dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger udgivet af Gyldendal Business

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Når politik, videnskab og erhvervsliv sammen tager ansvar
    af Vincent F. Hendricks & Claus Strue Frederiksen
    165,95 kr.

    FN’s 17 verdensmål udgør den perfekte plan for, hvordan man i fællesskab kan arbejde med klodens alvorlige problemer.Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, det er solooptræden uden retning.Hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverdenen går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn.

  • - Ralf Hemmingsen – elev, læge og leder i et samfund under forandring
    af Jens Thomsen
    248,95 kr.

    Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor.Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

  • - Lederen i reformstaten
    af Peter Aagaard & John Storm Pedersen
    238,95 kr.

    John Storm Pedersen og Peter Aagaard har undersøgt, hvordan offentlige ledere reagerer på reformer i en tid, hvor vi lever i en reformstat. Dirigent eller dukke? viser, hvordan der er flere måder at håndtere det daglige krydspres på.Når ledere i det offentlige skal leve op til alt fra strammere nationale regler over medarbejdernes ønsker om faglig autonomi til enkeltsager i medierne, har de forskellige måder at reagere på. De reaktionsmønstre har Pedersen og Aagaard belyst i bogen, hvor de har lavet kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan ledere i det offentlige tager hånd om de øgede krav med ofte modsatrettede interesser.Forfatterne introducerer begrebet at ompakke ledelses- og organisationselementer, så der bliver råderum til i en vis grad at blive dirigenter frem for dukker. Denne ompakning indebærer, at lederne har stor viden om deres medarbejderes kompetencer, faglighed og handlemuligheder, stor viden om kravenes formål og stor viden om målgruppen. Og via analysen kan den offentlige leder lære, hvilke handlemuligheder der rent faktisk er.Bogen tager udgangspunkt i det sociale område, men eksemplerne på, hvordan ledere på dette område reagerer på reformkrav, medarbejderkrav og borgerkrav som hhv. dirigenter eller dukker, kan overføres til andre offentlige områder.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation
    af Christian Bason, Sune Knudsen & Søren Sebastian Toft
    248,95 kr.

    Tiden er inde til, at langt flere offentlige institutioner sætter borgerne i spil. Den offentlige sektors 800.000 ansatte står over for massive udfordringer – manglen på arbejdskraft, integrationsproblematikken, øget globalisering og, ikke mindst, voksende krav fra borgerne. Mange offentlige ansatte savner dog de værktøjer, som kan udløse borgernes ressourcer.Bogens værktøjer styrker medarbejdere og ledere på alle niveauer til at kunne tage hånd om innovationsprocessen, til glæde for dem selv, deres kolleger, og de borgere, de er sat til at tjene. Gennem faserne fokusér, oplev, skab, og insistér præsenterer forfatterne en proces, som trin for trin fører et udviklingsprojekt fra den spæde start til en innovativ løsning, og viser hvordan man sikrer at den føres ud i livet.Sæt borgeren i spil viser gennem historier og cases hvordan det er en øjenåbner at se verden udefra og ind med borgernes blik, og hvordan borgernes oplevelser kan danne grundlag for nytænkning. Endeligt tegner bogen en profil af den borgercentrerede offentlige organisation, som løbende inddrager borgernes perspektiv, og som bruger deres energi, viden og ønske om at bidrage. Bogen opfordrer til en forandring af den offentlige sektor til at blive mere serviceorienteret fra top til bund.Bogen gør samtidig op med tre myter om involvering af borgerne: Borgerne skal ikke til at bestemme det hele, men systematisk indhentning af viden om deres hverdag kan omsættes til nye indsatser, der virker. Det tager heller ikke, alt i alt, flere ressourcer at involvere borgerne. Investeringen kommer flere gange igen, fordi nye løsninger kvalificeres og rammer plet. Det er heller ikke svært at afstemme forventninger med borgerne, for de kan godt forstå at ikke alle deres ideer og forslag bliver til virkelighed.Eksemplerne på, at involvering af borgerne kan give inspiration og ny værdi, bobler da også op til overfladen i disse år. I Brønderslev involverer man elever, forældre og lærere i at udvikle fremtidens fantastiske folkeskole. I Odense sætter hospitalets ansatte sig i patientens sted for at forstå hvordan et patientforløb opleves i praksis. Og i København eksperimenterer en børnehave med at lade forældrene selv undersøge børnemiljøet og sammen med personalet få ideer til forbedringer.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Offentlig innovation 2.0
    af Annemette Digmann, Jens Peter Jensen & Kirsten Engholm Jensen
    236,95 kr.

    Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Derfor har såvel regeringen som regioner og kommuner med fornyet kraft sat innovation på dagsordenen. I denne bog inviteres læseren med ind i nogle af de innovationsprocesser, der foregår i Danmark.Vi følger udviklingen fra de første famlende skridt, til vi når frem til en offentlig innovation 2.0. Vi ser, hvordan hverdagsinnovation i en organisation kan vokse og vise sig effektiv. Og i den proces spiller især mellemlederen en vigtig rolle. Forfatterne giver også gode råd om, hvordan de offentlige topledelser kan arbejde med innovationsprocesser, lige som de også sætter fokus på medarbejdernes rolle.Det er svært at komme fra de mange pæne ord om nytænkning til konkrete handlinger på velfærdsområderne – men det kan lykkes!Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Videnmedarbejderen mellem performancemåling og fællesskab
    af Jakob Skov
    199,95 kr.

    – Hvad sker der, når medarbejderen bliver udsat for målinger og evalueringer?  ”Du er her, fordi, og så længe, du yder”. Performancemåling i virksomheder bliver mere og mere udbredt. Under performancemålingens himmel gælder noget for noget. Konsekvensen af ikke at performe tilfredsstillende er kendt og frygtet: fyringstruslen ulmer under overfladen.  En ny bog af Jakob Skov beskæftiger sig med paradokset mellem performancemåling og fællesskab i videnvirksomheden. Hvad sker der med os, når vi i tiltagende grad bliver udsat for målinger og evalueringer? På den ene side tilbyder videnvirksomheden generøst frihed, udfoldelsesmuligheder, identitet, tillid og fællesskab, mens den på den anden side spinder medarbejderen ind i et virvar af performancemålinger og evalueringer der pirker til den iboende usikkerhed og angst for ikke at være god nok, og lukker mulighederne for fællesskabet. Det paradoks har store omkostninger for medarbejderens trivsel. Det brændende engagement viser, hvordan performancemålingerne skaber usikkerhed, og hvordan medarbejderen risikerer at brænde op og ud i et vedvarende forsøg på at opnå anerkendelse og bekræftelse.  Jakob Skov rejser en kritik af en omsiggribende organiseringsteknologi, der forurener livet og arbejdsglæden for stadig flere mennesker i en lang række forskellige organisationer i helt forskellige brancher.  Samtidig ser den på performancemålingsfænomenet fra virksomhedens sted. Hvordan håndterer virksomheden splittelsen mellem performancemåling og fællesskab? Får virksomheden det ud af performancemålingerne, den ønsker? Og hvis man vil af med performancemålingsteknologien – hvad kan man så sætte i stedet? Jakob Skov argumenterer for nærværende ledelse, for en organisering baseret på fællesskab, engagement og tillid og for udviklingsorienterede i stedet for kontrollerende evalueringer og performancemålinger. På vejen kommer vi omkring Søren Kierkegaard, vores trang til fællesskab og angsten for ikke at slå til, ikke være god nok, ikke være elsket.  Læs også den begejstrede anmeldelse i Politiken. Sådan får chefen dig til at knokle fra Avisen.dk

  • - Videndeling i praksis
    af Line Sander
    232,95 kr.

    Succesfuld sidemandsoplæring og vellykket videndeling kræver, at man er god til at lære fra sig. Da der jo desværre ikke følger en brugsvejledning med til kollegaens hjerne, skal man kunne gennemskue, hvordan kollegaen nemmest tilegner sig ny viden og nye kompetencer.Sidemandsoplæring er fyldt med nyttige værktøjer, der gør læseren i stand til at dele sin viden effektivt og sikre en stejl læringskurve hos den nye kollega. Med afsæt i cases og gode eksempler viser Line Sander vejen igennem pædagogikkens teknikker, teorier og tricks – på underholdende og letforståelig vis.Bogen er en hjælp til den, som vil lære at dele sin faglige viden og skabe motivation hos modtageren. Den viser også, hvordan man håndterer modstand mod læring, hvordan man rammer sin kollegas vidensbehov og gør sig forståelig – selv når stoffet er svært.

  • - VKR Gruppen 1970-2010
    af Kristoffer Jensen
    309,95 kr.

    Med brands som VELUX, VELFAC og Rationel hører VKR Gruppen til blandt de danske virksomheder, som i dag udgør rygraden i dansk erhvervsliv.Omkring 1970 begyndte Lars Kann-Rasmussen gradvist at overtage ledelsesansvaret fra sin far Villum Kann Rasmussen, og sammen med betroede medarbejdere satte de skub i firmagruppens internationale ekspansion. Udviklingen i VKR Gruppen opstod som svar på de store forandringer i den omgivende verden: Murens fald, det indre marked og den tiltagende globalisering.Dagslysingeniørerne giver indblik i en virksomhed med en snæver forbindelse mellem fondseje og stram familiekontrol – en model, som præger mange store virksomheder i Danmark. Og så fortæller den om ingeniørkunst og derfor også om konkurrence af en helt særlig kaliber.

