Bøger udgivet af Forlaget Underskoven

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Inden for det sidste 10 år har Danmark skabt en robot- og automationsindustri, der har vakt internationalt opsigt. Danmark er blevet et kraftcenter for robotudvikling og automation. Men hvordan har et lille land med kun 6 mio. indbyggere opnået denne position? Hvad er det de danske virksomheder kan med robotics, hvordan er det danske økosystem omkring robotindustrien organiseret, hvilket niveau har den danske forskning og udvikling på området, hvordan står de danske virksomheder sig i den globale konkurrence? Og hvordan tegner fremtiden sig? Det forsøger forfatterne af denne bog at svare på.

In the last 10 years, Denmark has built up a successful robotics and automation industry that has caught the attention of global markets. In a short time, the country has become a powerhouse for robotics development and automation innovations.But how did a small country with just six million inhabitants achieve this? What do Danish companies know about robotics that sets them apart? What is unique about the ecosystem they operate in and how are they organized? How do Danish companies compare to their peers around the world? And what does the future hold for the Danish robotics industry? These are the questions the authors of this book will attempt to answer.

I centrum for bogen “Østeuropæiske oplevelser” er mennesker, der bor og lever i Østeuropa. Og deres historier fra en gruppe lande, der har oplevet meget voldsomme forandringer. Bogen beskæftiger sig med mennesker, forfatteren har mødt både før og efter jerntæppets fald. Desuden beretter forfatteren om sine indtryk af steder og byer i Central- og Østeuropa. Thue Grum-Schwensen, født 1956. Har bifag i samfundsfag på Københavns Universitet og blev siden uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Har i perioder været politisk aktiv i SF og en kort periode i Socialdemokratiet. Han har blandt andet været opstillet til Europaparlamentet for SF.Har arbejdet på adskillige større og mindre dagblade – senest i 20 år på Skive Folkeblad. Er i dag selvstændig med firmaet Thues Skrivestue, hvor han blandt andet arbejder både med journalistiske opgaver, som foredragsholder og meget andet.Har rejst meget flere steder i verden. Internationale forhold og udenrigspolitik har altid interesseret.Ikke mindst i Østeuropa er der rejst både før og efter murens fald – og jævnligt over en længere årrække. Senest i en to måneders togrejse i sommeren 2019.Thue Grum-Schwensen har også rejst i flere østeuropæiske lande, der ikke er omtalt i denne bog.På Danmarks Journalisthøjskole bestod Thue Grum-Schwensen i 1984 med et hæfte, der handlede om Tjekkoslovakiet og Ungarn. Han har også skrevet kronikker og artikler om internationale forhol

Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.

Det var ældgammel tysk tradition at klippe håret af de kvinder, der have kontakt til fjenden. Under besættelsen blev denne straf vendt om og brugt flittigt mod danske kvinder, der indlod sig på intime forhold til netop tyskerne. Mange af disse klipninger førte til angiverier fra kvindernes side til besættelsesmagten. Angiverier der ofte førte til, at gerningsmændene blev fanget og udsatte for voldelige overgreb. Angiverier der efter befrielsen betød, at kvinderne blev anklaget og dømte ved retsopgøret. Denne bog går i dybden med de forbrydelser som de 644 kvindelige landssvigere blev dømt for efter, at tyskerne var jaget ud af landet. Regnskabets time fik store konsekvenser for nogle af kvinder, mens andre slap relativt billigt. Tilbage stod mange spørgsmål, som fx hvem var disse kvinder? Var de nazister? Kom de fra fattige eller socialt dårlige kår? Og hvorfor angav de brødre, søstre, forældre, arbejdskollegaer, venner og helt tilfældige mennesker til den tyske besættelsesmagt?

Christian Jørgensens slægt er en slægtsroman af Kirsten Vilhelmsen og omhandler forfatterens farfars historie og beskrivelsen af hans børn og efterkommere.

