Bøger udgivet af Frydenlund

Der vil altid være børn, der ikke trives med at gå i skole. De er helt almindelige – sjove, søde, kreative og intelligente børn, der af den ene eller anden grund kommer i klemme i skolen. Når man er forælder til et skoleudfordret barn, føler man sig ofte alene og magtesløs. I Når skolen er svær giver Maria Baldus vejledning og råd til forældre, så de kan hjælpe deres barn med at genfinde glæden ved og motivationen for at gå i skole. Bogen tilbyder langsigtede løsninger med konkrete anvisninger, og den er desuden fuld af eksempler fra hverdagen samt udtalelser fra lærere og forældre.Bogen fokuserer på børn i indskolingen og på mellemtrinnet, og bogens anvisninger og øvelser kan tilpasses og bruges inden for alle fag.

Vejene til Hvidovre tager et opgør med de udskældte forstæder og giver dem deres retmæssige plads i byhistorien. Igennem bogen fortælles det, hvordan en landsby blev til en forstad, og om hvilke veje udviklingen ikke tog – og hvorfor. Den tager dermed fat i en overset fase i urbaniseringen, hvor det stadig er uklart, hvilken vej byudviklingen vil tage. Bogen opfordrer os til at se på forstæderne indefra og afdækker de overlejrede udviklingsmuligheder, som historien har valgt fra – for heri ligger inspirationen til fremtidens forstæder.Vejene til Hvidovre henvender sig til alle med interesse for by- og lokalhistorie.

I snart 40 år har Rud Ellegaard været gadebetjent på Vesterbro i København, et af Danmarks mest belastede miljøer. Blandt narkomaner i dyb armod, skrupelløse bagmænd og prostituerede, handlede kvinder har Rud udført sit politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, som politiet udfører andre steder i landet.I Landbetjent i storbyen fortæller han om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København, særligt inden for de seneste år. Her er en række nye typer af gadekriminelle begyndt at styre narkohandlen og prostitutionen med en selv for hærdede politikfolk ukendt brutalitet. Han fortæller om de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, for hvem han, politimanden, blev et lys i mørket.Rud Ellegaard stopper i jobbet til næste år, og bogen er dermed med til at lukke et livslangt kapitel.

Tigerens år er en farverig, tempofyldt og tankevækkende læseoplevelse, en berejst og ofte hæsblæsende lydbasker om en mand, der kastes omkring af skæbnen og i sidste ende tvinges til at tage den i egne hænder. I sin jagt på hurtige penge ledes Daniel ud på en livsfarlig safari, et mislykket smuglerjob og mange dårlige valg. Senere befinder han sig på en kenyansk mafiaboss’ sorte liste og må flygte for sit liv. I Mumbai tager han hul på en ny tilværelse, men fortidens skygger forfølger ham, og selv et blodigt opgør i junglen kan ikke helt mane dem til jorden. Mange år senere dukker de op igen, og Daniel, som endelig har fundet et liv at høre til i, må træffe et hårdt valg for at forsvare det.

Begrebet aftalte forældreskaber bliver stadig mere og mere relevant, men der findes samtidig ikke meget information om dette voksende område. Dette vil Aftalte forældreskaber gøre op med som en start på både informations- og vidensdeling om området.For at beskrive landskabet og de dynamikker, man kan opleve i familieformen, følger vi den fiktive trekløver Mette, Laust og Per, der er på vej ind i et aftalt forældreskab. Deres problemstillinger, interaktioner og konflikter eksemplificerer dermed, hvordan man går fra idé til et faktisk familieliv i et aftalt forældreskab.Bogen henvender sig først og fremmest til personer i eller på vej ind i et aftalt forældreskab. Dernæst tilbyder bogen også fagpersoner og andre i disse familiers nærhed et indblik i familieformen, og hvordan de kan støtte dem.

