Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Forlaget Ti Vilde Heste

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Khaled Alesmael
    231,95 - 232,95 kr.

    Dette er Furats historie.Den foregår i et Syrien, der ikke længere findes, i et ingenmandsland på flugt fra en borgerkrig og i en lille smålandsk provinsby. Den handler om mændene i Damaskus’ offentlige bade, om vold, krig, flugten til Fort Europa og om ventetiden som asylansøger i Sverige. Om kærlighed, lyst og sex og om at finde frem til sig selv."Selamlik" er en hjerteskærende, brutal, øm og ærlig beretning om livet som homoseksuel i en ofte homofobisk verden. Alesmaels på én gang poetiske, erotiske og rå stil er blevet sammenlignet med Jean Genets.Oversat fra arabisk af June Dahy."En kommende klassiker: en lavmælt vemodig og storslået bog."Dagens Nyheter

  • - en hanpiges erindringer
    af Knud Petersen
    223,95 kr.

    Dengang da jeg var pige er Knud Petersens erindringer om sin ungdom i Københavns homoseksuelle arbejderklassemiljø i 1910’erne og 1920’erne. Da den purunge, forældreløse Knud tilfældigt møder den bramfri hanpige Alvilda på et pissoir, bliver han hvirvlet ind i en helt ny verden, med mandejagt på Nørrevold, hanpigeballer og muntre timer hos Mutter Røv i Gothersgade. En københavnsk underverden, hvor man kun kender hinandens hanpigenavne, hvor skam, tabu, prostitution, længsel og savn er evige livsledsagere, og hvor man overlever hverdagens kummer på trods. Røverhistorier, humor, drømme og håb, antændt af små stjerneskud af medmenneskelighed og kærlighed - eller en lummer tete-a-tete i en baggård, hvis man er heldig at rende på et ordentligt mandfolk. Dengang da jeg var pige er et enestående kildeskrift, der føjer et helt nyt kapitel til Danmarks- og LGBT+-historien. Anne Nørkjær Bang, Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, og Dag Heede, lektor ved Syddansk Universitet, har skrevet et grundigt efterskrift, som ud over at sætte beretningen i historisk kontekst også indvier læseren i den fascinerende historie om de håndskrevne løsarks rejse fra skrivebordsskuffens støv og glemsel til den bog, du nu holder i hænderne.

  • af Uffe Elbæk
    168,95 - 249,95 kr.

    Modigt og generøst fortæller Uffe Elbæk sin mangefacetterede historie om et kompromisløst liv. Om kollektiverne, kvinderne og mændene. Om Kulturkaravanen bag jerntæppet og drømmen om Europa. De svedige klubnætter og hverdagene med småbørn. Klimakamp og grønt anarki. Utopier og ukueligt håb. Alt det der gør ham til det menneske, han er i dag.Et liv er en kærlig opfordring til at stå ved sig selv, sine værdier og holdninger – uanset omkostningerne.

  • - En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen
    af Annette von Droste-Hülshoff
    166,95 kr.

    I Westfalens øde bjergegne, hvor den stærkes ret råder og røverbander hærger i de store skove, bærer Margreth sit barn under et hjerte fuldt af ærgrelse..."Jødebøgen" udkom i 1842. Den er baseret på en virkelig kriminalsag og er, sin alder til trods, en forbløffende moderne tekst.Annette von Droste-Hülshoff (1797-1848) er den eneste kvindelige forfatter, der aldrig har været udeladt i en tysk litteraturhistorie. Hun er en af de første, der peger på landets skjulte, men voksende antisemitisme – som her i "Jødebøgen", der er et standardværk i tysk litteratur.Oversat fra tysk og med efterord af Eva Botofte.

  • - Historien om KaosPiloterne fra begyndelsen til 2006
    af Uffe Elbæk
    217,95 - 324,95 kr.

    "Mirakler i Mejlgade" er fortællingen om en lille gruppe dedikerede mennesker, der besluttede sig for at ændre uddannelse og pædagogik for altid.For første gang nogensinde blev en videregående uddannelse født ud af ungdomskulturen, som den blev levet og følt på gaden, klubscenen og i aktivistmiljøerne i 80'erne og 90'erne.Dette er historien om KaosPiloternes første 15 år."Mirakler i Mejlgade" sætter fokus på KaosPiloternes progressive uddannelsesfilosofi, frigørende pædagogik, værdibaserede iværksætteri og holistiske ledelsestænkning.Et uddannelsesmirakel til tiden – dengang som i dag.

