Bøger udgivet af Hovedland

Mange af teksterne i bogen befinder sig i et grænseområde mellem det, vi er kommet til at kende som moderne kristendom og en natur- og menneskeopfattelse, som langt tilbage i fortiden også er vores.Bogen rummer 30 tekststykker, et til hver dag i måneden.

»Alt er så tamt og blegt nu.... de store drifter er kuede i menneskene nu om dage.«Ordene er hentet fra en af bogens fortællinger og er passende som et motto for Mylius-Erichsens liv.Udover af skildre det oprørte hav og de heroiske forsøg på at bjerge liv i kamp med havet, er det en længsel efter at overvinde det udlevede og ligegyldige, der er på færde i Mylius-Erichsens liv og forfatterskab.Strandingshistorierne fra den jyske vestkyst er en række fængslende og præcise fortællinger om vestjyske fiskeres og søfolks liv.I denne udgave er skildringen af den største stranding i Danmark nogensinde: forliset af de engelske krigsskibe St. George og Defence i 1812 hvor mellem 1300 og 1800 mennesker omkom ved Thorsminde.Mylius-Erichsen omkom sammen med sine to rejsekammerater på Danmarksekspeditionen til Nordøstgrønland i 1907.

Claus Oldenburg er præst ved Ganisonskirken i København. I Mellem himmel og jord har han gendigtet de centrale fortællinger fra Det gamle og Det ny Testamente. Gendigtet og moderniseret, som man kan se på forsiden. Det er en stor bedrift, som ser legende let ud. Resultatet vil fængsle de små-store og de store små.”I begyndelsen var der ingenting. Kan man forestille sig det? Slet ingenting. Kun mørke. Så tænkte Gud Herren ved sig selv: ”Det må være noget.””Jeg kan jo ikke være Gud, hvis jeg ikke har en verden og en historie.
Så gik Gud ud i kontrolrummet og begyndte at rode med sikringerne. Det var ikke nemt, for det var buldermørkt, og lommelygterne var ikke opfundet.”Oldenburgs fortælling er pædagogisk og han får på mirakuløs vis de mange historier til at føje sig og blive til en lang!. Han får bibelhistorien til at hænge sammen i sin fortælling, og han er ikke bange for at modernisere teksten eller oversætte de hellige skrifter, myterne, til aktuelt, saftigt og kraftigt sprog, faktisk ofte ganske humoristisk., hvilket understreges stærkt af Niels Rolands geniale illustrationer.

Inderst inde er der en samler og en jæger i os alle sammen – i de fleste af os i hvert fald. Det er ham eller hende, Niels Peter Tornbjerg skriver til eller søger at opmuntre. Bogens 3 dusin artikler, smukt illustreret af biologen og fotografen Mette Hesselholt Henne Hansens fotos, handler ikke kun om jagt, men også om lystfiskeri, om at finde bær og svampe og måske om bare at finde sig selv. Bogens undertitel præciserer meget godt tonen og bogens ærinde: Til jægeren, lystfiskeren, svampe- og bærsamleren og andre med samlergen og gummistøvleben. I bogen søger forfatteren at formidle en aktiv naturforståelse, der betoner at glæden, indlevelsen og oplevelserne hænger sammen og er forudsætning for at få noget med hjem derudefra.

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels' svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.

Marts 1367. Det sneer, og kong Edward er utålmodig. Han vil have indsat William af Wykeham (kongelig arkitekt og medlem af Gehejmrådet) som biskop af Winchester. Det er ikke nogen enkel sag. Paven, Urban V er for eksempel ikke tryg ved kandidaten på grund af hans rigdom og politiske ambitioner.Således går det til, at Owen Archer kommer til at lede en deputation fra York til Fountainsklosteret, som skal sikre de magtfulde cistercienserabbeders opbankning til kongens kandidat. Owen ignorerer sin kone Lucies råd og overlader sin gamle krigskammerat Ned Townley ledelsen af en lignende deputation til Rievaulx-klosteret.Få dage efter afrejsen fra York opstår der problemer: Ved nyheden om et mord på kongeslottet Windsor forsvinder først en munk og senere også Ned Townley. Owen anmoder nu lordkansleren John Thoresby, som opholder sig ved hoffet, om at efterforske sagen. Owen har næppe gjort sig klart, at han herved kommer ud i en konfrontation med kongens elskerinde, Alice Perrers.

