget så grænseoverskridende som en overvågningsmappe kan der findes humoristiske indslag. Fra Preben Wilhjelms efterskrift: ”En bog som Jon Michelets Min sag kunne ikke være blevet til i Danmark. Ikke fordi der ikke er helt tilsvarende historier at fortælle. Ikke fordi det er mindre relevant. Heller ikke fordi der er mindre behov for at tage ved lære af historien - tværtimod.Forskellen er alene, at da efterretningstjenestens underminering af demokratiet og overskridelse af sine beføjelser kom for en dag, så var der i den norske regering og Stortinget et ønske og en vilje til at rydde op, drage konsekvenser og tage ved lære, mens der i den danske regering og Folketinget kun modstræbende og halvhjertet var tilslutning til at få forholdene undersøgt, men under ingen omstændigheder ønske om at tage ved lære, og sidst af alt ønske om at drage konsekvenser.”

Betty hader at lave mad, kan ikke kommunikere med sin mor, og så er hun bange for at rende ind i farlige dyr. Hun går kun i sneakers, elsker amerikanske tv-serier, sit garderobeskab og belgisk chokolade (med måde). Hendes bedste venner er Juna og Jasmin oppe på fjerde – og hendes bror, Bastian, selvfølgelig. De er pseudotvillinger og pot og pande. Næsten. For der er ting, Betty ikke fortæller, og det er ikke, fordi hun vil lyve for ham. Hun vil bare gerne have noget, der er hendes eget. Noget, hvor hun kan være den Betty, hun selv synes, hun er. Men hun glemmer, at selv det, man fortier, har et ekko.Mette Sø (1968) debuterede i 2010 med romanen ”Petit Petit”. Anmelderne skrev blandt andet:… "Stærk, atypisk og virkelig vellykket eksistensroman". Weekendavisen."Skæv debut er svær at modstå". Politiken."Den mest originale debut længe set". Frederiksborg Amts Avis.

I en forstad til Paris bliver ejeren af caféen Balto fundet død - stukket ihjel. Var han en usympatisk og venneløs racist, som ingen ville have tålt, hvis det ikke havde været for cafeen? Eller var han i virkeligheden en dybt ensom mand, der led en tragisk død. Sandheden begynder at slå sprækker, da de mistænkte stamgæster på Balto én efter én indkaldes til forhør ... Guéne viser i denne roman en ny og mørkere side af sit forfatterskab. Samtidigt bærer Sidste omgang på Balto hendes unikke varemærke: den hårde forstads-slang og den sorte humor blandet med knivskarp social satire.

Mathea Martinsen har ikke haft meget med andre mennesker at gøre. Men noget har hun erkendt: De er ikke som hende og nu som gammel bliver hun bange for at dø før nogen ved, at hun har levet. Så Mathea finder sin brudekjole frem igen, bager kyskager og går ud i verden for at møde de andre. Kjersti Annesdatter Skomsvolds debutroman er præget af humoristisk alvor og en usædvanlig sproglig opfindsomhed.Kjersti Annesdatter Skomsvold (f. 1979) bor i Oslo. Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg er hendes første roman. I 2009 modtog Kjersti Annesdatter Skomsvold Tarjei Vesaas Debutantpris og romanen blev også nomineret til den norske Boghandlerprisen. Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg er udgivet i USA, Tyskland, Spanien og Sverige."Kjersti Skomsvold gør det tragiske morsomt og detmorsomme beklemmende ..... en lille debutperle"Birthe Weiss, Weekendavisen”Norsk debutant mestrer det morsomme og morbide.Overraskende og charmerende roman om en besynderligkvindes besynderlige liv”Malene Andkjær, Litteratursiden.dk"Begejstringen forstår man godt. Det er nemlig en rigtigfin og selvstændig lille debut"Per Krogh Hansen, Berlingske"Skomsvold må hellere end gerne udkomme på dansken anden god gang"Katrine Sommer Boysen, Jyllands-posten "Kjersti Annesdatter Skomsvold imponerer med en debutroman som er frygtelig og morsom på samme tid. Det er godt gået at gøre social angst til en litterær fest. Det er endnu mere imponerende at gøre det som debutant. Og det er særdeles imponerende at beherske litterær komposition så godt at læseren hele vejen bliver både underholdt og overrasket ... Skomsvold overrumpler læseren med kreative vendinger helt til sidste side, og hun fremstår som et sprudlende udbrud af sprogligt overskud og menneskelig varme. På samme tid ubarmhjertig og morsom." SINDRE HOVDENAKK, VERDENS GANG

Doria er 15 år og bor i en fattig forstad til Paris. Hendes far er lige rejst tilbage til Marokko for at finde en ny ung kone, og har efterladt Doria og hendes analfabetiske mor i et socialt tomrum. Til et liv med genbrugstøj og kontanthjælp. Med kulsort humor fortæller Doria i dagsbogsform om alt fra skolepsykologer og politiovergreb til amerikanske tv-serier og lokale pushere. Men selvom alt ser sort ud, kan tingene ændre sig, og i morgen er måske ikke helt forudsigelig. "Kiffe Kiffe i morgen" er en historie om at være teenager og føle sig fanget mellem to kulturer. Bogen er Faïza Guène’s debutroman og hun var ikke mere end 19 år da den udkom. Bogen blev en litterær sensation i Frankrig og solgte mere end 200.000 eksemplarer. Siden er bogen udgivet i 26 lande og i 2007 vandt den Peter Pan-prisen i Sverige og blev samme år nomineret til Independent Foreign Fiction Prize.”Kiffe Kiffe i morgen er vitterlig en usædvanlig roman. Ikke bare fordi den blev skrevet af Faïza Guène, da hun var 19 år, og tilmed er skrevet i et overvældende stilsikkert og slagfærdigt teenagesprog. Ikke bare fordi beretningen fra de franske forstæder i brand er åbenlyst aktuel, samfundskritisk og indsigtsfuld. Men især fordi Faïza Guène, der selv er datter af algeriske immigranter, giver den såkaldte 2. g’er en sjældent nuanceret og kulturelt kompleks stemme” Nanna Goul, Weekendavisen ”Forbløffende moden og indsigtsfuld roman om livet i de urolige parisiske forstæder” Jes Stein Pedersen, Politiken

Finurlig allegorisk lille roman, hvor en ung nygift mand i et humoristisk og tankevækkende superhelte-univers søger at forstå og vinde den ofte svære kærlighed mellem mand og kvindeLille udsøgt perle af en roman, der er umanerligt godt tænkt og velskrevet."Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter"Velskreven og forrygende morsom historie om Tom – en ordinary guy i den canadiske storby Toronto… kosteligt morsomt og grotesk perfidt."Gert Poder, Arbejderen"Kaufman har skrevet en vidunderlig, fin lille roman, som hurtigt "er læst, men som man ikke finder mage. En hyggelig, forunderlig og morsom historie om livet i alle dets afskygninger og man vil som læser helt sikkert kunne blive klogere og genkende noget fra sig selv."Stine Grabas, Guldborgsund Bibliotekerne