  • af Helen Vibe Lander
    231,95 - 249,95 kr.

    "​Min mor sagde: Tiden er en elastik.Min bror sagde: Tiden er en illusion."Henrik ligger for døden på et privathospital i Thailand. Det er nu, der skal siges det, der skal siges. Det er nu, hans søster må se sin livsangst i øjnene.En moden og stærk roman om det største og det sværeste: liv, død, tilgivelse og accept."For sidste gang et menneske" er en autofiktiv fortælling om en livslang dans med angsten og modet og om et usædvanligt stærkt søskendeforhold. En på én og samme tid frygtløs og forskræmt udforskning af det, der gør os til dem, vi er.Landers stemme siger tingene ligeud: kærligt, ind i mellem rigtig morsomt, men altid ærligt og uden at pakke noget ind.Helen Vibe Lander er uddannet retoriker, journalist og arkitekt og desuden aktiv som musiker og sanger. Hun bor i Aarhus."For sidste gang et menneske" er hendes skønlitterære debut."For sidste gang et menneske" findes desuden som lydbog, indlæst af Iben Haaest.

  • af J.L. Carr
    199,95 - 248,95 kr.

    Yorkshire, sommeren 1920. Efter verdenskrigens rædsler forsøger den unge konservator Tom Birkin at blive menneske igen, mens han restaurerer et kalkmaleri i den lille landsby Oxgodby. En øm, elegant og usentimental roman om de største ting i livet: lykkens flygtighed, arbejdets mening, tilgivelsens natur og erindringens kraft. "Herregud, når jeg tænker tilbage på dengang for alle de år siden! Og nu er det borte. Det er borte. Al min begejstring og stolthed over min første opgave, Oxgodby, Kathy Ellerbeck, Alice Keach, Moon, den rolige, milde årstid – borte, som havde intet af det nogensinde været til..."Joseph "Jim" Lloyd Carr (1912-1994) var forfatter og forlægger på sit eget forlag The Quince Tree Press. Hans kendteste roman, den prisvindende og flot filmatiserede "En måned på landet" fra 1980, betragtes som et mesterværk. Den foreligger nu endelig på dansk. "Af natur er vi håbefulde skabninger, altid parate til at lade os skuffe på ny, grebne af det under, som måske findes bag selv det mest snuskede, brune indpaknings-papir."

  • af Algernon Blackwood
    166,95 - 174,95 kr.

    Træerne kommer efter David. For de elsker ham.Men det gør hans kone jo også... "De bruser i skoven længere ude... Og jeg... må derud og se det. De har brug for mig. De har kaldt på mig. " Algernon Blackwood (1869-1951) anses som en af alle tiders største forfattere af uhyggelige historier."Manden, træerne elskede" (1912), hans mesterværk af en øko-horror-thriller, kan nu læses for første gang på dansk.

  • af Elizabeth von Arnim
    108,95 - 165,95 kr.

    Livet på godset i Pommern går sin gang, og efterhånden er Elizabeth ved at have fået taget på det – selvom tyskerne stadig er et mystisk og til tider uforståeligt folkefærd for den engelske dame. Hun beslutter sig for at tilbringe en sommer uden gæster, så hun kan få fred til at nyde sine bøger og sine blomster. Og bortset fra en enkelt præst, en uge med heldagsregn og en invasion af den Kongelige Preussiske Armé går det faktisk meget godt…"En sommer alene" udkom i 1899, året efter Elizabeth von Arnims sensationelt succesrige debutroman "Elizabeth og den tyske have", som med fordel kan læses først. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skrev om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.

  • - opfordring til en venlig revolution
    af Uffe Elbæk
    188,95 - 241,95 kr.

    "Tvivl, håb og handling" er Uffe Elbæks logbog over et halvt års opdagelsesrejse i søgen efter håb.I bogen tager Uffe Elbæk livtag med mange af de udfordringer og konflikter, de fleste af os slås med i disse år. Ikke mindst spørgsmålet om, hvilken verden vi efterlader til vores børn og børnebørn. Er der stadig håb, eller står vi overfor et civilisationssammenbrud?"Tvivl, håb og handling" er lige dele samfundsanalyse og opfordring til alle progressive kræfter om ikke bare at se og anerkende hinanden, men byde hinanden op til dans. For tiden er ikke til bænkevarmere.

