Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Visdomsbøgerne

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Oversat fra Augustinus: Confessiones af Torben Damsholt
    247,95 kr.

    Aurelius Augustin, den unge nordafrikaner som blev kristendommens navnkundigste kirkelærer, skriver i sin selvbiografi om barndommens genvordigheder i Tagaste, ungdomskvalerne i Karthago, hvor han boede med sin samleverske, perioden hvor han var manikæer, og til slut om sin mor Monica og sin dåb og optagelse i den katolske kirke. Det er nu over 1600 år siden. Efter stor efterspørgsel og med støtte fra Augustinus Fonden har vi nu genoptrykt bogen i en ny flot udgave.Augustins Bekendelser, komplet nyudgivet udgave. Oversat af Torben Damsholt. Forlaget Visdomsbøgerne, 2. udgave, 2. oplag 2019, 352 sider

  • af Thomas A Kempis
    227,95 kr.

    Forfatteren til denne navnkundige bog menes at være den flamske augustinermunk Thomas á Kempis, som fødtes i begyndelsen af 1400-tallet. Næst efter Bibelen er denne kristne klassiker den mest udbredte bog i verden. På femhundrede år er der blevet trykt 550 forskellige udgaver af den latinske grundtekst. Der har været 2500 oversættelser til forskellige sprog. Ikke alene i de kristne lande, men overalt i Østen og Mellemøsten, er den blevet oversat og læst, idet dens visdom og dybe fromhed synes at blive værdsat af troende i alle de store religioner.

  • af Lars Muhl
    108,95 kr.

    "Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed" er en lille bog med et stort indhold, der beskriver en spirituel vej, befriet for ethvert religiøst dogme. Bogen henvender sig til alle søgende mennesker, der, uanset religiøs baggrund, kan drage nytte af dens praktiske og enkle visdom. Lars Muhl har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf en stor del udkommer verden over. "Bogen viser at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formule-ringer direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont". Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad

  • af Mooji
    257,95 kr.

    ”Ethvert levende væsen er en legemliggørelse af det evige, uforgængelige selv. Livets højeste formål er at vågne op til erfaringen af denne sandhed som selve eksistensens kerne."Hvad nu hvis alt det, du tror du er – krop, sind, følelser og tillært viden – faktisk er det, du ikke er? Hvad hvis alt dette blot er et selvbillede, baseret på falsk identifikation, vaner og antagelser? Med ’Højere end himlen, større end rummet’, opfordrer Mooji os til at opdage vores sande natur som ren bevidsthed gennem simpel undersøgelse, indsigt, belæringer og lignelser. Ved at pege direkte på sandheden, mens han samtidig forholder sig til helt almindelige dagligdags udfordringer, afdækker Mooji den tidløse, grænseløse kærlighed og frihed, som vor essentielle væren emmer af. Med sin usædvanlige evne til klart og med humor og varme at kaste lys på det, som sproget ikke kan beskrive, har Mooji gennem årene åbnet tusinder af menneskers øjne.

  • - En rejse ind i Kristen Hermetisme (BIND I)
    af Anonym Forfatter
    277,95 kr.

    ’Meditationer over Tarot - en rejse ind i kristen hermetisme’ betragtes som et af den esoteriske kristendoms vigtigste værker i vor tid og udkommer nu for første gang på dansk. Bogen blev skrevet anonymt og udgivet posthumt i 1980 efter forfatterens ønske. De danske oversættere har helt ekstraordinært fået adgang til det franske originalmanuskript med håndskrevne noter.Originalmanuskriptet er et voluminøst værk, der består af 22 breve, ét for hvert af de 22 kort i Tarots store arcana, og den danske oversættelse udgives tidsforskudt i tre bind, hvor hvert bind inddeler kortene op i forskellige kategorier og grupperinger alt efter, hvilket emne det drejer sig om. Med dybsindighed, indsigt og viden bringes man på en rejse ad den esoteriske skolings- og udviklingsvej med bred inddragelse af litteraturen vedrørende menneskets spirituelle udviklings historie; Biblen og de andre store religioners værker, værker om magi, esoterik, mystik, psykologi, filosofi, litteratur m.m. Dette er bind I ud af 3 bind.

  • - En rejse ind i Kristen Hermetisme (BIND II)
    af Anonym Forfatter
    287,95 kr.

    MEDITATIONER OVER TAROT betragtes som et af den esoteriske kristendoms vigtigste værker i vor tid. Bogen er skrevet anonymt og udgivet posthumt efter forfatterens ønske. Tolkningerne af de 22 arketypiske billedkort i Tarots store arcana har gennem tiderne været mangfoldige. Denne bogs meditationer over de første syv kort - det første af tre bind - tager os med dybsindighed, indsigt og viden ud på en rejse ad den esoteriske skolings- og udviklingsvej med bred inddragelse af litteraturen vedrørende menneskets spirituelle udviklingshistorie: Biblen og de andre store religioners værker, værker om magi, esoterik, mystik, psykologi, filosofi, litteratur m.m.

  • af Birgit Strandbygaard
    177,95 kr.

    I Verdensbilleder og Sindstilstande fortæller Birgit Strandbygaard med både indsigt og humor om sin undersøgelse af, hvordan vores verdensbillede og tidsånden influerer på de holdninger, vi lever ud fra, og i hvilken udstrækning de påvirker vores psyke. Tiden har et overdrevent fokus på ’det ydre menneske’, medens ´det indre menneske´ lever en skyggetilværelse. At det er sådan, får os bl.a. til at udmåle alderen som skridt på livets vej mod døden, en rute, der bliver mindre og mindre attråværdig, jo mere vi nærmers os afslutningen, og det fører ofte til en følelse af meningsløshed. Men hvad er vi, og hvem er vi, når kroppen ikke kan mere? Måske skal døden ikke bekæmpes, men modtages så bevidst og kærligt som muligt? At forsøge det, er muligvis det eneste, der giver glæde og mening?