De mange rejser, jeg har foretaget gennem en lang årrække, har været på forskellige måder. Det har været på stop, på tommelfingeren, som blaffer alt efter, hvad man kalder den måde at rejse på. Det har også været med tog, i egen bil og med fly. Alle rejser har givet mig oplevelser, men det har ikke altid kun været på plussiden. Ind imellem er forventningerne ikke blevet opfyldt. Det har ikke altid kørt på skinner. Af og til har det været nødvendigt at ændre, at sadle om for at komme på rette kurs.Når det var tilfældet, var det ærgerligt og frustrerende, men i tilbageblikket kan det også føjes ind under oplevelse, om end med negativt fortegn.Det er noget, som af og til kan ske, men som også er til at få styr på med en god del overbærenhed og tålmodighed. De fleste rejsende er kommet ud for noget lignende.Igennem årene med rejser har der været en skyggeside med forskellige overraskende, ubehagelige og ligefrem farlige situationer. Det har været oplevelser, som har givet noget nyt, men dog af en sådan art, at jeg gerne ville have været dem foruden.Men sådan er det at rejse. På både den ene og den anden måde - på landevejen til fods eller i bil, ad skinner eller ad luftvejen – der følger oplevelser med.

Fremtidsstarter er en praktisk guide til, hvordan man kommer i gang med at udvikle sin virksomhed, så den også i fremtiden er relevant, konkurrencedygtig og profitabel. Forfatteren Henrik Hyldgaard har gennem de seneste år udviklet, testet og anvendt en effektiv metode til at blive en såkaldt Fremtidsstarter – lederen, der går forrest i den modige, innovative og offensive udvikling af virksomheden samtidig med, at man fortsat leverer de gode resultater på bundlinjen. Henrik Hyldgaard er medforfatter til Sult i paradis.

"I en af de største skove, der engang fandtes, levede der engang for meget, meget længe siden de mest sælsomme dyr. Hvis man havde set dem, ville man ikke have troet sine egne øjne.Et af dyr, vi skal høre om, var nu ikke så sælsomt endda. De findes nemlig stadig i de store svenske skove i dag.Det andet dyr er lidt mere specielt, og det er de to venners historie, vi nu skal høre."Anne Sofie Hornemann har tidligere udgivet børnebøgerne Sommerfuglen og Edderkoppen og Solsorten der ville se verden.

Jeg blev liggende under mit sæde, og toget, der standsede ved hver station, blev ved med at tage nye mennesker om bord, så jeg ikke havde en chance for at komme af.Det var lige ved at gå galt for mig, da en dame med en lille tyk hund steg på, heldigvis nåede hun ikke at se mig, da jeg var kravlet ind under sædet, der havde været mit skjulested, for at være klar til at komme af.Men damens lille tykke hund havde fået færten af mig og prøvede at komme i kontakt med mig og gøede en utålelig høj gøen.Seriøst det burde være forbudt med så dårligt opdragede dyr på offentlige steder, se nu bare mig, jeg lå jo bare her og passede mig selv og ville være i fred.Men det kunne den lille dumme fyr åbenbart ikke forstå.Anne Sofie Hornemann er født i 1971 i København og er autodidakt billedkunstner, har siden 1995 haft talrige udstillinger både her og i udlandet bl.a. England, Tyskland, Frankrig, Japan og Kina.Anne Sofie Hornemann der er mor til seks børn i alderen 9-26, har igennem de sidste år udgivet flere børnebøger og denne “Det er mig den sorte kat” er den fjerde i rækken.Bøgerne der er en anderledes side af Anne Sofie kreative verden, har det fællestræk med hendes malerier at hver bog, udover oplevelsen af teksten og illustrationerne, skal betragtes som et enkelt værk, hvor hver udgivelse har sit helt eget udtryk, format og stil.

