Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kønsballade er en moderne klassiker. Gennem kritiske analyser af blandt andet Foucault, Lacan og Freud, Kristeva og Wittig tilbyder Judith Butler sine læsere en kritisk genealogi over de kategorier, hvormed køn, seksualitet og identitet traditionelt tænkes og erfares. Værket er blevet uomgængeligt for alle, der beskæftiger sig med køn og kønsstudier.
Kommunisme, Kapitalisme, Arbejde og Krise, beskrevet i en enkel historiebog. Engang længtes folk efter at blive fri fra kapitalismens elendighed. Hvordan kan deres drømme blive til virkelighed? Denne lille bog foreslår en kommunisme, der er tro mod sine idealer og befriet fra marxistisk og socialistisk dogmatik. Fortællingen udfolder sig som en børnehistorie ledsaget af illustrationer af små elskelige revolutionære, der oplever deres politiske opvågnen. Vi følger deres seks forskellige forsøg på at indføre kommunismen. Hvert forsøg fejler, da sand kommunisme ikke er så let, men folket har taget alt i egne hænder med et ønske om, at endelig vil alt blive anderledes. En lykkelig slutning?
Mellem rus og religion. Jesus’ søn er en visionær krønike om drømmere, misbrugere og fortabte sjæle. Det er historier, som fortæller om fortvivlende sorg og transcendens, om fortabelse og forløsning. Fortælleren af disse indbyrdes forbundne fortællinger er en ung, unavngivet mand, der er omtåget af sin afhængighed af heroin og alkohol, mens hans sind på én gang er mudret og gjort strålende klart af disse stoffer. I løbet af sine eventyr møder han mennesker, der virker lige så fremmedgjorte og forvirrede som han selv: syndere, afvigere, de fortabte, de forbandede, de desperate og de glemte. Af deres dystre, tilsyneladende tilfældige liv skaber Denis Johnson fortællinger med en hård og brutal skønhed. Jesus’ søn er et sandt mesterværk. Denis Johnson (1949-2017) er en af vor tids betydeligste amerikanske forfattere. Han skrev romaner, noveller, digte, skuespil og journalistik. Han vandt utallige priser, heriblandt den prestigefyldte National Book Award for romanen Træet af røg. Jesus’ søn blev første gang udgivet i 1992 og er hans mest berømte værk. Ved 25-års jubilæet for udgivelsen blev den af The New York Times kåret til det vigtigste værk i de 25 år. I dag står Jesus’ søn som en moderne klassiker.”Denis Johnson skriver så svimlende smukt; snart famlende, snart sprudlende uden nogensinde at miste det menneskelige drama af syne."- Ragnar Strömberg, Aftonbladet"Sproget er kendetegnet ved en knivskarp realisme, så intens, at den undertiden sprænges og eksploderer til en hallucinerende, poetisk rus."- Eva Johansson, Svenska Dagbladet"En prosa med fantastisk kraft og skønhed ... Vi genkender og finder en ny stemme her." - Philip Roth
”Intet synes mere aktuelt end en fællesskabets tænkning: mere efterspurgt, påkrævet, bebudet af en situation, som i én epokal knude forbinder samtlige kommunismers nederlag med de nye individualismers elendighed. Og alligevel er intet sværere at få øje på. Intet så fjernt, fortrængt, henvist til en endnu ikke oprunden tid, til en fjern og gådefuld horisont.” Gennem originale fortolkninger af Hobbes, Rousseau, Kant, Heidegger og Bataille, men også Hölderlin, Nietzsche, Canetti, Arendt og Sartre søger Roberto Esposito efter en ny tilgang til og forståelse af fællesskabet. Resultatet af hans ekstraordinære filosofiske og etymologiske analyser er en radikal omvæltning af de fortolkninger af fællesskabet, som hidtil har domineret den vestlige tænkning.Roberto Esposito (f. 1950) er italiensk filosof. Han har opnået stor international anerkendelse for sit arbejde med biopolitik og fællesskab. Communitas - Fællesskabets oprindelse og skæbne er hans første bog på dansk.
