Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gads Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Charlotte Hartvig & Bjarne Stigsby
    200,95 kr.

    FÅS I NY REVIDERET UDGAVE ISBN 9788712050247 Nu i 7. oplag! Årsagerne til barnløshed kan være mange, men én af de hyppigste er noget så simpelt som den kost, vi spiser. Kort sagt: en fertil livsstil kan i mange tilfælde gøre sit for at øge sandsynlgheden for succes, når man gerne vil blive gravid. Både diætist Charlotte Hartvig og speciallæge i gynækologi Bjarne Stigsby har hver dag kvinder i konsultatiionen, som næsten har opgivet drømmen om at blive mor. Men mange af dem kan hjælpes med en kost, der bl.a. sikrer protein, mindsker indtaget af kulhydrat - og indeholder et minimum af sukker. Spis dig gravid indeholder en massse kontante råd, ny viden, opskrifter, kostplaner mm. Alt sammen formidlet i et let forståeligt sprog til en bred målgruppe.

  • af Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell
    118,95 - 248,95 kr.

    Ny udgave: 9788712054535 Årets slankebog! Nu i 16. oplag. De fleste af os kender det: maven buler. Og mange af os har også prøvet at være på slankekur og konstateret, at det ikke er på maven, fedtet forsvinder. Spis maven flad er diætisternes bud på en stensikker vej til en fladere mave og et mindre taljemål - uden at det koster timevis i fitness-centret eller kilometer efter kilometer med løbeskoene snøret på. At få en fladere mave handler ikke om at sulte eller træne uhæmmet. Det er kostens sammensætning af fedt, sukker og kulhydrater, der skal ændres, hvis man vil påvirke de runde former og laget af mavedeponeret fedt. Dit daglige kalorieindtag har selvfølgelig betydning, men maden i Spis maven flad holder dig mæt og indeholder oven i købet lækkerier, der normalt er syndige sager i slankesammenhæng – som fx mayonnaisesalater og nødder. Til inspiration indeholder bogen fotos, tips og erfaringer fra en række kvinder, der har afprøvet Charlotte Hartvigs kostplan og erfaret, at den virker. Helt uden motion. Læs uddrag af bogen her. Diætisten Charlotte Hartvig har tidligere udgivet bestselleren Skrump dig glad og udgav i foråret 2009 den stærkt sælgende Spis dig gravid i samarbejde med gynækolog Bjarne Stigsby. Spis maven flad er skrevet i samarbejde med Majbritt L. Engell, der står for bogens mange appetitvækkende opskrifter. Se interview med forfatterne her. Se forfatterne lave stegt flæsk med persillesovs i TV2 Go' morgen Danmark.

  • - Sådan får du dit barn til at spise
    af Helen Lyng Hansen
    187,95 kr.

    NYE REVIDERET UDGAVE ISBN 9788712051350 Spiser mit barn for lidt? Spiser det for meget? Hvor mange måltider skal et 8 måneders barn have om dagen? Hvornår skal man stoppe med at amme? Er honning farligt for en etårig? Hvornår kan man selv spise med ske? Er mit barn kræsent, når det ikke vil spise det, jeg serverer? En af de største kilder til bekymring hos småbørnsforældre er børnenes mad. Denne bog er spækket med viden om børn og ernæring, om hvordan man sikrer sig, at barnet får den ernæring, som hører deres alderstrin til, og meget meget mere. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen følger barnets udvikling fra det første store spring fra modermælk (eller erstatning), og indtil barnet kan spise næsten alt det, den øvrige familie spiser. Den er fyldt med tips og tricks, som bogstavelig talt får maden til at glide lettere ned! Man kan læse bogen fra ende til anden og følge barnets udvikling måned for måned, eller man kan bruge den som opslagsbog til at finde ud, hvordan det nu er med mælk og allergi, om honning er farlig for en etårig, hvor længe man skal blive ved med at mose maden, om man må bruge krydderier i børns mad og alt det andet man kan blive i tvivl om. Desuden rummer bogen en række nemme opskrifter til hvert alderstrin, som er nemme at gå til – og nemme at kombinere med resten af familiens mad. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen er kvinden bag www.netsundhedsplejerske.dk, hvor hun har hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun har tidligere skrevet bøgerne Sådan får dit barn til at sove, Sådan støtter du dit barns udvikling og – sammen med Sigrid Riise – De (bedste) bedsteforældre.

