Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Geert Hallbäck & Hans Jørgen Lundager Jensen (Red).
    540,95 kr.

    Gads Bibelleksikon bygger på den nyeste forskning. Det indeholder artikler om samtlige skrifter i Bibelen og en række andre skrifter fra den antikke jødedom og den tidlige kristendom samt om alle personer og steder, der er nævnt i Bibelen. Desuden rummer det omfattende artikler om tidshistoriske, kulturhistoriske og religionshistoriske forhold, bibelteologiske begbreber m.m. Illustreret med 120 kort og cirka 300 tegninger. Om udgivelsen af Gads Bibelleksikon skrev pressen:»Med sin høje faglige kvalitet kombineret med en almen tilgængelighed er Gads ny bibelleksikon et førsteklasses hjælpemiddel for enhver ..« - Jydske Vestkysten».. en stor berigelse af dansk kultur«- Politiken»Det har været en fornøjelse at tage på rundtur i det nye Gads Bibel Leksikon«- Kristeligt Dagblad

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 1
    af Elly Griffiths
    127,95 kr.

    Da politiet finder menneskeknogler i saltmarsken udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer, til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv.Elly Griffiths krimidebut indeholder både spænding og et karaktergalleri, der er lige så fængslende som plottet. Pigen under jorden er første bog i en serien om Ruth Galloway.

  • - Sundhed fra mund til bund
    af Carsten Vagn-Hansen
    212,95 kr.

    Lægen Carsten Vagn-Hansen, i mange år praktiserende læge og berømt i det ganske land som Radiodoktoren, beskriver i denne bog menneskets fordøjelseskanal "fra mund til bund". Hvert stadium på madens vej fra munden, gennem spiserøret, mavesækken og ud i tarmene beskrives. Undervejs beskrives også lever, galdeblære og bugspytkirtel. Der fortælles om, hvilke sygdomme de forskellige organer kan blive ramt af, og hvordan man kan lindre og afhjælpe dem. Forfatteren kommer med mange gode råd og forslag til, hvordan man holder sig rask og netop undgår disse sygdomme, ikke mindst ved at sørge for at få en sund kost. Kostens betydning og vigtigheden af en god madkultur fremhæves. Bogen er skrevet i et ligefremt sprog og er forsynet med et grundigt stikordsregister, så læserne hurtigt kan finde frem til lige netop det organ eller den sygdom, de er interesseret i.

  • - en basisbog
    af Bjørn Jonnsson, Thomas White, Håkan Westling & mfl.
    206,95 kr.

    Klinisk fysiologi - en basisbog er en bearbejdet og afkortet udgave af den svenske bog Klinisk fysiologi. Vores mål med bogens 11 kapitler har været at præsentere de mest benyttede klinisk fysiologiske metoder og den bagved liggende fysiologi og patofysiologi. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, og den fokuserer på hjertet, lungerne og det perifere kredsløb. Indholdet er tilpasset til udviklingen og den aktuelle, danske anvendelse af de klinisk fysiologiske metoder.Klinisk fysiologi - en basisbog henvender sig til bioanalytiker-studerende. Også andre faggrupper, som studerende og færdiguddannede sygeplejesker, radiografer og fysioterapeuter samt medicinstuderende kan have glæde af denne bog.

  •  
    403,95 kr.

    Føtalmedicinsk og gynækologisk ultralydsscanning henvender sig til sygeplejersker, jordemødre og læger, der i det daglige foretager ultralydsscanninger af gravide, herunder nakkefoldskanning, misdannelsesscanning, vægtscanning og Doppler flow-bestemmelser. To kapitler gennemgår desuden ultralydsscanning af uterus og ovarier hos ikke gravide kvinder. Bogen er dels en lærebog, dels en opslagsbog for personale under uddannelse inden for obstetrisk ultralydskanning.

  • - Puk Lippmann – en vævers virke
    af Charlotte Jul
    288,95 kr.

