Bøger udgivet af Forlaget Spring

Tærskler handler om overgange og kærlighedens mange ansigter. Om de sprækker og mellemrum, hvor kortslutninger eller nye muligheder opstår. Hovedpersonen er på én gang pige og voksen kvinde og forsøger at blive et menneske i øjenhøjde med sig selv. Tærskler handler også om en skilsmisse, selvmord som forties, elverpiger og bjergtrolde, seksualitet og død, lørdagsslik, kassettebånd, Mariekiks som med årene bliver til croissanter, eftermiddages Majdrik som bliver til nætter med Frozen Margaritas, keramikbrune 70ere som bliver til neon-80ere og siden sortklædte 90ere – alt imens pigen forsvinder ind i billedbogen, og kvinden træder frem i ord. Iben Claces er født i 1973 og debuterede som forfatter i 1994 med den prisbelønnede digtsamling Tilbage bliver og har siden udgivet en lang række bøger.

Spring nr. 42 har temaet Lille menneske, hvad nu? – og undersøger en række samtidslitterære værkers forskellige syn på det moderne menneske og dets position i vores epoke, som – til afløsning af det ca.12.000-årige i geologisk henseende holocæne – er blevet kaldt det antropocæne, hvor mennesket anskues som den planetskabende faktor med en række heraf følgende implikationer. Disse problematikker figurer i værkerne ikke kun som ydre, men lige så meget indre menneskelige kriser, der udmønter sig i diverse adfærdsmønstre og narrativer. Vi spørger til, hvorvidt der er tale om litte­rære kæntrings- eller måske også rednings(dis)kurser, og hvad vi som mennesker kan gøre? Lille menneske, hva’ nu?Læs blandt andet om Theis Ørntoft, Kristina Stotz, Kirsten Hammann, Christina Hagen, Pejk Malinowski, Henrik Pontoppidan, P.L. Møller Madame Nielsen, Cli-Fi og konkurrencekulturen.

Lars von Triers trilogi af film om ekstreme mentale tilstande – Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013) – udgør uden tvivl den dansk auteurs magnum opus. Samtidig er hver film i sig selv et kompromisløst mesterværk. En sådan konstellation findes ikke (hvis titel udgøres af en replik fra Antichrist) præsenterer analyser af alle tre film. Samtidig vises det, hvordan filmene refererer til hinanden indbyrdes og kommer til at udgøre et samlet værk. Det påpeges også, i hvor høj grad alle tre film refererer til andre film og til litte­rære og filosofiske værker. Bogen giver således et indblik i von Triers arbejdsmetode og kunstneriske strategi.

Prinsesse Mary roses i pressen for at være elegant i påklædning og adfærd. I sport har elegance noget med lethed og ubesværethed at gøre. Fodboldspilleren Michael Laudrup er blevet fremhævet for sin elegante spillestil. Det samme er tennisspilleren Roger Federer. Den elegante sportsmand har naturligvis fysikken i orden, men han sejrer ved teknik og snilde. En elegant bokser bevæger sig let og er hurtigt væk igen efter at have plantet en lige venstre i hovedet på modstanderen. En elegant cykelrytter sidder ubesværet i sadlen og har et let tråd. Men hvad er elegance på tryk? John Chr. Jørgensen portrætterer elleve danske skribenter, som alle har ord for at være elegante: Georg Brandes, Herman Bang, Andreas Vinding, Valdemar Koppel, Agnes Henningsen, Loulou Lassen, Knud Sønderby, Kai Friis Møller, Lise Sørensen, Hans Hertel og Henrik Wivel. Tre træk viser sig at være kendetegnende for elegancen: lethed, charme og overlegenhed. Det er en kunst at skrive elegant, men det er en kunst, som i en vis udstrækning kan læres. Agnes Henningsen fik personlig skrivevejledning af Herman Bang, og Georg Brandes’ elegante kritik har dannet forbillede for eftertiden. Til sidst diskuterer forfatteren, om polemiske grovheder (mod Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard) og politiske taler (af Mette Frederiksen) kan være elegante – og om der er ballon i balletkritikken.