Rigt illustreret bog om Christiansø og Frederiksø. Fotograferet af Knud Nielsen.Fotografen Knud Nielsen har illustreret ca. 60 bøger. Han nærer ægte kærlighed til de to klippeknolde midt i Østersøen og har med kameraet fastholdt miljø og mennesker i det særlige lys, der også tiltrækker så mange kunstnere. Forfatteren Jacob Ludvigsen har drukket kaffe, pilsnere og malurtebitter og lyttet og spurgt, opstøvet kendte og mindre kendte kilder og sammenstykket fortællingen om den brutale fæstnings fortid med pirater, henrettelser og Peter den Stores besøg, livsfangen Dr. Dampes forvisning, fiskeriets forsvinden, sammenholdet og fascinerende fremtidsdrømme. Fra sit hjem ved Svaneke kan han se fyrblinket fra Christiansø, hvor forvalteren i sin tid viede ham til hans Elisabeth. Sammen giver fotograf og forfatter viden og visuelle vitaminer til oplevelsen af det østligste Danmark, et levende samfund i historiske rammer på naturens barske betingelser.

Nordsjælland er landet mellem Isefjorden i vest, Kattegat i nord og Øresund i øst. Sydpå danner Gundsømagle sø, Hareskovene, Lyngby Sø og Jægersborg Dyrehave en naturlig grænse til det storkøbenhavnske område og den flade vestegn mellem København og Roskilde.Bølgende marker på fed muld, frodige bøgeskove, nåleskove på flyvesand, hyggelige fiskerlejer, velbevarede landsbyer med toppede brosten, gamle købstæder med torvehandel, dejlige museer og eventyrlige slotte. Alt dette og mere til er Nordsjælland ? samtidig Danmarks tættest befolkede område.Meget er kendt af alle: Kronborg, Fredensborg Slot, Dyrehaven, Frilandsmuseet, men bogen beskriver også mange mindre kendte steder: Sct. Jacobs Kilde ved Gurre, Nivaagaard Teglværks særprægede ringovn og små spændende egnsmuseer.Oplev Nordsjælland er fuld af inspiration til udflugter og giver en god forklaring undervejs, uanset om man vælger at opleve Nordsjælland i bil, på cykel, med toget eller med HT-busserne.

Krimi er ikke nogen krimi, selv om der er masser af blod og vold! Peter Boes roman Krimi er en satirisk roman om misundelse, uretfærdighed og store forbrydelser. Om wannabees og krimidronninger, om vold og sex. Sidst men ikke mindst er det en sørgmunter fortælling om, hvor lidt der skal til, før moralen går i stykker, og verden bliver et tag-selv-bord for den skrupelløse. Sådan set er det en opdateret udgave af Dostojevskis store roman om forbrydelse og straf, Boe har skrevet, blot med masser af parodi og satire.

Det er stærke sager, bogens tekster bringer på bane: Om Guds kærlighed, der åbenbarer sig i en uimodståelig kraft og vælde, om formålet med menneskelivet og om vejen til det hellige.Bogen rummer 30 tekststykker, et til hver dag i måneden.

Nogle danske politikere kræver, at muslimer skal føle danskhed - sådan set nærmest være kristne. Men dette krav findes ikke i Grundloven - og er ikke i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt. Omvendt er der imamer, som mener, at ikke-muslimske i det vantro Vesten bør overholde islamiske retsregler angående profeten Muhammed. Et sådan krav findes hverken i Koranen eller islamisk tradition.Hvad der savnes er gensidig tålsomhed. Hver part må tåle den andens "anderledeshed". Det opnår man måske, når man undersøger ligheder og forskelle mellem islam og Vesten.Helmuth Schledermann foretager i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m.Forfatteren viser, at sharia ikke blot må opfattes som en retspraksis, der lader sig adskille fra Islam, men tværtimod er selve kernen i islam.