    En smuk, rigt illustreret bog om væver og kunsthåndværker Puk Lippmanns liv og arbejde, der tager læseren med på en taktil rejse i vævningens univers.Puk Lippmann (f. 1945) er lige dele orden og kaos. Kaos som en indvendig uro og kraft, der får struktur og orden ved væven. En kreativ ild, der har givet hende en lang og markant karriere med stedsspecifikke udsmykninger, værker og udstillinger i nogle af landets mest ikoniske og historiske bygninger som Glyptoteket, Thorvaldsens Museum og Ribe Domkirke.ORDEN OG KAOS portrætterer Puk Lippmann som væver og menneske. Som sammensat, stålsat og sfærisk i sin måde at fortolke tekstilers lethed og tyngde. Ved at gå klassisk til værks, men ukonventionelt i tråd, tykkelse og farvesætning har Lippmann formået at give det vævede tekstil tredimensionelle perspektiver. Puk Lippmanns største styrke er hendes evne til at tænke rummets formål, farver og muligheder sammen med tekstilets, så helheden overgår hver enkelt del og smelter sammen til en fuldendt oplevelse.ORDEN OG KAOS består af både personlige og faglige tekster, der sammen med en detaljerig billedside og nedslag i Lippmanns mange stedsspecifikke værker- og udsmykninger, tager læseren med ind i et fag og et håndværk med uanede fortolkningsmuligheder. Et fag, der både er tekstilt håndværk, hårdt arbejde og en naturlig del af de flestes hverdag.Bogen består af bidrag fra kurator, redaktør og skribent Charlotte Jul (f. 1971), kunsthistoriker og fhv. direktør for Kunstindustrimuseet Bodil Busk-Laursen (f. 1941), arkitekt, ph.d. og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Merete Ahnfeldt-Mollerup (f. 1963) samt Puk Lippmann selv.

  • - Maling, farver og teknik i 1900-tallets arkitektur
    af Johanne Bornemann Mogensen
    288,95 kr.

    Anvendelsen af malematerialer, maleteknikker og dekorationer på og i bygninger har afgørende betydning for, hvordan vi oplever arkitekturen.Udviklingen inden for malematerialer og teknikker kom i perioden 1900-2000 til at sætte et tydeligt præg på erhvervsejendomme, offentlige bygninger og private boliger i Danmark.Denne bog handler om, hvordan og hvorfor denne udvikling fandt sted.I bogen undersøger Johanne Bornemann Mogensen et repræsentativt udvalg af danske bygningers oprindelige farvesætninger og dekorerede overflader, og hun beskriver og analyserer de anvendte malematerialers teknologiske udvikling og teknikker i lyset af stilhistorien, den samfundsmæssige udvikling og danske maleres arbejdsforhold i perioden.Malet er rigt illustreret med nye optagelser af arkitekturfotograf Roberto Fortuna.Bogen udkommer i år i anledning af Københavns Malerlaugs 400-års jubilæum og giver som den første i en dansk sammenhæng et samlet bud på anvendelsen af malematerialer og teknikker i det 20. århundredes arkitektur.Johanne Bornemann Mogensen, født 1975, er konservator på Nationalmuseet med speciale i den malede og udsmykkede arkitekturarv i Danmark.

  • af Jeppe Sinding Jensen
    482,95 kr.

    Hvad religion i bund og grund er, har man aldrig rigtigt kunnet blive enige om. Religion handler nemlig ikke kun om tro, men også om etik, politik, psykologi, kunst, litteratur og alt muligt andet, som mennesker har beskæftiget sig med for at skabe en meningsfuld tilværelse.At der er mere end én forklaring kan derfor ikke undre, og Det er religion består af en række bud på svar, i form af små oversatte tekster af 20 kendte filosoffer og forskere fra oplysningstiden frem til i dag - fra David Hume til Claude Lévi-Strauss. Flere af teksterne har ikke tidligere været oversat til dansk.Bogen følger en historisk udviklingslinje og består af tre dele, der belyser religion ud fra forskellige synsvinkler: religionens forbindelse til tro, følelser og moral samt modsætningen til videnskab og fornuft; religion som et psykologisk fænomen; religion som et socialt fænomen. Alle tre dele indledes med en introduktion og omfatter desuden præsentationer af de enkelte filosoffer og forskere.Bogen kan læses på mange måder, men er tænkt som en mosaik af motiver, der lægger op til, at man kan følge tematiske ledetråde og selv sammensætte tekster ud fra bogens forskellige dele.Bogen er rettet mod religionsundervisningen i gymnasiet og på hf, men kan også bruges tværfagligt i forbindelse med fag som historie, filosofi, psykologi, samfundsfag og dansk.Bogen kan også læses uden for en undervisningssammenhæng af folk med interesse for den rolle, religion spiller i den menneskelige kulturs historie og nutid.