  • - Portræt af en verden, hvor ny teknologi forandrer livet for milliarder af mennesker
    af Johan Moe Fejerskov & Adam Moe Fejerskov
    199,95 kr.

    Vores digitale verden er fuld af besværlige dilemmaer og frustrerende paradokser. Sociale medier har givet undertrykte borgere en stemme i demokratiet, men også spredt propaganda og trusler i et formentlig hidtil uset omfang. Smartphones har åbnet en ny verden af viden og kultur for folk, men bliver kritiseret for at gøre brugerne ulykkelige. Droner hjælper nødhjælpsorganisationer med at skabe fremgang i skrøbelige lande, men er samtidig kilde til drab på civile i Afghanistan. De nye teknologier rummer mange muligheder, men har også vist sig at kunne skade samfundet og almindelige mennesker.Vi ser på de fremskridt, som også er en forbandelse, fordi det hele går så stærkt, fordi udviklingen påvirker alle sider af vores liv, og fordi mennesker sjældent forstår virkningerne af det, de har fundet på, før problemerne melder sig. Bogen tager læseren i hånden, gør udviklingen konkret og klæder læseren på til at tage del i de diskussioner om tech, apps og data, som berører os alle.

  • - Offentligt-privat samarbejde
    af Carsten Greve
    208,95 kr.

    Offentlig-private partnerskaber er en effektiv samarbejdsform, der ikke blot skaber værdi for borgere og erhvervsliv, men som også bidrager til at løse nogle af klodens problemer. Det er ikke uden grund, at FN’s verdensmål nummer 17 hedder ”Styrk det globale partnerskab”.I offentlig-private partnerskaber arbejder aktører i den offentlige sektor forpligtende sammen med den private sektor – det kan både være virksomheder, foreninger og ngo’er – om at skabe fælles værdi og resultater. Alle involverede parter deler såvel risici som gevinster. Partnerskabsmodellen er udbredt, og interessen for den vokser. Bogen præsenterer den teori, der eksisterer om emnet, og gør rede for de forskellige typer af partnerskaber, der findes, samt deres fordele og ulemper.Aktuelle cases viser, hvordan partnerskabsprocesser fungerer i praksis. Og bogen giver anvisninger på, hvordan partnerskaber kan struktureres, styres og ledes og baner vejen for løsninger på vanskelige problemer.

  • - Afsløringen af aftalt spil i danske virksomheder
    af Hubert Buch-Hansen
    248,95 kr.

    Din datter fylder snart 18 år, og du vil give hende et kørekort i fødselsdagsgave. Der er tre køreskoler i jeres by, og du undersøger priserne. Overraskende nok koster køreskolernes pakker præcis det samme! Hvis du har været ude for noget lignende, har du måske været udsat for aftalt spil. Eller med et andet ord: Karteller.I Danmark har vi en lang tradition for samarbejde virksomheder imellem. Men i visse tilfælde bliver samarbejdet lige tæt nok. Især når det foregår mellem virksomheder, som ifølge loven burde konkurrere. Hubert Buch-Hansens Karteller – Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv fortæller historien om karteller i dansk erhvervsliv. Buch-Hansen har undersøgt, hvordan karteller fungerer i praksis, og hvilke konsekvenser de har. Læs desuden, hvordan karteller bliver afsløret og straffet.

  • af Kasper Holten
    88,95 kr.

    I al ledelse ligger en grad af forførelse. Ordene er Kasper Holtens, instruktør og operachef for et af verdens mest respekterede kompagnier, Royal Opera House i London.I denne bog fortæller han om kunsten at få mennesker til at yde deres bedste, uanset om de er blandt verdens mest tiljublede solister eller arbejder i bogholderiet. Lederen er kun god, når medarbejderen er det. Så hvordan lokker man det bedste frem i hver enkelt – på en måde, så den enkelte stadig arbejder for helheden?Kasper Holten fortæller om rejsen fra København til London og fra vidunderbarn til moden leder. Og han giver eksempler på de udfordringer, som ledere i dag står overfor, uanset hvilken branche de arbejder i.Forførelsen er en bog i High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.

  • - Bliv din egen detektor
    af Mads Bøgh Johansen & Thomas Buch-Andersen
    248,95 kr.