Ualmindelig velfortalt beretning fra romertiden om samtidens syn på Jesus. I Rom modtager Tiberius, der var kejser fra 14 f. Kr. – 37 e. Kr., en dag et brev fra kommandanten i Capernæum ved Geneserath sø. Han beretter om uforklarlige hændelser, som befolkningen er optaget af, en healer som udfører bemærkelssesværdige handlinger, bl.a. har han netop helbredt kejseren gode ven, som led af en grim sygdom. Kejseren, som selv lider af en alvorlig øjensygdom, bliver af gode grunde interesseret i, hvad der sker i Palæstina, og han sender skuespilforfatteren Publius Naso af sted. Også dennes hustru Clodia, der er i familile med digteren Ovid, drager af sted, men hun skal berette hjem til kejserens adoptivsøn, Caligula. Og så tager begivenhederne ellers fart. Her er magtspil, overfald, intriger, forsøg på giftmord, alt imens man kommer tættere og tættere på den mærkelige mand, hans gerninger og stærke greb om en stor del af befolkningen. Også de sidste dramatiske døgn med korsfæstelsen og opstandelsen er med. Bogen blev, da den først udkom modtaget med meget flotte anmeldelser. Et par år efter udgivelsen skrev Berlingske Tidendes Jan Hedegaard, at romanen ganske enkelt var fremragende, og at den fortjente verdensberømmelse. Erik Juul Clausen (f. 1927) er kendt for sine historiske fantasy-romaner, fx Borgen på Manhattan (2007) og Faraos øje (2004) og for sin trilogi om Danmark underbesættelsen Operahuset, Spillemandens krig og Høst 1943. En indfølende research og en journalistisk næse for den gode historie samt et legende, let og tilsyneladende ubesværet sprog er Juul Clausens varemærke.

Almægtige SkaberAlmægtige Skaber, det er digder har formetlandet og havet...Verden kan ikke i sang,omend den var klar og ren og skøn,omend græsset og træerne sang,gribe alle dine undere du, sande Gud!Kelternes visdom er digte og tekster, hvori naturens kræfter skal vække en dybere indsigt om det guddommelige nærvær i hele skaber værket. Det nytter ikke, at vi kan læse bøger, hvis vi ikke kan »læse« naturen omkring os.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels ... Efter Niels´ død overtager sønnen Hans ansvaret for slægten, og han fører den gennem gode tider frem mod grundlovgivningen og treårskrigen. Hans splittes mellem to kvinder - den humørsyge Maren og den kønne, energiske Kirsten.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Rodbundne (1936), Under familieloven (1938) og Ad pligtens veje (1939).

I Helsingør ser man i dag en kaptajn i en blomst oppe under et hvælv i det søndre sideskib til Vor Frue Kirke. I det herrens år 1473 sad han og hans sømænd i Rådhuskælderen og nød adskillige krus øl efter, at en storm var ved at tage livet af dem alle vesten for øret. De har været borte i mere end halvandet år for på kongens bud at søge efter Nordvestpassagen. Et par dage senere åbner købmandsenken Elne Jeps sin dør for en af ekspeditionens kaptajner. Høj, garvet og stædig som få, er nordmanden ikke sådan at afvise, han vil leje hendes stue for at tegne sine kort i fred. Men der følger mere med i hans kølevand. Et rovmord i Elnes stue blandt andet og hun er ikke kvinde for at lade stå til. Vesten for øret er en middelalderkrimi, som fører læseren tilbage til kirkens konflikt med Europas konger, til hverdagen og kærligheden i havnebyen Helsingør anno 1473.