  • - Tabuer, traumer og fællesskab – ved fronten og hjemme igen
    af Emil Arenholt Mosekjær
    208,95 - 228,95 kr.

    Anden Verdenskrig, Vietnam, Algeriet, Balkan, Afghanistan og Ukraine. Soldater fra forskellige krige og konflikter mødes på tværs af generationer og verdensdele i Soldaterhjerte for at svare på: Hvorfor går vi i krig? Hvad gør det ved os som mennesker? Og hvordan vender vi hjem til civilisationen igen? Svarene rummer ord som fædrelandskærlighed, overlevelse og rastløshed. Dødsangst, kedsomhed og kammeratskab. Fortabthed og tomhed. Og ikke mindst en samhørighed blandt dem, der har været derude, hvor man er dybt afhængige af hinanden for at overleve. Journalist og tidligere soldat Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at interviewe veteraner fra forskellige krige. Han søger at forstå ikke blot sine egne oplevelser fra Afghanistan, men også hvorfor de skabte et særligt bånd til andre soldater verden over – fra den 25-årige kvinde fra fronten ved Donbas til den 94-årige veteran fra befrielsen af Frankrig i 1945.

  • af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Peter Andreas Toft, Jesper Kurt-Nielsen, mfl.
    608,95 kr.

    I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

  • - ”Selskabet” – barn af Oplysningstiden
    af Klaus Larsen
    158,95 - 193,95 kr.

    1772 havde været et dramatisk år i København. Året begyndte med statskuppet, der endte med, at landets egentlige magthaver, den sindssyge konges livlæge J.F. Struensee, måtte lade livet under bødlens økse. Der var optøjer i København. Handlen blomstrede, og i hovedstaden var der ikke mange skridt mellem prangende rigdom og den dybeste armod. Landet var i opbrud. Struensees korte regime blev også kulminationen på Oplysningstiden i Danmark. I 1772 var naturvidenskaberne i stærk fremgang, og der blev stiftet et utal af videnskabelige selskaber. Og en aften i september dette år stiftede en håndfuld københavnske læger et medicinsk selskab, som skulle blive banebrydende.

  • - En ny historie om menneskeheden
    af David Graeber & David Wengrow
    247,95 - 298,95 kr.

    Altings begyndelse er en radikalt anderledes tolkning af menneskehedens historie, som udfordrer vores mest grundlæggende antagelser om, hvordan samfund og stater har udviklet sig siden istiden. Med en ny forståelse af, hvorfor man begyndte at dyrke landbrug og flytte sammen i byer, og hvordan der opstod stater, demokratier og ulighed, afdækker bogen også nye muligheder for, hvordan mennesket kan blive friere. Altings begyndelse forandrer grundlæggende vores forståelse af menneskehedens fortid og viser os en vej frem mod nye former for frihed, og nye måder at indrette samfundet på. Dette er et monumentalt værk med et imponerende intellektuelt vingefang, drevet af nysgerrighed, etik og tro på menneskets muligheder.

  • af Kurt Jacobsen
    308,95 - 378,95 kr.

    Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

  • - Skriv, elsk og vær dig
    af Lilja Scherfig
    178,95 - 193,95 kr.

    Vil du opleve lykkesus? Grine mere? Have mere selvtillid eller indre ro? Det hele er muligt, når du skriver dagbog. Pointen er nemlig, at du tager magten tilbage til dig selv! Dagbogsliv er en hyldest til kys, tulipaner, tårer, venskaber, dyriske sider, sårbarhed og ømhed. I Dagbogsliv fortæller forfatter Lilja Scherfig ærlige og poetiske erindringer, sætter gang i sanselige tanker og stemninger og inspirerer dig til kreativitet og lidenskab. Hvert kapitel har sin egen skriveøvelse.

  • - Giv dine erindringer videre
    af Elma Van Vliet
    163,95 kr.

    Alle børnebørn er fulde af spørgsmål til deres farmor – og alle farmødre er fulde af gode historier. FARMOR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan farmor skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så barnebarnet altid vil have hendes historier. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være farmor? Farmor skriver sin historie og giver bagefter bogen til sit barnebarn, som på den måde får sin helt egen farmor-bog.

