Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Thøger Larsens oversættelser af Nordens Gudesagn og Snorris Eddasagn samt hans Forklaringer og Noter til Edda-myterne for første gang udgivet samlet i ét bind.
Det guddommelige er Guds sag, det menneskelige „menneskets” sag; min sag er hverken det guddommelige eller det menneskelige; den er hverken det sande eller det gode, det rette eller det frie osv.; — den er blot min sag, og den er ikke almindelig, den er — den eneste, som jeg er den eneste. For mig har intet større betydning end jeg selv.
"Dengang Romantiken tog sig for, til Gavns at drage alle gamle Folkeminder frem, blev de magiske Overleveringer, Heksekunsterne og Trylleformlerne, ikke just upaaagtede. Men det var ofte særlig brydsomt at trække sligt ud af Krogene, fra Almuens sky Læber, fra Sortebøger bag Dragkistens Lukke. Indtil vore Dage er imidlertid Indsamlingen af dette Stof blevet fortsat, mangensteds i tolvte Time, og stadig udfyldt med hvad der i Bibliotekerne lod sig opstøve af ældre folkelig og lærd Magi." — F. Ohrt. Et udvalg af gamle danske trylleformler.
Herman Bangs roman er inspireret af en hændelse i 1883, da han passerede Skørping Station i Nordjylland. Han lagde mærke til en ung kvinde ved vinduet i stationen med et blegt ansigt støttet i hænderne stirrende efter hans afgående tog. Bang begyndte at skrive romanen i 1885 i Wien efter erindringen på Skørping Station. Ved Vejen blev i 2006 optaget i kulturkanonen med kommentarer som Bangs "nænsomme og indfølende skildring af et sagtmodigt sind" og "Bangs kunst at gøre den lille egoisme og den skjulte ensomheds uheroiske smerte genkendelige også for nutidens læsere."
På Herlufsholm begyndte mit Liv som Yngling, jeg blev, uden at jeg selv mærkede det, voksen, og alt, hvad jeg har oplevet i de mere end fyrretyve År, der ligger mellem den Tid og nu, er kun en Gentagelse af de tre Års Begivenheder, jeg er den samme, jeg var den Gang, i intet forskellig fra de Dage, mine Tanker, mine Glæder, mine Sorger, mine Fejl er de samme. Ved at genkalde de tre År i min Erindring genoplever jeg alt, forstår og forklarer alt, hvad jeg siden har oplevet. Og her har jeg det altsammen i en fast, sikker Ramme, den samme, der indrammer min kære gamle Skole. Det er ingen Tilfældighed, at jeg i Tankerne bestandig vender tilbage til hine År, der spejler mit Liv, giver mine Forudsætninger og forklarer mig alt, hvad der siden er hændet mig.
Kongens fald er et indædt opgør med den danske folkesjæl og en af de mest dystre romaner i dansk litteratur, hvis forstemmende nihilistiske budskab pakkes ind i spraglet fortælleglæde. - Cand. mag. Jakob Bækgaard
"Her er den profetiske og visionære tone dominerende, og i stedet for at fordømme den verden der findes, besynger Zarathustra den verden, der skal komme. Han indfører en vision om det hinsidige, og denne vision virker tilbage som en nedvurdering af det jordiske liv ... Nietzsches ganske brede popularitet skyldes formodentlig ikke mindst, at han er så ganske enestående citérbar, og i den henseende er der intet der overgår »Zarathustra«.Undertiden virker det som om, hver anden sætning er skrevet med henblik på at blive citeret. Specielt vil yndere af politisk helt igennem ukorrekte udtalelser her finde et sandt skatkammer. Alene af den grund skal »Zarathustras« popularitet og aktualitet nok vise sig at være holdbar langt ind i næste årtusinde." Asger Brandt, Kristeligt Dagblad