Småbørnspædagogikken 1960-2020 er en belysning af udviklingen af den generelle almenpædagogik. Fra den kulturradikale vækstpædagogik til indlæringspædagogikken, over forskellige marxistisk orienterede tilgange med både kritisk frigørende og struktureret pædagogik til en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum og en styrket pædagogisk læreplan.Stig Broström har været med hele vejen. Bogen er hans fortælling om hans eget perspektiv på både de ideologiske og teoretiske kampe og debatter gennem årtierne. Han lader os komme tæt på begivenheder og personer, der ikke almindeligvis indskrives i pædagogikkens historiebøger, og han redegør ligeledes for de pædagogiske teorier og grundbegreber på letfattelig vis.Bogen henvender sig først og fremmest til pædagogstuderende på både den alemen pædagoguddannelse og de pædagogiske kandidatuddannelser samt pædagoger, men er også interessant for både det socialpædagogiske felt, lærere og skolepædagoger.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

Udeskole bygger på resultaterne fra forskningsprojektet TEACHOUT. De viser, at skolereformens ønsker om øget fokus på fysisk aktivitet, bevægelse, motivation og læring kan nås gennem en mere varieret skoledag med udeskole.Siden årtusindeskiftet har flere og flere elever deltaget i regelmæssig udeundervisning; knapt en femtedel af danske grundskoler har en eller flere klasser, der undervises i udeskoleforløb. Bogen Udeskole går i dybden med det hidtil største kvantitative og kvalitative studie af udeskole i dansk og international sammenhæng. Blandt resultaterne er:Udeskole kan øge graden af uforudsigelighed, så eleverne kan blive mere fleksible i deres opgaveløsning.Regelmæssig udeskole kan øge elevernes læsefærdigheder.Udeskole gennemført gennem et år øger elevernes lyst til skolearbejde.Elevernes hjælpsomhed og empati styrkes gennem regelmæssig udeundervisning.Udeskole kan have en positiv indvirkning på børn med adfærdsudfordringer som ADHD.Udeskole bidrager til øget fysisk aktivitet.Bogens forfattere beskriver og diskuterer ligeledes resultater fra de seneste 20 års forskning med fokus på det historiske og sundhedsmæssige aspekt, og de giver afsluttende læseren mulighed for at vurdere dansk udeskoleforskning i et internationalt perspektiv.Den henvender sig især til lærere, pædagoger, skoleledelser og studerende med interesse for udeskolens potentialer, ligesom den bestemt også bør skabe refleksion hos politikere, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan grundskolen kan fremme sundhed, trivsel og læring.Forfatterne er alle forskere og praktikere inden for udeskole i Danmark.

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel – menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor.Det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner at opbygge Sønderjylland. Nordslesvig var infrastrukturelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. Verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer.Hjælpen til Sønderjylland handler om de store infrastrukturprojekter – broer, veje, elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til niveau med resten af landet. Den dag i dag nyder landsdelen godt af de ekstraordinære investeringer fra 1920 til 1940.Niels Jensen (f. 1942) er uddannet teknikumingeniør og har i 35 år virket som dagbladsjournalist og forfatter. Han har skrevet mere end 40 bøger om historiske emner.

Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er med til at dække det markante behov, der er for at styrke og udvikle pædagogik for bæredygtighed i takt med en stigende bekymring for, hvordan bæredygtighedsudfordringer såsom tab af biodiversitet, klimaforandringer og social ulighed optræder i vores børns hverdagsliv og får betydning for deres fremtid. I bogen eksperimenteres der med at udvikle pædagogikkens form, formål og indhold for at støtte børnenes spirende forståelse af en bæredygtig udvikling. Udgangspunktet for dette er kendte pædagogiske dagtilbudstemaer såsom dyr, udeliv, krop, mad, medborgerskab og science.Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik henvender sig til studerende, undervisere, konsulenter, forskere og medarbejdere på det pædagogiske område.

Hvordan skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvem skal lære?Gruppearbejde har et enormt læringsmæssigt potentiale, og derfor er det et felt, der ikke blot er interessant, men nødvendigt at beskæftige sig med, både forskningsmæssigt og i praksis.Antologien Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser giver perspektiver på de didaktiske spørgsmål samt viden og inspiration til, hvordan man som underviser og studerende kan arbejde videre med gruppearbejde som arbejdsform i deres egen undervisning.Forfatterne er alle forskere og undervisere inden for emnet gruppearbejde med fokus på forskellige målgrupper og perspektiver såsom gymnasiepædagogik, didaktik, læreprocesser, pædagogisk evaluering og udannelsesudvikling.