Sociologen Richard Sennett kortlægger de vigtigste forskelle mellem tidligere tiders industrikapitalisme og den mere globale og foranderlige form for kapitalisme, der er ved at indtage industrikapitalismens plads. Den nye kapitalismes kultur forudsætter en personlighed, som orienterer sig kortsigtet, fokuserer på potentielle muligheder, snarere end på allerede skabte resultater, og som er villig til at nedskrive eller helt forkaste tidligere erfaringer. Richard Sennett ser som alternativ en mere integreret og konsistent form for personlighed og undersøger, hvilke praktiske initiativer, der kan sættes ind imod "reformernes" skadelige virkninger.

Hvad er nationalisme? Og hvorfor har begrebet ´nationalisme´ fået samme lavstatus som ´racisme´ eller ´kolonialisme´, spørger Hans Hauge, selv om nationalfølelsen, ja nationalismen, har været en vigtig katalysator for fremkomsten af det moderne demokrati?Nationalisme er fortid, siges det. Og den gode tone forlanger, at nationalisme bør omtales nedsættende. Den er noget, vi er kommet ´over´. Den var engang nødvendig, også hos os, men nu har den gjort sin gerning. Vi var nationalister, men er det ikke mere, siges det. Eller hvordan er det nu...?I Nationalismens Spøgelse viser Hans Hauge, at vi stadig lever i nationalismens tidsalder: Nationalismen underbygger fortsat den moderne stat. Det er nationalstaten, og nationalismen, der udbreder forestillingen om, at samfundet er et folkehjem, som vi især kender det fra Sverige. I moderniteten er vi hjemløse, men det nationale skaber et hjem til erstatning for de traditionelle fællesskaber, som moderniteten har frisat os fra.På samme måde er og var nationalismen nødvendig for, at industristaten og den moderne velfærdsstat kan fungere. Vi er alle nationalister, pointerer Hauge.Ifølge de herskendes meninger, både liberalisterne og de kulturradikale, som tilsammen har besat den offentlige mening i Danmark, befinder vi os i en post-national epoke, men dette syn forudsætter en historiefilosofi, hvor historien bevæger sig fremad fra det før-nationale, igennem det nationale og mod det inter-nationale. Men - spørger Hauge - er internationalismen og globalismen ikke bare en ny slags nationalisme?Nationalismens Spøgelse - Kritik på tværs af tiden er et bidrag til ennyvurdering af nationalismen og en mere kompleks forståelse af nationalismens betydning for de moderne samfund. Bogen indleder serien Farlige bøger.Hans Hauge er lektor ved Nordisk Institut på århus Universitet. Han har længe været bidragyder til Berlingkse Tidendes Groft Sagt-panel og skriver fast i Jyllands-Posten. Med Hans Hauges kreative og inspirerende tekster i hånden, keder man sig aldrig.

I Lasse Spang Olsens DR-dokudrama Det forkerte mord "opklares" Palme-mordet med hjælp fra en forsumpet slyngel og en korrupt kriminalkommissær, der får sjusset sig frem til, at det tyvende århundredes måske største mordskandale skyldes et slumpetræf. Besnærende - og Lasse Spang Olsens forklaring matcher måske godt med mediernes sensationslyst, hvor virkeligheden skal kunne pitches i én sætning og knibes sammen til 45 minutters tv. Teorien, der længe har været kendt stof i Sverige, fejes af bordet i første kapitel af Paul Smiths mesterlige krimi om Palme-mordet: Palme blev ikke skudt, fordi Christer Petterson forvekslede ham med Sigge Cedergren. Tværtimod havde Christer og Sigge det bedste forhold, da Palme blev myrdet. Olof Palmes virkelig morder havde et hævnmotiv, boede 15 minutters gang fra mordstedet og ejede en Smith & Wesson .357 magnumrevolver af samme type som mordvåbenet. Derimod havde han intet alibi for mordaftenen. Under opklaringen - der trækker på pålidelige vidner, sagsakterne og granskningskommissionens 103 sider lange betænkning - formår Paul Smith at dramatisere hele sagens gruopvækkende kompleksitet og den absurde svenske efterforskning.