    Find den sunde skepsis frem, når du hører politikere, journalister, virksomheder og meningsdannere kaste om sig med tal, statistik og fakta, der underbygger deres pointer. I "Fup, fejl og fordrejninger" giver Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen fra DR-programmet Detektor enhver læser værktøjerne til at gennemskue, hvad der er sandt og falsk.Tal og fakta er benhård valuta i samfundsdebatten. De kan sætte en dagsorden, vende en debat og lukke munden på modstandere. Men hvordan ved du, om påstandene holder?Hundredvis af magthavere, meningsdannere og medier er i de senere år blevet faktatjekket og konfronteret med deres egne udsagn i DR’s populære Detektor-udsendelser. Detektor er blevet synonym med faktatjek, jævnligt citeret af andre medier og refereret til fra Folketingets talerstol.Detektors vært og programmets tidligere redaktør koger erfaringerne fra de mere end 400 faktatjek ned til en underholdende og lettilgængeligguide. Den viser de typiske faldgruber, og hvordan man med enkle spørgsmål kan lære at spotte fup, fejl og fordrejninger i samfundsdebatten.Bliv bedre til at gennemskue tal, fakta og statistik. Og gør klar til selv at stille spørgsmålet: Kan det nu også passe?

  • - Guide til kommunikation i modvind
    af Kresten Schultz Jørgensen & Povl Christian Henningsen
    168,95 kr.

    Du er dagens hovedtaler, og du har forberedt en rigtig flot præsentation, som kommer hele vejen rundt om emnet. Men tilhørerne er måske kun til stede, fordi chefen sagde, de skulle, måske har halvdelen pisketravlt og den anden halvdel ikke sovet nok, måske kommer du fra en upopulær afdeling, måske har du engang afskediget nogens fætter, eller måske ville nogle af dem hellere selv have været hovedtaleren …  Selv om man er nok så forberedt på at lave en god præsentation, sker det, at de kikser. Hvorfor? Helt simpelt, fordi de fleste præsentationer sker i modvind!  Bryd muren kan hjælpe med at vende modvinden til medvind! Den leverer konkrete værktøjer og metoder, der ikke overvurderer publikums velvilje, tid og tålmodighed, men ruster læseren til at trænge igennem og lave professionelle præsentationer for modvillige tilhørere.  Se og hør Kresten Schultz Jørgensen fortælle om bogens indhold og tilblivelse hos Kforum.

  • - Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser
    af Pia Hauge
    221,95 kr.

    HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde

  • af Alexander Osterwalder
    309,95 kr.

    Med effektive værktøjer fortæller Den uovervindelige virksomhed, hvordan man opretter nye vækstmotorer, hvordan man ændrer måden, hvorpå produkter og tjenester oprettes og leveres, og hvordan man udtrækker maksimal fortjeneste af en forretningsmodel.Denne håndbog giver beslutningstagere, innovatører, og iværksættere et værktøj til at opbygge Den uovervindelige virksomhed. Bogen forklarer, hvad enhver organisation kan lære af forretningsmodeller fra verdens mest spændende virksomheder og viser, hvordan forretninger som Amazon, IKEA, Airbnb, Microsoft og Logitech har skabt enorm succes og har disruptet hele brancher.Bogen indeholder 50 opskrifter på succes, der stammer fra verdens bedste forretningsmodeller. Den tilbyder modeller til både at opfinde nye virksomheder og ændre eksisterende.

  • af Søren Jakobsen
    128,95 kr.

    Hvad betyder overklassen i dag? Har den nogen reel magt i nutidens Danmark? Søren Jakobsens korte svar er, at overklassens magt i erhvervs- og i kulturlivet er undervurderet. Fuldstændig undervurderet. Overklassemagt er en selvstændig fortsættelse af den anmelderroste Overklasseliv – fra landadel til magtelite og jetset. I denne bog søger Søren Jakobsen om bag overklasselivet og endnu dybere ind i, hvad overklassens magt i virkeligheden består af. Han inddrager både nye og velkendte virksomheder (som f.eks. Lego, Coloplast og Danfoss) og prøver at komme nærmere en forståelse af præcis, hvor magtfuld overklassen er – og hvordan magten bruges i praksis. Han søger dybt ind i fondsverdenen, som er en vigtig nøgle til at forstå de rigeste danske familiers betydelige kulturelle magt. Politik, derimod, afholder overklassen sig som oftest fra direkte indblanding i – med en enkelt greve i Folketinget som undtagelsen, der bekræfter reglen. Også det er der en forklaring på. Politik er nemlig det modsatte af ”tavshedens lov”, som er overklassens vigtigste leveregel. Alle ved, at samfundet er lagdelt, men meget få ønsker at tale om det. Og overklassen selv ønsker sig så lidt opmærksomhed og granskning, som overhovedet muligt. Alligevel er det lykkedes Søren Jakobsen at komme ind bag paraderne og tegne et underholdende og interessant portræt af den danske overklasses reelle magt. Søren Jakobsen (f. 1940) er journalist og forfatter og modtager af bl.a. Cavlingprisen, Poeprisen og Det Danske Kriminalakademis pris. Har senest udgivet Danske dynastier (2007), Lego-arven (2008) og Arvingerne (2015)

  • - - uden glød, intet velfærdssamfund
    af Henrik Hvilshøj & Lars Vesterløkke
    248,95 kr.

