Bøger udgivet af Hovedland

Færø Blues Trilogien er historien om livslang passion mellem danske Lisa og færøske Kåre. Som børn bringes de sammen ved den færøske Olajfest, og da hun som ung kommer til Tórshavn for at gå i gymnasiet, indleder de et forhold.Da hun rejser tilbage til Danmark for at læse jura, er han parat til at følge med, men hun tør ikke. Kort efter flytter han til Norge, hvor han bliver cellist. Femogtyve år efter træffes de tilfældigt igen. Mødet bliver skelsættende for Lisa, og selv om hun igen forsøger at glemme ham, lykkes det ikke. Kort før sin halvtredsårs fødselsdag beslutter hun sig for at opsøge ham.Foruden kærlighedshistorien er de tre romaner en unik fortælling om forholdet mellem Danmark og Færøerne før og nu. Og om livet i Norden fra tresserne til nullerne.Færø Blues Trilogien er den samlede, reviderede udgave af Når engle spiller Mozart (2003), Færø Blues (2008) og Møde i mol (2014).

Dykkeren er en efterkrigsroman. Den foregår i havneområdet i Hamburg i begyndelsen af 1950’erne blandt dykkere, der arbejder på at bjærge alt af værdi fra sunkne krigsskibe. Hinrichs er en af dem, men han har svært ved at finde arbejde på grund af sin alder, indtil han forfalsker sine papirer, så han kommer til at fremstå væsentlig yngre. Hinrichs er enkemand og skal forsørge lille Timm og Lena, der er 18 år og gravid. Lenas kæreste, Manfred, har stået i dykkerlære hos Hinrichs, og han klarer sig igennem ved at stjæle fra vragene ved nattetide. Det hele ender gruelig galt, men Lenz føler med ”den lille mand”, der vil gøre alt for at hjælpe sine nærmeste, mens samfundet kun dyrker ungdom, Wirtschaftswunder og fremskridt og sætter medmenneskeligheden over styr.

I Forvandling af stress til vitalitet beskriver og gennemgår Mantak Chia de årtusindgamle taoistiske teknikker, hvormed det er muligt at forvandle stress og negative følelser til vitalitet og styrke.Med Det indre smil skabes kontakt til de indre organer. Og mulighed for heling og helbredelse.Med De seks helbredende lyde finder man vej ind i kroppen og frigør opdæmmet energi, hvorved de indre organer renses, og der skabes mulighed for re-vitalisering.Mantak Chias lille bog er en på én gang år-tusindgammel og en moderne klassiker.Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen har redigeret og skrevet forord.

Efter 1864 blev Danmark forvandlet til en småstat. Nederlaget i krigen mod Preussen og Østrig var imidlertid knyttet til landjorden, bl.a. til Dybbøl og Als. På havet var billedet et ganske andet. Her var Danmarks sømilitære overmagt slående, og det havde været nærliggende for landets ledelse dengang at drage fordel af Danmarks overmagt på havet. Det skete ikke. De danske søfolk mødte ikke stor opbakning fra politikerne, som i stedet for at følge op på sejrene på havet, udsendte dekreter om, hvordan suppefedt fra skibskokkenes gryder skulle fordeles mellem matroserne,Krigen på havet -1864 - omkring Jylland er en beretning om de barske vilkår, søens folk måtte udholde ombord på datidens træskibe, når kanonerne tordnede og kanonkuglerne pløjede sig gennem skibssidernes egetræ I bogen kan man blandt andet læse, at den østrigske søløjtnant Karl Seemann von Treuenwart på fregatten Schwarzenberg om aftenen den 9. maj 1864 umiddelbart efter søslaget ved Helgoland skrev til sine forældre: ”Jeg har lige været nede hos lægerne. En slagtebænk er som en kunstsalon i forhold til officersmessen og banjerdækket.” Med Benno Blæsilds bog foreligger for første gang – efter 150 år- en samlet beskrivelse af krigen, og det er samtidig første gang, at krigen belyses fra søfolkenes synspunkt og ikke fra politikernes. Bogens illustrationer er foruden rekonstruktioner i vid udstrækning dokumentariske: malerier og stik udført af øjenvidner, kunstnere og søfolk, desuden en række bemærkelsesværdige fotos af besætningerne på henholdsvis Schwarzenberg og Jylland.