Sven Tveskægs eftermæle har været meget ´på-den-ene-side, på-den-anden-side´. Det afspejler sandsynligvis, at Sven har været et splidfyldt og ganske sammensat menneske. Han førte flere krige end noget andet dansk statsoverhoved og blev af sine samtidige på én og samme tid beundret for sine bedrifter og kaldt ´et uhyre af ondskab´.Poul Skaanings bog om Sven er samtidig beretningen om Danmarkshistoriens største faderopgør, nemlig kampen mellem Harald Blåtand og Sven Tveskæg. Faderopgøret fik enorme konsekvenser og førte bl.a. til erobringen af England. Det er det dominerende tema i historikeren Poul Skaanings bog.Som Nordens krigerkonge organiserede Sven vikingetogter, først mod Stade ved Elben senere mod England, hvor udfaldene gradvist udviklede sig til en erobringskrig, gennemført med stor brutalitet. I bogen sandsynliggør Skaaning i øvrigt, at de seks trelleborge, som der har været mange teorier om, har skullet tjene som beskyttelse for ledingflåden.Poul Skaaning fortsætter i Sven Tveskæg, hvor han slap i Vikingestormen mod Vesteuropa, 2006. Ved at sætte vikingetiden i et større perspektiv og samtidig krydre beretningerne med beskrivelser af vikingekongernes taktiske og politiske bedrifter lader forfatteren læseren komme tættere på en svunden tid. Det engelske imperium var ikke slut med Sven Tveskæg. Med sig på sin sidste rejse havde Sven sin 16-årige søn Knud - den senere Knud den Store.Med register, litteraturliste og engelsk ´summary´.

En af de vigtigste kulturstrømninger i verden sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede var afholdsbevægelsen. Den er måske den vigtigste baggrund for, at det i Norden lykkedes at skabe moderne velfærdssamfund med en oplyst bondestand og arbejderklasse. Afholdsbevægelsen blev alle dage modarbejdet af overklassen, i Danmark af borgerskabet og adelen. Henning Sørensen har for ti år siden udgivet biografien Ned med den fordømte snaps om Larsen Ledet, dansk afholdsbevægelses store mand. Modstand mod alkohol, drikkekulturen og drikkekulturens skadevirkninger har præget slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det er således Larsen Ledet, der fortæller at afholdsbevægelsen i Nordslesvig, der var besat i perioden 1864-1920 kom til at spille en afgørende rolle for dansk kultur. Tyskerne forbød dengang politiske forsamlinger, derfor meldte mange mennesker sig ind i de lokale afholdsforeninger. Der måtte man tale dansk. Omvendt blev pilsnerkulturen identificeret med det tyske. Afholdsbevægelsen består af foreninger, hvor medlemmerne personligt forpligter sig til ikke at drikke øl, vin eller spiritus. Den rummer både folk, der aldrig har haft et alkoholproblem og tidligere alkoholikere. I Skjern kunne man ikke få øl og spiritus, kun på jernbanen, og kun hvis man havde gyldig rejsehjemmel. De gode borgere i byen købte derfor en returbillet til Tarm (5 km) og en øl. Det forlyder ikke hvor mange billetter man købte om dagen. Bogen samler indtryk og de vigtigste kapitler om dansk afholdsbæveægelses historie. Tillige rummer bogen kapitler om udviklingen i Norge, Sverige, Finland og Færøerne. Til gengæld måtte planen om et kapitel om bevægelsens udvikling i Grønland skrinlægges. Medlemmerne deroppe synes at være faldet fra eller at være faldet tilbage. I Afholds- og Højskolehotellet i København Aps, der er et over 100 år gammelt selskab, har ledelsen besluttet at sikre at sikre bevægelsens eftermæle med udgivelsen, mens den endnu er aktiv i Danmark. Det er baggrunden for bogen, der udkommer på Danmarks Afholdsbevægelses formand Henning Sørensens 80 års dag i april.