Ole Andersen har været tæt-på-i-naturen-iagttager gennem mere end 50 år, og siden 1973 har et gammelt hus i Småland, placeret mellem skoven og det dyrkede land, været en nyttig base for fotografen, foredragsholderen og forfatteren.Drivkraften i et liv med kamera og notesblok inden for rækkevidde, hvad enten der skal berettes om landskaber eller årstider, er forholdet til og glæden ved de små dyr. Det er blevet til en naturguide om Småland og Øland, flere artikler og mange foredrag. I 2018 blev en billedbog med hovedvægt på oplevelser med insekter udgivet. Nu springer han ud som ”essägubbe” med naturstof i kufferten.Her skildres med bred pensel om de små og lidt større mirakler i naturen – i huset, lige uden for døren, og lidt længere væk – dog sjældent i en radius som overgår 1.000 meter!Det sære og farlige og vidunderlige rumsterer i huset og haven, i hegnet og skoven, ved stengærdet og vandløbet, blandt markens køer og i beretterens nattesøvn.

Læs bogen om valget til Europa-Parlamentet med Jens-Peter Bondes erindringer og bidrag fra lederne af de forskellige politiske grupper

”Ah, jordbærrene smager godt, og det er meget bedre end den leverpostejmad, Eri laver til mig hjemme. Så bliver man heller ikke søvnig af at spise dem”.Louise på 6 år vokser op i et overklassehjem, hvor både mor og far plejer karrieren. Hun bliver fra spæd passet af familiens grønlandske husven Eri, som misbruger hende i det skjulte. Han kæmper selv en kamp med de indre dæmoner og ønsker ikke at opføre sig så egoistisk. Efter kraftige mavesmerter konstaterer lægen, at Louise har tegn på tuberkulose. Hendes sygdom tager hårdt på forældrene, og moren rammes af en psykose. Vi møder hende bl.a. som posedame i Rom. Faren søger trøst hos en kvindelig kollega …Susanne Ulrik Magnéli (f.1954) er Korrespondent og har bl.a. studeret Nordisk i et par år. Hun har i 7 år været ansat ved EU-Domstolen i Luxembourg og er forfatter til bogen ”Farlig indsigt”.

”Gennem en årrække samlede jeg med store mellemrum små bidder af Emil Langbergs historie. Jeg besøgte biblioteker, arkiver og, især, internettet, som med sine kolossale mængder af information, viste sig lidt efter lidt, at rumme mange enkeltdele af hans liv fra 1810- 1866. Enkeltdele, som skulle vurderes i den rette sammenhæng, og sættes ind i de rigtige perioder af Emils liv. Selv om søgningen skete med store mellemrum, hang fascinationen stadig som en svagt summende motor i baghovedet. Og historien var god, syntes jeg.”Emilio – en dansk general i Mexico dokumenterer den Langbergske families historie over 75 år, med hovedvægten på den yngste søn Emil, som blev general og guvernør over Sonora.Børge Sørensen er født i Skjern 1942. Stadsbibliotekar i København 1986-2007. Bor i Gilleleje.

Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke var blevet ramt af en stor meteorit for 65 millioner år siden? Ville nogen andre sidde på menneskenes plads i dag? Ville deres kultur ligne vores? Og hvad hvis de blev klar over vores eksistens i en parallel-verden til deres egen?I ‘Krigen mod Ægrøverne’ oplever vi en verden, der både ligner vores og så alligevel langt fra. Hvor alle er indrangeret i et strengt status-hierarki, og hvor ledere, når de skønner det nødvendigt, kan få uduelige undergivne aflivet. Hvor lægevidenskab ikke er særligt højt udviklet, simpelthen fordi det ikke betaler sig, men hvor man på den anden side arbejder stærkt med rum- og tidsrejser for at finde veje til at undgå konsekvenserne af en truende istid.En dag bliver man klar over, at der et andet sted i rumtiden er nogen andre intelligensvæsener, os, der forsøger sig med noget lignende....Tom Schiøtte beskæftiger sig i det daglige med zoologi, og privat holder han høns og studerer deres adfærd. Hans inspiration til ‘Krigen mod Ægrøverne’ stammer blandt andet fra de to kilder.