I København stiger den ukendte og skønneste pige ud af sin karet. Hvem hun er, er ikke vigtigt. Tværtimod. For vores dagbogsskriver, Johannes, har ingen hast; ”Ingen Utålmodighed, ingen Griskhed, alt vil nydes i langsomme drag; hun er udset, hun skal vel blive indhentet”. Her begynder Johannes sin erotiske dresseren af denne ubekendte, som han aldrig tvivler på vil indfanges af hans fantastiske evner ud i forførelsens kunst. Gennem Johannes´ nøje dagbogsoptegnelser og breve følger vi hans kyniske fremfærd mod den ubekendte, der viser sig at hedde Cordelia. Undervejs må bl.a. ”vennen” Edvard og Cordelias faster koldblodigt se sig udnyttet af Johannes’ selviskhed. Men ikke mindst Cordelia bliver drevet rundt i manegen af Johannes´ skamløse adfærd, hvor han med overblik og præcision, komplekse manøvrer og intriger, søger at gøre forførelsen mere og mere spændende for sig selv. 'Forførerens Dagbog' skildrer ikke en traditionel Don Juan-figur, der blot elsker nydelsen for nydelsens skyld. Den fremstiller derimod en næsten satanisk nyder af eget intellekt, der beregnende og betingelsesløst søger den største udfordring i forførelsen. For Johannes er forførelsens tese “Det er ingen Kunst a
Edward Prendick er passager på et skib, der går ned. Han reddes nærmest mirakuløst fra døden af en mand ved navn Montgomery, og befinder sig kort efter på en mystisk ø befolket af mærkelige væsener.Montgomery er hjælper for doktor Moreau, og det går snart op for Prendick, at Moreau bedriver de forfærdeligste eksperimenter på øen. I videnskabens navn udfører han omfattende operationer på levende dyr (vivisektion) for at forsøge at gøre dem til mennesker – ikke alene af udseende, men også af opførsel.Prendick tror i starten, at Moreau har brugt mennesker til sine forsøg, men da sandheden går op for ham, finder han den næsten endnu mere frygtelig. - Jette S. F. Holst, Litteratursiden
"Det er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes danske litteratur. Den burde have skaffet ham verdensberømmelsen; men jordisk succes blev lige så lidt tildelt ham, som den blev tildelt hans helt, skolelæreren Clemens Bek." - Tom Kristensen
To gamle babyloniske tekster.Enuma Elish er den babylonske skabelsesmyte. Det er en beretning om hvordan Marduk, en af de yngre guder, satte verdensordenen. Handlingen er, at Marduk bliver ophøjet til den øverste gud, fordi han besejrer ur-monstret Tiamat. Derefter sætter han verden på plads. I menneskenes verden blev Babylon, altså Marduks by, til verdens hovedstad. Gudernes verden og menneskenes verden hænger sammen.Gilgamesh-eposet handler om en sumerisk konge, Gilgamesh af Uruk, der herskede omkring 2750 fvt. Dets temaer omfatter frygten for døden, menneskets længsel efter evigt liv og berømmelse, vejen til visdom, mødet med virkeligheden og det at blive voksen, ungdom versus alderdom, liv og død, kongens rette pligter, menneskets ansvar for familien, fordelene ved civilisation modsat barbari, venskabets belønninger, det forfængelige og dårskaben i heltenes søgen efter ??udødelighed, fortællingen om den store vandflod og dødens dystre rige. Eposet er mere en skildring af menneskets vilkår end en mytologi om guderne.
NOSTRADAMUS regnes af mange for at være den største af alle seere og astrologer.I denne opsigtsvækkende bog redegør en fremtrædende dansk Nostradamus-forsker for første gang for de profetier, der handler om de næste 20 år. Det er overraskende og uhyggelige hændelser, der venter lige om hjørnet: atomkrig og neutronbomber, oversvømmelser og landsænkninger, ubådskrig og raketangreb, sult, tørke og epidemier, invasion fra rummet og Antikrists genkomst. Alt dette og meget mere skal verden gennemleve, før vi når frem til skæbneåret 2002.
Anden bog af Herodots Historie. Autentiske beretninger fra en rejse i faraonernes og pyramidernes land nedskrevet af den græske historiker Herodot for 2500 år siden. Af indholdet: det ældste folk i verden - præsternes hemmelige overlevering - mysteriet om Nilens kilder - orakler, sfinxer og labyrinter - hvad pyramiderne rummer - gudemyter og sagn - den gådefulde fugl Foinix.