    Professionelle ildsjæle er en bog med interviews med succesfulde topledere, der har skabt store internationale virksomheder og tusinder af danske arbejdspladser, topledere indenfor kultur og sport samt magtfulde toppolitikere, der har opnået afgørende indflydelse i dansk politik. Lars Larsen, direktør for JYSK, Morten Olsen, fodboldlandsholdets træner, Thyra Frank, plejehjemsleder og politiker, Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær for NATO, Asger Aamund, iværksætter og stifter af Bavarian og Neurosearch, og flere andre fremtrædende personligheder fortæller, hvad der har skabt dem som ildsjæle - og hvordan de kan blive ved med at brænde for "sagen". Ildsjæle er en nøgle til professionel succes og til fortsat velfærd i Danmark. Bogen fortæller på grundlag af anerkendt viden inden for udviklingspsykologi, hvad der skaber ilden hos os mennesker, og bogen giver en guide og et redskab til at spotte ildsjæle.Ildsjæle har også et bud på, hvordan vi kan få flere ildsjæle - og hvordan vi hver især kan udvikle vores egen indre ildsjæl.

  • - Anbefalinger til mennesker og organisationer der vil præstere bedre
    af Allan Levann & Mikael Trolle
    236,95 kr.

    Den store præstation er en bog om, hvad der skal til, for at danskerne igen begynder at gøre sig umage og mærker glæden, når den store præstation er ambitionen og målet! Sådan er det ikke i dag. Danmark er blevet et gennemsnitsland! Vi rækker ikke længere ud efter det  ypperste og det excellente – efter stjernerne og drømmene, og vi skal passe på, at vi ikke mister lysten og modet til at gøre en forskel i den globale verden.Den store præstation er praktik. I mødet med en række markante high performere inden for sport, kunst, videnskab og erhvervsliv, som dagligt arbejder med at få mennesker til at præstere bedre, giver forfatterne deres bud på, hvordan man ud fra nogle få anbefalinger kan skabe mere værdi og bedre resultater.  Bogen tilbyder viden og konkrete redskaber til ledere og alle andre, som ønsker at skabe den store præstation i fællesskab med andre. En af dens hovedpointer er, at „godt nok“ ikke er et svar, der matcher de udfordringer, Danmark og verden i denne tid står over for.

  • af Poul Lørup Larsen
    88,95 kr.

    Bogen fremmer forståelsen for førstehjælp og er håndbog for den enkelte førstehjælper, som man kan slå op i. Den indeholder korrekte anvisninger for førstehjælp, opdateret og ifølge de nyeste lovmæssige anvisninger. (Nye krav pr. 2011!) Førstehjælperen er den vigtigste person i en ulykkessituation. Man kan ikke læse sig til at være en god førstehjælper, men hvis man først har lært det, kan denne bog hjælpe en til at huske, hvad man har lært! Bogen kan også bruges som lærebog i forbindelse med kurser og med hjælp fra en kyndig instruktør.

  • - Sådan får vi de ledere, vi fortjener
    af Dennis Nørmark & Christian Groes
    232,95 kr.

    En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.

  • - Sæt mennesket først
    af Mikkel Severin
    232,95 kr.

    Emotionel intelligens og menneskelige dynamikker er nødvendige for toppræstationer – og nødvendige for at kunne leve og overleve som menneske. Emotionel intelligens er dermed en hemmelig nøgle, der løser stress, burn-out og fastholdelsesudfordringer mv. i en verden, hvor sociale medier, teknologi og chatbots overtager eller trænger ind i menneskers liv. Mikkel Severin fører læseren gennem fascinerende og forargende eksempler, der viser, at når vi sætter mennesket først, og aktivt vælger at have hinanden som den absolut vigtigste prioritet, får vi de største succeser. Med emotionel intelligens kommer kuldsejlede virksomheder på ret køl, afdelinger i dyb krise vender 180 grader, skilsmisseraterne falder og ordblinde børn lærer at læse – for bare at nævne nogle af resultaterne.Gennem 20 år har Mikkel Severin studeret succes, og i denne bog viser han, hvordan du træner og styrker din emotionelle intelligens, så du bliver i stand til at skabe den succes, du drømmer om, hvad enten det handler om din karriere, dit familieliv eller i dit parforhold.Du bliver i bogen introduceret til verdens førende forskning og møder mennesker og virksomheder, som alle har skabt massive, vedvarende og hurtige resultater ved at prioritere emotionel intelligens og bruge den som deres vigtigste redskab. De allerdygtigste til at benytte sig af emotionel intelligens kalder Mikkel Severin for Top 1 – de sætter alle mennesket først og lader menneskelige dynamikker styre.

  • - 41 Presentation Tools for for turning No into Yes
    af Lene Kobbernagel
    208,95 kr.