Store problemer kræver stort bureaukrati.Små problemer kræver endnu mere bureaukratiPolitisk korrekthed er det bedste middel mod fri debatErling Faurbye er cand.polit. og pensioneret lektor i økonomi og matematik.Gennem årene har han skrevet en række kronikker, debatindlæg og bidrag til faglige bøger. “1632 lussinger” fra 2008 er en personlig beretning om hans mangeårige engagement i det danske uddannelsessystem. “Machiavellis virkelighed” fra 2010 er en kritisk gennemgang af Machiavellis hovedværk, “Fyrsten”, og hans filosofi.

Lindholm er en lille ø i Stege Bugt. Her blev i 1926 oprettet en forskningsstation, hvor der skulle forskes i mund- og klovesyge. Der blev af den årsag etableret et minisamfund, hvis traditioner stadig trækker tråde til nutiden. Dette er ikke en historie, der handler meget om forskningen. Det er en historie, der handler om arbejdet på øen. På grund af smitterisiko levede beboerne en meget isoleret tilværelse. Både beboere og øvrige ansatte er stadig underlagt visse restriktioner af hensyn til hvor de må færdes. Det er en historie om livet, som det blev levet af øens beboere, både på job og i fritiden.Forfatteren var ansat som forvalter på Lindholm i 18 år.

Ude i skoven - lige i nærheden - kommer Ka'rime fluppende. Hun er på vej hjem til Ka’fluppernes landsby, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok! Ka’rime har nemlig set noget fantastisk!Forstår du… I morges var Ka’rime vågnet, da en kæmpemæssig regnbue lyste op. Den var landet langt ude i skoven, og hun havde en fornemmelse af at der lå noget fantastisk for enden af den. Før hun vidste af det, var hun styrtet afsted med sin fortællebog under armen. Men Ka’rime havde helt glemt, at Ka’flupperne ALDRIG går uden for deres trygge landsby. ”Det er farligt”, har den gamle Ka’mumle altid mumlet…Men lad os nu høre hvad Ka’rime har at fortælle…

Solsorten der ville se verden er en ny børnebog skrevet og illustreret af Anne Sofie Hornemann. Bogen handler om solsorten, der efter sin mages død vil ud og se verden, som alle trækfuglene.

”Kilden til himmelsk lys” er den tredje roman af Ayşe Nart, efter ”4. Boyut” og ”Ötekiler”, og er skrevet efter de erfaringer, hun har gjort sig af hendes første to romaner. I denne fortælling bliver der taget fat om et sensitivt emne, som vi alle betragter med smerte: seksuelt misbrug af børn af ansatte i menigheder, der er forbundet med visse kultur- og religionssekter. Uddannelsessystemets huller, og det retsgrundlag, der tillader både misbrug og den mentalitet, der producerer det, er fokuspunkterne. Det falmede liv for børnene, den mishandling og de traumer de har oplevet, diskuteres ved at henvise til deres familier, og den struktur som børnene vokser op med.

"Derfor får du her mine tanker om at finde ud af, 'hvem man vil være”'på skrift. Så kan jeg også selv få lidt orden på mine tanker derom, og så kan du jo heller ikke afbryde mig. Jeg vil også bestræbe mig på ikke at gøre teksten alt for lang. Til gengæld håber jeg, at du ikke vil læse den, som når I træner læsehastighed i skolen, men at du giver dig tid til eftertanke i forbindelse med læsningen. Og din eftertanke er hele målet med det skrevne. Siden hen vil det glæde mig at diskutere tankerne med dig."Hvem vil du være? er et essay, der drejer sig om teenagerens tvivl og håb om sin egen fremtid og søgen efter en identitet. Med udgangspunkt i spørgsmålet "hvem vil du være" dykker Dam ned i emner som identitet, frygt og forventning.

"Anton Marius Madsens slægt" er en slægstroman af Kirsten Nistrup Vilhelsmen, der omhandler forfatterindens ærøske slægtning, Anton Marius Madsen. Romanen giver et indblik i lokalhistorien samt et flot portræt af en families udvikling gennem årene.