  • af Agnes von Krusenstjerna
    108,95 - 198,95 kr.

    Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral.Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.

  • af Sui Sin Far
    108,95 - 198,95 kr.

    Sui Sin Far (pseudonym for Edith Maude Eaton, 1865-1914) er intet mindre end historiens første asiatisk-amerikanske forfatter.Hendes historier beskriver livet blandt kinesiske immigranter i Canada og USA. Det gennemgående tema er, hvordan man finder sig til rette mellem to kulturer - den amerikanske og den kinesiske. Sui Sin Far skrev ganske enkelt for at skabe mellemmenneskelig forståelse.Foruden et udvalg på ni noveller rummer I de fries land det selvbiografiske essay Blade fra en eurasiers mentale portfolio fra 1909, hvori Sui Sin Far beskriver sine egne oplevelser med racisme og fordomme. Essayet står endnu den dag i dag som en af amerikansk litteraturs stærkeste og skarpeste vidnesbyrd om det vanskelige i at skabe og opretholde en flerkulturel identitet.Det er første gang, Sui Sin Fars tekster oversættes til dansk.Med indledning af historiker Mara Cherkasky.

  • af E.M. Delafield
    108,95 - 198,95 kr.

    "​22. januar: Robert forskrækker mig ved morgenbordet ved at spørge, hvordan det går med min forkølelse – som han hidtil har ignoreret. Jeg svarer, at den er helt væk. ”Hvorfor i alverden ser du så sådan ud?” spørger han. Undlader at spørge, hvad han mener med sådan, for det ved jeg kun alt for godt. Føler, at livet er aldeles uudholdeligt, og træffer vanvittig beslutning om at købe mig en ny hat...""En provinsfrues dagbog" af E.M. Delafield (1890-1943) er blevet læst og genlæst af generationer, siden den udkom i 1930, og kan nu endelig også læses på dansk. Det er ikke for meget sagt, at Delafields provinsfrue er gudmor til både Bridget Jones og danske Nynne. Hendes halvt selvbiografiske dagbogsnotater om livet med karriere, mand og børn er morsomme, selvudleverende, ironiske og ak! - kun alt for genkendelige.

  • af Arthur Schnitzler
    97,95 - 165,95 kr.

    Den 19-årige Else er på ferie i Norditalien, da hendes liv med et begynder at trævle op mellem fingrene på hende... Et fascinerende psykologisk studie af et menneske, en familie og en samfundsklasse i krise."Jeg skal altså presse Hr. Dorsday for penge… Vanvittigt. Hvordan forestiller Mama sig, det skulle foregå? Hvorfor har Papa ikke bare sat sig på et tog og selv rejst herhen? – Det ville være gået lige så hurtigt som ekspresbrevet. Men måske havde de holdt ham tilbage på banegården – mistanke om flugtforsøg – frygteligt, frygteligt! Og de tredive tusind hjælper jo alligevel ingenting…" Arthur Schnitzler (1862-1931) skrev noveller, skuespil og romaner. Han regnes blandt de vigtigste repræsentanter for den litterære Jung-Wien-bevægelse. Kortromanen Frøken Else, Schnitzlers stream of consciousness-klassiker fra 1924, præsenteres her i ny oversættelse."Jeg skriver om kærlighed og død. Hvilke andre emner findes der?"Arthur Schnitzler

  • - - en hanpiges erindringer
    af Knud Petersen
    188,95 - 208,95 kr.

    Knud Petersens erindringer om sin ungdom i Københavns homoseksuelle arbejderklassemiljø i 1910’erne og 1920’erne. Da den purunge, forældreløse Knud tilfældigt møder den bramfri hanpige Alvilda på et pissoir, bliver han hvirvlet ind i en helt ny verden, med mandejagt på Nørrevold, hanpigeballer og muntre timer hos Mutter Røv i Gothersgade. En københavnsk underverden, hvor man kun kender hinandens hanpigenavne, hvor skam, tabu, prostitution, længsel og savn er evige livsledsagere, og hvor man overlever hverdagens kummer på trods. Røverhistorier, humor, drømme og håb, antændt af små stjerneskud af medmenneskelighed og kærlighed - eller en lummer tete-a-tete i en baggård, hvis man er heldig at rende på et ordentligt mandfolk. "Dengang da jeg var pige" er et enestående kildeskrift, der føjer et helt nyt kapitel til Danmarks- og LGBT+historien. Anne Nørkjær Bang, Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, og Dag Heede, lektor ved Syddansk Universitet, har skrevet et grundigt efterskrift, som ud over at sætte beretningen i historisk kontekst også indvier læseren i den fascinerende historie om de håndskrevne løsarks rejse fra skrivebordsskuffens støv og glemsel til boghylden.

