Bøger udgivet af Frydenlund Academic

Børns liv er fuld af overgange og er i stigende grad kommet til at handle om at blive parate til det næste, de skal. Både politisk og pædagogisk er der stigende fokus på børns parathed, fra de er helt små. Begrebet har i høj grad at gøre med den række af institutioner, som børn vokser op i.Denne bog handler om børns parathed, som den skabes og forhandles i mødet mellem daginstitution og familie. Bogen baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt foretaget i i tre danske daginstitutioner og suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogens forfattere viser, at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaserede værdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Bogen henvender sig til både praktikere, ledere og beslutningstagere inden for daginstitutions- og skoleområdet samt selvfølgelig forskere inden for samme område.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Over flere år har antropolog Jon Dag Rasmussen fulgt en række ældre i storbyen, som lever usædvanlige og udsatte liv. Ældre på samfundets underflade giver en stemme til de ældre, der ikke normalt kommer til orde i et samfund, hvor vilkårene for de fattigste og dårligst stillede til stadighed forringes.Det er ikke meget, vi i dagens Danmark hører eller læser om de økonomisk og socialtdårligst stillede ældre. Ældre på samfundets underflade er en unik beretning om de ældre mennesker, som lever deres liv i kanten af samfundet, midt i storbyens driftige liv, hvor ingen rigtigt får øje på dem.Vi inviteres med ned under overfladen, og inden for i de ældres hverdagsliv, der er præget af fattigdom, ensomhed, fysiske og psykiske helbredsmæssige problemer og for mange også et misbrug.Bogen kommer ikke med løsningsforslag til de problematikker og paradokser, der rejses undervejs. Men den viser, at disse mennesker allerede besidder styrke, livsduelighed, vedholdenhed, virketrang, mod og socialt engagement, og at det første skridt på vejen mod at hjælpe dem er erkendelsen af dette.Ældre på samfundets underflade henvender sig til studerende på universitets- samt professionsuddannelser, akademikere, frivillige og alle andre med interesse i emner som gerontologi, storbyliv og velfærdssamfundets blinde vinkler.Jon Dag Rasmussen er kandidat og ph.d. i pædagogisk antropologi. Han er særligt optaget af personer, fællesskaber og fænomener, som de findes og udspiller sig i samfundets periferier og grænseområder.

Hvordan inkluderer vi bedre mænd og drenge i de danske uddannelser?Bogen her udfordrer de etablerede forståelser af sammenhængen mellem køn og uddannelse. Den dokumenterer, at køn har betydning for mænds uddannelsesdeltagelse, og den ser på, hvad vi kan gøre for, at flere drenge og mænd føler sig inkluderet og inviteret til at uddanne sig. Forfatterne skaber dermed en kontekst i forståelsen af køns betydning samt inklusionen af mænd på de danske uddannelses­institutioner, og de tager livtag med de fordomme og forforståelser, der præger vores opfattelse af ’drengeuddannelser’ og ’pigeuddannelser’. Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser bygger på forskning knyttet til en række forsknings- og udviklingsprojekter gennemført i Region Sjælland 2012-2015. Hensigten med projekterne har været at arbejde med og at forstå udfordringer i inklusion af drenge og mænd på uddannelser, sådan som det ser ud for de involverede aktører. Bogen henvender sig til undervisere, vejledere og uddannelsesplanlæggere. Uddannelses­ansvarlige, studerende og forskere, der ønsker mere viden om køns betydning i uddannelse kan med fordel også læse med.Bidragyderne er: Steen Baagøe Nielsen, Signe Hvid Thingstrup, Marianne Brodersen, Henrik Hersom, Christian Helms Jørgensen, Trine Wulf-Andersen, Lene Larsen, Nanna Friche, Kevin Holger Mogensen, Jimmy Krab og Randi Andersen.

Danmarks største byudviklingsprojekt ligger i Frederikssund Kommune: byen Vinge. Her bliver plads til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Og byen bliver bæredygtig fra inderst til yderst. Bogen her fortæller, hvordan Vinge er blevet til.Vinge skal være Det Grønne Hjerte i Frederikssund – og i hovedstadsregionen. Kun 40 minutter fra København kommer en ny, bæredygtigt og CO2-neutral by fordelt på en 500 meter bred og 4 km lang tange, i alt 370 ha.Byen får fokus på fibernet, intelligente gadelamper, smarte affaldsløsninger, regnvandsopsamling, kort til S-togsstation og rekreative rum med plads til mennesker, dyr og planter. Kort sagt: Vinge er fremtidens by!I Vinge – det 21. århundredes by fortæller Ann-Sofie Wiil om ideen om Vinge og de politiske beslutninger, der har sat gang i processen med en grøn fremtid. Det er en historie, der begynder i 1947 med Fingerplanen og som fortsætter helt frem til 2035, når Vinge står fuldt færdig.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for natur- og byudvikling samt byplanlægning. Bogen findes også som kapitel i bogen Den grønne metropol.Ann-Sofie Wiil er mag.art. og arkivar ved Frederikssund Stadsarkiv.

De fleste unge i Norden har gode og trygge liv, men hele 6-12 % af hver årgang er i fare for at havne uden for samfundets fællesskaber. Konsekvenserne af et sådant udenforskab kan være langvarige, og de er alvorlige, både for den unge og for samfundet. Afbrudte uddannelser, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, psykiske problemer og ringe trivsel er noget af det, som de unge kan kæmpe med, og som får dem til at glide ud af fællesskabet. Når først de står udenfor, er det uhyre vanskeligt at finde vej ind igen. Samtidig koster de samfundet både penge og ressourcer. I bogen her giver de unge en række forslag til, hvordan deres situation kan ændres. Løsninger, der adskiller sig fra dem, samfund og stat kommer med. Forfatterne giver ordet til de unge selv og sætter fokus på vanskelighederne, som de opleves af unge, men også på deres ressourcer og potentialer. Bogen henvender sig til beslutningstagere og fagprofessionelle på ungeområdet. Og til forskere, undervisere og studerende. Den er skrevet af forskere fra en række nordiske forskningsinstitutioner. De er alle del af Nordisk Forskernetværk: Unge, tilhør og udenforskab (http://ungforsk.org).