Immunforsvaret skal beskytte os mod infektioner, forgiftninger og kræft. Det skal arbejde optimalt – ellers kan der opstå allergier, leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Emnet er særdeles aktuelt. Vi konfronteres med nye farlige bakterier, der er multiresistente over for antibiotika. Forskere frygter, at vi en dag står magtesløse over for nye verdensomspændende epidemier. Det koster mange lidelser og sygedage, når immunforsvaret er svagt eller afsporet. Men vi kan heldigvis gøre en masse ved at behandle årsagerne og ruste immunforsvaret gennem sund kost, tilskud og levevis. Du kan blandt andet læse om: · Immunforsvarets opbygning og funktioner· Bakterier, virus og svampe – både livsvigtige og livsfarlige· Psykens indflydelse på immunforsvaret· Stress, og hvordan vi hæver stresstærsklen· Sund kost, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter og homøopatiske produkter, der styrker immunforsvaret· Kroppens mikroflora, fordøjelsen og kredsløbet· Enkel behandlingsnøgle til forskellige infektioner· Allergier· Autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose· Den nye sundhedstrend – anti-inflammatorisk levevisPernille Lund er naturopath/biopat ibm og freelancejournalist. Siden 1987 har hun drevet sin egen klinik og undervist i immunforsvaret på flere alternative skoler. Teorier og mange års praktiske erfaringer hænger godt sammen i dette spændende tværfaglige forskningsområde. Pernille Lund har en meget velanskrevet brevkasse i ugebladet Hendes Verden.

Hvis du er en af de mange millioner, som er blevet skræmt til at spise margarine i stedet for smør, eller endnu værre, blevet ordineret kolesterolsænkende tabletter, så er dette en bog for dig.Det lykkes Uffe Ravnskov at forklare, hvorfor kolesterol- kampagnen er en af de største medicinske skandaler i moderne tid, at der ikke findes det mindste bevis på, at mættet fedt er sundhedsfarligt, og at du hellere skal være glad for dit høje kolesteroltal, fordi det beskytter dig mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning.Uffe Ravnskov viser også, hvordan det er lykkedes medicinal- industrien at dække over de skadelige virkninger af den kolesterolsænkende medicin, verdens mest solgte lægemiddel.»En gang i fremtiden vil medicinhistorikere med interesse - og sikkert også med blandede følelser - tage del i de forskellige ture, som myten om kolesterolets farlighed har taget. Det er da vigtigt, at et dokument som det Ravnskov her præsenterer findes tilgængeligt som modvægt til det enorme propagandamateriale, som mytens missionærer uophørligt publicerer.«- Lars Werkö, professor i medicin og tidl. videnskabelig direktør i medicinalfirmaet Astra.Uffe Ravnskovs forskning har allerede gjort ham til et kendt navn i lande som Sverige, Finland og Holland, hvor han har optrådt på tv og i magasiner. Han modtog i 2007 Leo-Huss-Walin prisen for uafhængig forskning inden for naturvidenskab og medicin.