Alt for ofte har danske historikere fokuseret på relationen Danmark-England i perioden 1799-1815. Det råder antologien Danmark og Napoleon bod på med en række indlæg om virkningerne af periodens dansk-franske relationer på alt fra militærteknik, kunst, arkitektur og borgeropdragelse i Danmark.Danmarks relationer til Napoleons Frankrig kulminerede med indgåelsen af den dansk-franske krigsalliance den 31. oktober 1807 på den franske kejsers jagtslot i Fontainebleau. Alliancen blev skelsættende for Danmark: Man brød en næsten 100 år lang tradition for at holde sig neutral i periodens hyppige stormagtsopgør. De danske beslutningstagere satsede helstatens eksistens.Valget af Napoleon som allieret syntes at være rationelt i efteråret 1807. København var få måneder forinden blevet bombarderet og tvunget til overgivelse af en engelsk belejringsstyrke, der havde beslaglagt orlogsflåden - nationens stolthed og sikkerhed i international politik. Napoleon så ud til at være den garant, som Danmark behøvede i et fortsat opgør med England - og i styrkeprøven med Sverige om Norge.Men Napoleon viste ikke den nødvendige interesse for at sikre Danmarks velfærd eller position i Skandinavien. Med den dansk-franske alliance fortsattes den nedgangsperiode, som var begyndt med Slaget på Reden i 1801, fortsatte med krigstilstanden med England fra 1807 og statsbankerotten i 1813, og som endte med bruddet med Napoleon og tabet af Norge i 1814.Bogen har forord af Per Stig Møller, efterord af Lally Hoffmann og rummer indlæg fra Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois, Søren Mentz, David Fumex, den svenske historiker, Lars Ericson Wolke, Thomas Lyngby, Tine Damsholt, Ulla Kjær, Kay Søren Nielsen, Hans Christian Berg, Finn Nerland, Niels Høffding og Ulrik Langen.

I de sidste sommerdage i 2005 skræller en storm overfladen af det sydlige Louisiana.Dette er den grufulde virkelighed, som kriminalbetjent ved Iberia kommunes sherif-kontor Dave Robicheaux må forholde sig til, da han bliver forflyttet til New Orleans. Da James Lee Burkes nye roman Blues fra bliktagene begynder, har orkanen Katrina efterladt handelsdistriktet og boligkvartererne fulde af rovgriske typer, der plyndrer og hærger. Byens el-net er ødelagt, og New Orleans nærmer sig den middelalder, som USA aldrig har haft del i. Der er ingen lov og orden, ingen steder hvor de svagelige, de hjælpeløse og uskyldige kan søge tilflugt. Lig flyder gennem gaderne og ligger spiddet på oversvømmede træers grene. Midt i et apokalyptisk mareridt skal Robicheaux finde to serie-voldtægtsforbrydere, en katolsk præst, der er afhængig af morfin, og en selvtægtsmand, der måske er farligere end de forbrydere, der udplyndrer byen.James Lee Burke har med en enestående stil, der trodser genre-konventioner, skabt et uforglemmeligt og trøstesløst billede af livet i New Orleans efter Katrina. Blues fra bliktagene er fuld af komplekse personer, mennesker når de er både bedst og værst, og bogen er ikke blot en handlingsmættet krimi og spændingsroman, men også en gribende historie om mod og ofre.James Lee Burkes popularitet og betydning er stor - og voksende. Hans forrige roman, Pegasus i frit fald, var nomineret til Duncan Lawrie Dagger Award for verdens bedste krimiroman i 2007. Burke er forfatter til i alt 24 romaner og vinder af to Edgar-priser for bedste amerikanske krimi. Desuden har han for Solnedgangsekspressen (Sunset Limited) modtaget Den Gyldne dolk, der uddeles af den engelske Crime Writers Association. Burke og hans kone Pearl bor i dag skiftevis i Montana og i Lousiana.

Tredje del i trilogien om besættelse og modstandsviljeHøst 1943 er en selvstændig fortsættelse af Operahuset på heden og Spillemandens krig, som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten.Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide.Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til.Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. Høst 43 fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejds-partner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken.Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx Healeren, Faraos øje (2006) og Borgen på Manhattan (2007).