GIORGIO AGAMBEN er en af de mest originale og indflydelsesrige nulevende filosoffer. Med en vidtfavnende belæsthed leverer han overraskende og innovative perspektiver på blandt andet klassiske og moderne filosofiske traditioner, Kristen teologi, retorik såvel som på aktuelle kulturelle og politiske problemer og udfordringer. Agambens nuancerede tolkninger har stor indflydelse, som rækker langt udover den brede vifte af humanistiske fag, hvor han allerede er blevet fast pensum. Eva Geulen fører læseren igennem mange af de centrale temaer, der dominerer Agambens tænkning samt den store spændvidde i hans intellektuelle referencepunkter, hvor særligt Walter Benjamin spiller en afgørende rolle. Introduktionen lægger en særlig vægt på Homo Sacer-projektet og dets centrale begreber som det nøgne liv, suverænitet, bio-politik, undtagelsestilstand, vidnesbyrd samtidig med, at det betones, hvordan disse temaer kan anes i Agambens tidlige værker.
Det kommende fællesskab er en af Agambens tætteste og vigtigste tekster, og man ville endog kunne sige, at den udgør en elegant opsummering af hans tanker i det hele taget. I Det kommende fællesskab undersøger Giorgio Agamben den vestlige idehistorie med henblik på at bryde med forestillingen om, at fællesskab må basere sig på bestemte identiteter eller egenskaber, det universelle eller partikulære. Agamben søger i stedet mod andre ideer og forestillinger om fællesskab, Det kommende fællesskab. Agambens udforskning er til dels et moderne svar på Heidegger, Wittgenstein, Blanchot, Nancy og, mere historisk, Platon, Spinoza og middelalderens lærde fortolkere af den jødisk-kristne tradition.
Vi vil alle gerne vide mere om vores fremtid. Hvor er vi på vej hen? Men vores samfund bliver mere og mere komplekst, og det er tilsvarende vanskeligt at se fremad. Fra utopi til dystopi handler om vores forestillinger om fremtiden. I et livligt og meget klar bog beskriver Ágnes Heller, hvordan vores ideer om fremtiden er opstået og gennemgår de vigtigste historiske utopier. Hun tvivler på, om vores utopier er værd at stræbe efter; de har normalt en totalitær karakter. Der er ingen opskrift på fremtiden, i dag mindre end nogensinde. Derfor sympatiserer Ágnes Heller med de moderne dystopier (anti-utopier), fra Aldous Huxley til Michel Houellebecq, når de advarer mod konkrete farer mod frihed og demokrati. Ágnes Heller (1929-2019) var ungarsk født filosof. Hun var en original og vidtfavnende tænker. Hun skrev blandt andet om marxisme, etik, modernitet og hverdagen. Hun var mangeårig professor ved The New School of Social Research. På dansk er tidligere udkommet Den ældre Lukács' filosofi, Teorien om de menneskelige behov hos Marx og senest Paradoks Europa.
”Utopier er drømme. Man ved bare aldrig hvem der begynder at drømme. Når en håndfuld tager drømmerierne alvorligt, er det oftest en håndfuld fundamentalister eller halvstuderede eller analfabeter. De drømmer bare på vegne og bekostning af de andre. De er bare ikke bange for at løse drømme fra papiret. Og når en håndfuld drømmer, begynder et par millioner at skælve.” Sult og Silke indeholder Herta Müllers essays skrevet mellem 1990 og 1995, mellem socialismens sammenbrud og fremkomsten af nye kortlivede utopier. Sandhed og løgne, oprigtighed og svig, magt og modstand i et diktatur, det er vigtige temaer for den nobelprisvindende forfatter. Herta Müller (f. 1953) er tysksproget forfatter fra Rumænien. I 2009 blev hun tildelt Nobelprisen i litteratur. Hun bor i Berlin.