Hildegard von Bingen var en tysk abedisse, såkaldt mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun var født som 10’ende barn i en adelig familie og blev ”givet” til klostret. Det er ca.1000 år siden hun levede. Hun siges at være middelalderens mest betydningsfulde kvinde.En væsentlig del af hendes eget forfatterskab, bl.a. Physica, foreligger nu i en dansk oversættelse-gengivelse af Anemette Olsen for første gang. I øvrigt sagde hun selv, at hun ikke havde skrevet et ord selvstændigt, men blot nedskrev, hvad Gud havde dikteret.Physica rummer en række ”bøger”, hvoraf de vigtigste er: Træbogen, Plantebogen, Dyrebogen og Mineralbogen, her giver hun anvisninger på, hvorledes dyr, træer, mineraler og planter kan give mennesket helende muligheder. Hun er middelalderens vigtigste naturlæge, og hendes værker giver stadig genklang, bl.a. i Carsten Vagn Hansens konstatering i forordet, at sundhedsvæsenets krav om videnskabelig evidens slet og ret er bestemt af medicinalindustrien.Bogen er gennemillustreret med over hundrede middelalder-illustrationer.Hildegard von Bingen blev kåret som helgen, men først i 2012.

En egn bliver til er historien om, hvordan et gammelt godslandskab er skabt gennem forskellige interesser og menneskers daglige slid.Bogen beskriver de mennesker, der gennem generationer skabte godsområdet. Udgangspunktet er de giesegaardske godser mellem Køge og Ringsted, men historien kan genfindes i andre godsområder øst for den jyske højderyg. En egn bliver til skildrer den aristokratiske herregårdskultur. Forfatteren fortæller om bønder, lejehusmænd, funktionærer, kuske, arbejdere og tjenestefolk osv. Som prægede godserne og gav dem deres karakter. En egn bliver til beskriver et gods som en sammenhængende, sammensat kultur. Til grund for arbejdet interviewede forfatteren i 1970’erne beboerne i området, han var karl på en af godsets foragtergårde og klapper på grevens klapjagter. Denne samtidsdokumentation fandt sted, mens den sidste generation af godsfolk stadig levede, og før der blev helt stille, dødsensstille, på de store gårde. En egn bliver til er et etnografisk hovedværk, der til fulde dokumenter, at historien konstant stikker hovedet frem i den verden vi lever i og skaber forandringer og forvandlinger, vi ikke har kunnet forestille os.

Det er en veletableret kendsgerning, at den lovende digter Johannes Jørgensen skrev sig ud af dansk kultur og litteratur, da han i 1894 konverterede, blev katolik og ganske kort tid efter forsvandt ud af fædrelandet. Der var ikke plads i Danmark – til danske forfattere med en anden grundholdning end den ”normale”, hvilket i Danmark vil sige, at man (i mere end 100 år) bekender sig til det moderne gennembrud, og dets ortodoksi. Martin Bergsøe har været hele vejen rundt, i dag er han apostolsk præst på Falster. Bergsøes sympatisk indforståede fremstilling af den ”landsforviste” Jørgensen fra Svendborg er bemærkelsesværdig. Bogen lægger vægten på tidskritikken og helgenbiografierne og med betydelig inddragelse af Jørgensens erindringer. Johannes Jørgensen er, næst efter H.C. Andersen, en af de absolut mest oversatte danske forfattere. Johannes Jørgensen boede i over en menneskealder i Umbrien, i Assisi i Italien, hvorfra hans vel nok største forbillede Frans af Assisi stammede. Johannes Jørgensen vendte først hjem til Danmark, til Svendborg, som næsten 90-årig, da han blev æresborger i Svendborg.

