dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger udgivet af Hr. Ferdinand

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Linda Castillo
    103,95 - 104,95 kr.

    The dead will tell er sjette bog i Castillos amishserie med den tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson. Linda Castillo har nu fået fat i de danske læsere – med god grund. Hun er en krimiforfatter på niveau med Karin Slaughter. Når folk kommer i gang, er de vilde med hende, og det at hendes krimier giver et tankevækkende indblik i det lukkede amishsamfund, bidrager med et ekstra twist. Alle i Painters Mill ved, at det spøger ved den forladte Hochstetler-gård. Spøgelseshistorierne kender alle, men ingen ved, hvad der egentlig skete den forfærdelige nat for 35 år siden, hvor en amish-far og hans fire børn omkom – og hans unge kone forsvandt sporløst. Da politichef Kate Burkholder bliver tilkaldt til et dødsfald, der umiddelbart ser ud som et selvmord – en mand findes hængt fra loftet i sin lade – peger beviserne hurtigt på, at der snarere er tale om et mord. Kate begynder at følge et svagt spor, som trækker hende i retning af den tragiske hændelse for 35 år siden. På privatfronten er Kate flyttet sammen med politiefterforsker John Tomasetti, og for første gang i lang tid er hun lykkelig. Deres nufundne lykke slås i stykker, da en af de mænd, der var ansvarlig for mordet på Tomasettis familie fire år tidligere, frifindes. Da endnu en mand findes død, opdager Kate en forbindelse, som sender efterforskningen i en retning ingen havde kunnet forudse, og som afslører en skræmmende sandhed, der strækker sig langt tilbage i tiden, og som rammer dybt ind i kernen af Painters Mill. “Det er effektivt, foruroligende og troværdigt. Kort sagt leverer Castillo glimrende underholdning.” – Politiken

  • af Stephen King
    104,95 kr.

    “Joyland er en langt blidere, dybere og mere tankefuld bog, end den giver sig ud for at være.”– The GuardianJoyland er klassisk King. Der er gys og spænding, og samtidig er det en vidunderlig velfortalt roman om at blive voksen.Devin Jones ser tilbage på den periode, hvor han som 21-årig arbejdede i forlystelsesparken Joyland. Han havde været en usikker og ensom ung mand med et knust hjerte, som havde fået job i et middelmådigt tivoli med en hjemsøgt forlystelse. Et uopklaret mord var nemlig engang blevet begået i selvsamme tivoli. I Kings hånd er det en nervepirrende cocktail.Ordene på facaden af Spøgelseshuset i Joyland kunne også stå på forsiden af denne bog: “Kom indenfor hvis du tør”. Man træder indenfor med bævende knæ, og man træder ud med nedbidte negle. Men også varm om hjertet og rørt. Kings univers er på én gang uforudsigeligt og genkendeligt – og gennemsyret af spænding.“Det følelsesmæssige bånd markerer forskellen mellem bøger, som først og fremmest underholder, og bøger som gør en fundamental forskel. Med bedragerisk lethed og forbavsende regelmæssighed har King nu gennem 40 år skrevet bøger, som gør en forskel. Med Joyland har han gjort det endnu en gang.”– The Washington Post

  • af Linda Castillo
    103,95 kr.

    Amish-pigen og politikommissæren, Kate Burkholder, voksede op i Painter’s Mill sammen med den nu livstidsdømte morder, Joseph King. King blev udstødt af Amish-samfundet, men Kate føler sig ikke overbevist om hans skyld. Sa da King beder Kate om hjælp til at bevise sin uskyld, bliver hendes tvivl forstærket, og hun spekulerer over, om han virkelig kunne gøre det, og om han virkelig er koldhjertet nok til at tage sine egne børn som gidsler. Kate Burkholder er endnu en gang i hovedrollen, når vi genbesøger det amerikansk amishområde, og læseren kan se frem til en medrivende oplevelser, som belyser spændingerne mellem den afskårede og religiøse amishkultur og den anglo-amerikanske midtvestkultur.

  • af Louise Penny & Hillary Clinton
    103,95 - 168,95 kr.