  • - Sådan får du dit barn til at sove
    af Helen Lyng Hansen
    187,95 kr.

    Ny 2. udgave udkommer den 28. oktober 2020. ISBN: 9788712064527Trænger du til søvn? Tæt på desperation på grund af søvnmangel? Helen Lyng Hansens populære bestseller kommer nu i en ny udvidet udgave. Bogen er udvidet med bl.a. nye kapitler om middagslure og om de særlige problemer, der knytter sig til tvillinger og søvn. Der er desuden nyt om slyngevugger, babykøjer og hængevugger, ligesom bogen generelt er opdateret med den nyeste viden om børn og søvn. Helens bog om børn og søvn er nødhjælp til trætte forældre og viser vejen til at få sovende, trygge børn – og til selv at få lukket øjnene. Kunsten er at forstå dit lille barns søvnmønster, udviklingstrin og behov for tryghed. Når du forstår det, ved du også, hvorfor det ikke hjælper bare at lukke døren og sige godnat. Børn skal ikke græde sig i søvn! På baggrund af lang erfaring lover Danmarks bedst kendte sundhedsplejerske, at det nok skal lykkes – også for jer. Alle børn kan lære at sove igennem – denne søvnguide er første skridt på vej til bedre søvn og mindre gråd. Helen Lyng Hansen er kvinden bag succeshjemmesiden www.netsundhedsplejerske.dk og har herigennem hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun er desuden en flittigt brugt ekspert i medierne, ligesom hun er forfatter til en række bøger, heriblandt "Helens bog om børn og mad".

  • - Og du har 40 uger til at fatte det
    af Thomas Oldrup
    126,95 - 198,95 kr.

    Om morgenen den 8. april 2009 fortalte Thomas Oldrups kæreste ham, at to blå streger på en lille strimmel pap netop havde meddelt hende, at hun var gravid – og at han skulle være far. I deres søgen efter information om, hvad der nu lå foran dem, blev kæresten mødt af talrige bøger om emnet. Tykke og tynde, alvorlige og sjove, af jordemødre og kendte mødre i al almindelighed. Han selv blev derimod mødt af et forkølet lille udvalg, hvor mænd som regel er sådan nogle anstrengende og distraherende typer, der flakser rundt i periferien og mest er til besvær, fordi de hele tiden vil have sex.Med Du skal være far har Thomas Oldrup taget sagen i egen hånd og skrevet den bog, han selv manglede. Det er en bog, som tager det at blive far seriøst, og som uhøjtideligt og med masser af lune og humor fortæller om alt det, man går og tumler med i den situation: Vil ens liv nu forandre sig fuldstændigt? Hvornår skal man fortælle sine venner og forældrene, at man skal være far? Og hvad er egentlig en nakkefoldsscanning…? Og hvad er det man skal igennem, når ens søde kæreste rammes af kvalmeanfald, voldsomme humørsvingninger og uimodståelig trang til kl. 2 om natten at få nogle lune frikadeller med asier – NU! Om man læser bogen uge for uge eller ud i ét stræk kan være lige godt. Men bogen er skrevet, så mænd gider læse med, selvom der sikkert også er nogle vordende mødre, som kunne lære noget…Bogen er smækfyldt med information om barnets og kærestens udvikling – og om alt det, som de fleste kommende fædre gennemlever i løbet af de 40 uger på vej på mod den nye titel som FAR!

  • - Tydelige voksne giver trygge børn
    af Helen Lyng Hansen
    193,95 kr.

    Som forældre ønsker vi os glade, stærke, selvstændige børn, der hviler i sig selv, kan udvise gode manerer (også, når vi ikke er til stede (…), og som er rare at være sammen med, både for andre børn og voksne. Hvordan får man så det? Det får du svaret på i Helens bog om børn & opdragelse. Denne bog er helt unik, idet den er inspireret af 600 lange, uddybende besvarelser fra brugerne af Helens populære hjemmeside, netsundhedsplejerske.dk. Her spurgte hun bl.a. forældrene: Hvad betyder opdragelse for dig? Hvad vil du gerne opnå – og hvad vil du gerne undgå? De mange svarudmøntede sig i seks overordnede temaer, som bogen vil beskæftige sig med:At være en god forælder At give sit barn selvværd og selvtillid At lære sit barn gode manerer At lære sit barn at sige fra At lære sit barn at høre efter At lære børn/søskende at mødesAlle de gode forældre-hensigter kan nemt komme til kort, når man står der, svedende i situationen: I supermarkedskøen, i børnehavens garderobe, ved spisebordet eller ved sengetid. Ingen grund til fortvivlelse! Helen Lyng Hansen forklarer medvarme og indlevelse, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan du forholder dig i den enkelte situation.