Et taktisk blik på moderne, international fodboldBo Kampmann Walther og Jakob Genz fortæller i bogen historien om moderne fodbold – men set fra et taktisk, systemisk perspektiv. Gennem tavler og eksempler viser de to, hvorledes fodbolden har udviklet sig de senere år. Kick and rush er afløst af sofistikerede midtbanesystemer og angriberløse opstillinger. Hvor forsvar betyder genpres, og angreb starter helt nede i forsvaret.Men udover at belyse spillets udvikling gennem eksempler rummer bogen også en række portrætter af bemærkelsesværdige kulturbærere, f.eks. af den brasilianske legende Socrates. Bogen giver alle fodboldinteresserede, trænere, eksperter etc. redskaber til at se det smukke spil med nye, velpudsede briller.Bogen tager udgangspunkt i europæisk top-fodbold, og udover taktiktavler er den fuld af fotos,. der viser, hvorledes spillet og de allerbedste spillere folder sig ud.Bo Kampmann Walther har tidligere skrevet en bog om Real Madrid, Madridismo. Er fodboldskribent hos information, Nordic Bet, Clasico m.fl. ansat på syddansk universitet i Odense.Jakob Østergaard Genz, cand.mag i kultur og formidling. Premier league skribent ved Nordic Bet, sports- og kulturskribent for diverse sites.

Det er vanskeligt at finde unge mennesker i forenings-Danmark. Det gælder, hvad enten vi fokuserer på mødeaktiviteter, på forsamlinger, hvor der træffes beslutninger, på de politiske partier eller p g har skabt isk dligere aberer, lyder det.ige forskningsgrupper på Ålborg Universitet, hvor Johannes Arbejder med fokus på demoå generalforsamlingen f.eks. i lokalbrugsen. De unge holder sig generelt væk. Konklusionen ligger lige for: De unge er den generation i Danmark, der er mindst engageret i demokratiske rettigheder og normer, lyder det. Flere og flere opfatter demokrati som en selvfølge. Eller noget ”gammeldags”. Men samtidig med at de ikke synes voldsomt engageret i det demokratiske fællesskabsliv, har de, ifølge Andersen, stor politisk selvtillid. Det lyder som et paradoks, og det er emnet for Johannes Andersens bog. Bogen er et resultat af arbejdet i forskellige forskningsgrupper på Aalborg Universitet, hvor Johannes Andersen arbejder med fokus på demokratiet og politisk deltagelse.

I Hans Kirks verden skulle tingene hænge sammen, og når han i Skyggespil havde samlet en række erindringsprægede fortællinger (fra ugeblade m.v.), var det ikke mindst for at fortælle, hvordan en ung borgerlig dreng fra provinsen var blevet socialist. Den ligning fik han let til at gå op, men der var en række fortællinger, som ikke passede ind i algoritmen.Det har Morten Thing nu rådet bod på og samlet en række af dem, primært fra ugebladet Hjemmet, men også fra Arbejderbladet, hvorved billedet af Danmarks store socialrealistiske forfatter i det tyvende århundrede er blevet uddybet, nuanceret - og har fået dybde. Det der slår læseren i de mange fortællinger er, at barndommen i høj grad for Kirk syntes at udspille sig i et frirum, og at tilværelsen dengang var lang rigere, hvor hverken skolen, opdragelsesinstitutioner, SFO, kommunen eller forældrene havde snor i børnene, hverken digital eller reelt. Morten Thing er dr. Phil og har tidligere skrevet biografien om Kirk. Han har forestået udvalget, kommenteret og skrevet forord.

For tre år siden bragte dagbladet Børsen nogle bemærkelsesværdige foto-portrætter af en række håndværkere, usædvanlige håndværkere, usædvanligt smukke fotos.I bogen Dansk håndværk har fotojournalisten Simon Jeppesen udvidet kredsen af portrætterede håndværkere, således at det færdige resultat fremstår som et signalement af hvorledes Håndværker-Danmark har det i dag.Sådan som udviklingen synes at skride frem med absolut dominans af abstrakt akademisk arbejdskraft, er vi i færd med at sætte det kreative arbejde og mulighederne for fremtidig værdiskabelse i skammekrogen.I det perspektiv fremstår Jeppesens håndværkere som deltagere i en kulturkamp, hvor problemstillingen er klar. En kamp om hvorledes arbejdslivet og værdiskabelsen kommer til at foregå. Bogens perspektiv er således: Hvorledes sikrer vi, at de kvaliteter og værdier, som håndværker-Danmark rummer, at de ikke kun forbliver en del af en smuk fortid, men at det kreative, det personlige, det ikke-akademiske får lov at præge nutiden og fremtiden såvel i vores uddannelser som i produktionsliv og økonomi.Bertel Haarder har skrevet forordet Kunst og håndværk, hvori han – bemærkelsesværdigt – gør op med de herskende trends i uddannelsessystemet og med skiftende undervisningsministres bestræbelser. Haarder skriver bl.a.”I Danmark er det en del af problemet, at gymnasiet i den offentlige debat har monopol på begrebet almen dannelse. Den dominerende snakkende akademikerklasse forveksler ord med virkelighed. Almen dannelse gøres til noget med at kunne ord og have ordet i sin magt. Men almen dannelse er også at kunne noget til bunds, f.eks. et håndværk - at kunne øve sig og koncentrere sig og lære af dem, der kan noget særligt.”