    Influential Power: 41 presentation tools for turning No into Yes provides 41 practical tools that will enhance and prolong the effect of what you say. The book introduces the principles of soft communication and explains why soft communication has such a strong impact on our decision-making systems.The 41 tools are: The I - Home Sweet Home - Enter, Pause, Speak - Take Up Space - Lean Forward - Serving Hands - Lingering Hands - Placing Hands - Illustrative Hands - Corridor - Full-Stop Pauses - Priming - Staccato, Legato - Core Statement - The Verb - Visualise it! - The Metaphor - Personal Story - Quotes - Strong Opening - The Elevator Pitch - Never Apologise, Never Explain - Rule of Three - Call to Action - Repeat, Repeat, Repeat - Balanced One-liner - Gap - Step Three - Tagline - Let the Marker Do the Talking - Spaces within Spaces - Stations - Spaces outside Spaces - Centring - Declutter - Shoulder-to-Shoulder - Externalise - Names - Fourth Take - Slides - Cue Cards.

  • - Balance mellem passion og storsind
    af Ole Fogh Kirkeby
    218,95 kr.

    Ole Fogh Kirkeby skildrer den idealtilstand, han kalder Den frie organisation. Den frie organisation består af et arbejdende fællesskab båret af lidenskab, næstekærlighed, fokus på opgaven og den enkeltes arbejdsindsats. Ole Fogh Kirkeby forklarer, hvordan to modsatrettede principper kan styre en organisation: den erotiske og den agapiske. Det er ledelsens opgave at balancere disse to dimensioner af den frie organisation og at bruge begge potentialer.Hvis ledelsen ikke er bevidst om de to modsatrettede principper, kan balancen nemt tippe i en organisation og virksomhed. Ubalancen viser sig fx når passion og commitment driver medarbejdere ud i stress og usund work-life balance.Passionens principIngen organisationer fungerer uden engagement, entusiasme og commitment, og det kræver passion, der af væsen er erotisk. Eros handler om besættelse, beherskelse, overlevelse og tilfredsstillelse, altså om lyst og smerte. Det erotiske er kernen i de mange nyere intimteknologier som coaching og anerkendelse. I det erotiske princip er de andre ikke et mål, men et middel. Som udgangspunkt er erotisk sindede organisationer derfor strategisk anlagt.Fællesskabets principOver for det erotiske står et generøst, ligeværdigt samvær: det agapaiske, der ikke gør det andet menneske til et middel, men til et mål. Enhver organisation indeholder også en agapisk dimension. Agape betegner et sindelag, en grundindstilling til den anden og til fællesskabet. Agape er ikke strategisk, men vil den anden for den andens skyld.Nogle af principperne for Den frie organisation:• Den frie organisation har en positiv fejlkultur.• I den frie organisation er det en pligt at lytte.• I den frie organisation arbejde alle på at skabe en balance mellem arbejde og liv, også • I den frie organisation forholder man sig som mennesker til hinanden som mennesker.  

  • - Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand
    af Finn Mortensen & Thomas Larsen
    199,95 kr.

    Bogens 12 samtaler og kapitler giver læseren et levende og nuanceret indtryk af det dedikerede, magtfulde og ansvarsfulde, men også indlevende og humoristiske menneske. "Han er ikke kun det pligtopfyldende, strenge, ordentlige ansvarsfulde menneske," siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla om faderen. Læseren får ny viden om virksomheden A.P. Møller – Mærsk. Gennem hele sit liv har Mærsk Mc-Kinney Møller været sig yderst bevidst om forvalte den mægtige arv fra sin far, A.P. Møller, bedst muligt, og han har i årevis kæmpet med at få generationsskiftet på plads. Læseren får indblik i de overvejelser, der har ligget bag udpegelsen af de personer, der i dag tegner A.P. Møller – Mærsk samt et indblik i rederens håb om, at en ny generation i familien Møller vil nå til tops i det danske verdensforetagende. I bogen opridser nøglepersoner som Poul Svanholm, Jan Leschly og Michael Pram Rasmussen de centrale udfordringer for virksomheden fremover. "Måske kan han engang imellem have en vis lyst til at bande over mig, men når dagen er omme, respekterer han, at vi i den nye ledelse må gøre det på vores måde. Han ved godt, at jeg ikke bare siger javel! Men det kræver meget – efter et langt liv – at se andre gøre tingene anderledes. Det forstår jeg inderligt godt. Han har tilført denne virksomhed så meget, og nu skal han tro på, at vi andre også kan," siger Michael Pram Rasmussen. Endelig giver bogen et indblik i de dramatiske omvæltninger, som også har præget Esplanaden. I bogen bryder tidligere topchef Jess Søderberg tavsheden om sit brud med hr. Møller, som han har denne karakteristik af: "En af de ting, hr. Møller har lært mig, er, at noget altid kan gøres bedre. Det er fuldstændig rigtigt. Men i modsætning til ham, tillader jeg mig en gang imellem at være tilfreds, selv om noget kunne være gjort bedre. Det skulle hr. Møller også. Han er for hård ved sig selv." Tilbage står billedet af en ener med usædvanlige evner og benhårde krav til sig selv og sine medarbejdere om altid at levere det ypperste. Som det udtrykkes af en af Mærsks nære rådgivere, tidligere IBM-topchef Kaspar Cassani: "Det er næsten for banalt at sige, at Mærsk er en helt enestående og usædvanlig person. Han har klasse, og han er ædel. Men han er også en ekstremt krævende person." "Thomas Larsen og Finn Mortensen har begået et gribende, helstøbt portræt som skiller sig positivt ud fra mængden af tidligere A.P. Møller Mærsk bøger. Bogen er en ægte page turner. Primært fordi der bag deltagernes agtelse og hengivenhed anes kritiske og dermed menneskelige, nuancer." Berlingske Tidende (23.10.08) Læs hele anmeldelsen her . Jyllands-Posten skrev: "Mærsk Mc-Kinney Møller er blandt de bedste bøger om Danmarks største erhvervsmand." (22.10.08)

