Bøger udgivet af Forlaget Senmund

I "Om verdens lidelse" overvejer Schopenhauer om menneskeheden stadig ville findes, hvis forplantning ikke forbandt sig til begær og nydelse, men udelukkende var et spørgsmål om fornuftig overvejelse. Hermed rejser Schopenhauer et afgørende spørgsmål, der vedrører enhver med interesse for forplantningens etik. Spørgsmålet lyder: Er det fornuftigt at få børn?Schopenhauers svar på dette spørgsmål bygger på en original analyse af lidelsens problem og livets mening. Samtidig griber Schopenhauer tilbage til blandt andet den græske og den kristne tradition for at belyse spørgsmålet. For Schopenhauer er erkendelse i sig selv smertefri, men med mere erkendelse stiger den smerte, man oplever, fordi man kan akkumulere smerten, så man kan opleve fortidens smerter i nutiden og samtidig kan bekymre sig om fremtiden og døden. Fordi mennesket er et væsen, der kan tænke over sin lidelse, ender det med at være den, der lider mest blandt alle levende.Schopenhauers "Om verdens lidelse" er nyoversat fra tysk af Jacob Bittner og udgivelsen indeholder et efterord af Trine Riel, der placerer Schopenhauer i en idéhistorisk kontekst i relation til antinatalismen."Om verdens lidelse" er en udgivelse i Bibliotek for antinatalisme: I dette bibliotek udkommer bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. "Antinatalisme" defineres bredt: Som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Dette bibliotek vil i de kommende år præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: Fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket vil forhåbentlig tilbyde en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.

Walter Benjamin (1892–1940) er mest kendt i Danmark som kulturteoretiker og for sine erindringer om barndommen i Berlin, men i dette udvalg optræder han først og fremmest som kulturhistoriker for store børn og voksne.Benjamin ønskede at fortælle om de fortabte stemmer, hvis historier forsvinder, hvis ikke de fortælles og høres. Derfor taler Benjamin om fortiden for at tale til nutiden.Denne samlings kulturhistoriske fortællinger indeholder historier om alt fra hundeliv og magi til jordskælv og togkatastrofer.På en medrivende måde viser Benjamin os, hvordan det at lytte til den glemte tradition kan hjælpe os med at forstå den verden, vi lever i.Læs mere på forlagets hjemmeside: senmund.dk

"Filosofidyr" introducerer til filosofien, så man kan forstå filosofiske begreber i lyset af sin egen hverdag – og se sin hverdag i et nyt lys med udgangspunkt i filosofien.Bogen fungerer som en indføring i et bredt udsnit af tænkningens historie. Man vil begynde at kunne se sammenhænge på kryds og tværs i filosofien: Fra spørgsmål om eksistens og køn og kærlighed til overvejelser om kedsomhed og angst samt refleksioner om natur, bevidsthed, overvågning og teknologi.Man får i bogen kendskab til de store filosoffers begreber og samtidig er der filosofihistoriske introduktioner, der tager udgangspunkt i hvert enkelt begreb: På den måde kan man se filosofihistorien fra forskellige perspektiver. Og man kan starte netop dér, hvor der for én selv er noget, der tynger.Om forfatteren: Jacob Bittner (født 1986) er en dansk filosof. Ph.d. fra King’s College London.Læs om filosofferne: Anaximander, Hannah Arendt, Aristoteles, Augustin, Simone de Beauvoir, Jeremy Bentham, Judith Butler, René Descartes, Michel Foucault, Thomas Fuchs, Donna Haraway, G. W. F. Hegel, Martin Heidegger, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard, Nicolas Malebranche, Friedrich Nietzsche, Arne Næss, Blaise Pascal, Platon, Jean-Paul Sartre, Arthur Schopenhauer, Thales, Simone Weil, Peter ZapffeFå indsigt i filosofiske begreber: Anerkendelse, Angst, Cyborg, Den gode vilje, Det Andet, Eksistens, Gud, Gøren, Hjernen, Jeg, Kafkask, Kedsomhed, Kærlighed, Køn, Lidelse, Læsning, Natur, Nytte, Ondskab, Overvågning, Panikmidler, Tid, Urstof, Væsen, Æstetikeren

"Standsningen" består af journalfragmenter fra den sene, nok forholdsvis "ukendte" Søren Kierkegaard, der ellers er kendt som den største danske filosof. I denne bog udfoldes en teologisk tænkning imod verden, imod det ukristelige liv, imod forplantning. Som sådan indskriver Kierkegaard sig med disse tanker i en antinatalistisk tradition. Som Kierkegaard udtrykker det i et af bogens mange antinatalistiske fragmenter: "Kristendommen er frelsen, men er tillige således standsningen, vil standse hele den fortsættelse, som er i retning af denne verdens vedbliven".Det organiserende princip for "Standsningen" er at følge udfoldelsen af nøgleord og begreber, der alle knyttes sammen ved Kierkegaards grundlæggende antinatalistiske tese: At kristendommens ånd i sit væsen er imod forplantning. Denne udgivelse indeholder et efterord af Trine Riel, der placerer Kierkegaard i en idéhistorisk kontekst i relation til antinatalismen. Derudover indeholder den et forord, hvor Jacob Bittner placerer udgivelsen i relation til Kierkegaards eget forfatterskab."Standsningen" er en udgivelse i Bibliotek for antinatalisme: I dette bibliotek udkommer bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. "Antinatalisme" defineres bredt: Som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Dette bibliotek vil i de kommende år præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: Fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket vil forhåbentlig tilbyde en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.

