Bøger udgivet af Green

Mrs Brandon, the former Marianne Dashwood, is now a widow, and not yet twenty-five.Her former admirer Willoughby is as unhappily married as ever, and the thought that she is free to marry again drives him to distraction. He has continued in his dissolute lifestyle, which Marianne abhors, while his wife Sophia's life has been poisoned by jealousy of Marianne. Marianne urges him that the only possibility of happiness for Willoughby and his wife is for him to give up his empty pursuit of pleasure - but now the Colonel is gone, Marianne finds that she can no longer push aside thoughts of Willoughby easily herself; she must find some way of occupying her own empty hours.Willoughby retains his rascally charm, which an older and wiser Marianne is determined to resist; Elinor and Edward are as astute as ever, while Sir John and Lady Middleton are as foolish. Mrs Jennings remains determined to marry off all her associates as before, while Sophia Willoughby is even more sour as the wife of the man she wanted, and Willoughby's friends are suitably cynical rakes.This sequel to Jane Austen's 'Sense and Sensibility' strives to emulate some of the light ironic touch of the inimitable style of Jane Austen; it is both funny and sad, and is told as dark comedy.

Virum fik den skæbne at blive Danmarks første soveby. Således indleder Jeppe Tønsberg bogen Det gamle Virum - og det nye. Men det er kun på overfladen, at byen altid har været pæn og stille. Graver man et spadestik dybere i historien vil man finde drabelige fortællinger om mord, slagsmål, påsatte brænde, trusler og tyverier. Sådanne begivenheder var selvfølgelig undtagelser, men de viser, af vore forgængeres tilværelse i Virum kunne være dramatisk, og at den faktisk er interessant at beskæftige sig med.Den 21. oktober 1986 fejrede Virum sit 800-års jubilæum og i den forbindelse blev der rejst en mindesten ved gadekæret i det gamle Virum. Men byen er betydelig ældre end 800 år, og i bogen går Jeppe Tønsberg tilbage til både istiden, oldtiden, jernalderen og middelalderen. Fokus er dog lagt på den nære fortid fra 1700-tallet og frem til i dag.

I dag køber vi mel uden at tænke over hverken produktionsmåden eller prisen. Varen er endda tilsat konserveringsmidler, emballeret og dateret, så den kan anvendes i en forudbestemt periode. Men hvordan var det at få adgang ti lmel i Danmark for blot 150 år siden, da det var nødvendigt at komme først til mølle?

Emma Eliza Grut (1803-1865) fra den engelske kanalø Guernsey og Andreas Nicolaj Hansen (1798-1873) fra København blev gift i 1825.De fik i årene 1827-1843 elleve børn, hvoraf de ni fik efterkommere i rigt mål.Om dette ægtepars efterkommere - Grut Hansen'erne - handler denne bog, som, udover at være et forsøg på en opdateret descendensliste med tilhørende navneregister og ahnetavler, tillige indeholder en række kapitler, der belyser stamfaderen og hans nærmeste slægt.Bogen er 3. - stærkt udvidede - udgave af Hans Konow's grundlæggende værk fra 1947, Stamtavle over Etatsraad A.N. Hansen's Efterkommere. Den indeholder nu 1238 efterkommere, som med ægtefæller og børn er spredt viden om på kloden. Slægtens sammenhold og den i samfundet stadig voksende interesse for slægtens rødder har skabt en naturlig basis for denne udgave, som udkommer i 60-året for Hans Konow's 1. udgave og i 50-året for det første familiemøde i nyere tid - i 1957 på ØREGAARD, der tjente som landsted for slægten i årene 1843-1893.

""En af Riises 13 børn, Thora Almira, blev gift med min farfar, ORS H.F. Helweg-Larsen. I anledning af hans 100-årsdag 16. mai 1945 har hans fem børn hver skrevet et stykke om ham og deres barndomshjem i København og deres feriehjem i Arild i Sverige. Om A.H. Riise har fem af hans tretten børn skrevet om deres far og deres barndom på Dansk Vestindien. Alt sammen giver det et interessant og velskrevet tidsbillede af to forskellige miljøer, et stykke samtidshistorie.Min søster, Else-Merete Ross, har bidraget med en artikel ""Min far var sagfører"", hvor hun giver en udmærket skildring af vor far, ORS Albert Helweg-Larsens, virke, og i en tale til vore forældres guldbryllup, har hun fortalt smukt om vort barndomshjem. Til hans 70-årsdag forærede hun ham et stort fotoalbum med billeder af forfædre og -mødre, venner og bekendte, interiører etc., hvor af en del er gengivet i bogen.I Riise-familiens slægtsarkiv har i mange år befundet sig en slags gæstebog, indeholdende mange kendte navne fra begyndelsen af forrige århundrede og som ingen rigtig vidste, hvor stammede fra. Men man kom frem til følgende teori: I 1901 var Københavns Rådhus endnu ikke færdigbygget, men Martin Nyrops pompøse festsal var færdig og anvendelig til udstillingsbrug. Man formoder, at den næstyngste af de tretten Riisebørn, fotograf og generalkommisær Frederik Riise, har været medvirkende ved arrangementet af en maleriudstlling. Og så har han fået den gode idé at fremlægge en gæstebog, hvor de besøgende kunne skrive deres navne. Den begynder med J.F. Willumsens flot svungne navnetræk dateret 7. februar 1901. Det efterfølges af mange af tidens kendte malere og navne fra videnskab, litteratur og kunst, Georg Brandes og Harald Høffding, polarforskerne L. Mylius Erichsen, Harald Moltke og Knud Rasmussen er også repræsenteret. Alt i alt flere hundrede signaturer gengives i facsimile sidst i bogen.""

Hvem skød Carl XII? Svensk snigmord eller ærlig norsk kugle. En nordisk kriminalgåde, der stadig er uløst. Historien giver et svar på dette. Krigene mellem Danmark-Norge og Sverige i året 1700 og i tiden 1710-1720 er baggrunden for handlingen. De historiske oplysninger og medicinske undersøgelser omkring kongens død er der redegjort for i et særskilt afsnit.