I Havets storsind tager vi med Jonas, Line, Martin og Rikke ud på eventyr. De vil alle væk fra virkeligheden og travlheden hjemme i Danmark, og det finder de ude på havet. Her skal de finde friheden og lykken langt væk fra hverdagsproblemerne – men skibet er lastet med begær, tømmermænd og etiske dilemmaer. Jonas kæmper med sin roman og roder lidt med aktier i mellemtiden, men som uforløst humanistisk kandidat elsker Line at komme sammen med en kunstner som ham. Martin har til gengæld sat sin idealistiske open source-kodning på pause for at støtte op om Rikke, der er glødende miljøforkæmper og kun køber biodynamisk chapmagne. Bogen er en odysse gennem idealisme, hykleri og dårskab, men også håb og en genskabt naturforbindelse for fire fremmedgjorte bymennesker.

Fællesskabende praksisser argumenterer for, at vi kan imødegå velfærdsstatens omsorgskrise ved at øge opmærksomheden på skabelsen og udviklingen af fællesskabende praksisser på tværs af lokale institutioner, fællesskaber og policy i velfærdsstaten.De 'vilde' og demokratiske former for samskabelse skal fremmes, mens bogen ligeledes kombinerer fællesskabelse med en administrativ og politisk tilgang, der fokuserer på, hvordan fællesskaber opstår, både nedefra og sammen af frivillige, borgere og andre aktører. Dermed kan samskabelsen være med til at skabe fælles handlemuligheder ved hjælp af øget demokratisk deltagelse.

De andre elever vil ikke være i gruppe med Randi – hvad gør man så?Efter succesen med bøgerne "God klassekultur" og "Tryk på kontakten" sætter Ditte Gøricke Jensen og Pernille Hedegaard Bøgh i denne bog fokus på gruppearbejde. De giver igen enkle og anvendelige øvelser til at styrke det relationelle arbejde i klassen."Randi er smidt ud af gruppen" fortsætter dér, hvor "God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere" slutter. Bogen tager fat i det, der kan gå (og går) galt i grupper, og forfatterne tilbyder derfor metoder og redskaber til at gøre grupper og klasser til stærke læringsfællesskaber, hvor der er plads til forskellighed og uenighed, uden at det får negative konsekvenser for helheden og den enkelte.Bogens øvelser fokuserer på, hvordan man kan arbejde med problemer i både klassen og i mindre grupper. Derudover bidrager den til træningen af gruppearbejde, som kan være en af de problemstillinger, som både undervisere og elever oplever i den daglige undervisning.Forfatterne giver en række teoretiske perspektiver på underviseres forskelligartede problemstillinger som ledere for en klasse, der kan bidrage til refleksion over og handlemuligheder til egen praksis. Her er genkendelige situationer, der kan opstå og stå i vejen for læring og trivsel i en klasse samt et væld af konkrete metoder til at håndtere disse."Randi er smidt ud af gruppen" henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser, på udskolingsniveau samt folk, der arbejder med grupper af unge i andre sammenhænge. Vejledere på diverse uddannelser vil også kunne finde inspiration og metoder til deres praksis.Ditte Gøricke Jensen er cand.mag. i dramaturgi, kunsthistorie og dansk suppleret med fag på pædagogik og psykologi. Pernille Hedegaard Bøgh er uddannet skuespiller, dramalærer og voksen­underviser. Hun har desuden en diplom­uddannelse i pædagogisk psykologi. Sammen driver de Link I/S, hvor de tilrettelægger kurser og workshops for folk, der skal arbejde sammen.

Lyt med, når den norske psykolog Ragnhild Bang Nes hjælper dig på vej til et mere lykkeligt liv.Hun har forsket i lykke i næsten 20 år, og i Lykkekuren præsenterer hun en kur i 31 etaper, der svarer til et 31-dages kursusforløb. Hvert kapitel indeholder konkrete øvelser og råd, mens videnskaben bag dem præsenteres i et sprog, hvor alle kan være med. I bogen opfordrer Nes til at gøre 'lykkeknebene' til livsvarige vaner – men man kan slet ikke undgå at opleve et lykkeboost, når man tager bogens udfordring op og går ind til en måneds lykkekurforløb.