De dødes rige er i sin kerne en kærlighedshistorie. Det er fortællingen om Jytte Abildgaard og Torben Dihmer, der først får hinanden, og så alligevel ikke, og dernæst igen får hinanden, og endnu en gang gør de det slet ikke, og da endelig? Nej, den store roman skal læses, og lysten til det drives over lange stræk af hjertebankende interesse for de to. - Jens Smærup Sørensen, Kristeligt Dagblad
Henvendt til et vestligt publikum var bogen oprindelig skrevet på engelsk og er en af de store engelske te-klassikere. Okakura var i en ung alder blevet undervist i engelsk og var dygtig til at formidle sine tanker til det vestlige sind. I sin bog diskuterer han emner som zen og taoisme, men også de sekulære aspekter af te og japansk liv. Bogen understreger, hvordan te-ismen lærte japanerne mange ting, vigtigst af alt, enkelhed. Kakuzō hævder, at denne te-inducerede enkelhed ramte kunst og arkitektur, og han var en langtidsstudent af billedkunst. Han slutter bogen med et kapitel om te-mestre og bruger særig plads på Rikio og hans bidrag til den japanske te-ceremoni.
Valbys historie med særlig vægt på forholdene omkring år 1900. Med mange illustrationer.INDHOLD:De større begivenheder i Valbys historie - Valby før historisk tid - Valby og den Ny Hollænderby - Frederiksberg Slot og Søndermarken - Gamle Bakkehus og Ny Bakkegård - Goldschmidts i Valby - Gårde, huse og mennesker - Retsforhold og straffe op til begyndelsen af 1700-tallet - Valby og dets nabosogne - Frederiksberg Slot bygges - Valby Kros historie - Valby fra 1870 til omkring 1900 - Valby Børneasyl - De gamle valbygårdes historie - Lyststedet Valhøj - Landlyst og Valdal - Kirkeforhold i Valby - Skoleforhold - Carlsberg Bryggerierne - Sporvogne og jernbane - Vand, lys og gas kommer til Valby - Politi, post- og andre og »væsener« -Foreningslivet i Valby - De hønsekræmmere og slagtere i Valby - Minder fra svundne tiders Valby - Gader og gadenavne i Valby - Carl Allers Etablissment - Litteraturen og kunsten i Valby - Filmeventyret i Valby Mose - Valbys kvarterer og deres beboere - Valby Moses historie- Da indlemmelsen i 1901 blev til virkelighed -Kongens Enghave — Frederiksholm¨- Hvidovre sogn for 130 år siden - Industrien kommer til Valby - Sammenfatning - Valby i årstal
Dette lille skrift gør ikke fordring på at være af „videnskabelig” art. Jeg er hverken filolog eller på anden måde lærd og har kun — efter gentagne opfordringer fra flere sider — forsøgt så kortfattet som muligt at give et for andre lægmænd forståeligt indtryk af Buddha og hans lære.Et sådant forsøg har måttet bygges både på andres oversættelser og fremstillinger og på en så vidt muligt kritisk vurdering af disse ud fra bestræbelser på indlevelse i og forståelse af den buddhistiske tankegang og opfattelse, der ligger såvel i som bag ordene.Buddha skal have sagt: Jeg ønsker, at enhver lærer Buddhas ord i sit sprog — dvs. at ordet må forkyndes enhver på en måde, der passer til hans betingelser for at forstå det. Dette er nu ingen let opgave.
Hvis du ønsker at trænge til bunds i den hemmelighedsfulde drømmeverden som bjergtager dig nat efter nat, da vil den store drømme- og spåbog der er udarbejdet på grundlag af den ældgamle Cyprianus, være dig en stor hjælp. Måske er du en forbenet materialist der ikke tror på andet mellem himmel og jord end hvad du selv kan opfatte med dine sanser; men når du læser disse 4000 drømmebesvarelser, vil du gang paa gang støde på udtydninger der er så chokerende korrekte at din selvtillid vil blive rokket. Den gamle Cyprianus indeholder også den verdensberømte sandsiger og mystiker, hofmedicus Michel Nostradamus’ hemmelighedsfulde bog, hvis sanddruhed netop er blevet bevist gennem den sidste verdenskrigs udvikling. Desuden indeholder bogen et ualmindelig interessant afsnit om spiritistiske eksperimenter samt et kapitel om varsler og deres betydning. Du vil bruge denne bog hver gang fremtiden har et budskab at bringe dig — et budskab som det måske gælder din lykke at forstå.