    Fra bestsellerforfatterne Hillary Clinton og Louise Penny kommer en roman med uovertruffen spænding og uovertruffen insider-ekspertise. Den canadiske krimiforfatter Louise Penny spurgte Hillary Clinton: Hvordan vil du beskrive dit værste mareridt i din tid som udenrigsminister? Svaret var en terrorstat. Et land ude af kontrol, som befinder sig i en tilstand af kaos, frygt og håbløshed. Det blev startskuddet på et samarbejde mellem en af verdens bedste krimiforfattere og en af USA’s mest markante ledere. I Tilstand af terror møder vi en idealistisk, men grøn, udenrigsminister, som har tilsluttet sig sin rivals administration; en præsident, der er indsat efter fire år med et amerikansk lederskab, hvor USA har været usynlig på den internationale scene. En række terrorangreb ryster den globale orden, og udenrigsministeren må samle et hold i forsøget på at afsløre en dødbringende konspiration. En sammensværgelse, der er omhyggeligt designet til at udnytte, at den amerikanske regering har mistet føling og er uden magt dér, hvor magten betyder mest.Tilstand af terror er en hæsblæsende thriller om internationale intriger, i en verden af diplomati og forræderi, og giver et sjældent indblik i det globale drama, der udspiller sig bag kulisserne og som kun en politisk insider vil kunne kende til.

  • af Jesmyn Ward
    198,95 kr.

    Jojo og hans lillesøster Kayla bor hos deres bedsteforældre Mam og Pop ved kysten i Mississippi. De ser til tider deres mor Leonie, som kæmper med sit stofmisbrug. Leonie trøstes og hjemsøges på én gang af forestillinger om sin døde bror, som kun kommer til hende, når hun er påvirket, og hun forsvinder gang på gang ind i rusen, væk fra sine børn. Mam er syg af kræft, og Pop forsøger stille at styre husholdningen og vise Jojo, hvordan man er en mand. Da børnenes hvide far bliver løsladt fra fængslet, pakker Leonie sine børn og en ven sammen og sætter af sted i bil på tværs af staten på en både farefuld og løfterig færd.Syng, levende og døde, syng tager livtag med de uskønne sandheder, der hjemsøger den amerikanske drøm i det 21 århundrede. Ward iscenesætter en klassisk roadmovie i Sydstaterne med sit udsøgte sprog, der bringer mindelser om Toni Morrisson og William Faulkner. Et intimt portræt af en familie og en episk fortælling om håb og modgang, på én gang klassisk og indtrængende aktuel."En af vores mest begavede forfattere i dag." – ENTERTAINMENT WEEKLY"Overvældende." – BOSTON GLOBE"Sitrende." – LA REVIEW OF BOOKS"En imponerende kraftanstrængelse." – OPRAH MAGAZINE"Årets roman 2017." – TIME MAGAZINE"En af årets ti bedste bøger." – NEW YORK TIMES"En af årets ti bedste bøger." – PUBLISHERS WEEKLY"En af vores mest begavede forfattere i dag." – ENTERTAINMENT WEEKLY"Overvældende." – BOSTON GLOBE"Sitrende." – LA REVIEW OF BOOKS"En imponerende kraftanstrængelse." – OPRAH MAGAZINE"Årets roman 2017." – TIME MAGAZINE"En af årets ti bedste bøger." – NEW YORK TIMES"En af årets ti bedste bøger." – PUBLISHERS WEEKLY

  • af Stephen King & Owen King
    223,95 kr.

    Rosernes torne af Stephen King og Owen King er provokerende, tankevækkende og fascinerende bog fra far/søn parret Stephen King og Owen King.I en så nær fremtid, at det nærmest kunne være nu, rammes alle kvinder af en mystisk virus, når de falder i søvn. De bliver indhyllet i en tynd kokon, og mens de sover forlader kvindernes bevidsthed vores verden. Hvis man forstyrrer den skrøbelige kokon, de befinder sig i, vækker man kvinderne, der vender tilbage i en vild og overraskende voldelig trance. Over hele kloden er mændene overladt til dem selv og til deres stigende primale drifter. Men en enkelt kvinde ved navn Evie viser sig at være immun over for den mystiske sovesyge – en velsignelse eller forbandelse? Er hun en anomali, der bør studeres nærmere? Eller er hun måske en dæmon, der i virkeligheden bør jages?   Rosernes torne udspiller sig i en by i de appalachiske bjerge, hvis hovedfunktion er dets kvindefængsel. Stephen King og Owen Kings Rosernes torne er en gribende og absorberende fortælling, der er yderst tankevækkende.Uanset om du elsker Stephen King eller skal til at læse hans værker for første gang, er denne kollaboration med sønnen et must read. Gå ikke glip af denne bog af far/søn parret Stephen King og Owen King. Rosernes torne af Stephen King og Owen King er en bog i særklasse. 