Svend Staal-gruppen fortæller om gruppen af samme navn. Den var aktiv i 1943-1944 og havde omkring 35 medlemmer. Hovedmanden bag var Poul Otto Ditlev Nielsen, der i 1940 blev politibetjent ved Station 4 på Amager – og da Schalburgkorpset havde brug for nazi-sympatisører til at infiltrere det danske politikorps, stod han klar. Under dæknavnet Svend Staal stod han for gruppen, der indsamlede og overgav informationer om danske betjente til det tyske Abwehr.I og omkring Station 4 på Amager, på Bornholm og i Odense var der særligt aktive nazistiske ildsjæle, der ønskede at bidrage med alt, de kunne, til Svend Staal-gruppens arbejde, og det var derfor her, at en stor del af dens aktivitet foregik. Gruppen deltog ikke i ransagninger, anholdelser og andre direkte aktioner. De brugte deres færdigheder og profession til at fremskaffe oplysninger om deres politikolleger i al hemmelighed. Gruppens arbejde var med til, at flere politifolk blev interneret og sendt i KZ-lejr. Politiassistent Erland Leth Petersen har gennem 10 år researchet, hvordan dansk politi blev infiltreret af nazistisk indstillede danskere. I et tæt samarbejde med besættelsestidshistoriker Niels-Birger Danielsen udfolder han fortællingen om dette hidtil underbelyste stykke danmarkshistorie.

Lørdag den 28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord indviet af kronprinsessen selv. En lang kamp for at få anlagt en ny, bred vejbro syd for Frederikssund var hermed slut.Siden 1868 har der været broforbindelser mellem Frederikssund og Hornsherred – en livsnerve for Hornsherreds beboere, der vil hurtigt og nemt videre til København og Nordsjælland, men det har ikke altid været lige nemt at få broerne anlagt eller tilpasset det store behov.Broer og baner til Frederikssund fortæller et væsentligt stykke lokal- og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord lige fra færge­over­fart­ens tid til broernes bygning og betydning samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen.Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov om at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.Mogens Nørgaard Olesen (født 1948) er uddannet cand.scient. i matema-tik og fysik fra Københavns Universitet og videreuddannet ved UCSD i Cali­fornien. Han har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.

I bind tre af Hovedstadsmetropolen får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser. Disse underbygger og perspektiverer til de to første bind med yderligere statistikker, et omfattende kortmateriale og baggrundsdannende tekstdele.I værket sættes der fokus på hovedstadsmetropolens udvikling skabte rammebetingelser for metropolens funktion som byregion såvel som statens mere fremskudte regionale aktionsfelts påvirkning af samme. Disse omfattede fysiskplanlægning, frembringelse af kreative områder, trafikplanlægning, kollektiv trafik, vand- og energiforsyning, miljøhåndtering, udnyttelse af sygehusvæsen og gymnasieskole samt regionalt politi-, rets-, brand- og ambulancevæsen.Værket som helhed er et must-have for alle, der beskæftiger sig med byhistorie og storbyudvikling, bl.a. politikere, historikere, etnologer, arkitekter, ingeniører med flere.

Hovedstadsmetropolen bind 2 fortsætter emnet fra bind 1 – udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede – men her er der et fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.På trods af de seneste års politiske fokus på udvikling af provinsen kan ingen komme uden om, at storbyer og hovedstæder som København og omegn er nødvendige som vækstgenerator for indkomstdannelsen i hele landet.Udviklingen ses også internationalt, for storbyregionerne samler de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi, der er strengt nødvendig for interageren mellem de globale politiske, økonomiske og sociale unioner, hvilket dermed sikrer socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med storbyers udvikling og byhistorie, såsom politikere, historikere, etnologer, arkitekter, ingeniører med flere.

I Leder, superhelt eller menneske møder du 15 meget forskellige virksomheder, der alle har til formål at gøre dig klogere på, hvordan de har styrket deres bundlinje og medarbejdertrivsel ved at introducere selvledelse i det daglige arbejde. Hver især gør de det på deres egen måde, men de er alle med til at give et inspirerende indblik i, hvad det kræver at tilpasse sin organisering og ledelse til en verden præget af stor omskiftelighed og kompleksitet.I bogen reflekteres der bl.a. over:Hvad er lederens rolle? Hvem skal påtage sig ledelsen? Hvordan sikrer man en struktur, så alle forstår deres rolle og er motiverede? Hvilke processer understøtter strukturen?