Fra herre i Norden til en forslået små-stat med ondt i selvfølelsen. Sådan kan Danmarks historie i en meget kort form gøres op, når flådens historiker, Hans Chr. Bjerg og hærens historiker Ole L.Frantzen gør regnestykket op. Det gør de sammen i den farverige udgivelse, der kort og kompetent redegør for Danmarkshistorien afgørende salg. Fra slaget ved Svold omkring år 1000 og til Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig og selvfølgelig til allersidst en redegørelse for den nyeste tid, hvor Danmark igen er blevet en krigsførende nation i: Fra Balkan, Irak og Afghanistan til deltagelsen i Libyen.Men udover krigshandlinger, tabte landskaber og lande, voldsomhed og dramatik, understreger bogen, at ord og forhandlinger sjældent har været i stand til at rokke afgørende ved de konflikter og interessemodsætninger, som landet har befundet sig i. Og som har haft den største indflydelse på landets skæbne.I fortællingen om bogens mange slag er der ikke kun lagt vægt på at beskrive selve begivenheden og dens dramatik. Det har også været ambitionen at redegøre for baggrunden for hændelserne.Som introduktion til fortællingerne om de enkelte slag er krigenes årsager og konsekvenser derfor beskrevet i en udenrigs- og forsvarspolitisk sammenhæng. Desuden redegøres der for de mere teknisk, aspekter ved krigen: krigsførelse, taktik, organisation og våben, således at den militærtekniske udvikling sættes i perspektiv. Og ja, folkeviddet har haft ret. Svenskerne har altid været hovedfjenden!Storslået Danmarkshistorie, med vægten på de krige og slag, staten, kongerne, generalerne og politikerne har kastet os ud i. Skildret af Flådens og hærens historiker. Pragtfuldt illustreret.

Højt til himmelen, endeløse sandstrande, hyggelige men også rå kystbyer med og uden isboder. Det er Vestkysten i Danmark. Men her er også en natur, der trykker sig og venter på at blive opdaget. Fuglerige strandsøer, klit-
heder, flade marskområder, overraskende plantager og dejlige vadehavsøer.Oplev Vestkysten – fra Skagen til Rudbøl er en natur- og kulturhistorisk guide til nogle af Danmarks barskeste, og smukkeste områder. Bogen giver praktiske forslag til vandre- og cykelture samt andre friluftsaktiviteter og er den perfekte guide for alle, som har lyst til at komme på nært hold af naturen, kulturen og historien ved den jyske vestkyst.Vestkystens særprægede kultur afspejler sig i de mange stemningsfulde byer med fiskeri og badeliv. Med mange museer, lige fra skønne kunstmuseer over rav- og strandingsmuseer til spændende egnsmuseer.De mange seværdigheder beskrives i et naturligt forløb fra nord til syd, og den informative tekst giver masser af ideer til udflugter og ferier. Bogens mange fotos giver et godt forhåndsindtryk af seværdighederne, både de kendte og de mere ukendte, og skaber både indlevelse og overblik.Bogens forfatter, Søren Olsen, har en lang række guide- og seværdighedsbøger bag sig. Han skriver desuden om natur og friluftsliv for en række dagblade og er medforfatter på det topografiske opslagsværk Trap Danmark.