  • af Helen Lyng Hansen
    199,95 kr.

    At få et barn er et mirakel. Og at se dit barn udvikle sig, trives og vokse op, er er en gave. Du vil simpelthen gøre alt for at give det de bedste betingelser i livet. Alligevel kan det være svært, og nogle gange kommer du til kort og bliver voldsomt i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, fordi du ikke helt ved., hvad der sker med dit barn.Helens bog om dit barns udvikling giver dig en vigtig forståelse for dit barns udvikling og hvordan det tænker, føler og handler på de forskellige alderstrin - fra de første timer efter fødslen til treårs-alderen. For hver periode sættes der fokus på, hvordan barnet kommunikerer, sanser og oplever sin omverden, hvordan det sover, spiser, leger og lærer, og hvilke udviklingsmæssige milepæle, der hører alderen til. Men husk - lyder et af bogens vigtige budskaber - at børn er små individer, der ikke altid udvikler sig efter en tjekliste!Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen giver dig med denne bog et varmt, klogt og nemt opslagsværk, som gør dig klogere på dit barn, så du bedre kan støtte det i en god og sund retning.Helens bog om dit barns udvikling afløser og har samme indhold som den tidligere udgave, "Sådan støtter du dit barns udvikling" fra 2011.

  • af Martin & Zennie Bonde Mogensen
    188,95 kr.

    Juice kure er ikke længere forbeholdt Hollywoodstjerner – juicekure er kommet for at blive.Vil du gerne blive slank på en sund måde? Have mere energi? Føle dig stærkere og sundere? Og mangler du opskrifter på lækre juicer, som hele familien kan drikke sammen med dig? Så er DEN FEDESTE JUICEKUR til dig.Med den fedeste juicekur kan du skabe store forandringer ved en relativ lille indsats.I 3, 7, 14 eller 30 dage vælger du, at alle dine måltider skal bestå af velsmagende, friske, energifyldte juicer og smoothies lavet af frugt og grønt i alle regnbuens farver. Og det er lige til at gå til: Bogen præsenterer dig for planer for de enkelte kure, som du kan følge, en overskuelig indkøbsliste og lette og spændende opskrifter. Samt inspirerende cases. Du bliver din helt egen juiceekspert, inden du er færdig. Og du kan vende tilbage til kuren igen og igen eller blot bruge bogens mange opskrifter I hverdagen.Når du bruger den fedeste juicekur, vil du mærke, hvordan du kan blive en sundere udgave af dig selv, hvordan du kan få en velfungerende krop, renset for affaldsstoffer og sprængfyldt med sundt og vitaminrigt frugt og grønt, som kan hjælpe dig med at komme af med træthed, helbredsgener og måske ekstra kilo på sidebenene. Og så kan den tilmed gøre dig frisk og glad.Er det tid til at komme i gang?

  • af Majbritt L. Engell & Ida Lysdahl Fahrenholtz
    188,95 - 208,95 kr.