Den 11. november 1992 er en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck.Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed ... men også et nyt liv.Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensinde drømte om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren. Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.ANMELDELSER"Flot og modig bog om hendes vej fra flygtningelejren Baalbeck," skriver Frederiksborgs Amts Avis om Suzan Daouds "Vejen væk fra Baalbeck" - og tilføjer "rigtig god læsning.""[D]et er en lille fin bog om en vellykket integration, og om hvordan det er at vokse op i Danmark som flygtning, og det er en bog, som er god at få forstand af."-Anne Grete Jacobsen

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed.Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun.På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller.Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker?Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid

'Verdensbad' er en digtsamling af Peter Johannes Schjødt kredser om digter-jegets tanker om livets cyklus – mødet med livet, men også i høj grad mødet med døden. Peter Johannes Schjødt f. 1957, uddannet i filosofi, tidligere højskolelærer og senere redaktør ved DR's P1 og leder af Radioens Dokumentargruppe. Peter Johannes Schjødt er desuden anmelder og kommentator ved danske aviser og har skrevet en lang række bøger – senest 'Julies hjerte' (2016).

Sinne Grøndahls Min barndom i Valby fra 2005 er udkommet i en ny udgave. Min barndom i Valby er en erindringsbog, et erindringsbillede fra 1946 - 1964. Bogen handler om at være barn i 1950erne og 1960ernes Valby.Forfatteren og hendes familie boede i huset på Mosedalvej 19, det er det eneste hus der ligger der endnu og hvor baghaven har Nordisk film som genbo. Bogen handler derfor også om Nordisk Film, og fortæller om forfatterens oplevelser af filmoptagelser, som hun var med i, herunder kan Poeten og Lillemor nævnes. Min barndom i Valby giver et indblik i filmens forunderlige verden, om skuespillere og folk der arbejde på Nordisk Film.Bogomslaget er huset på Mosedalvej 10.

"Farfars breve" af Nina Udsen er en samling dagbogslignende beretninger fra zartidens Rusland, som forfatterens farfar Niels Udsen som nyuddannet ingeniør skriver hjem til sin mor i perioden 1911 til 1917, hvor han er udstationeret for cementkoncernen F.L. Smidth. Kun 6 år efter den blodige bonde-og arbejderopstand på pladsen foran Vinterpaladset og russernes store nederlag i den japanske krig oplever han uroen i landet, indtil han må rejse hjem i hast, da revolutionen bryder ud og zar Nikolaj d. 2. abdicerer.Brevene indeholder en ung mands levende beskrivelser af opgaverne og forholdene på F.L. Smidths fabriksbyggerier, af de overordnede direktører på stedet, arbejderne, befolkningen i området fra menigmand til godsejer, hele det lokalsamfund, som opstår omkring fabrikkerne, højtiderne samt glæden ved årstidernes skiften i de smukke landskaber. Brevene giver samtidig et billede af en veluddannet og ambitiøs dansk ingeniør, der med ungdommens mod og selvsikkerhed er i centrum af begivenhederne, med stort ansvar i forhold til sin alder.Man fornemmer verdenskrigens og revolutionens komme til trods for, at de sidste breve må være neutrale for at komme gennem censuren.

Anders Levys roman "Omkring Yamira" er i nogen grad en fortsættelse af forfatterens tidligere romaner, der alle har rejsebeskrivelser fra de varme lande som omdrejningspunkt og drivkraft. De to første af Yamira-historierne i denne bog har tidligere været optrykt i Afsted. De er medtaget her, så historierne om og fra Yamira kan læses samlet. Anders Levy (f. 1964) cand. jur. og i dag ansat i centraladministrationen og har tidligere udgivet "Undervejs" (2014) og "Afsted" (2016) ved samme forlag.

"Rasmus Emil Larsens slægt" er en slægtsroman af Kirsten Vilhelmsen og omhandler forfatterens egen morfars slægt. Forfatteren har overvejende fokus på kvinderne indenfor slægten og deres muligheder, der som center for bogen er belyst socialhistorisk med Danmarkshistorien og det mere lokalhistoriske.