Bøger udgivet af Forum Humanum Forlag

Forfatteren:Kernen i min politiske rådgivning og i bogen "Vi bygger en borgerliste" er, at -de politiske ideer er blevet udtømt i dansk politik, og partierne administrerer velfærden,-de politiske partiers betydning vil mindskes de kommende årtier, og nye værdibaserede bevægelser vil vinde frem og få stor folkelig opbakning, -der er brug ny værdibaseret ideudvikling og konkrete værdibaserede visioner i dansk politik. Også lokalt.Den årelange udhuling af det kommunale selvstyre, centraliseringen og borgernes voksende krav om selvstyre og indflydelse kan give borgerlisterne en renæssance -vel at mærke som værdibaserede borgerlister. De kan fylde det nærdemokratiske vakuum med fornyet politisk engagement i kommunerne og regionerne udenfor de traditionelle partirammer.Forsøget på at give borgerlisterne en værdibaseret genfødsel er vigtigt i et lokalt forankret folkestyre, der i dag er kendetegnet af administration og bureaukrati og i udpræget grad demokratisk underskud og mangel på borgerinddragelse. Det lokale politiske engagement baseret på væsentlige værdier og en gennemtænkt vision for det politiske arbejde kan bidrage til at tage folkestyret tilbage.

Demokratiserien, bind 4:4, del 2:3, essays l-å, 1. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 35 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

Bogen er den anden i forfatterens serie i fire bind om demokratiets dramatiske historie fra den græske antik til det moderne danske velfærdssamfund. Bogen har fokus på den parathed i kulturen, der i det 18. og 19. århundrede langsomt banede vejen for dansk folkestyre fra 1849. Kulturens og åndslivets ypperste f.eks. Holberg, Grundtvig, Ingemann, H. C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg og Kierkegaard skabte den kulturelle bevidsthed, der i Danmark senere fik politisk kraft til at kunne gennemføre de store samfundsomvæltninger midt i 1800-tallet. Bogen bringer uddrag af digte, eventyr og essays skrevet med værdipolitiske undertoner af disse kulturens og åndslivets ypperste frontkæmpere i Danmark. I strid modvind og ofte i kamp med den hårde censur under enevælden og med store personlige omkostninger gik de forrest og kæmpede symbolsk og værdibaseret en indirekte politisk kamp til gavn for danskerne. De var ikke politikere i gængs forstand. De var værdikrigere. De skabte en kulturel debat og gjorde Danmark klar til folkestyre.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.

Bogen er den første af fire fortællinger om demokratiets historie fra starten i de græske bystater ca. 400 f.v.t. til i dag. Den første fortælling om demokratiet beskriver den filosofiske baggrund for folkestyret og den voldelige og blodige kamp, hvor mennesket blev frisat for ydre autoriteter som paven, kirken, konger og fyrster. Fortællingen dækker perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor folkelige revolutioner i de fleste europæiske kongedømmer fjernede de enevældige konger og indførte folkestyre. Frihed og lighed blev folkestyrets grundpiller i de nye frie forfatninger.

Demokratiserien, bind 4:4, del 1:3, essays a-k, 2. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 30 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.