I Natten er fuld af røg følger vi jeg-fortælleren gennem sit teenage- og ungdomsliv i Kokkedal og Nivå, hvor misbruget begyndte, først som underholdning i vennegruppen, siden som en fast del af hverdagen. Gennem 40 år, gennem uddannelser, arbejdsliv, kæresteforhold og familieforøgelse følger vi ham, alt imens hashen spiller hovedrollen i hans liv. Bogen stiller spørgsmålet: Hvad får en velfungerende veluddannet mand med familie og eget firma fra den kreative klasse til at fortsætte teenageårenes massive hashforbrug? Når man har det hele, på pairet i hvert fald, hvad – og hvem – gemmer han sig for?

I Lykkekuren præsenterer norske psykolog og lykkeforsker Ragnhild Bang Nes en kur i 31 etaper. Hvert kapitel indeholder konkrete øvelser og råd, mens videnskaben bag dem bliver præsenteret i et sprog, hvor alle kan være med. Med sine næsten 20 års forskningserfaring inden for feltet er Nes' råd værd at lytte til – hun opfordrer til at gøre bogens 'lykkekneb' til livslange vaner. Men tager man også udforingen op og går ind i dette 31 etapers kurforløb, kan man heller ikke undgå at få et ekstra skud lykke.

Hvordan skabte hovedstadsmetropolens udvikling og statens stadig mere fremskudte regionale aktionsfelt et behov for rammebetingelser for metropolens funktion som byregion? Rammebetingelser, der først tilvejebragtes af markedet og staten, senere af forskellige offentlige aktører og til sidst af Hovedstadsrådet og amtskommunerne? Dette fortæller Hovedstadsmetropolen – den danske byregion i løbet af denne grundige gennemgang af hovedstadsregionens historie.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede, mens det ligeledes er her, at hele værkets teoretiske og metodiske tilgang beskrives. Bogen er første bind ud af tre, og værket er som helhed for alle, der beskæftiger sig med storbyers udvikling og byhistorie, om det så er historikere, politikere, arkitekter, etnologer, ingeniører med flere.

Peter Olesen er tilbage: Efter succesen Træhuse i København kommer opfølgeren nu, Træbygninger Danmark rundt, der tager dig med gennem hele landet og dets mange smukke træbygninger.I bogen møder vi skønne farver og mønster, der udsmykker mange af bygningerne, og vi kan nyde noget af det smukkeste arkitektur, som Danmark har at byde på. Den giver inspiration og lyst til at tage på opdagelse ude i landet, og der er rigeligt at tage fat på med de 25 eksempler på danske træbygninger.Peter Olesen (f. 1946) er forfatter og journalist. Siden 1988 har han skrevet og redigeret 67 bøger, mange af dem om København.

Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser er en antologi, der giver perspektiver på didaktiske spørgsmål såsom: Hvordan skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvem skal lære?Gruppearbejde har et enormt læringsmæssigt potentiale, og derfor er det et felt, der ikke blot er interessant, men også nødvendigt at beskæftige sig med forskningsmæssigt og i praksis. Bogen giver en bred indføring i gruppearbejde som emne med bl.a. samfundsmæssige, politiske og didaktiske perspektiver. Den bidrager til det fortsatte arbejde med og udvikling inden for gruppearbejde og henvender sig til både undervisere og studerende på ungdoms- og videregående uddannelser.Bogen giver desuden viden og inspiration til, hvordan undervisere og studerende kan arbejde videre med gruppearbejde som arbejdsform i deres egen undervisning.Forfatterne er alle forskere og undervisere inden for emnet gruppearbejde med fokus på forskellige målgrupper og perspektiver såsom gymnasiepædagogik, didaktik, læreprocesser, pædagogisk evaluering og uddannelsesudvikling.