I årene 1888-89 gennemlever Vincent van Gogh sin mest eksplosive og hektiske arbejdsperiode under sit ophold i Sydfankrig – Arles og omegn. En lang række af hans mest karakteristiske og berømte værker skabes i den periode. Dette sted i Syden bliver Van Goghs drøm om Japan, en japansk-inspireret utopisk kunst, hvor virkeligheden sanses gennem stærke, rene farver, i et øjebliks skarphed, som en zenmesters tegning. I 2017 bryder Van Goghs breve fra Arles ind i en digters bevidsthed i Klippede – et drømmeagtigt sted midt på Sjælland – og river alting med sig i et pludseligt klippeskred af ord. Brændende farver, citater, fantasier fra brevene blander sig med Klippede-landskabets og digternes indre stemmer. Hvor den ene kunstners dokument slutter og den andens starter, bliver en svævende grænse, som vidneudsagn der blander blod hen over tider og steder; En fejring af øjeblikkets uendelighed, her og nu.

305 solgte ord er blevet til digtsamlingen ’Så kom der lige en sabeltiger’ ’Vil du købe et ord?’ Det spørgsmål stillede forfatteren Anne Middelboe Christensen, da hun i 2013 åbnede Middelboes Ordbutik i Kattesundet 10 ved Strøget i København. Her kunne man købe et ord efter eget valg for 500 kroner – skrevet på et ordbevis og lagt i en smykkeæske sammen med et silkebånd. Til gengæld lovede forfatteren at anvende alle de solgte ord i sin kommende digtsamling. Hun fortalte om ordbutikken på facebook og i medierne. Mange rystede på hovedet. Men efter tre år havde hun solgt 305 ord. Så lukkede hun ordbutikken og satte sig til at digte. Ordbutikdigtene er den ene del af denne to-bøger-i-én-udgivelse. Den anden del består af ’DOKU fra Middelboes Ordbutik’, der fortæller om crowdfundingprojektets idé: at skaffe sig et nyt og uforudsigeligt sprog gennem andres ordvalg. I dokumentardelen af bogen optræder der nogle af de ordglade mennesker, der besøgte Middelboes Ordbutik undervejs, og der er glimt af de fortællinger, der knyttede sig til de solgte ord. Desuden optræder beretningen om ’ordtasken’ - en turkis taske, som indeholdt skrivegrejet, og som har fulgt digteren rundt i landet og på facebook. Ordbutikdigtene er altså skabt ud fra det vilde benspænd at få 305 vidt forskellige ord til at hænge sammen – på trods af for eksempel manglende verber og småord… Digtene forholder sig konkret til dette benspænd. Derfor er nogle digte kun skrevet med solgte ord, mens andre er skrevet både med solgte og usolgte ord – og visse digte er kun skrevet med ord, der netop ikke er blevet solgt.

De fleste kender til søvnløse nætter, til at vride og vende sig i sengen og længes efter søvn, mens tankemylderet raser, søvnen udebliver og klokken uvægerligt tæller ned mod morgen og det frygtede vækkeur. For omkring 6% af befolkningen er dette en kronisk tilstand med voldsomme omkostninger. Ikke at kunne sove kan føles som noget af en dealbreaker i forhold til alt det, et menneske ønsker sig og vil. Digteren Cindy Lynn Brown er blandt de 6% og har kæmpet med søvnløshed i størstedelen af sit liv. Ansporet af de endeløse vågne nætter har hun begivet sig ud i en digterisk kortlægning af de elementer, som søvnløsheden og søvnen består af: digtsamlingen Dealbreaker. Bogen er opdelt i de fire faser i en normal søvncyklus for et voksent menneske: døs, slow wave, delta og REM. Digtene er et mix af personlige erfaringer med søvnløshed og søvn, forskning og pop-videnskab, fakta om konsekvenserne af søvnløshed, såkaldte ”gode” tips og fifs om søvn samt vrede over hvordan samfundet favoriserer A-mennesker, trods det at vores naturlige døgnrytme er medfødt og ikke kan ændres. Bogens digte aftegner et virvar af frustrationer, sårbarhed, desperation, drømme, fascination og søgen efter svar og løsninger. Søvn er essentielt, men reelt vi ved stadig kun ganske lidt om søvn, drømme og søvnløshed. Med et personligt, poetisk blik på søvnløsheden føjer Dealbreaker endnu et lag til det, der findes.