  • - Strategisk ledelse af virksomhedens netværk
    af Christian Stadil & Christian Waldstrøm
    313,95 kr.

    Netværk er problemet, ikke løsningen I disse måneder er mange virksomheder pga. krisen tvunget til at stoppe op og genoverveje en række strategier. Og nu går det op for mange ledere, at deres problem ikke er manglen på relationer og netværk. Tværtimod er mange af deres relationer og netværk en del af problemet! Gamle forpligtelser, vanetænkning og fastgroede mønstre kommer tydeligt frem, og mange virksomheder er ved at være modne til en gennemgående sanering af alle deres netværk. Det er de færreste virksomheder, som knytter deres netværks- og relationsressourcer til virk-somhedens strategi! Og det er dumt! Det er Christian Stadil og Christian Waldstrøms påstand i denne bog. Otte former for netværksdannelse Bogen hjælper enhver virksomhed til at få indsigt i de otte forskellige former for netværksdannelse, som er en del af enhver virksomhed. Stadil og Waldstrøm gennemgår systematisk og overbliksgivende, hvad en virksomheds uoverskuelige netværk egentlig består af. Og hjælper ledere til at se deres egen ledelsesrolle i lyset af corporate networking. De otte typer af netværk er netop vigtige at kunne identificere, hvis man skal kunne arbejde strategisk med dem i forretningudviklingen. Som oftest har en leder kun blik for den form for netværksdannelse, som han/hun selv er god til. Forfatterne kommer med konkrete karakteristikker af, hvilke ledertyper, der typisk udvikler på hvilken netværksform – og forslag til, hvilke ledertyper der skal i spil for at komme hele vejen rundt. Desuden kan man fiinde konkrete forslag til, hvordan man skal arbejde strategisk med netværksudvikling i virksomheden. Stadil og Waldstrøm kommer desuden med mangfoldige eksempler på, hvordan bevidst strategiudvikling af netværksdannelse har fundet sted i andre virksomheder. Og som Alfred Josefsen fra Irma skriver i forordet: ”Der har helt afgjort manglet en struktureret tilgang til, hvordan en bevidst anvendelse af netværk kan have positiv effekt på virksomhedens mål. Dermed trækker denne bog værdien af netværk op på strategisk niveau”. Udtalelser om bogen “Når to af landets fremmeste netværkseksperter går sammen om at skrive en bog om corporate networking, så skal man spidse ører, og så er der grund til at standse op og læse. Strategisk ledelse af virksomhedens netværk – er bogens undertitel, og det er det, den på fremragende og kompetent måde beskriver og handler om. Og der er virkelig noget at hente i denne meget klare og gennemarbejdede tekst. Skal virksomheder i fremtiden have en corporate networking officer, spørger de to forfattere til sidst i bogen. Spørgsmålet er relevant, og det understreger netværkets og netværkstænkningens store betydning for den strategiske ledelse af fremtidens virksomhed.” -Steen Hildebrandt, ph.d., professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet “Jeg er knapt så kæk, som jeg var før. Jeg vidste i virkeligheden ikke noget om netværk. Efter at have læst denne bog ved jeg lidt mere, og jeg ved også, at emnet er virkelig stort, virkelig interessant og virkelig vigtigt.” - Alfred Josefsen, adm. direktør, Irma Noget af det tydelige ved alt, hvad der er sket i verden i 2009, er, at verden er lille, at verden er skrøbelig, og at alt hænger sammen, hvorfor det bliver mere og mere tydeligt, at en stor udfordring på alle niveauer er at tænke og arbejde i netværk. Lektor Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har sammen med Christian Stadil skrevet en bog med titlen "Corporate networking". Den er efter min vurdering én af de bedtste ledelsesbøger i 2009. Det er den både på grund af emnete og på grund af dens indhold, struktur og tilgang." - Steen Hildebrandt, 8/1-10 i Dagbladet Børsen Læs anmeldelsen fra Politiken. Læs anmeldelsen fra Lederweb.dk Jyllands-Posten gav bogen fem stjerner for Praktisk værdi og fire stjerner for Underholdningsværdi. Henrik Ørholst skrev bl.a.: "De ved, hvad de skriver om. Der