  • af Linda Castillo
    109,94 - 198,95 kr.

    Fortabt er trettende bind i Linda Castillos internationale bestsellerserie om politichef Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.Da en ung kvinde findes brutalt myrdet på et motel i Painters Mill, genkender politichef Kate Burkholder hende chokeret som Rachael Schwartz, der flygtede fra byen tretten år tidligere. Hvorfor er hun tilbage? Og hvorfor skulle hun dø?Rachael var den eneste, Kate kendte, som var dårligere til at være amish end Kate selv. Rachael var en ballademager, og dengang som nu kæmpede hendes familie med den skam, datterens tvivlsomme ry bragte over slægten i det strenge amishmiljø.Men nogen vil gøre alt for, at sandheden om Rachaels fortid holdes skjult, og da den endelig ser dagens lys, hjemsøger drabsmanden igen Painters Mill og Kate Burkholder.

  • - En roman om det mørke tårn
    af Stephen King
    104,95 kr.

    Sidste roman i Dark Tower-serien, eller Det mørkeTårn. Nogle kalder den nr. 7 andre kalder dennr. 4,5, men sikkert er det, at den er længeventet på dansk af alle Kings dark tower fans.Vinden gennem nøglehullet er skrevet som densidste i serien, men handlingsmæssigt placererden sig mellem nr. 4 og 5.King indledte faktisk Dark Tower serien helttilbage i 1974, men først i løbet af 80’erne slogserien for alvor igennem, og fik kultstatus.De seneste bind i serien blev udgivet i 2003og 2004, men efterfølgende besluttede Kingsig for at skrive Vinden gennem nøglehullettil stor begejstring for de mange fans. Faktiskkan romanen også læses uden at have læst deøvrige i serien, og kan på den måde udgøre enport ind til Kings forfatterskab.Dark Tower-serien er fantasy, når det erbedst. Læseren tages på en fascinerende og gribende rejse og følger fire forskelligehovedpersoner. Den verden King formår at skabe har beriget utallige læsere gennemårenes løb. Han mestrer fortællekunsten som kun de færreste.

  • af Gianrico Carofiglio
    222,95 kr.

    Den kolde sommer foregår i 1992, hvor sommeren i Syditalien var ualmindelig kold. Men det er ikke grunden til, at den fortsat huskes. Den 23. maj skete en eksplosion på motorvejen mellem Palermos lufthavn og centrum. Dommeren Falcone, hans kone og tre politimænd blev dræbt. To måneder senere dræbte en bombe i centrum af Palermo dommeren Borsellino og fem politimænd. Begge dommere var dybt involveret i bekæmpelsen af mafiaen.Samme sommer udbrød der åben krig mellem forskellige lokale mafiabander i Bari, og lig blev efterladt i gaderne. Politiet var på bar bund, indtil et par uventede begivenheder finder sted. Sønnen til en lokal mafiaboss kidnappes og findes død i en brønd, efter at der er betalt løsesum. Nogle dage senere beslutter et bandemedlem at samarbejde med retssystemet, og han afslører strukturer, ritualer og hemmelige spilleregler som gennemsyrer mafiaens myteomspundne hieraki. Han er selv en koldblodig morder, men påstår at han ikke har noget med kidnapningen af drengen at gøre. Hans vidneudsagn er hovedårsagen til anholdelsen af adskillige mafiamedlemmer, hvilket i sidste end fører til den apuliske mafias fald. Politiet mangler dog stadig at finde ud af, hvem der dræbte drengen. Sagens afslutning er både overraskende og chokerende, og løsningen er skjult i en gråzone mellem godt og ondt, et område som lovens vogtere tvinges til at afsøge.Den kolde sommer er Carofiglios hidtil stærkeste roman, og den tager et markant afsæt i begivenheder, der har fundet sted i virkelighedens verden. Dens personer er uforglemmelige – både de kriminelle og hovedpersonen, politikommisær Pietro Fenoglio. Carofiglios fortid som statsanklager med speciale i organiseret kriminalitet fornægter sig ikke og det samme gælder hans mesterlige fortælleevne, og resultatet er en afslørende, charmerende og indsigtsfuld spændingsroman.…………………………………….GIANRICO CAROFIGLIO er født i 1961 i Bari i det sydlige Italien. Han har i mange år arbejdet som statsanklager med speciale i organiseret kriminalitet. Han blev udnævnt som rådgiver for antimafiakomiteen i det italienske parlament i 2007. Carofiglio er blandt Italiens mest respekterede forfattere og har vundet adskillige litterære priser. Hans bøger er oversat til 27 sprog og solgt i fem millioner eksemplarer verden over. Han er forfatteren bag spændingsromanserien med forsvarsadvokat og bokser Guido Guerrieri som hovedperson.