INDHOLD Forord Lotte Thrane DIVAKULT OG BILLEDSULT Asta Nielsens skjulte efterliv i et antikvariat i det indre København Peter Stein Larsen VAGN STEENS POETISKE EKSPERIMENTARIUM 1960ernes vidtfavnende og oversete avantgardist Camilla Schwartz PETER PAN PÅ ALL INCLUSIVE Voksenfobisk faderfængsel i Martin Kongstads Fryser jeg og Christiana Hagens Boyfrind Anita Mašková MARIE GRUBBE: EN LITTERÆR GENGANGER Gengangerens betydning for forholdet mellem forfatteren og helten Svend Skriver EN DANSKSINDET EUROPÆER Tre analytiske nedslag i Jens Baggesens Labyrinten Hans Ulrik Rosengaard FLYTTET UDSIGELSE OG FLYTTET REFLEKSIV UDSIGELSE med særligt henblik på tekstanalytisk praksis Mikkel Andersen VERDEN FORSTÅS MED KROPPEN En samtale med Pablo Llambías om præcision i skrivekunstundervisningens tekster Jacob Ølgaard Nyboe ROMAN, UROMAN, NYROMAN Genresignatur hos Svend Åge Madsen Christian Steentofte Andersen” JAG SKRIVER TILL ER FRÅN EN ANNAN VÄRLD” Unaturlig modstandsæstetik i Andrzej Tichýs Kairos Daniel Möller “JEG ER MIN DRONNINGS SKYGGE VÆRD AT BEGRÆDES” Tidligmoderne svensk hundegravpoesi

Postkassen der rødmede handler om kvalitet i private breve.Den, der vil skrive et godt brev til en ven, må give noget af sig selv og samtidig kunne sætte sig i vennens sted.Eftersom brevet skal formes i sprog, må man som brevskriver have ordet i sin magt. Men man behøver ikke at være en stor forfatter for at skrive gode breve. Nogle siger: – tværtimod, man skal ikke være alt for selvbevidst. Ærlig brevskrivning kræver en vis uskyld?En kendsgerning er det, at vi finder prægtige privatbreve skrevet af en kunsthistoriker (Julius Lange), to teologer (Otto Møller og Thomas Skat Rørdam), en farmaceut (August Fridolin Bauer), en landbrugsøkonom (Christian Olufsen), en jurist (P.V. Jacobsen) og en maler (Anna Ancher).Brevgranskeren, dr.phil. John Chr. Jørgensen, peger på kvaliteterne i breve af en række ikke-professionelle forfattere og diskuterer, hvad der skal til for, at man kan tale om brevkunst af interesse for andre end brevets modtager.I særlige, illustrerede afsnit behandles brevet som motiv i malerier, satiretegninger og vittigheder. Bogen byder også på helt nyt brevmateriale: John Chr. Jørgensen løfter sløret for sin korrespondance fra de 34 år, hvor han anmeldte og redigerede bøger i Politiken og Ekstra Bladet. Han blev skældt ud for at være arrogant, flabet, onanist og ”selve den socialdemokratiske luksusleverpostej”. Han modtog dog også mere venligsindede hilsener: ”I like you! Du är en älskling!”

Kunst og litteratur lever ved at tage del i vores fælles virkelighed og fælles vanskeligheder. Men hvad og hvor er den fælles virkelighed i dag? En verden af forskelle er en bog om to forfattere og to kunstnere, der kommenterer vores fælles skæbne i en globaliseret verden, men også de blodige konflikter mellem nationerne, der rejser spørgsmålet om vores forhold til hinanden og den anden.Sofi Oksanen skriver om besættelsen af Estland, der undergraver tilliden mellem de besatte og ikke mindst ødelægger kvinderne. Trine Søndergaard tager billeder af det danske landskab og danske kvinder, men landskabet kan være bygget på skrald, kvinderne er prostituerede eller viklet ind i tørklæder, og hvordan kan det være særlig dansk? Lilibeth Cuenca Rasmussen fotograferer, synger, performer i et grænselandskab mellem flere kulturer, en erfaring hun deler med Sofi Oksanen, mens Kirsten Thorup fortæller om en verden hvor den globale økonomi udsletter grænser og menneskelig identitet, samtidig med at den lever med og af monstrøse forskelle mellem dansk og afrikansk virkelighed. En verden af forskelle diskuterer politisk engagement i kunst og litteratur og spørger til kunstens og litteraturens mulighed for at skabe nye fællesskaber gennem fortællinger og billeder, der kan formidle andre og andres erfaringer og supplere vores private biografi.