  • - ny vej til bedre velfærd
    af Steffen Löfvall & Niels Thygesen
    232,95 kr.

    Vi tror som regel, at pengeøkonomien er den eneste økonomi, hvormed vi kan skabe fremtidens velfærd. Men hvis vi holder krampagtigt fast i en pengeøkonomi fremfor at tænke i et grundlæggende alternativ, vil velfærden svinde ind.Alternativet hedder gaveøkonomi. Det er først og fremmest et økonomisk princip. Og det består i at give en gave til en anden, som er forpligtet til at give igen. Pointen er, at udvekslingen og forpligtelsen er noget værd, både for alle og for den enkelte. Med andre ord: Man bliver rig ved at gi’. Og endda rigere, end hvis man følger et pengeøkonomisk princip om kun at lede ud fra sit eget driftsbudget eller ligefrem at rage til sig.Gaveøkonomien er gammel. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.  I Thy kæmper Naturstyrelsen med for mange bjergfyr i et bestemt område af nationalparken. Det får lokale borgere glæde af. De kan frit hente et gratis juletræ, pynt til juledekorationen eller vinterdække til haven, hvis Naturstyrelsen har markeret et træ med en rød snor. Naturstyrelsen sparer dermed medarbejderressourcer til træfældning, og de lokale borgere får gratis gran. Hver part giver en gave i form af et stykke arbejde. Og hver part modtager meget mere end det, de gav. Begge parter vinder i værdi, når de får adgang til hinandens ressourcer. Thy Nationalpark er et godt eksempel på en mindre gaveøkonomi.Bogen kommer omkring mange flere initiativer og viser, at gaveøkonomien har et enormt potentiale.

  • - Morten Hesseldahl om kultur og ledelse i en kreativ verden
    af Poul Funder Larsen
    248,95 kr.

    Iscenesætteren er en beretning om ledelse i medie- og kulturlivet. Det er samtidig et portræt af Det Kgl. Teaters direktør Morten Hesseldahl. I bogen følger vi Morten Hesseldahl rundt på Det Kgl. Teater i en periode, hvor ny strategi og ny ledelsesstruktur skal implementeres. Den slags sker ikke uden drama i en organisation præget af indgroede traditioner og store personligheder.Hesseldahls karriere har bragt ham vidt omkring fra forlagsbranchen over Det Danske Filminstitut til DR og nationalscenen. Bogen giver indblik i hans ledelsesstil, i de konflikter og udfordringer, han har mødt undervejs, og de løsninger og resultater, han har skabt.

  • - Offentlige ledere går nye veje
    af Niels Thygesen & No Emil Sjöberg Kampmann
    248,95 kr.

    Alle politiske partier uanset farve har de senere år talt om tillid som det nye ledelsesparadigme. Men hvad er det for nogen principper, de offentlige ledere skal benytte, hvis de skal lede med tillid?Bogen viser hvilket enormt potentiale, der ligger i at arbejde med tillid som et bærende princip. Den gør praktisk og konkret rede for, hvordan lederen kan gribe arbejdet med tillid an, så det kan ses på bundlinjen. En lang række offentlige virksomheder fortæller om de resultater, de har opnået ved at lægge kontrollen på hylden og i stedet lede medarbejderne med tillid.Fra bogen: ”Vi kan ikke vride mere ud af de eksisterende ledelsesparadigmer, og vi kan ikke forvente, at der bliver hældt flere penge i den offentlige sektor. Hvis vi vil opretholde et velfærdssamfund, bliver vi nødt til at lede på en anden måde end gennem de principper, vi har til rådighed i dag. Tillid er ikke en mulighed, den er en nødvendighed!”Bogen er en del af serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Opgør med industrisamfundets skole
    af Per Fibæk Laursen & Steen Hildebrandt
    208,95 kr.

    Manglen på visioner skader folkeskolenReformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog.De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.Hildebrandt og Fibæk Laursen foreslår organisationsudvikling af folkeskolen. Deres kritik går bl.a. på, at nutidens folkeskole er for rigid og for enstrenget til at leve op til andet end det industrisamfund, som verden er ved at forlade. Og der skal god ledelse til for at forandre dette!Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.