Peder Syv var søn af en fæstebonde i Kirke-Syv ved Roskilde; han blev 1653 student fra Roskilde, var i nogle år hører ved Vor Frue Skole i København, blev 1658 rektor Næstved Latinskole, 1664 sognepræst i Hellested i Stevns Herred, hvor han blev til sin død.Større betydning end ved sine sprogskrifter har Syv ved sine folkemindesamlinger. Hans samling af Almindelige danske Ordsprog (1682 og 1688) overgår ikke alene langt Peder Laales, men udgør hovedstammen i alle senere ordsprogssamlinger.
En bornholmsk Kriminalhistorie fra 1833 efter Akter og mundtlig Overlevering.Da Udbygger Jens Jacobsen ved Tretiden kom hjem igen fra Rønne, skottede han uvilkårligt til Lundingebuskene, og der så han en Mand ligge. Han troede, det var en, der sov, og vilde vække ham, for at han ikke skulde få Kolden. Da han trådte hen til ham, blev han var, at han svømmede i sit røde Blod, og at det var Kirkemølleren Albert Dich, der lå myrdet i Lundingebuskene, en halv Fjerdingvej fra sit Hjem.Det gøs i Kroppen på Jens Jacobsen, og ilsomt løb han mod Møllen, hvor han traf Lars Peter og meldte ham, hvad han havde set. Lars Peter tog med Rolighed mod Meldingen, og de sendte Bud til Sandemand Holst, der boede på Stensgård. Sandemanden kom og satte Vagt ved Liget, hvorhos han sendte ridende Bud til Rønne, til Kancelliråden, Herredsfoged i Vester Herred og Byfoged i Rønne By.Dermed var Sagen lagt i Øvrighedens Hænder, og det er om dennes Virksomhed til Sagens Oplysning, at denne Historie melder, bygget som den er Punkt for Punkt på Rettens Protokoller og Akterne samt på Overleveringer mellem Folk, der endnu lever på Bornholm i Vestermarie Kirkesogn i Vester Herred.
"Pontoppidan fremsætter i "Det ideale Hjem" en Række Paradoxer, og han retter Angreb mod selve det hellige Ægteskab, som det vogtes af Præsterne.Adam Malling er en ung Dr. phil. og Naturforsker. Han har set sig gal paa Ægteskabet og opstiller en Række Theorier om, hvorledes Forholdet mellem Mand og Kvinde skal ordnes. Det eneste Fællesskab, der skal finde Sted mellem dem, er det, deres Elskovsforhold nødvendiggjør. Hver for sig skal de blive i den Kreds, hvor de hører hjemme, og Børnene skal opdrages i Moderens Hjem.Saa ser vi Adam Malling selv ude i Livet, ser, hvorledes hans ædleste Glæder stammer fra Samlivet med sin gifte Søsters Børn, som han tager sig af, da hun er flyttet fra sin Mand. Og da han endelig træffer sin Skjæbne, en ung, jydsk Præstedatter, over hvis Fødsel der hviler et hemmelighedsfuldt Slør, gifter han sig ganske vist med hende – og det uden at hans Moder og Søster aner det Ringeste derom – men han afbryder pludselig Forholdet, skjøndt hun er bleven frugtsommelig, og forlader hende ved Nattetid for at vende hjem til "det Familieskjød", hvor han føler, han hører hjemme. . .Fortællingen er glimrende skrevet. Ingen behandler vort Sprog med en saadan Muldjords-F
Liden Kirsten - Marsk Stigs Svend - Ellelille - Jomfru Rigborg - Skatten på Fur - Rusbo Banke - Tove - St. Helene KildeDen danske Literatur har i Folkeviserne og de ældre og nyere Samlinger af historiske Sagn og Folketraditioner en næsten uudtømmelig Skat af Materiale til digterisk Behandling såvel i Dramaets som Novellens Form. Man finder her Side efter Side de prægtigste Motiver, der ofte kun ere nedskrevne i en halv Snes Linier, men yde det mest fristende Stof til Udarbejdelse af vore nationale, historiske og æventyrlige Sagn.