En by i Rusland rummer 23 essays, der bevæger sig fra den inderste zone i Nizjnij Novgorod til de øde veje i Krasnoslobodsk og reflekterer over sproglig afmagt, europæisk identitet og det gode menneske fra Tjeljabinsk. Her er skywalking i Shanghai og tranedans ved Hornborgasjön. Der zoomes ind på havørne i SKåne, og det uendelige univers viser sig - ved en kikkertundersøgelse af blæren - at befinde sig inde i den navlebeskuende forfatter.

”Hvis de ikke var blevet en stor skuespillerinde, fru Asta Nielsen, så var De blevet en stor forfatter”, sagde Johannes V. Jensen til Asta Nielsen, da han havde læst hendes erindringer “Den tiende muse”.Erindringsværket fik da også en forrygende modtagelse, da det udkom i 1945-46. Asta Nielsen, som på dette tidspunkt havde lagt skuespilkunsten bag sig, slog nu ind på en litterær løbebane.Et udvalg af Asta Nielsens bedste erindringsnoveller - tolv i alt - er samlet på denne bogs sider. Det er første gang, de udgives i bogform på dansk.Hver tekst er forsynet med en introduktion skrevet af John Chr. Jørgensen og en afsluttende filmhistorisk note skrevet af Poul Malmkjær.

Karin Michaëlis sendte kærlighedsbreve forklædt som forretnings- breve. ”Jeg kysser dig – hvor du vil”, skrev hun til sin forlægger, Peter Nansen – og tilføjede: ”Værsaagod at bruge mine Breve som Fidibus – de er for private.” Men Nansen brændte ikke brevene.H.C. Branner gemte både andres og egne breve. Da hans søn Jens Branner optrykte brevene fra faderen i erindringsbogen Opbrud, forkortede han i dem uden at fortælle læserne det. Han gjorde H.C. Branner mere tandløs og mindre intellektuel, end han var.Da Edvard Brandes som den første udgav J.P. Jacobsens breve, fjernede han de steder, hvor Jacobsen signalerede, at hans breve engang ville blive udgivet. Jacobsen måtte ikke kunne anklages for forfængelighed. Men Brandes vidste udmærket, at mange digtere skæver til evigheden, når de skriver breve.John Chr. Jørgensen går tæt på brevskrivere og brevudgivere i denne bog. En række forskellige brevtyper præsenteres: kærlighedsbrevet, vennebrevet, forretningsbrevet m.fl. Centrale brevproblemer analyseres, fx: Hvem ejer et brev – den, der har skrevet det, eller den, der har modtaget det? Hvem har ret til at brænde breve?

This book presents 18 original works of art in the form of graphic scores of compositions.The musical works are being conveyed without sound and as a reader, one can then create for herself a conception about the works and can maybe even hear, with her inner ear, how they might sound.At the same time, the graphic scores contain instructive suggestions about how the pieces can be played. It is therefore possible for the reader with some measure of knowledge about music to perform the musical works her on the basis of the scores.The graphically noted compositions can both be perceived as music and as visual art: on the one hand, they provide instructions to the musicians about what they are supposed to play in order to perform the compositions and on the other hand, they are silent, visual narratives that initiate an understanding of the composer’s musical and artistic intentions.