„Neoliberalismen er kapitalismen af likes. Den adskiller sig principielt fra det 19. århundredes kapitalisme, der arbejdede med disciplinær tvang og forbud. Den smarte magt læser og vurderer vores bevidste og ubevidste tanker. Den satser på frivillig selvorganisation og selvoptimering. Således behøver den ikke at overvinde en modstand. Dette herskab har ikke behov for en stor kraftanstrengelse, ingen vold, for det sker simpelthen. Det vil herske ved at forsøge at behage og skabe afhængigheder. Således hører følgende advarsel til like-kapitalismen: Protect me from what I want.” Byung-Chul Han afdækker i Psykopolitik, hvordan neoliberale regimers dominans og magtteknologier har opdaget psyken som en produktiv kraft. Med varierede analyser og iderige eksempler beskriver Han den neoliberale psykopolitiks flertydige ansigt og synliggør, hvordan den har ført til en krise af friheden. Det er en krise, som vi befinder os i her og nu, og Han baner vejen for et begyndende fælles oprør mod udbytningen af friheden.
Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.
Martin Heidegger er en af det 20. århundredes vigtigste, men også mest kontroversielle filosoffer. Hans værker er berygtet for deres vanskelige stil, og hans tænkning er et net af veje og vildveje, som ikke lader sig reducere til et enkelt filosofisk projekt. Günter Figal guider læseren gennem Heideggers centrale motiver og tankefigurer. Dette er en uvurderlig guide til en af det 20. århundrede mest gådefulde filosoffers komplekse og betydningsfulde tænkning, hvor centrale temaer fra hele Heideggers forfatterskab undersøges.
Hannah Arendt eller kærligheden til verden er først og fremmest en biografi. Men Alois Prinz får undervejs i den næsten roman-spændende levnedsbeskrivelse indflettet vigtige stationer i Hannah Arendts værk, givet et indblik i tidens ideologier, politiske og sociale begivenheder og strømninger, det kulturelle og filosofiske klima og frem for alt sammenhængen mellem de forskellige elementer. Hans Arendt-biografi ansporer læseren til selv at stifte nærmere bekendtskab med hendes værker og bruge hende som samtalepartner for egen refleksion. Og af danske værkudgivelser er der med 15 titler p.t. til mange samtaler!Alois Prinz (1958) er især kendt for sine biografiske værker – om bl.a. Simone de Beauvoir, Franz Kafka, Hermann Hesse – og er flere gange blevet prisbelønnet for sin formidlingsevne.
I forsøget på at besvare det spørgsmål, som bogens titel stiller, tager Giorgio Agamben ikke fat på idéen om filosofi i sig selv. Snarere vender han sig mod dens tilsyneladende mest ubetydelige komponenter: fonemer, bogstaver, stavelser og ord, der samles for at udgøre sætningerne og idéerne i den filosofiske diskurs. Som en slags opsummering af Agambens tænkning består bogen af fem essays om fem emblematiske emner: Stemmen, Det Sigelige, Fordringen, Proømiet og Musen. Hvert essay væver med Agambens vanlige fremgangsmåde arkæologiske og teoretiske undersøgelser sammen: til en tålmodig rekonstruktion af, hvordan sprogbegrebet blev opfundet, svarer et forsøg på at genskabe tænkningens plads i stemmen; til en usædvanlig fortolkning af den platoniske idé svarer en klar analyse af forholdet mellem filosofi og videnskab, samt den krise, som begge gennemgår i dag. I sidste ende er der ikke noget universelt svar på, hvad der er et umuligt eller uudtømmeligt spørgsmål, og det filosofiske skrift antager form af en optakt til et værk, der skal forblive uskrevet.