    NY REVIDERET UDGAVE PÅ VEJ - FORVENTET LEVERING UGE 8/2015 - NYT ISBN 9788712051268 Hver femte danske kvinde er i hormonel ubalance. Mange ved ikke engang, at de er det … de kan blot konstatere, at vægten driller, fedtet samler sig på maven, humøret svinger, menstruationerne er uregelmæssige eller huden uren. Men hjælpen er nær! Det er nemlig muligt at spise sig i balance igen, så man taber sig, menstruationerne bliver regelmæssige, humøret stiger, og energien vender tilbage. Spis dig i balance er den første håndbog af sin art til et overset, men udbredt problem: PCO (PolyCystiske Ovarier), som 1 ud af 5 kvinder døjer med. Mange af kvinderne opdager først, de har det, når de søger lægehjælp, fordi de ikke kan blive gravide. Bogen er spækket med praktiske tips til hverdagen: Hvilke madvarer man skal gå efter i supermarkedet, hvordan man sammensætter sin kost, og hvad man kan spise, når man er i byen, til fest eller på ferie. Indkøbslister, kostplaner og mere end 100 delikate opskrifter gør det nemt og overskueligt at leve PCO-venligt – uden at gå glip af alt det sjove. Bogen er også velegnet til alle, der har læst ”Spis dig gravid” og er på udkig efter flere madopskrifter. Forfatterne Majbritt L. Engell og Ida Lysdahl Fahrenholtz har som kostvejledere hjulpet utallige kvinder i alle aldre til at genvinde hormonbalancen. Deres viden og erfaring vil nu hjælpe endnu flere med at få styr på vægten – og gøre drømmen om et barn mulig. Majbritt L. Engell (f. 1978) og Ida Lysdahl Fahrenholtz (f. 1986) er begge Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i human ernæring. Majbritt Engell har desuden en master i fitness og træning. Begge har skrevet speciale om PCO. De arbejder som kostvejledere i Kost Klinikken Immanuel i Hellerup. Majbritt driver sideløbende Frk Skrump og NetSlank, hvor Ida er tilknyttet som vejleder. Majbritt er medforfatter til bestselleren ”Spis maven flad” og udkom i 2011 med “Graviditetskogebogen”. Ida har udviklet opskrifter til flere diætbøger og bidrager også til hjemmesiden pcoliv.dk.

  • - Profession og patient
    af Red: Marianne Hjortsø & Charlotte Malling
    422,95 kr.

    Sygeplejebogen 1 indledes med et kapitel om sygepleje som profession, som ud over beskrivelsen af professionsbegrebet sætter fokus på væsentlige perspektiver, som den nye bekendtgørelse lægger op til. Herefter følger flere kapitler, som giver faglige forudsætninger for sygeplejersken til at kunne indgå i samarbejde med patient og pårørende, dvs. til at kunne anlægge et patientperspektiv, som fx overvejelser om omsorg, etik og patientologi. Et kapitel om patientforløb og klinisk lederskab beskriver rammer og retningslinjer for, at patienter og pårørende kan opleve indlæggelsesforløb som overskuelige og sammenhængende.De næste kapitler fokuserer på mange af de reaktioner, som patient og pårørende kan opleve i forbindelse med sygdom og i mødet med sundhedsvæsnet, fx reaktioner på at blive syg, opfattelse af sundhed og sygdom, håb og lidelse, krise og sorg. Kapitler om krop, køn og kulturs betydning i sygeplejen giver forskellige perspektiver til at forstå patienter og pårørendes reaktioner.I dag er der øget fokus på den sundhedsprofessionelles færdigheder inden for situationsbestemt kommunikation, og kapitlet om kommunikation og den professionelle samtale giver den studerende konkrete metoder til kommunikativt at indgå i relationen med patient og pårørende.Bogens sidste kapitler favner flere områder, som på forskellig måde har indflydelse på sygeplejerskens arbejde og samarbejde med patient og pårørende som fx rehabilitering, dokumentation og evidens, patientsikkerhed og velfærdsteknologi.

  • af Gordon P. Henriksen
    219,95 - 268,95 kr.

    Et liv i fisk handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: eventyr, oplevelser, fællesskaber, udfordringer, kammeratskaber, mental sundhed og tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet. Der er inspiration til fiskeeventyr rundt omkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og på havet – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er Gordons, men flere af hans fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier. Med Columbus Leths mange inspirerende og flotte fotos er bogen en hyldest til lystfiskerlivet og alt hvad det har at byde på – uanset om man er erfaren fisker eller nybegynder. Gordon P. Henriksen fangede sin første fisk som syvårig i Lake Butler i Florida. Siden da kan man roligt sige at hans liv er gået i fisk. Han er Danmarks mest kendte lystfisker, og hans selvstændige lystfiskerkarriere inkluderer et hav af radio-og tv-programmer, YouTube-serier, foredrag, events og artikler som har inspireret mange til at komme ud i den danske natur med en fiskestang i hånden.

  • af Annie Ernaux
    158,95 - 188,95 kr.

    Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand, to sønner, uendelige mængder indkøb og tilværelsen med en ung elsker efter skilsmissen – og gennem det hele livet som skrivende menneske.Mest af alt er Årene en bog om tid. Den er fortalt fra et kollektivt ståsted og forsøger med afsæt i fotografier og erindringsbilleder at fange selve tidens sprog og gang. Vi sidder med til bords til familiefesterne og oplever de små skred og de store samfundsomvæltninger: efterkrigstiden, studenteroprøret i 1968, seksuel frigørelse, politiske kampe, familierelationer, globalisering og forbrugskultur.Årene er blevet sammenlignet med Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, men Annie Ernaux’ perspektiv er folkeligt, intimt og moderne.”En selvbiografi som ikke ligner noget andet, du har læst. Årene er en oprigtig og frygtløs bog, en På sporet af den tabte tid til vores mediestyrede og forbrugsorienterede tidsalder.” New York Times Book Review”Ernaux’ mesterværk.” The Guardian”Et af de vigtigste værker i fransk litteratur.” Forfatter Édouard Louis”I denne totalroman samler forfatteren på suveræn vis sine erindringer … Årene kan ikke anbefales nok.” Le Monde”Annie Ernaux er dronningen af autofiktion.” Die Zeit

  • - Grundlæggende behov
    af Red: Marianne Hjortsø & Charlotte Malling
    422,95 kr.

    Sygeplejebogen 2 lægger vægten på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov.Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder: respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.

  • - 10.000 års epidemihistorie
    af Poul Duedahl & Jeanette Varberg
    208,95 - 219,94 kr.

    I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

  • - Historien om verdens mest gådefulde fisk
    af Patrik Svensson
    192,95 - 218,95 kr.

    Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”

  • - Oversat af Peter Zeeberg
    af Saxo Grammaticus
    80,95 - 288,95 kr.

    Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

  • - Demokratiets sidste bastion
    af Helle Nørgaard & Ulla Varnke Egeskov
    193,95 kr.

    EN BOG OM DEN HEMMELIGE KOLDKRIGSBUNKER I ROLD SKOV Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.Men det var fra REGAN Vest, landet skulle ledes, hvis København faldt. REGAN Vest var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark.Det 5.500 m2 store bunkeranlæg blev først skrevet ud af det stående beredskab i 2012 og står i dag fuldt funktionsdygtigt med radiorum, ministerkontorer, krypteringsrum, dagligstue, lægeklinik og sovesale. Alt er intakt – fra de store dieselmotorer i maskinrummet over Arne Jacobsen stolene og Nato Fortroligt-stemplerne i regeringsrummene til Nordisk Fjer sengetøjet i regentens beskedne soveværelse.Bogen tager i billeder og ord læseren med på en unik rejse ind i denne hemmelige tidslomme fra Den Kolde Krig.

  • - Sygeplejerskens virksomhedsområde
    af Dorte Samson Eldrup & Tine Glasscock
    215,95 - 270,95 kr.

    Ny udgave isbn: 9788712056362 At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde er en lærebog, som omhandler de organisatoriske kompetencer, som det er nødvendigt for alle sygeplejersker at være i besiddelse af, hvis de skal kunne leve op til den del af virksomhedsområdet, der hedder: At lede sygepleje

  • - Din smutvej til sundhed
    af Martin Bonde Mogensen & Jakob Rubin
    193,95 kr.

    Vågner du om morgenen og føler dig dødtræt? Slæber du rundt på lidt for mange kilo? Har du ondt i ryggen? Ømme,stive led? Hovedpine? Oppustet mave? Så vil du – og din overarbejdede krop – have stor fornøjelse af ”Den fede faste”! Den fede faste er en kur, hvor du kan forvente et sundhedsboost af din generelle tilstand! Med udgangspunkt i bogen her sender du din krop på ferie i 3, 7, 14 eller 24 dage. Du spiser alt, hvad du kan, fra en velsmagende, vita­minrig vegetar-buffet. Opskrifterne til den letfordøjelige mad finder du bag i bogen. Når du har tygget af munden, går du på grønsagssaft, vand og urtete i en, to eller fire dage. Din krop vil sige ”tak for turen” ved at rense din hud, lever, nyrer, lunger og tarmsystem. Resultat: Du føler dig let og fyldt med energi. Din hud og dine øjne stråler, dine skavan­ker svinder bort, og du har sikkert også tabt nogle kilo. Nu kan du nyde livet indtil næste år, hvor du måske vil af sted igen. Og så er bogens opskrifter både enkle og nemme at gå til – du behøver ikke at fare rundt i 10 forskellige specialbutikker for at indfange ingredienserne!Din guide er indehaver af Kropsinstituttet, Martin Bonde Mo­gensen, der selv har taget turen mange gange. På en op­muntrende og overskuelig måde deler han alle sine tips og tricks til din første – men garanteret ikke sidste – fede faste. God tur!