Stilhedsbilleder til et oprør er et poetisk og visuelt flersporet værk fra en af vores mest eksperimenterende, kompromisløse digtere.Digtene er koncentrerede, billederne kraftige, tonen kompromis- og hudløs. Motiverne i teksterne skifter mellem det politiske, det personlige, drømmende og universelle. Digtenes stemmer "sender" fra flere højder og vinkler på skift, som et kor af vidner, der fortolker vores tid.Et ekstra spor udgøres af bogens fotografier, der både er kontrapunkt til teksterne, og selvstændige: billeder som digte. Naturen (ikke mindst i fotografierne) er det stadig muligt at gå i dialog med. Kulturen larmer tavst. Der kræves et vedvarende oprør. og oprøret forudsætter sit stille punkt, afsættet, et stilhedsbillede.

Ingen kan se os bagfra er på én gang sarkastiske, kærligt-ironiske og humoristiske poetiske portrætter af en række egenskaber hos det senmoderne menneske i konkurrencestaten. Det er digte om magtrelationer i vores sprog og mellem mennesker.Teksterne i Ingen kan se os bagfra undersøger magt og magtesløshed – de er delt op i fire afsnit:Afgrænser – om personlighedstests, skygger og trangen til at definere hinanden.Performance – om handlinger der består af ord.Kællingeforskrækket – om trolling, onlinedebatter og andre former for ordveksling.Bagateller – om bagatellisering og usynlighed.

INDHOLD Forord Mikkel Bruun ZangenbergKernefamilien som fantom eller som normFamiliemønstre i den skandinaviske, litterære senmodernitet, med fokus på Yahya Hassan, Lone Aburas, Lars Frost og Pablo Llambías Torben Jelsbak & Hans Ulrik Rosengaard Fadermordog andre æstetiske overlevelsesstrategier hos Kim Leine, Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof Jens Kramshøj Flinker Den satans familie – den satans konkurrence Ideologikritiske analyser af familien i dansk samtidslitteratur Erik Svendsen Familiebilleder, sociologi og ny dansk prosa Hans Ulrik Rosengaard Privacy og selvbeskrivelseInger Christensen ”Sort vind” (1960) Erik Skyum-NielsenBittersød eros sat i systemEn læsning af Inger Christensens digt ”Sort vind” (1960) Lars Handesten99% litteraturMod en ny litteraturhistorieskrivning Jacob Ølgaard NyboeMadsen og det matematisk sublime Erik Skyum-NielsenSkamløshed og skyld hos Bent Vinn Nielsen

INDHOLDForordTimothy Morton Kritisk tænkning Introduktion til Den økologiske tankeTorsten Bøgh Thomsen Flydende noiagratinApokalypseæstetik i Theis Ørntofts Digte 2014Jens Kramshøj Flinker Økolitteratur og økokritik i en apokalyptisk verdenCamilla Zuleger Præludium til en undergang Apokalypsen i Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle teksterLilian Munk Rösing Bye, Bye Bambi (mennesket er det underlige væsen som ønsker at dvæle i en døende verden)Tobias Skiveren & Martin Gregersen Spørgsmålet om teknikken og naturen Et økokritisk blik på nyere filmiske naturkatastrofebillederIsak Winkel Holm Et hvidkalket, gudsforladt lys Inger Christensens alfabet og katastrofenPeter Stein Larsen Fire generationer i samtidens apokalyptiske lyrik Marianne Larsen, Thomas Boberg, Ursula Andkjær Olsen og Theis ØrntoftMia Bang Nedergaard Alting flyderEt apokalyptisk blik på Merete Pryds Helles roman VandpestRené Rasmussen Afslutningen ex-isterer Om apokalypser og Peter Laugesens 64Niklas Ilsted Smith Fremad mod barndomshjemmets fred En undersøgelse af undergangsmotivet hos Ernst Jünger og Thorkild BjørnvigJacob Bøggild Nature is saturn’s churchLars von Triers Melancholia

Poesiens ekspansion redegør for, hvordan samtidslyrikken har bredt sig til alle dele af samfundet, således at vi nu ikke blot oplever poesi i små smalle bøger, men i hyppige performances i samklang med musik og billedkunst samt på internettet og i de sociale medier.Poesiens ekspansion er den første samlede fremstilling af den nordiske lyrik efter 2000. I otte kapitler diskuteres en lang række aspekter ved samtidslyrikken, der ikke før har været behandlet i bogform. Det gælder samtidslyrikkens forhold til den poetiske genre, internettet, kanoniseringsprocessen, kønnet, den visuelle kunst og den litterære kritik. Der foretages læsninger af over 75 poetiske forfatterskaber, og der er i mange tilfælde tale om digtere, der ikke tidligere har haft den litterære kritiks opmærksomhed, men som utvivlsomt har fremtiden for sig.