  • af Saskia Gwinn
    321,95 kr.

    Findes påskeharen og hvordan ser den ud?Tyrannosaurussen ser sig selv som rædselsvækkende og grusom og elsker at skræmme de mindre dinosaurer med tunge tramp og høje brøl.Men de små dinosaurer kalder ham påskeharen og banker på hans dør for at få påskeæg. For hans hjem er faktisk fyldt med påskeæg.Måske er Tyrannosaurussen i virkeligheden påskeharen? Nu kommer han selv helt i tvivl.Der er basis for mange gode grin i denne humoristiske billedbog med masser af detaljerede illustrationer.

  • af StineStregen
    219,95 kr.

    En stribebog om livet som kvinde set gennem StineStregens sårbare, sjove og skarpe penHvad sker der, når man begynder at få styr på sin uddannelse og sit arbejdsliv - og alle omkring en kaster sig ud i parforhold og børn? Og hvordan reagerer omverdenen, hvis man faktisk ikke vil have børn?StineStregen håndterer følsomme problematikker i en sædvanlig overlegen balance mellem sårbarhed og humor.Stine Spedsbjerg / StineStregen er bl.a. illustrator, forfatter og bladtegner og har tidligere vundet Pentel-prisen for Årets Bladtegner. StineStregen har en blog med selvbiografiske hverdagsstriber.Stribebøger af StineStregen:Det bliver et langt livForklædt som voksenVoksenværk

  • - Dansk kirkebyggeri efter år 2000
    af Jørgen Kreiner-Møller
    330,95 kr.

    Kirkens nye huse er en status over de seneste 20 års kirkebyggeri i Danmark. Igennem århundreder er der bygget kirker over hele landet, og eksisterende kirker er om- og tilbygget for at imødekomme nye behov. Uanset sekularisering og faldende medlemstal fastholder folkekirken en decentral struktur som sikrer, at der overalt er kort afstand til den nærmeste kirke. Der bygges og ombygges fortsat kirker den dag i dag.Bogen viser, hvordan det kan gøres. Der er både tale om helt nye kirke­bygninger og eksisterende kirker, der ved en gennemgribende transformation og restaurering fremstår som nye fysiske rammer omkring sognets kirkelige liv. Bogens eksempler kan inspirere og udfordre folke­kirken til videre overvejelser over, hvordan kirkens huse kan udformes. Kirkerne er først og fremmest valgt ud fra deres arkitektoniske kvalitet. Hver kirke er beskrevet i tekst, tegninger og fotografier, og en person med særligt kendskab til den enkelte kirke fortæller om den færdige byggeopgave. Bogen henvender sig til personer med en kirkelig såvel som en byggefaglig baggrund. Ja til enhver, der ønsker en kritisk arkitektbaseret gennemgang af nyere dansk kirkebyggeri. Ambitionen er at give et samlet overblik og et arkitektfagligt indblik i nyopførte og ombyggede kirker i Danmark. Bogen er rigt illustreret med fotografier af Torben Eskerod.Jørgen Kreiner-Møller, født 1947, er arkitekt og byggeøkonom. Forfatter til ’Fra kunstnerens værksted til det offentlige rum. En praktisk håndbog for bygherrer, rådgivere og kunstnere’ (2015) og ’Vilje til form. Om arkitekten Knud Munk’ (2018).​

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.