  • af Forlaget Ti Vilde Heste
    138,95 kr.

    Hvad stiller man op, hvis man bliver bedt om at tegne et dyr, man aldrig nogensinde har set, men kun hørt om? Man gør sit bedste og kommer med et bud! Malebogen her er fuld af billeder fra renæssancens bestiarier. Den vrimler med drager, griffe og enhjørninge og myldrer med elefanter, løver og giraffer, som du aldrig har set dem før.De venter allesammen på, at du får spidset farveblyanterne og kommer i gang...Til større børn og voksne.

  • - - et liv i skoven
    af Felix Salten
    97,95 kr.

    På en smuk forårsdag dybt inde i skoven kommer et lille rålam til verden … Romanen Bambi – et liv i skoven udkom i 1923 og opnåede straks klassikerstatus. Lige siden er romanen blevet læst og fortolket på mangfoldige måder – som alt fra økologisk kampskrift til romance over naturens uskyldighed og allegori over jødeforfølgelser. Men først og fremmest er det en vidunderligt smuk og rørende fortælling om at blive sig selv. Felix Salten tvinger os til at reflektere over livets store spørgsmål og værdier.Hvad vil det sige at elske? Hvor meget plads skal vi give frygten og hadet? Kan man miste sig selv?​Felix Salten (1869-1945) var skribent, forfatter, dramatiker og en central skikkelse i den litterære Jung-Wien-bevægelse omkring 1900.Hans mest kendte værk foreligger her i ny oversættelse ved Jens Pedersen.

  • - memoirer
    af Elizabeth von Arnim
    147,95 - 149,94 kr.

    "Jeg vil gerne lægge ud med at slå fast, at selvom forældre, ægtemænd, børn og elskere alle sammen kan være fine nok, så er de ikke hunde. (...) Når hunde elsker, elsker de trofast, uforandret, lige til deres allersidste åndedrag. Og det er sådan, jeg kan lide at blive elsket. Derfor vil jeg skrive om hunde."I Elizabeth og hundene gennemgår Elizabeth sit liv hund for hund. Det er hverken selvbiografi eller roman, men noget midt i mellem. Stilen er klassisk Elizabeth - charmerende, vittig og altid med en spids brod. Sæt dig i din bedste stol, skænk et glas sherry og lad grevinden fortælle om sit liv. Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skriver om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.Elizabeth og hundene udkom i 1936 og foreligger nu for første gang på dansk.

  • - et liv i skoven
    af Felix Salten
    165,95 kr.

    På en smuk forårsdag dybt inde i skoven kommer et lille rålam til verden … Romanen Bambi – et liv i skoven udkom i 1923 og opnåede straks klassikerstatus. Lige siden er romanen blevet læst og fortolket på mangfoldige måder – som alt fra økologisk kampskrift til romance over naturens uskyldighed og allegori over jødeforfølgelser. Men først og fremmest er det en vidunderligt smuk og rørende fortælling om at blive sig selv. Felix Salten (1869-1945) var skribent, forfatter, dramatiker og en central skikkelse i den litterære Jung-Wien-bevægelse omkring 1900. Hans mest kendte værk foreligger her i en ny oversættelse ved Jens Pedersen.

  • af Saki (Hector Hugh Munro)
    97,95 - 149,94 kr.

    Hvad stiller man op, når familiens elskede huskat pludselig lærer at tale - og viser sig at være både yderst observant og slemt sladrevorn?Eller når naboens hyæne forvilder sig ind midt i en rævejagt? Har Cunningham virkelig ret i, at der strejfer et uhyre om i Van Cheeles skov?Og nytter det noget at ofre revet muskatnød til den store ildergud i haveskuret?Saki er en af novellegenrens ubestridte mestre. Hans små satiriske historier er morsomme, maliciøse og ofte ganske makabre skitser af det edwardianske Englands hykleri, klassesnobberi og tåbelige respekt for konventioner. Stilen er ubarmhjertigt ligefrem og usentimental, men aldrig kold.Saki er pseudonym for Hector Hugh Munro (1870-1916). Han var militærmand, hemmeligt homoseksuel, satiriker, historiker og udenrigskorrespondent. Munro døde i en skyttegrav i Frankrig i 1916 med ordene: »Vil De så se at få slukket den satans cigaret!«

  • af Elizabeth von Arnim
    191,95 - 198,95 kr.