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

En anderledes kogebog for alle, der holder af god mad og gode råvarer! Nicola Graimes vil med sin tilbagelænede stil utvivlsomt tiltale alle. Selv de – vegetarer eller ej – der kun nødigt nærmer sig køkkenet. Nyt vegetarisk køkken adskiller sig fra traditionelle kogebøger ved, at opskrifterne er inddelt efter fremstillingsform i stedet for genre. I de seks kapitler finder man temaerne raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt, hvorunder der er flere bud på både forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Der er rig mulighed selv at sammensætte en menu blandet ud fra de forskellige teknikker, men absolut også for at sammensætte en menu baseret udelukkende på én bestemt teknik. Uanset om man blot har brug for lidt inspiration til madplanen eller står overfor det helt store gæstebud, er Graimes’ bog anvendelig.Nyt vegetarisk køkken lægger op til utallige variationer, og er samtidigt en opfordring til fortsat at lege med ingredienser, råvarer og teknikker, så den enkelte ved selvsyn kan konstatere, hvorledes en ingrediens reagerer på at blive f.eks. henholdsvis bagt, grillet eller dampet, og hvad de forskellige teknikker gør ved en given ret. Samtidig er opskrifterne så simple og letforståelige, at selv den mest uerfarne kok trygt kan kaste sig ud i opskrifterne og stadig imponere både sig selv og eventuelle gæster med resultatet. Nicola Graimes har været redaktør på det ansete Vegetarian Living Magazine. Hun har skrevet mere end 20 mad- og kogebøger.

Dyb indsigt, sund fornuft og behagelige behandlinger kendetegner metoderne i denne bog om hændernes særlige, men simple bevægelser på kroppen. Bogens første del beskriver den indre organmassage og ledsages af illustrationer. Bogens andel del omhandler den klassiske, kinesiske opfattelse af energiernes virke som er baggrunden for at kunne stille funktionelle diagnoser. Bogen har indlagt plakat/planche.

Ny seksuallære der vil indvie - navnligt de mandlige læsere - i kunsten at adskille ejakulation og orgasme. Bogen søger at lære læserne, hvordan både kvinden og manden med enkle greb og teknikker kan opnå større velvære - både fysisk og psykisk - og opnå større nydelser i seksuallivet. En af de vigtigste teknikker i bogen er den, hvormed manden lærer at tilbageholde ejakulation og alligevel opnå orgasme - ja, mange orgasmer. Herved kan mænd - ligesom kvinder - blive multiorgastiske og opnå større sundhed og balance i livet.Rigt illustreret.

I 1912 udkom Jeppe Aakjærs jyske bibelhistorier for første gang, og forfatteren sendte som sædvanlig et dedikeret eksemplar til Politikens redaktør, Henrik Cavling, for også dengang var det vigtigt for forfattere at stå sig godt med Politiken. – Værs’go’ her er en bog, De næppe får nogen glæde af, skrev Aakjær un- derfundigt til Cavling, der jo ganske rigtigt højst forstod det halve og derfor ingenting. Da Roald Als, Politikens tegner, skulle illustrere teksten i 1993, sagde han: Jeg forstår ikke en rygende hattefis! Vi må ha’ en oversættelse fra jysk! Og sådan gik det til, at Poul Einer Hansen forfattede en simultan-oversættelse til en slags halvmoderne sjællandsk. Det er 20 år siden!Jeppe Aakjærs jyske tekst er stadig frisk, hvorimod Poul Einer Hansens måske kunne trænge til en modernisering. F.eks. hedder det, at Abraham kører i Cortina, og at han tænder op under Isak med Berlingske Tidende Søndag, men det er urealistisk i dag, hvor Berlingske bare er en bette tynd avis.