Fredmans epistler, der udkom i 1790, skulle vise sig at blive en klassiker.I Tøm nu dit glas, se Døden på dig venter analyserer, fortolker og diskuterer skandinaviske litteraturforskere den fremragende svenske 1700-tals poet og visedigter Carl Michael Bellmans (1740-1795) œuvre – ikke blot Fredmans epistler og sange, men også andre, mere ukendte sider af det mangfoldige forfatterskab. Men især epistlerne og deres tematisering af bakkanalske udskejelser med kærlighed & sex, vin, musik, sang & dans er stadig aktuel og langtidsholdbar litteratur. Det kristne evangelium er her udskiftet med et nyt: ”Drikke, bumle,/med piger tumle/ er hvad Sankte Fredman lær’”, treenigheden er parodisk erstattet af Venus, Bacchus og Apollon, repræsentanterne for kærlighed, vin og musik.Og epistlerne får et ekstra dybt perspektiv, ikke mindst fordi de altid medtænker døden, som i digtet ”Til Ulla Winblad, skrevet da hendes kærlighed bar frugt”: ”selv i kærlighedens time/ høres dødens klokker kime.” Forsøg på at indkredse Bellman må blive ufuldstændige, men Tøm nu dit glas tilbyder nye vinkler på denne uudtømmelige Bellman, og tilsammen udgør bogens artikler alligevel et forsøg på at skabe et helhedssyn på Bellmans syrede tekster og deres brogede og skæve eksistenser, samt at skabe udblik til perioden. Bogen er en hyldest til en verdenslitterær 275-års jubilar.

’Digternes digter’ er Sophus Claussen (1865-1931) blevet kaldt. I hans lyrik finder man mangeartede spor, herunder et landskabeligt, et revyagtig og et erotisk.I anledning af 150-året for Claussens fødsel den 12. september 1865, udvælger denne bog 10 af hans digte og ledsager hvert af dem med en kort forklarende analyse. ”Frihed og rim” er sammensat i håbet om at igangsætte en yderligere interesse for hans digte.Karen Blixen havde Sophus Claussen som sin danske yndlingsdigter. Han var den eneste som var ”fri”, skal hun have sagt. Måske fik han sin frihed fra den særlige brug af rimet i digtene?

Kvindens krop er tom,er et skelet omklamret af kødlapper,kødlapper forklædt med dunDun på ællingBlodårerne ligger som forgreninger, som udposninger under huden, de synliggør sig som kød i tarm, har samme form, samme længsel efter at komme ud-Kvinden vrider ord,vrider sig selv,hun er vrangvendt- Lotus Gregers er født i 1984 og er bosat i København.Hun læser psykologi og kommunikation på Roskilde Universtitet og debuterer her med sin første digtsamling.

- Modstandskampen blev hendes skæbne. Da hun først var kommet ind i den, kunne hun ikke komme ud igen. Hun deltog i den livet ud. Og hun fortsatte med at idealisere den, skriver John Chr. Jørgensen i denne bog om journalisten og frihedskæmperen Kate Fleron (1909-2006).Da tyskerne besatte Danmark, var den 30-årige Kate Fleron en toneangivende konservativ journalist, som skrev om sundhedsforhold i Nationaltidende. Ved besættelsens ophør fem år efter var Kate Fleron blevet i den grad politisk radikaliseret, at mange anså hende for at være kommunist. Engagementet i den illegale presse – og et syv måneder langt ophold i Vestre Fængsel og Frøslevlejren – havde sat sit præg på hende. Men hendes journalistiske ry var vokset. Hun var nu redaktør af bladet Frit Danmark. Og hun havde mødt sit livs kærlighed. Om hvad der gik forud, og hvad der fulgte efter, fortæller John Chr. Jørgensen i denne bog, der er bygget på analyser af pressemateriale, herunder to injuriesager, og på interviews og breve. Brevene viser, at der bag det officielle billede af Kate Fleron som en stålsat og strålende politisk skribent gemte sig et til tider usikkert menneske. Men det valgte hun at holde for sig selv. ”Mine tvivl tier jeg med,” skrev hun i et brev.Kate Fleron tilhører dronningerækken i dansk journalistik. I bogen her kan man følge hendes løbebane gennem alle omskiftelserne.