  • af Stephen King
    178,95 kr.

    Fire fortællinger fra gysets mester Stephen King.“Jeg tror, at der lever en anden mand inden i alle mænd, en fremmed, en hensynsløs mand… ”Således skriver en af hovedpersonerne i Stephen Kings nye bog Helt mørkt, intet lys. Et udsagn, som udmærket kan danne ramme om alle fire fortællinger.I den første fortælling, ’1922’, vækkes denne fremmede til live i Wilfred Leland James, da hans kone insisterer på, at de skal flytte.I ’Den store chauffør’ møder hovedpersonen denne fremmede på en landevej efter at have skudt genvej hjem efter et bogklubs-arrangement.I ’En rimelig forlængelse’ sker mødet med denne fremmede efter at hovedpersonen har indgået en pagt med djævlen. Og i den sidste fortælling, ’Et godt ægteskab’, opdager den intetanende kone den fremmede i sin ægtemand gennem tyve år, da hun en dag tilfældigvis støder foden ind i en kasse ude i garagen. I Helt mørkt, intet lys er Stephen King optaget af spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet kan komme til at kende et andet menneske fuldt og helt, og han er optaget af det gode og det onde i mennesket. Eller som han på underfundig vis siger: ”Jeg tror, at de fleste mennesker er fundamentalt gode. Jeg ved, at det gælder mig selv. Det er dig, jeg ikke er helt sikker på.”

  • af Stephen King
    88,95 kr.

    Huset føles som det perfekte sted for dr. Louis Creed. Vidtstrakt, gammelt og hyggeligt. Et sted, hvor familien kan falde til ro, hvor børnene kan lege og gå på opdagelse. Maines bakker og marker er flere verdner væk fra Chicagos smogfyldte, farlige gader. Bag huset løber en sirligt holdt sti, som generation efter generation af lokale børn har betrådt på vej ind i skoven for at begrave døde kæledyr. Alvorsfulde børneansigter, højtelskede husdyr. Et trist sted, ja, men det kan umuligt være farligt, være noget, der trænger ind i drømmene og tvinger dig vågen, badet i angstens sved – kan det?

  • af Edmund De Waal
    103,95 - 138,95 kr.

    Smuk og betagende beretning om en jødisk families turbulente liv.I Haren med de ravgule øjne bruges 264 bittesmå, udskårne, japanske figurer – såkaldte netsuke – til at fortælle en usædvanlig og skæbnesvanger historie om den jødiske Ephrussi-familie, som levede et turbulent liv i Paris og Wien fra slutningen af 1800-tallet og frem gennem Anden Verdenskrig. Ephrussi-familien stammer fra Odessa, den jødiske by ved Sortehavet. Det var en af Europas rigeste og mest magtfulde familier. De ejede banker, rederier, store ejendomme og kontrollerede distribution og salg af korn i hele Europa.  Bogen begynder i Japan, hvor De Waal arver en usædvanlig smuk samling af netsuke af sin onkel. Samlingen har fulgt familien i mere end et århundrede. De Wall beslutter sig for at tage af sted på en mission med det formål efterforske og afdække historien bag de små netsuke-figurer og dermed også historien bag sin egen slægt. Romanen er den mest overraskende succeshistorie i den engelske bogbranche sidste år, og den vandt da også den prestigefulde COSTA AWARD 2011, og samtidig har den ligget på den engelske bestsellerliste i mere end seks måneder.  Haren med de ravgule øjne er Edmund de Waals debutroman. Han er en af verdens mest kendte keramikere.