17. februar 1967 blev Kristian Andersen dræbt i sin lejlighed på Perlegade i Sønderborg. Drabet er aldrig blevet opklaret, og det er usandsynligt, at det nogensinde sker, vurderer drabschefen for Syd- og Sønderjyllands Politi. Marie er en tilflygter. I Sønderborg, hos Robert, der er blevet enkemand. Men ingen må vide hvorfra og hvorfor. Hun klarer sig som iværksætter med et rengøringsfirma, og hos en af kunderne hører hun om det uopklarede mord på Antik-Andersen i 1967. Men Sønderborg er ikke nogen stor by, og mordet på Antik-Andersen er langt fra glemt, og folkesnakken er ikke sen til at pege fingre, og Marie må erkende, at hendes viden om grænselandets historie er minimal. Og hvad værre er: uvidenhed kan få katastrofale følger.

Vi er i 1624, i Aalborg. Boghandlerens søn, Daniel, leder efter sin far, der er faldet i unåde, fordi han har solgt ”ulovlige” bøger og er forsvundet.Med afsæt i virkelige hændelser fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker og en by, der rammes hårdt af historiens gang. Omfattende research har skabt et tidsbillede af livet for fire hundrede år siden, hvor folketro, krig, sygdom og sult støder sammen med ekspanderende købmandsimperier – man er netop i færd med at lægge de sidste hænder på Jens Bangs Stenhus, da romanen starter.Daniel møder præstedatteren Christine og trods standsforskelle modnes deres forhold, og de forsøger sammen at finde ud af, hvorfor Christines mor mistede sin forstand. Men samtidig er Daniel blevet ansat hos Jens Bang, og hans aktier stiger gennem bogen, samtidig med at en truende undergang gradvist bliver til dramatisk virkelighed, da Christian 4 involverer landet i religionskrigen mellem protestanter og katolikker, og kejserens tropper ankommer og splitter byen ad.Boghandlerens søn er en dramatisk fortælling om købmænd, borgere og soldater, men også om håndværkere, sørøvere og fattigfolk. Samtidig fortæller Lars Jespersen historien om to unge mennesker, deres kærlighed og deres forsøg på at finde veje i en kaotisk verden.Er det mon Aalborgs, og den moderne verdens DNA, Lars Jespersen har indfanget?

Livet er underlagt fysiske og materielle begrænsninger, sådan er livet, sådan er verden. Begrænset og i skarp modsætning til den dominerende myte om ubegrænset vækst. Vi synes imidlertid låst fat i denne myte, i forbrugermentalitetens jernbur. Tidsalderens ideologi. Men vi har selv bygget buret. Skriver Tim Jackson – og bruger store dele af bogen på et videnskabeligt og lidenskabeligt opgør med denne myte.Jackson var i en årrække formand for den britiske Sustainable Development Commission, og han har siden, for Kommissionen i Bryssel udarbejdet mulige scenarier for en umiddelbar fremtid. En af bogens omdrejningspunkter er Robert Kennedys profetiske tale til studenterne i Kansas i 1968. Gennem analyser af så forskellige skikkelser som Thomas Aquinas, Stuart Mill, Hannah Arendt, Wangari Mathai, der startede en gen-beplantning i Østafrika for at reparere på kolonialismen, og Lynn Marquilis, der punkterede myten om evolutionen som survival of the fittest, argumenteres logikken om vækstens nødvendighed i stykker.Tim Jacksons analyser er helt centrale, fordi opgøret med vækstsamfundet er forudsætningen for at løse miljø- og klimaproblemerne. Dette Opgør er i fuld gang: lave eller negative vækstrater er, når vi ser bort fra casino- og finanskapitlernes digitale transaktioner, for længst blevet ”den ny normalitet”. Det amerikansk-genererede lykkeindeks har siden 1970 peget nedad!Verden efter væksten – livet i post-kapitalismens tid er en invitation til at lære og tage ved lære af historien og et forsøg på at formulere en optimistisk form for i morgen i den øjeåbnende bog.