Den kunne ikke være sådan. Historien om L. Den kunne ikke bare være hvad den var, brudstykker af tilfældige hændelser, handlinger og valg, der dannede et livsforløb.Historien manglede lige fra starten sin myte, det som gjorde den unik og meningsfuld og til at bære. Den manglede en skarp signatur, en overordnet tanke, formet af en observatør med fuldt overblik, af en gud, af en skæbne, eller i sidste ende af L. selv.Den myte skulle findes eller opfindes. Myten om L.s liv.

Dette er en bog om stil, om litterær prosastil. Hvordan man ser den og bestemmer den, herunder tone og stemme. Metoden er stiludkast på grundlag af sammenligning med et stilkatalog.Dernæst er det en bog om stilbegrebet, dets historie og hvordan det forholder sig til begrebet ’diskurs’.Endelig har den nogle overvejelser om fænomenologi og stil, samt eksempler på stilanalyse af danske romaner og fortællinger af Goldschmidt, Claussen, Blixen, Smærup Sørensen, Hesselholdt.Møder med mere ser stil som en gennemgribende farvning af teksten eller som det ’mere’, der vil til orde i den.

Modlys handler om en billedkunstner, der livet igennem har gjort sig til lysets tjener og kender. Som lyset igennem døgnet og året har sine lange forvandlingsrækker, sådan forvandler det sig i Ingemann Andersens kunstneriske blik og hans lange skabende praksis. Billeder fra mere end tres år vidner om dette. Et livsværk, hvis lange sammenhænge ikke tidligere er blevet beskrevet – og fortjener at blive det. Ingemann Andersens grafik, hans mosaikker, hans akvareller og skitser er dejlige at have for øjnene. For den, der “ydmygt lægger øret til” dokumenterer værkerne og samtalerne med ham en skabende kunstner, der igennem alle disse år har deltaget som en lavmælt, men kyndig og klog deltager på den store kunstscene.Bogen udsendes i anledning af Ingemann Andersens 85-års fødselsdag.

Modernismen har i løbet af det 20. århundrede bevæget sig fra kontinent til kontinent og er blevet et verdensomspændende fænomen. Resten i Vesten undersøger, hvad der sker, når vi spørger ’hvor var modernismen?’ og ’hvem var modernist?’ i stedet for kun at spørge ’hvornår var modernismen?’Bergur Rønne Moberg læser modernismen ind i en verdenslitterær kontekst med kraftlinjer mellem kontinentale romanklassikere af Thomas Mann og Albert Camus og atlanterhavserfaringer hos fire færøske romanforfattere: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jens Pauli Heinesen og Gunnar Hoydal. Vægten er således lagt på færøsk litteratur, der har skabt en række værker af internationalt format, som kan bidrage til en litteraturhistorisk revision af modernismen og derigennem sætte gængse litteraturhistoriske modeller, dikotomiske strukturer og snævre distinktioner under pres.Verdenslitteraturens geografisk forankrede modernisme adskiller sig fra det klassisk modernistiske fokus på formelle elementer ved ikke at privilegere det radikalt nye efter et vestligt-avantgardistisk mønster. Forskellen bliver tydelig i kraft af den ballast af geografi, kultur, historie og politik som de færøske forfattere tænker med, og som afføder en anden udviklings- og originalitetsopfattelse end den euroamerikanske. Færøsk digtning fungerer overordnet på linje med ikke-vestlige litteraturer og knytter komparativt an til en undervurderet stofrigdom i både europæisk modernisme og i modernismen i global forstand.Perspektivet ’Resten i Vesten’ former sig som et svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning.