Andet bind i Arne Herløv Petersens romantrilogi over 60 års dansk udviklingshistorie: Brønshøjdrengen Pelles, Københavns, og venstrefløjens. Skrevet over 35 år, så lydhørt tæt på tidens atmosfære, at trilogien er en autentisk, og til tider bittersød, kærlighedserklæring til det danske sprog og et Danmark under forvandling. Bogens fire dele foregår i henholdsvis 1967, 1972, 1977 og 1982. I 1967 er Pelle optaget af Vietnamkrigen, men meget mere af sin forelskelse i den skøre Tulte. Pelle bliver gift og etableret som far og gymnasielærer, indtil han involverer sig i kampen mod Atomkraften... Ægteskabet begynder at knirke, og muligheden for en atomkrig rykker tættere på. Ligesom Henrik Pontoppidan i store realistiske romaner fra slutningen af det nittende til de første årtier af det tyvende århundrede skildrede Danmarks historie gennem Det forjættede land, Lykke-Per og De dødes rige, således formår Arne Herløv Petersen at skildre den senere danmarkshistorie fra besættelsen til velfærdsstaten og opløsningstiden i romanværket Fjerne mål.

Med Energimassage til børn introduceres en effektiv måde at behandle og forebygge almindeligt forekommende børnesygdomme på. Bogen er en praktisk vejledning til både forældre, læger og andre behandlere.Behandlingerne er enkle og kan uden besvær udføres af barnets forældre. Ofte behøves kun 1-2 behandlinger for at opnå en virkning. Den kinesiske børnemassage er både forebyggende og helbredende og ser på barnet som en organisk helhed i krop og sind.I mange tusind år har man i Kina brugt massage som en kilde til et sundt og harmonisk sind og legeme. Denne kunst har baggrund i både den klassiske kinesiske akupunktur og medicin og bygger på en forståelse af forbindelserne mellem kroppens indre funktioner og dens ydre områder. Kroppens indre bringes i balance ved at påvirke det ydre.Energimassage til børn er fyldt med illustrationer og instruktioner og indeholder desuden en letforståelig introduktion til den traditionelle kinesiske trykmassage.

Dette udvalg af tekster stammer fra de allerførste kristne munke og nonner - for halvandet tusind år siden. Selvom de færreste af dem nedskrev deres ord, vandrede beretningerne om de hellige mænd og kvinder i de ægyptiske ørkener fra sted til sted, allerede dengang, for mere end 1500 år siden.Devar tilsyneladende drevet af sjælelig fattigdom og af en næsten fysisk længsel efter lyset fra Kristus. »Giv mig et ord,« abba eller amma, sagde de. Og opfattede ordet som en hellig handling, der kunne give deres liv retning og mening. Deres ord står som groft tilhuggede, ufærdige billeder af vores, til alle tider, komplicerede, ofte kaotiske liv.

Hvad gør man, når man selv eller ens barn lider af astma, allergi, intolerance, overfølsomhed, autisme, Asperger syndrom, OCD eller andet? Hvad gør man når man har prøvet næsten alt inden for både de etablerede og de alternative behandlingstilbud? Svaret er, at man skal vende blikket mod den mad man spiser. Kostomlægning og diæt er, ifølge forfatterne, en livsstil der holder og glæder. Rask af mad er en brugbar, nem og flot håndbog i diæthåndtering. Alle opskrifterne er helt uden mejeriprodukter og glutenholdige kornsorter (rug, hvede, byg og havre). Der anvendes kun rene meltyper som ris, hirse og quinoa, lækre grønsager, kød og masser af nødder og kerner. Marianne Jäger havde et barn med Asperger og OCD, Carmen Villefrance har to børn, hvoraf den ene har allergi og intolerance. Begge har valgt at være på den samme diæt som deres børn, og har derigennem fået en dyb indsigt i, hvad der er rart at spise, og hvad der fungerer i et moderne hjem med arbejdende mødre.Forfatterne har begge benyttet sig af både det etablerede systems behandlingstilbud og de alternative holistiske behandlingstilbud. I dag arbejder de på at bygge bro mellem disse to verdener gennem det daglige arbejde med klienter.