  • af Hiromi Kawakami
    103,95 kr.

    Der er gået tolv år, siden Keis mand pludselig forsvandt og efterlod hende alene med deres firårige datter. Nu bor Kei sammen med sin mor og teenagedatteren i en lejlighed i Tokyo. Men hun kan ikke slippe tankerne om, hvorfor Rei forsvandt, og hvad der blev af ham. I den dagbog han har efterladt, falder hun over ordet Manazuru, navnet på en lille by ved havet uden for Tokyo, og i en slags søgen efter svar begynder hun at tage derud. Her, alene med sig selv og havet, bliver hun oversvømmet af fortiden, og virkelighed og fantasi glider sammen på foruroligende vis. Kvinden ved havet er en ganske usædvanlig roman om kærlighed og erindring, en lavmælt, drømmende og poetisk historie om en kvindes forsøg på at komme til rette med sit liv. Hiromi Kawakami er en af Japans store samtidsforfattere. Med Senseis mappe (dansk udgave 2013) vandt hun den prestigefulde japanske litteraturpris, Tanizaki-prisen, og romanen blev oversat til mange sprog. Kvinden ved havet udkom under titlen Manazuru i Japan i 2006.

  • af Jessie Burton
    103,95 kr.

    “Fabelagtig gribende læsning” – Observer En efterårsdag i 1686 banker den 18-årige Nella Oortman på døren til et storslået hus i Amsterdam. Hun er taget fra landet ind til byen for at begynde et nyt liv som hustru til den prominente købmand Johannes Brandt. Men hverken modtagelsen eller hendes nye dagligdag er, som hun havde drømt om. Johannes er sjældent hjemme, og Nella må forsøge at finde sin plads blandt husets øvrige beboere: Johannes’ ugifte søster Marin, tjenestepigen Cornelia og den sorte tjener Otto. Det er ikke nogen nem opgave, eftersom hjemmet er gennemsyret af hemmeligheder og fortielser. En dag overraskes Nella dog af en forsinket, men overdådig bryllupsgave fra sin mand: et gigantisk dukkehus udformet som en tro kopi af hendes nye hjem. Et opsigtsvækkende statussymbol, som samtidig kunne fungere som sysselsætning. Gaven både skræmmer og mystificerer Nella, men adspredelsen er kærkommen, og hun finder snart frem til en dukkemager i byen. Dukkemageren er dygtig, men også usædvanlig sky og hemmelighedsfuld, og da miniaturekreationerne til dukkehuset begynder at spejle virkelighedens verden, bliver Nella for alvor bange. Dukkemageren er en storslået fortælling om kærlighed, besættelse, bedrag, fordækthed, fortielse og sandhed. Det er en smuk, berusende og spændingsmættet roman. “Dukkemageren er en overbevisende, atmosfærefyldt litterær thriller.” – Sunday Times “Overdådig.” – Publishers Weekly “Fabelagtig gribende læsning som vil appellere til fans af Pige med perleørering og Stillidsen, men Burton er en helt igennem ny stemme med hendes gennemførte tag på sex, race og klasse.” – Observer “Besættende – til sidste sætning.” – Vogue

  • af Stephen King
    88,95 kr.

    Paul Sheldon er bestsellerforfatter, og Annie Wilkes er langt mere end blot en lidenskabelig læser: Hun er Pauls sygeplejerske og tager sig af hans hårdt medtagne krop efter en bilulykke, og hun er rasende over, at Paul har slået hendes yndlingsromanfigur ihjel i sin seneste bog. Paul forstår snart, at hun er villig til at gå rigtig langt for at vække Misery til live igen: Men hvor langt? Annie har masser af metoder til at anspore Paul til at skrive. En nål. En økse. Og hvis det ikke er nok, må hun gribe til skrappere midler ...