Alkymi er en ældgammel teknisk og esoterisk viden, som i vore dage for en stor dels vedkommende ligger skjult i form af myter, eventyr og uforståelige symboler. På det fysiske plan er alkymiens principper bl.a. nedlagt i middelalderens katedraler.Alkymi er kunsten at fremstille guld af simple metaller, men ingen af de bøger, der gennem århundreder er skrevet herom, har røbet hele hemmeligheden. Den relativt enkle proces, der fører til de Vises Sten — stoffet, der kan forandre et metals atomstruktur til guld — er stadig en hemmelighed, der kun kendes af nogle enkelte.Men mindst lige så vigtig som den fysiske transmutationsproces, der forvandler uædle metaller til ædle, er den åndelige transformationsproces, alkymisten gennemgår.Beskæftigelse med alkymi kan opfattes som en selvudviklingsproces, hvor åndeligt og fysisk arbejde går side om side og som, når det lykkes, fører til helhedsindsigt og integration.Mérelle er et pseudonym for en kvindelig dansk alkymist, for hvem dette arbejde er lykkedes.Hun beretter her om sin vej til målet og giver eksempler på en række eksperimenter, som den søgende selv kan gøre efter.
Dhammapada („den sande læres ord“) er en samling af 423 strofer, der hører til buddhismens kanoniske literatur. Den buddhistiske kanon er os fuldstændigst overleveret i et sprog, pâli, der er blevet den såkaldte „sydlige*’ buddhismes literatursprog; oprindelig er den vel affattet i det med pâli nærbeslægtede mâgadhî, men kendes nu kun i pâli-, sanskrit- og andre oversættelser. Denne kanon deles i tre pitaka („kurve”), og i den anden pitakas (suttapitaka) femte samling (khuddakanikåya), der indeholder forskellige blandede tekster, er Dhammapada nr. 2.De strofer, som værket indeholder, kendes dog for en stor dels vedkommende også andetsteds fra; over halvdelen findes i andre buddhistiske tekster, og mange har man også kunnet opspore uden for buddhismen i brahmanske kilder, uden at det i de enkelte tilfælde er muligt at afgøre, hvor en strofe oprindelig hører hjemme. Det drejer sig åbenbart for mange strofers vedkommende om indisk fællesgods, om tankesprog, der har været i omløb, og som er optaget snart i et, snart i et andet værk. Den troende buddhist ser ganske vist anderledes på sagen; for ham er alle disse ord talte af Buddha selv ved forskellige lejligheder, og senere kommentarfortolkning tror sig i stand til i hvert tilfælde nøjagtig at anføre de nærmere omstændigheder, under hvilke Buddha er fremkommet med disse udtalelser.
Gaius Suetonius Tranquillus (født 75, død 160), sædvanligvis kendt kun som Sveton, var en romersk historiker, sprogforsker, oldtidsforsker og embedsmand. Han var af ridderstanden og havde forskellige sekretærstillinger i de øverste lag af den keiserlige administration og var blandt andet en del av Plinius den yngres stab da han var prokonsul i Pontus. Han er bedst kendt for sit værk De vita Caesarum, som er en af de vigtigste kilder til det tidlige romerske kejserdømme. Han regnes blandt de mere objektive af antikkens historikere, men hans sym- og antipatier kommer ofte frem i teksten. Bortset fra få fragmenter fra hans omfangsrige forfatterskab er det kun biografierne af de tolv kejsere fra Julius Cæsar til Domitian som er bevaret i dag.