Judith Butler (f. 1956) er en af vores samtids mest indflydelsesrige filosoffer. Hun brød igennem med det banebrydende værk Kønsballade, som er en af de grundlæggende tekster i ”queer-teori”. Siden har hun udgivet en række betydelige værker inden for blandt andet politisk filosofi, feminisme og etik. Hendes indflydelse strækker sig ind i mange forskellige discipliner, men også ind i den offentlige debat.Hannelore Bublitz fører læseren igennem de mest centrale begreber og temaer hos Judith Butler samt de filosofiske rødder til hendes tænkning. Bogen præsenterer de fleste af Butlers værker, og giver samtidig en dybdegående analyse af hovedværkerne Kønsballade og Kroppe af betydning. Bublitz introducerer ikke kun de feministiske og kønsteoretiske aspekter af Butlers tænkning men også den politiske filosofi og etikken.Dette er en uvurderlig guide til en af de mest toneangivende, nulevende filosoffers betydningsfulde og til tider provokerende tænkning.Hannelore Bublitz er professor i sociologi. Hun arbejder frem for alt med samfund, krop og køn, samt deres diskursive grundlag. Hun har publiceret omfattende inden poststrukturalisme, diskurs- og kønsteori.
»Der findes i dag både en »polemologi«, en teori om krigen, og en »irenologi«, en teori om freden, men der findes ingen »stasiologi«, en teori om borgerkrigen«. Stasis – Borgerkrigen som politisk paradigme er Giorgio Agambens første skridt hen imod en sådan teori. Bogen undersøger borgerkrigen ud fra to nedslag i den vestlige idehistorie: det antikke Athen (hvorfra begrebet om stasis udspringer) og den berømte frontispice til Thomas Hobbes’ Leviathan. For Agamben antager borgerkrigen forskellige former i løbet af den vestlige historie og er i dette perspektiv et afgørende paradigme for vestlig politik. Borgerkrigen er for Agamben et grænsefænomen, der udgør en tærskel mellem flere nøglebegreber i hele Homo Sacer-projektet.
Værdighed som en måde at leve på Identitetspolitik, værdipolitik og krænkelseskultur fylder meget i den offentlige debat. Her kan holdninger, tone og perspektiv have et uforsonligt præg over sig. Derfor ville det være godt med en slags fælles begrebs- og forståelsesplatform. Den skulle gerne virke som spejl, hvori afsenderne af de mange forskellige udsagn både kunne se sig selv og kunne gøre brug af det som et korrektiv til eget selvbillede. Den schweiziske filosof Peter Bieri, som hermed for første gang er tilgængelig på dansk, leverer med sin omhyggelige undersøgelse af værdighed som livsform et væsentligt bidrag til etableringen af en sådan platform. Den er opbyggelig i den forstand, at den i skrivemåden konstant ansporer læseren til dialog og selvrefleksion. Den leverer ikke opskriften på en værdighedslivsform, men den giver et tydeligt rids af dens hovedelementer og de trusler, som den konstant er udsat for. Peter Bieri fik tildelt essayprisen Tractatus for sin bog. Peter Bieri er herhjemme nok mest kendt under sit forfatterpseudonym, Marcel Mercier, og for romaner som Nattog til Lissabon – som Bille August omsatte til spillefilm - og Perlmanns fortielser.
I Grænseområder flytter en mand fra en hovedstad til en fjerntliggende by, hvor han har til hensigt at tilbringe de sidste år af sit liv. Som undersøger af mentale billedverdener haster det nu sent i livet med at bringe hans mentale landskab i orden. Han samler sine tanker omkring landskaber, huse, forfattere, bøger, religion og erindringen. Det bliver til en præcis og opslidende beretning. Hvor vil beretningens katalogisering føre hen, hvilke hemmeligheder vil komme frem i lyset, og hvad vil overleve i tusmørket.Om Forfatteren: Gerald Murnane (f. 1939) er australsk forfatter. Han debuterede i 1974 og har siden skrevet en række bøger. Gerald Murnane har i mange år været den litterære connaisseurs hemmelighed, men nyder i dag anerkendelse som en af vores tids store forfattere. På dansk er tidligere udkommet Sletterne (Forlaget THP).