  • af Bonnie Garmus
    125,95 - 208,95 kr.

  • af Stephen King
    98,95 - 104,95 kr.

  • af Linda Castillo
    103,95 - 104,95 kr.

    Isnende krimi kombineret med indblik i den hemmelighedsfulde Amish-kultur i USA's midtvesten. Efter en tornados rasen gennem den lille flække, Painter’s Mill, i Ohio, USA, dukker der menneske-knogler frem i resterne af en gammel lade. Kate Burkholder – den tidligere Amish-pige, nu politichef – bliver tildelt den tvivlsomme opgave det er, at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det Amish-samfund, hun en gang tilhørte. Da Kate selv trues på livet og angribes dér, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for at lægge låg på fortidens synder. Personlige kriser, familiehemmeligheder, usandsynlige mordere – og mordvåben – vender op og ned på det ellers fredfyldte samfund og danner grobund for denne isnende fortælling. – Publisher’s Weekly Seriens fans såvel som førstegangslæsere vil blive begejstrede over denne overbevisende og atmosfæriske krimi sat i hjertet af Amish-land. – Library Journal Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Efter stormen er syvende selvstændige bog i serien med Kate Burkholder. De fem første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet og Sidste åndedrag, findes alle som paperbacks i stort format.

  • af Stephen King
    138,95 kr.

    Doktor Søvn er den længe ventede opfølger til Kings berømteste bog til dato – Ondskabens hotel.★ ★ ★ ★ ★"Stephen King har en forrygende evne til at gøre sine personer håndgribelige, så man som læser går brændende op i deres skæbne."– EkstrabladetDet er ingen hemmelighed at Doktor Søvn har taget verden med storm, og King beviser at han nu 37 (!) år senere stadig er mesterfortælleren over alle. Hvis nogen skulle have været i tvivl.Kun tre overlevede Ondskabens hotel, heriblandt hovedperson Jack Torrances søn, Danny – dengang fem år og nu en voksen mand. Og det er ham vi nu følger. Danny kæmper med tre ting han arvede efter sin far; alkoholisme, et voldsomt temperament og resterne af spøgelset fra Ondskabens hotel. Indledningsvis er spøgelser det mindste af hans problemer…Kings univers er aldeles uforudsigeligt, hvilket netop gør det så skræmmende. King forstår at integrere de overnaturlige elementer og gøre dem tilpas genkendelige, og under gyset er Doktor Søvn en fortælling om familier og om afhængighed. Sidst men ikke mindst er King historiefortælleren over alle; han formår bedre end nogen at fange læseren og først give slip når sidste side er vendt.“Historiefortælling er alt – og hold op hvor han ved, hvordan læseren skal føres.” – The Guardian“Doktor Søvn er en varm og underholdende roman af en mand, som ikke længere er fange af sine dæmoner, men som ved hvor han skal finde dem, når han har brug for dem.” – Daily Telegraph

  • af Louise Penny
    103,95 - 148,95 kr.

    Det er påske i Three Pines, og indbyggerne går i kirke, mødes til påskehygge og går på æggejagt. Men en lille gruppe venner beslutter sig for at bruge fridagene på at holde en okkult seance for at fordrive ånderne fra Old Hadley House, som de er overbevist om er besat. Men mens det står på dør en af deltagerne – tilsyneladende af skræk. Eller er det mord? Inspektør Gamache undersøger sagen, og det viser sig hurtigt at noget andet og langt mere ondskabsfuldt har påvirket den lille venneflok.

  • af Louise Penny
    103,95 - 133,95 kr.

    Indbyggerne i Three Pines vågner langsomt morgenen efter Thanksgiving – alle på nær én …Panikken og forvirringen spreder sig i den ellers trygge by, da et højt elsket medlem af lokalsamfundet findes død i ahornskovene. Men det må da være en vådeskudsulykke – for hvem kan have ønsket Jane Neal død?Med en lang karriere i det canadiske politi ved politiinspektør Armand Gamache bedre end nogen at hemmeligheder kan lure bag de hvide stakitter i byen, hvis bare man kigger grundigt nok efter.