  • af Helen Lyng Hansen
    193,95 kr.

    Det er stort at blive far. Og det kan også være svært - svært at finde sine ben i forhold til mor og barn. Men som far kan man noget helt særligt, netop fordi man er mand og far.Helens bog til far handler om, hvad man som far bidrager med, hvordan man får en god tilknytning til barnet, både i dets første levetid, hvor moren ofte fylder det meste i det lille barns verden, og senere i opvæksten, hvor det er andre udfordringer, som melder sig.Bogen behandler også de udfordringer, som man kan møde I parforholdet, når man er blevet forældre, og det er svært at finde tid og overskud til voksen kærlighed og nærvær. Og den omhandler farrollen i forskellige familiekonstellationer: efter skilsmisse, i homoseksuelle forhold og i sammenbagte familier.Helens bog til far er – til forskel fra de fleste farbøger på markedet - skrevet af en sundhedsplejerske og børneekspert. Det er en bog, som tager emnet og far alvorligt, en håndbog til fædre om, hvordan man er far på den bedste måde for sit barn.

  • - Til Asien, Afrika og Amerika
    af Erik Gøbel
    288,95 - 298,95 kr.

    Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Erik Gøbel (f. 1949), historiker og seniorforsker i Rigsarkivet i København 1981-2017. Erik Gøbel er forfatter til en lang række artikler og bøger om søfartens og tropekoloniernes historie og har i en årrække været et af de store navne inden for dansk søfartshistorie.

  • af Helen Lyng Hansen
    248,95 kr.

    Forældre er de allerbedste i verden til at passe og pleje deres barn, når det er sygt. Alligevel kan man komme i tvivl, om man bærer sig rigtigt ad. For hvordan får man sin lille snotnæse til at sove godt? Hvad stiller man op, når éns barn kaster op og hverken kan spise eller drikke? Og hvordan lokker man medicinen i et barn, der kniber læberne sammen?I Helens bog om børn & sygdom ruster hele Danmarks sundhedsplejerske forældrene til at passe deres syge barn. På sin praktiske, omsorgsfulde måde fortæller hun bl.a., hvordan man observerer sit barn, hvordan man tackler høj feber, og hvordan man får barnet til at spise, drikke og sove godt. Et leksikon bag i bogen giver overblik over alle de mest almindelige børnesygdomme – fra øjenbetændelse, diarré og opkastninger til skoldkopper, børneorm og lussingesyge. Under hver sygdom kan man slå op på symptomer, smitte, pleje og lindring, og man kan også blive klog på, hvornår man bør holde barnet hjemme, og hvornår man skal ringe til lægen. Det kan være svært at bevare det kølige overblik, når ens barn har det dårligt. Helen Lyng Hansen giver forældrene tilliden og trygheden tilbage, når deres børn bliver syge – og netop derfor er Helens bog om børn & sygdom et must i bogreolen hos alle småbørnsfamilier!

  • af Peter Henningsen
    258,95 kr.

    Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet. Hvad tænkte beboerne om verden? Hvad troede de på? Hvordan talte de? Hvordan gik de klædt? Hvad spiste de? Hvilket liv udspillede sig bag bindingsværket og de lerklinede tavl?Den gamle danske bondegård er et velkendt stykke arkitektur, der i mange afskygninger ligger spredt ud over det danske landskab. Som vidnesbyrd om Danmarks fortid som landbrugsland er de en væsentlig del af vores kulturarv og historie.Bogen beskriver de danske bønders mentalitet og kulturform og de regionale forskelligheder i produktionsformer, som skabte de gamle bondegårde, ligesom variationerne i byggeskikken klarlægges og beskrives. Bogen er rigt illustreret med flere hundrede billeder af gamle gårde fra Danmark, hvoraf stort set ingen tidligere har været publiceret.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.