“For tyve år siden da jeg først ankom til sletterne, holdt jeg øjnene åbne. Jeg ledte efter alt det i landskabet der kunne tyde på en mere kompleks mening bag det ydre skin.”Sletterne fortæller den sælsomme historie om et alternativt Australien befolket af velhavende og lærde mennesker, der bor på herskabelige landejendomme og fungerer som mæcener for kunstnere og filosoffer. Hovedpersonen, en håbefuld filmskaber, rejser til området i håbet om at indfange dets essens. Med udgangspunkt i traditionen for den utopiske roman beskriver Sletterne – med varierende grad af ironi – sletteboernes liv og deres usædvanlige levevis. Det er et fængslende værk, som både er en lignelse, fabel, allegori, analogi og mytologi. Og morsom. Sletterne er i dag blevet en klassiker.Gerald Murnane (f. 1939) er australsk forfatter. Han debuterede i 1974 og har siden skrevet en række bøger. Gerald Murnane har i mange år været den litterære connaisseurs hemmelighed, men nyder i dag anerkendelse som en af vores tids store forfattere. The New York Times skrev således, at han ”er utvivlsomt en af de mest originale forfattere, som skriver på engelsk i dag.” Sletterne er hans første bog på dansk.
Brugen af kroppene er det afsluttende bind på Giorgio Agambens stort anlagte Homo Sacer-projekt, som har udfoldet sig over 20 år og adskillige bøger. Brugen af kroppene fortsætter projektet med nye og originale fortolkninger af den vestlige filosofi, samtidig med at implikationerne af projektet som helhed afklares. Bogen falder i tre hovedafsnit. Det første er helliget en analyse af slaveri hos Aristoteles som udgangspunkt for radikalt at genoverveje forestillinger om brug og selvet, som det forudgående værk, Den højeste fattigdom, tematisk slog an. Det andet hovedafsnit sigter mod en fuldstændig omarbejdning af vestlig ontologi; og det tredje udforsker det enigmatiske begreb livsform, som på mange måder er den motiverende kraft bag hele Homo Sacer-projektet. Mellem disse hovedafsnit er der indflettet kortere overvejelser om individuelle tænkere (Guy Debord, Michel Foucault og Martin Heidegger), mens epilogen aftegner en ny tilgang til det politiske liv, der bryder med den vestlige tænknings dødvande. Brugen af kroppene er et sandt mesterværk fra en af vores tids vigtigste filosoffer.
Venskab og dets etiske betydning er igennem historien blevet skænket sparsom opmærksomhed. Det råder Venskabets etik bod på ved at opspore dens tidlige begyndelse tilbage i det homeriske epos og de oldgræske tragedier og forfølge dens videre historie over Platon og Aristoteles til moderne tænkere som Hannah Arendt og Hans-Georg Gadamer.
Fører modernisering til sekularisering? Fører sekularisering til moralsk forfald? Nogle betragter religion som et levn fra fortiden. Med modernisering og fremskridt har religionen mistet sin betydning og samfundet er blevet til et bedre sted. Andre ser derimod religion som grundlaget for moral og et værn mod opløsning af et velfungerende samfund. Hans Joas undersøger den tilsyneladende modsætning mellem modernisering og religion, som i generationer har domineret de akademiske såvel som intellektuelle diskussioner. Han peger i stedet for på en mere frugtbar dialog, hvis man tager afsked med de konventionelle opfattelser af forholdet mellem tro og ikke-tro. Vi lever i dag i en verden, hvor mennesket i alle aspekter at sit liv står over for en uendelig mængde af valgmuligheder. Det er ifølge bogen et grundvilkår for mange mennesker, som også gælder deres forhold til religion. Religionen er ikke længere nødvendigvis udtryk for tradition og opdragelse, men udtryk for et valg, en option, lige såvel som ikke-tro er en option.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.