  • af Toni Morrison
    138,95 kr.

    Sethe undslipper sit liv som slave på Sweet Home, men atten år senere hjemsøges hun stadig af minderne fra det smukke, forfærdelige sted. Minderne om Elskede, det eneste ord hun nåede at kalde sit døde barn, som hun måtte forlade i jorden på Sweet Home.

  • af Stephen King
    198,95 kr.

    Charlie Reader ligner en helt almindelig high-school-dreng, han er fremragende til baseball og klarer sig glimrende bogligt. Men han bærer rundt på en tung bagage. Hans mor blev dræbt i en trafikulykke, da han var ti, og sorgen drev hans far til at drikke. Charlie har tidligt lært at passe på sig selv – og på sin far. Da han er sytten, møder han en hund ved navn Radar og dens aldrende herre, eneboerenHoward Bowditch, der bor i et stort hus på toppen af en høj bakke. I baghaven står der et aflåst skur, og nogle gange kommer der mærkelige lyde derindefra. Charlie begynder at hjælpe mr. Bowditch med gøremål, og han taber sit hjerte til Radar. Da Bowditch dør, efterlader hanCharlie et kassettebånd med en utrolig historie til gengæld: Hele sit liv har Bowditch vidst, at skuret gemmer på en portal til en anden verden.I Et eventyr når Kings fortællekunst nye højder. Det er en storslået og rædselsvækkende historie om det godes kamp mod en overvældende ondskab, hvor en heltemodig dreng og hans hund skal stå i spidsen for striden.

  • af Dan Brown
    103,95 kr.

    Alle tiders hurtigst sælgende roman foreliger nu i en illustreret udgave. En fantastisk flot bog i stort format, fuld af smukke farveillustrationer af kunstværker, arkitektur osv. som er omtalt i romanen. Årets flotteste gavebog.

  • af Louise Penny
    103,95 - 148,95 kr.

    Da den raffinerede familien Finney ankommer til hotel Manoir Bellechasse, bringes alle medlemmer af hotelpersonalet i arbejde. Irene Finney og hendes fire voksne børn er nemlig ankommet for at afholde en mindeceremoni for deres afdøde mand og far. Og da et lig findes på Manoir Bellechasse, må familien sørge over endnu et tabt medlem. Som gæst på hotellet hvirvles inspektør Gamache ind i opklaringen. Hotellet er fyldt med mulige mistænkte, for Manoir Bellechasse ligger langt fra alting og er det perfekte sted at skjule sig fra fortiden – lige indtil den indhenter en …

  • af Emelie Schepp
    168,95 kr.

    I udkanten af fordragelige Norrköping findes en mand brutalt myrdet i sit eget hjem. Ved liget finder man en bamse. Tøjdyret peger kriminalkommissær Henrik Levin og kriminalinspektør Mia Bolander i retning mod Filippa Falk, en tidligere politibetjent, der lever under identitetsbeskyttelse. Hun hjemsøges af en frygtelig tragedie og er den eneste, der kan kobles til gerningsmanden. Men har hun virkelig tænkt sig at hjælpe politiet med at opklare sagen? Anklageren Jana Berzelius forsøger også at opspore morderen, men hendes mørke fortid haler ind på hende, og hun vil tage alle midler i brug for at beskytte den mand, hun elsker. Han har opdaget, at hun har en hemmelighed, og er fast besluttet på at føre sandheden frem i lyset. Koste hvad det vil. Bjørnen sover er syvende bind i serien om Jana Berzelius. Her står Jana over for en nervepirrende mordsag, som tager uventede drejninger. Samtidig får hun stadig sværere ved at skjule, hvor hun kommer fra, og hvem hun egentlig er.

  • af Katrine Wessel
    103,95 kr.