Ved lejlighed. Grundtvig og genrerne forener moderne genreforskning med moderne Grundtvigforskning. Bogen giver dermed et nyt og originalt billede af Grundtvig, der viser ham som en forfatter med et langt bredere register af virkemidler og genrer, end man normalt tilskriver ham. Grundtvig er ikke bare et litterært næsehorn, men også en retorisk skarp formidler, der for hver af sine genrer har en tydelig bevidsthed om den situation, han skriver i, og det publikum, han skriver til. Bogen belyser nogle af Grundtvigs kendte genrer, men drager også en række mindre kendte genrer frem, fx kongedigtet, rimbrevet og indledningsdigtet, og viser, hvordan de er vigtige nøgler til at forstå hans samlede forfatterskab.Forfatterkredsen bag Ved lejlighed. Grundtvig og genrerne er en række yngre faglige talenter ledet af en seniorforsker. Hvert medlem af for- fattergruppen har haft ansvar for ét kapitel om en af Grundtvigs genrer, og derudover rummer bogen to introducerende kapitler med hhv. en kort, pædagogisk præsentation af den moderne genre-teori og en introduktion til Grundtvigs genrebrug i mere bred forstand.Bogen er ægte frontforskning, men den er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog, der gør læsningen levende og ikke gør emnet vanskeligere, end detbehøver at være.

En anderledes og personlig roman om ikke at gå den lige vej, men at fare vild og være i live. Om at gå sig ud i verden og ind i det fremmede. Første del er historien om at forsvinde med fokus på farens tidlige død. Efter dennes dramatiske af­ slutning, forsøger forfatteren ikke blot at genfinde, men nær­ mere opfinde den fader som forsvandt fra forfatterens verden i en ung alder. I eftersøgningen af sin fars, og dermed sin egen ’identitet’, kommer forfatteren på sporet af en sorg, der afstedkommer en rejse ind i barndommens og ungdommens Wunderkammer. Et skakspil af ler, en maske, en gammel bog, en teaterscene, et maleri, en dagbogsoptegnelse – man er afhængig af ting for at kunne fortælle sin historie.I bogens anden del skifter bogen perspektiv til forfatterens betragtninger over arbejdet, skriveprocessens natur, daglig­ dagen og erindringens svimlende upålidelighed. I en blanding af fortælling, rejseberetning, brevudvekslinger og romanud­ kast, fortælles historien om ’livet i tilbagetrækningszonen’. Møderne danner rammen om forfatterens egen kurs mod den eneste virkelige forvandling i sit liv. Før den var den blot et ord. Da den rammer ham, er det som en dom, han må tage på sig. Undervejs på sin vandring i og omkring København, Lund, Athen og de græske øer, fører han samtaler med ven­ ner, forfattere og kunstnere som Defoe, Lévi­Strauss, Pessoa, Benjamin, Genet, Breughel, Musil, Coetzee, Giacometti og Rimbaud.

Søren Kierkegaard er mest kendt som tænker, filosof. Men selv så han sig først og fremmest som en skribent i kristendommens tjeneste. Hvor hans pseudonyme værker – herunder de umiddelbart set æstetisk orienterede, som Enten-Eller – i dag er mest kendte og læste, anså Kierkegaard selv sine opbyggelige skrifter som de væsentligste i sit forfatterskab. Ånd er den anden gang handler om denne del af Kierkegaards forfatterskab. Det centrale argument er, at de opbyggelige skrifter er udtryk for en lige så indirekte form for meddelelse som de pseudonyme og æstetisk orienterede værker – og at dette skyldes Kierkegaards opfattelse af det menneskelige sprogs natur. Dette sprogs natur tillader for Kierkegaard simpelt hen ikke en direkte og umiddelbar meddelelse, når det handler om eksistentielle anliggender. Argumentet føres igennem via læsninger af Kierkegaards opbyggelige taler, hans kristelige taler, Kjerlighedens Gjerninger og en række af hans omfangsmæssigt mindre religiøse skrifter, herunder hans sidste opbyggelige skrift, Guds Uforanderlighed