    Det hele begynder med en annonce i The Times: "Til Dem, som sætter pris på blåregn og solskin. Mindre italiensk middelalderslot ved Middelhavets kyst udlejes møbleret for april måned. Nødvendigt tyende forefindes." Fire kvinder efterlader ægtemænd, friere og oldgamle guldfisk i et gråt og regnvådt London og drager afsted mod rivieraen. De kender ikke hinanden og de kunne umuligt være mere forskellige. Men én ting har de dog til fælles: de mistrives alle fire i hverdagens ensformighed og længes efter – noget andet. Efter en måned i paradis er ingenting som før.En forunderligt klog og vittig fortælling om venskab, tilgivelse og kærlighed, fuld af forvirring og forviklinger, spydige bemærkninger, herrebesøg og uventet forsoning.Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skriver om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er.En fortryllet april, Elizabeth von Arnims mest elskede og læste roman, udkom i 1922 og foreligger nu for første gang på dansk.

  • - roman med indledning af Dag Heede
    af Dag Heede & Otto Martin Møller
    97,95 - 149,94 kr.

    Er Nina von Hohenfels verdenslitteraturens allerførste lesbiske romanhovedperson? Meget tyder på det. Det gør det ikke mindre utroligt, at hun fremstår så moderne og sikker på sig selv."Med et blik alene kan jeg få hvilken som helst af de unge piger, jeg kender, til at kysse mig – alle undtagen hende (...) Kan jeg ikke få, hvad jeg vil, hos den, jeg holder af, må jeg tage det hos andre. (...) Uden at kysse en kvinde kan jeg ikke leve. "Efter at have været glemt i over hundrede år - og genopdaget nærmest ved et slumpetræf på et arkiv i Berlin - er tiden endelig inde til, at Nina træder frem i lyset og indtager sin plads i litteraturhistorien. Tag godt imod hende!Otto Martin Møllers "Nina - en psykologisk skildring" udkom i 1883 og genudgives nu for første gang siden, med indledning af Dag Heede.

  • af Elizabeth von Arnim
    97,95 - 149,94 kr.

    Elizabeth betror sin dagbog alt, både frustrationer og glæder. Igennem et år følger vi den unge frue, som har sat sig for at lave den forsømte have på sit preussiske gods om til et paradis på jord. Med masser af gåpåmod, og absolut ingen erfaring, kaster hun sig ud i arbejdet. Men med mand, børn, uforstående tjenestefolk – herunder en vanvittig gartner, en uduelig kohyrde og en obsternasig guvernante – samt ikke at forglemme gæster, der nægter at tage hjem igen, er det ikke nogen let opgave.​Elizabeth von Arnims debutroman veksler mellem melankolsk poesi og sprudlende satire. Dels en charmerende kærlighedserklæring til havearbejdet med alle dets overraskelser, dels et selvportræt af en kvinde, som ikke rigtig kan finde sig til rette, hverken som preussisk herregårdsfrue, veninde eller mor – og da slet ikke som hustru til Den harmfulde Mand.​Elizabeth og den tyske have udkom i 1898 og foreligger nu for første gang på dansk, oversat af Jens Pedersen.

  • af Elizabeth von Arnim
    108,95 - 198,95 kr.

    ​Da stakkels lille Milly Bott efter sin mands pludselige død efterlades arveløs, står familien målløs tilbage. Hvad i alverden kan den kære, lille, dueblide Milly dog have gjort, siden Ernest har valgt at testamentere hele sin formue til et Redningshjem for Faldne Kvinder? Milly selv kender svaret og rødmer bag sit enkeslør. Hvad skal der nu blive af hende?Med Bodsgang kaster Elizabeth von Arnim sit berømte satiriske blik på en snerpet og snæversynet middelklasses indgroede hykleri.Elizabeth von Arnim (1866-1941) var en af sin samtids litterære superstjerner. Hun skriver om kvinder og kvinders syn på verden, bramfrit og uden at vende blikket bort. Med lige dele skarp satire og varm medmenneskelighed viser hun os tingene, som de er. Bodsgang udkom i 1929 og foreligger nu for første gang på dansk, oversat af Jens Pedersen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.