    Hvis du vil have mig er andet bind i Familien Winther-serien.En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.Der er foreløbig 8 bind om Winther-dynastiet, så der er mere hvor det kommer fra når læseren bliver hooked på Katrine Wessels stort anlagte serie – med kærlighed, dramatik og skjulte hemmeligheder.Karen Moen har store drømme om at blive lærerinde, men da faren dør, må hun ud i arbejde. Hun bliver tjenestepige hos byens rigeste familie, familien Winther, mens drømmen om et andet og bedre liv lever videre. Hun bliver bekendt med den oprørske Alfred, og bliver tvunget til at træffe en altafgørende beslutning. Den yngste søn hos familien Winther, Fredrik, går også radikale forandringer i møde. Han møder den fattige servitrice, Emma, og står over for et svært valg: kærligheden eller familien?

  • af Stephen King
    198,95 kr.

    Suverænt underholdende, intelligent plot og stærke karakterer: Med sin seneste spændingsroman om en modvillig lejemorder med forkærlighed for litteratur demonstrerer Stephen King til fulde, at han er langt mere end blot gysets mester.Billy Summers er lejemorder med hjertet på rette sted. Han likviderer kun onde mennesker, ellers kan han ikke sove om natten. Grundlæggende opfatter han sig selv som en skraldemand med et skydevåben, og han er den bedste i branchen. Nu planlægger han at lægge sit tidligere liv bag sig, når han har fuldført sin sidste mission.Med en dækhistorie som forfatter installerer Billy sig i en lille flække mens han venter på, at det sidste bytte indfinder sig. Billy er en af verdens bedste snigskytter, han er dekoreret krigsveteran fra Irak og en ren Houdini, som forsvinder sporløst, når jobbet er eksekveret. Så hvad kan gå galt?Billy Summers er en roman om kærlighed, hævn og skæbne, og en tvivlsom helts sidste forsøg på at frelse sin sjæl – og så rummer bogen én af de mest uimodståelige og overraskende makkerpar i Kings oeuvre, der drager ud for at hævne en ualmindelig gemen mands forbrydelser.

  • af Isabel Allende
    223,95 kr.

    Fra en af verdens største forfattere kommer fortællingen om Violeta del Valle, en kvinde hvis liv bærer vidne til de største begivenheder i det tyvende århundrede.Violeta kommer til verden på en blæsende dag i 1920 som den første datter i en familie med fem højlydte sønner. Fra begyndelsen tegnes hendes liv af store begivenheder, da den spanske syge rammer hendes hjemlands kyster i Sydamerika, mens familien stadig mærker efterdønningerne af første verdenskrig. Men selvom familien slipper igennem denne krise uden mén, venter der store forandringer, da Den Store Depression rammer og berøver Violetas slægt alt, hvad de ejer. De tvinges til at flytte langt ud på landet til en smuk, men øde egn. Her vokser hun op, og en dag kommer hendes første bejler til familiens hjem. Violeta fortæller sin historie gennem et brev til en, som hun elsker højere end nogen anden. Heri beskriver hun både knuste hjerter og passionerede kærlighedsaffærer, fattigdom og velstand, forfærdelige tab og stor lykke. Kampen for kvinders rettigheder, tyranners storhed og fald, livstruende sygdom, kærlighed og krig – alt sammen er det en del af fortællingen, der udgør Violetas liv. Med Violeta er Isabel Allende tilbage i episk, storslået form.

  • af Linda Castillo
    123,95 kr.

    Da Adam Lengacher er på kanetur med sine børn i en kraftig snestorm, kommer de forbi en bil, der er kørt fast i en snedrive. Chaufføren er en bevidstløs kvinde, frosset halvt ihjel. Lengacher ringer efter politichef Kate Burkholder, der til sin store forbavselse opdager, at kvinden er Gina Colorosa – hendes bedste veninde, da hun gik på politiskolen. Men genforeningen tager en ildevarslende drejning, da det viser sig, at Gina er eftersøgt for drabet på en undercoveragent. Gina fastholder, at hun er uskyldig. At det er falske anklager fra korrupte politibetjente, der vil lukke munden på hende, fordi hun var ved at melde dem for lovovertrædelser.Mens Kate nærmer sig sandheden, ligger en morder på lur, og hun må konfrontere en virkelighed, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Ikke kun om venskab, men om hele den institution, hun har viet sit liv til. Ude i kulden er tolvte bind i Linda Castillos serie om politichefen Kate Burkholder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.