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år.”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge.Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Oslo og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Dave Robichaux’ kone, Molly er død. I en trafikulykke. Trafikdræbt, mener Robicheaux. Det er tre måneder siden, og alle dæmonerne fra fortiden, alkoholismen, Vietnam-mareridtene og de tilbagevendende syner af krigen mellem sydstaterne og nordstaterne dukker op igen og skærper hans følsomhed og eftertænksomhed.Selvfølgelig optræder hans makker Clete Purcel, også, altid på vej ud over kanten. Det samme er datteren Alafair, flere håndfylde kriminelle og psykopater og politikere. Allesammen præsenteret på en tropisk baggrund i det sydlige Louisinana. ”Gumbo crime,” skrev New York Times.På jagt efter Mollys drabsmand støder Robicheaux og Clete ind i ambitiøs og sympatisk sydstatspolitiker, Jimmy Nightinggale, som det er svært at indvende noget imod, en mand med alle de rigtige meninger, som pæne mennesker nu abonnerer på. I USA og i Danmark. Alligevel bliver han pludselig beskyldt for en voldtægt, , og mærkeligt nok bliver han også kædet sammen med en overvægtig mafialeder, Tony Blæksprutte med mange specialer, bl.a. at få folk til at forsvinde Men da der pludselig dukker en psyko-infantil lejemorder op, der giver børnene is, og likviderer en række personer med forbindelse til ”sagen”, befinder såvel Robicheaux og Clete og Nightingale sig pludselig midt i skiven, Og hvorfor, og hvem har mon interesse i at likvidere en håbefuld, demokratisk sydstatspolitiker og to pensionsmodne efterforskere?

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. Venskaber og viden følges ad. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde. Børneflokken er vokset og bekymringerne med. I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.I 'Pelsjægerinden' møder vi et galleri af personer fra 'Gudruns arv' og 'De tavse vidner': Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft.Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende og for at komme sig over sorgen og tabet efter Martha, som døde i barselssengen og efterlod ham alene med deres otte børn. Året er 1927. Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu, og onklen vil gerne have ham med, for Eilert mangler selskab – og arbejdskraft og Lars er stærk. Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30'erne. Eilert må føre en hård kamp mod myndighederne. Da han ikke kan betale afdragene på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje sin ejendom ud. Den ældre farmer kæmper mod tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt. 'Liv andre har levet' er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over. ”Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romsdalske forfædre og deres længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens emigranter.” - klassekampen

Erik V. Lind var fra Skive og hans livshistorie er et spændende og optimistisk vidnesbyrd om kreativitet og alsidighed. Erik V. Lind er først og fremmest kendt som arkitekten, der tegnede demokratiet i Danmark. I form af 300 mejerier her i landet – og ét i Island. Han var aktiv i årene 1904-1956, hvor den danske andelsbevægelse nåede sit højdepunkt. Udover mejerierne havde han et omfattende byggeri af villaer, sygehuse, banker, fabrikker og landejendomme. Hans virke udstrakte sig til det meste af Jylland. Denne bog fortæller om udviklingen og mangfoldigheden i hans byggerier igennem et halvt århundrede, og den fortæller også hans livshistorie og hans mangesidede virke som som familiemenneske, tømrer, naver og arkitekt i Skive.Fortællingen om Erik V. Lind er samtidig historien om et Danmark, hvor landets købstæder, landsbyer og stationsbyer spillede en afgørende dynamisk rolle. Forbundet af et vidt forgrenet jernbanenet var de vækstcentre, der bidrog til at understrege, at udviklingen ikke kun foregik i de store byer. Vi står på skuldrene af dette Danmark. Bogen er gennemillustreret.