”Tyngden ved tingene” er en fænomenologisk undersøgelse, der afdækker altings skrøbelighed og modtagelighed: Kroppe, der bebor hinanden, ting, der fordrer deres menneskelighed, mennesker, der bliver til ting. Snarere end begreberne “substans” eller “brug” bliver fænomenologiens ledetråd en tænkning om “tyngden”, der fører til en forståelse af tingenes indlejring i hinanden. På den måde blotlægges betingelsen for erfaringen af ensomhed og sårbarhed, kedsomhed og hjemlighed samt tungheden og letheden ved at tage livsvalg. Undersøgelsen går i dialog med blandt andre tænkere som Martin Heidegger, Judith Butler, Michel Foucault, Maurice Merleau-Ponty, Thomas Fuchs, Gaston Bachelard og Emanuele Coccia. ”Tyngden ved tingene” er en selvstændig opfølger til værket ”Tyngden ved at være til”, der udkom i 2023 og har fået en god modtagelse: “En overordentlig original og spændende filosofisk undersøgelse (…). Formen er essayistisk, næsten poetisk, hvilket også bidrager til læseoplevelsen og er med til at løfte bogen ud over det sædvanlige.” –– Lektørudtalelse, DBC “Jacob Bittner har skrevet en sjælden bog på dansk, der er et reelt stykke filosofi, der tager livtag med livet og tyngden ved at være til. Det er en læseværdig bog, der kræver langsomhed, men også at blive læst flere gange.” –– Christian Rømer Stokbro, Læst

Peter W. Zapffe (1899–1990) er en norsk filosof. Zapffe skriver sig ind i en asketisk-pessimistisk tradition, ledt af tænkere som Schopenhauer, Hartmann og, til dels, Kierkegaard. Alligevel er han stadig i dag stort set ukendt udenfor Norge. Den sidste Messias byder mennesket at stå af livets ynglekarrusel, sætte en stopper for mareridtet af endeløse gentagelser og afvikle det sanseløse søl af organisk stof, som er menneskelivets historie på jorden. På trods af Den sidste Messias’ til tider bedagede antagelser, naturromantiske tendenser og udtalte teknofobi kan relevansen af essayets på én gang barske og banale pointer angående livets væsen og værd, fremsat med forfriskende ligefremhed og en selvbevidst galgenhumor, ikke afvises. På dramatisk vis opfører Den sidste Messias en hæretisk tirade mod al fremskridtsidealisme, vor tids sekulære trosbekendelse; mod det progressive historiesyn og den normative optimisme, der, i overensstemmelse med det pollyanske princip, forestiller livet som en gave fremfor et udsigtsløst kapløb med ”blodets hellige vilje”. Essayet er en original udforskning af selve undergangens idé som eksistens-biologisk grundtanke. (Fra efterordet) BIBLIOTEK FOR ANTINATALISME udgiver bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. Vi definerer ’antinatalisme’ bredt: som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Seriens formål er at præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket tilbyder en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.

Tyngden ved at være til er en fænomenologisk undersøgelse. Med begrebet om tyngden opstår en ny filosofisk tænkning om sorg, kærlighed, begær, skam og skyld, hvor det ikke er døden, der er ledetråd, men fødslen. Snarere end mulighedskategorien, der efter den tyske filosof Martin Heidegger præger tænkningen, betones nødvendigheden: Ikke ved at henvise til en guddommelig fylde, men ved at udvikle en begrebslighed omkring tyngden, der ikke henviser til væren og intet, men til ”aldrig”.Livet forstås ikke som den blotte gave, det godes gave, men undersøges som en risiko og chance, hvor sårbarheden skaber grobund for skønhed og vold. Mennesket forstås som et sårbart og påvirkeligt væsen. Som sådan gøres der op med den traditionelle tænkning om mennesket som et autonomt fornuftsvæsen. Med begrebet om tyngden tænkes mennesket i al dets skrøbelighed. I den forbindelse går undersøgelsen i dialog med blandt andet tænkere som S. Kierkegaard, K. E. Løgstrup, M. Heidegger og E. Levinas, men også med skønlitterære forfattere som Olga Ravn og Ursula K. Le Guin.