  • af Romano Guardini
    101,95 kr.

    Denne lille bog handler om den skønneste og ældste af alle folkelige andagter, 'Vor Herre og Frelsers hellige Korsvej'. Den har rod i folkets hjerte. I trangen til livagtigt at forestille sig Frelsens hellige Mysterier og at kunne sige: ''således har det været, og her skete dette, her hint''. I hjerternes trang til at være med i det altsammen.Overleveringen knytter de vigtigste begivenheder under Herrens sidste vandring til bestemte steder. Ved disse steder holdt han sin 'statio', hvilket på det gamle kirkesprog vil sige: at gøre holdt i fromme tanker, i den hensigt at vise Gud sin dyrkelse - og han blev til mode, som var han selv med i den lille trofaste skare, der hin dag fulgte Herren og led sammen med ham.

  • - Om opstandelsens virkelighed
    af Karin Bjerg Helmersen
    147,95 kr.

    Et lille skrift om liv, tab og visdom. Om at sorg har gaver med, at opstandelsen er virkelig og Gud er med os.Et uddrag fra bogens Præludium: Da min søn 31 år gammel valgte at begå selvmord, efter mange år med alvorlig psykisk sygdom, måtte jeg hans mor lære at være til stede i livet igen. Chokket over hans voldsomme beslutsomme død, lukkede mit hjerte helt til. Indtil jeg endelig en dag satte mig ned, i min store stol i min stue, og blev stille for Gud. En dag viste Kristus sig levende foran mig pegede på sit hjerte, og lærte mig, at jeg kunne trække vejret med hjertet sammen med ham. Kristus som en levende kilde fuld af kærlighed og glæde. Kristus både levende i mig og uden for mig, jeg var ikke alene. Og der sad vi så Kristus og jeg, og trak vejret sammen, indånding og udånding, indånding og udånding, fra Kristi hjerte og til mit og tilbage igen.Nu kunne følelserne langsomt bruse frem i mig over min smukke søns død, følelser af grænseløs kærlighed, sorg, skyld og skam, svigt og vrede også til Gud...

  • af Johannes Jørgensen
    257,95 kr.

    Få mennesker har sat så dybe spor i den kristne verden som Frans af Assisi, en rig købmandssøn i det trettende århundredes Italien. Allerede i sin tidlige ungdom indser Frans det verdslige livs tomhed, og han forlader sit hjem for at leve i streng askese, pleje de syge og hjælpe de fattige. Efter en Kristusvision, hvor Frelseren byder ham at genrejse sin kirke, påbegynder Frans sin missionsgerning og drager med sine disciple ud i landet. For Frans er fattigdom lig med den ikke-tilknytning til verden, som er nødvendig på den åndelige vej. Han genrejser middelalderkirken i den forstand, at han sætter det åndelige over alt andet - magt, velstand og lidenskaber - og demonstrerer det i sit eget liv. Hen imod slutningen af Frans’ liv bliver hans ’mindrebrødre’ anerkendt af kirken som en religiøs orden, og efter hans død udbredes Fransciskanerordenen over hele den vestlige verden. Bogen er skrevet i et mesterligt sprog og bærer præg af forfatterens store kærlighed og kendskab til Frans af Assisi. Teksten har inspireret tusindvis af danskere til at besøge Assisi, et af Europas mest søgte pilgrimssteder.

  • af Carsten Bisgaard
    177,95 kr.

    Kristusbevidsthed er et bidrag til fornyelse og berigelse af Folkekirken. Bogen belyser aspekter af kristendommen, som er gået tabt i kirkens historie. Der er tale om den spirituelle dimension, Jesus kalder Gudsriget, som er en bevidsthed i mennesket selv. Den bevidsthed, hvor mennesket er ét med det guddommelige. Bogen tydeliggør dette aspekt af Jesu undervisning og dermed det universelle i kristendommen, som den har tilfælles med andre religiøst spirituelle traditioner, herunder også en del af nutidens spiritualitet. Vejen til oplysning er vejen til erkendelse af ens egen sande essentielle væren og identitet, nemlig Kristusbevidstheden.’’… du finder dig selv, den du virkelig er, og ikke den, som samfundet og dine forældre har formet dig som. Du bliver født på ny. Ser med friske øjne og får øjnene op for livets forunderlighed og skønhed.’’

  • - en tidløs lære om non-dualitet
    af Adi Shankara
    177,95 kr.

    Shankaras tekst er en klassiker. Shankara levede i 700-tallet og byggede sin lærdom på Vedantas nondualistiske filosofi. Hans formål er at vise, hvorledes vi lærer at skelne mellem illusion og Virkelighed, så kernen i vores essentielle Væren afsløres. ”Forstå hvem du er, gør dig klart at du er Det – den evige, uendelige, lyksalige Guddom, Den ultimative Virkelighed.” Illusion og virkelighed er Shankaras tema i denne afhandling, der i skønhed og klarhed overgår de fleste åndelige skrifter i Indien. Det er det glade budskab, forkyndt af en Guds mand der har fundet den kostbare perle, det lille punkt dybt i mennesket hvor lidelsen ikke når ind, hvor Gud bor i mennesket - ja, hvor mennesket er Gud. Denne nye genudgivelse bliver beriget med kommentarer af Christopher Isherwood og Swami Prabhavananda.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.