Året er 1834. Magret, Olines "uægte barn", er blevet voksen. Anne Karin Elstad følger hende videre i forholdet til sønnen Mons og manden Erik. Som så mange andre flytter Magret og Erik fra bygden for at forsøge at klare sig bedre andre steder. De har købt en gård på Møre-kysten, og det er deres fælles slid og indsats her, deres vilkår som tilflyttere og ikke mindst deres ægteskabelige samliv, som denne roman handler om.Ægtefællernes forhold til hinanden kompliceres af, at det er Eriks bror, Johan, som er den biologiske far til Mons. Erik forsøger at tilgive Magret og tage Mons til sig som sin egen søn, mens Magret ikke har de følelser for Erik, som hun burde have. En dag dukker Johan op ved Møre-kysten, og gamle lidenskaber blusser op igen. Personernes tanker og følelser er i højsædet i skildringen af Magrets og Eriks kamp for at bevare en tålelig tilværelse mellem lidenskab og nødvendighed, en kamp, som bliver dem påtvunget af det barske liv på nåde og barmhjertighed af naturens luner. Anne Karin Elstads forfatterskab er berømt for sine detaljerede og indlevede kulturhistoriske skildringer, som også er rigt repræsenteret her.Et nyt rodfæste er tredje bind i romanserien om Innhaugsfolket. De andre er Folkene på Innhaug, Magret og fjerde og sidste bind er Vejene mødes.

Danskheden er til debat - der siges og skrives i disse år mangt og meget om, hvad det vil sige at være dansk: Er det noget medfødt, eller kan det tilegnes? Er danskheden naturlig eller kulturlig?I denne bog tager 11 forskere fra danskfaget ved Københavns Universitet livtag med vores forestillinger og fordomme om danskhed.Udgangspunktet er sproget, som det kommer til udtryk i dansk litteratur, i medierne og i vores daglige samtaler med hinanden. Erik A. Nielsen argumenterer for, at vores modersmål er en betydningsfuld og uomgængelig realitet på linie med vores biologiske køn - en konstituerende betingelse for vores opfattelse af virkeligheden. Thomas Bredsdorff drager paralleller mellem vor tids forsøg på at afgrænse danskheden og 1770´erne, tiden efter Struensee, da Johannes Ewald skrev sin ode til Indfødsretten. Og Gunnar Syréhn bidrager med en artikel om Danmark - set med svenske øjne.

Livet har ikke skånet Carla. Nu, hvor hun er sidst i trediverne, er hun havnet i en mindre, østjysk provinsby. Hun er mistroisk, såret og isoleret og lever af løse jobs - intet forpligtende, tak! Hun bor i en lidt forfalden byejendom sammen med en thailandsk prostitueret og en gammel dame.En ung mand dør pludselig på byens berygtede diskotek og værtshus. Der er stoffer i omløb, men hvor kommer de fra.Carlas jobs som freelancer på den lokale sprøjte og en erhvervsavis bringer hende i kontakt med hele lokalsamfundet. Den ene dag er det dødsfaldet på diskoteket, den næste dag har familien bag egnens velrenommerede vognmandsfirma bud efter hende. Man står foran et jubilæum og et generationsskifte, og Carla har udsigt til en god indtjening. Et nyt - voldeligt - dødsfald bryder forstyrrende ind i arbejdet med festskriftet for vognmandsfamilien, Carla bliver ufrivilligt trukket ind i opklaringen, samtidig med at to mænd trænger sig på - og ind i hendes kontrollerede singleliv, Jesper, der står for at skulle overtage halvdelen af familiefirmaet, og fynboen Lars, byens nye landbetjent.Der er masser af humor og elementær spænding i denne Anita Lillevangs debutroman,