I Seksualitet hos unge med funktionsnedsættelser gør Line Willestrup Friedrichsen det klart, at seksualitet bør være en integreret del af pædagog- og læreruddannelsen, ikke blot et sekundært forløb. Bogen er dog ikke blot med til at skabe dialog, men giver de nødvendige redskaber, der skal til for at integrere emnet. Hun understreger med bogen, at det er relevant både at fremme og styrke de unges seksuelle udvikling og identitetsdannelse, mens hun også giver personalet en konkret værktøjskasse at arbejde ud fra, både hvad angår lovgivning, etik og kommunikation, seksualvejledning, selvværd, selvtillidstræning og meget mere.Bogen henvender sig til pædagogiske assistenter, pædagoger og lærere på specialområdet, der arbejder med unge med funktionsnedsættelser, men den er lige så relevant for dem, der arbejder med voksne på samme område.

Hvordan kan vi forbedre idrætsundervisningen i både skolen og på gymnasiet? I Fagdidaktik i idræt bliver fagets aktuelle udfordringer sat i fokus. Den præsenterer strømninger inden for idrætsdidaktikken, hvor forfatterne har trukket på både nationale og internationale strømninger, men hvor de er blevet bearbejdet, så de giver mening i en dansk kontekst. På den måde bidrager de med metoder og undervisningsprincipper, der kan hjælpe idrætslærernes muligheder, både på folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau.

Var Den Kolde Krig ikke nær så kold, som vi tror?Med udgangspunkt i tidligere hemmeligstemplet materiale fra Storbritannien, USA, Danmark og Sverige afdækker Den hemmelige krig den interesse, som bl.a. Sovjetunionen, DDR og Polen havde for Danmark – og den var ikke altid venligsindet.Danske byer blev kortlagt på detaljeret vis, og særligt Sjælland, sydhavsområdet og Bornholm blev sat i fokus, når det kom til både chikane og spionage i luften og til havs. Men hvad kan der egentlig siges om de danske stræders betydning for Danmarks sikkerhed under Den Kolde Krig?

Hvorfor har vi musikundervisning, og hvad skal udgøre dens indhold?I Fagdidaktik i musik får musikunderviserne værktøjerne til at kunne besvare disse helt centrale spørgsmål. Bogen er ajourført, systematisk, sammenhængende og analytisk og tilbyder en fagdidaktik til hhv. musikskoler, folkeskoler og ungdomsuddannelser.Bogen er med til at udfolde et landkort med de grundlæggende valg, som man står over for som musikunderviser, gennem i alt 17 forskellige aspekter i musikundervisningen. Her gives der fagdidaktiske redskaber, der kan begrunde og kvalificere gode valg i musikundervisningens tilrettelæggelse. Den vil desuden kunne tjen som et diskussionsgrundlag til den fagdidaktiske dialog og udvikling blandt musiklærere.

Seksualitet hos unge med funktionsnedsættelser skal være med til at gøre seksualitet til en integreret del af pædagog- og lærereuddannelsen. Den giver de nødvendige redskaber for, at dette kan lade sig gøre, når den går både metodisk, teoretisk og handlingsorienteret til værks for at klæde pædagogisk personale på til mødet med de unge uden tabu og stigmatisering, når det handler om følsomme områder som kropsbevidsthed, grænsesætning og seksualoplæring.Den er dermed med til at udfylde et tomrum i arbejdet med unge med funktionsnedsættelser. Her understreges det, at det er relevant både at fremme og styrke de unges seksuelle udvikling og identitetsdannelse, mens personalet også gives en konkret værktøjskasse at arbejde ud fra, både hvad angår emner som lovgivning, etik og kommunikation, seksualvejledning, selvværd, selvtillidstræning og meget mere.Bogen henvender sig til pædagogiske assistenter, pædagoger og lærere på specialområdet, der arbejder med unge med funktionsnedsættelser, men den er lige så relevant for dem, der arbejder med voksne på samme område.Line Willestrup Friederichsen er uddannet folkeskolelærer og cand.mag. i pædagogik og sundhedsfremme. Hun har tidligere undervist på pædagoguddannelsens social- og specialområde samt i faget ’Køn, Seksualitet og Mangfoldighed’. I dag underviser hun på den pædagogiske assistentuddannelse, Københavns Professionshøjskole.