Herman Bang blev student i 1875, det år, han mistede sin far, hvorefter han flyttede ind til sin bedstefar i Amaliegade i København. Efter bestået filosofikum tog han halvhjertet fat på et studium i jura og statskundskab, som efter excellencens hensigt skulle føre ham frem til en karriere i diplomatiet. Men reelt foretrak han at flanere omkring ude i byen for oldingens gavmildt udstrøede penge og æstetisere og kæle for sin barndomsdrøm om at blive skuespiller. Sin toårige tilknytning til den berømte gamle læges hjem skildrede han siden i stærkt iscenesat form i mindebogen Det graa Hus. - Sten Rasmussen"Her viser Bang det, han er suveræn til. Bang bruger talesproget til det yderste. Hans talesprog har en trampolin af betydning under sig. Herman Bang kan fortælle en historie med 18 replikker og sige alt... Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, Bang kan. Det er både sproget, replikkerne, og tonefaldet. Mest af alt er det usagte, som siger en utrolig masse. Man kan og skal ikke komme det nærmere. Pointen er, at Bang kommer så nær ved kun at være ’lige ved’." - Sven Holm
Da Georg Brandes, i en alder af 83 år, udsendte sin lille perle "Sagnet om Jesus" ønskede han, for måske første gang, at rejse en debat, en forargelsens fejde, hvor tænkende mennesker kunne komme på videnskabelig sund og realistisk grund med en opgivelse af nedarvede løgnes vrangforestillinger. Brandes hovedmetode: at finde langt tidligere belæg for at Jesus-figurens legender og udsagn stort set alle kan genfindes, i igen stort set enslydende versioner, i oldtidskulturen længe inden Jesus-skikkelsens postulerede liv. Dertil anfører han en række historiske kendsgerninger, som evangeliernes forfattere ikke har kendt til og taget højde for. - Per Åstrup Olsen
Fortællingen er bygget over et genialt fundet Motiv, idet Indholdet drejer sig om tre Personer, udgaaede fra forskjellige Samfundslag, og hvis Fantasiliv udvikler sig i Overensstemmelse med deres medfødte Evner og Individualitet. Forfatteren følger dem fra deres tidligste Aar, indtil de hver især har naaet det Stadium i deres Skæbne, der konsekvent maa blive Følgen af den foregaaede Udvikling og de dermed forbundne Oplevelser. Men der er vel at mærke intet abstrakt, ikke noget som helst „problematisk“ i denne Redegjørelse for de tre Fantasters Livsskæbne. Psykologien deri er god nok, men uden al Kunstighed. Fremstillingen virker først og fremmest ved sin overbevisende Sandhed, og Skildringen bæres oppe af en frigjørende Humor, et sprudlende Lune og rummer en Karaktertegning, som kun kan ydes af en betydelig og evnerig Forfatter.
Det bærende Princip i den ægyptiske Religions Udvikling er Loyaliteten mod det overleverede, Traditionens uhyre Vægt. Den ægyptiske religiøse Bevidsthed kan ikke kaste noget overbord, den ser sig altid tilbage, ængstelig for at slippe en Tøddel af Fædrenes Visdom. Denne er hellig, ikke blot dens reale Indhold, men også dens Form. Da den ægyptiske Religion har sine Kilder i den mest forskelligartede Jordbund, dels i afrikansk Fetischdyrkelse og dels i en højere Forestillingskreds, der medbragtes ved en Indvandring fra Asien, er det forståeligt, at når intet måtte slippes, vil Resultatet af den teologiske Bearbejdelse af det overleverede Stof frembyde mange Modsigelser og Gåder, der forvirrer den moderne Betragter.
”Nostradamus er den første psykiske Forsker, idet vi hos ham, der selv var et enestaaende, klarsynet Medium, træffer en Beskrivelse af, hvorledes hans Visioner opstaar. De skyldes, siger han, dels Stjernernes fysiske Lys om Natten, naar han sad i Betragtning af dem paa sit tagløse Kammer med Sjælen tømt for verdslig Uro og passiv, dels Stjernernes magnetiske Udstraalinger (Fluidet, Astrallyset). Ved hans Fod stod et Kar fyldt med Vand, Fluidet blev derfra synligt som en lille Flamme. Han selv kom i Trance, saa da i Lyset Syner og hørte Stemmer, som førte hans Haand automatisk til Nedskrift. Han forstod ikke selv de Syner og de Ord, han saa, hørte og nedskrev, og som han om Dagen formede i Omskrivninger for at gøre dem utilgængelige for Menigmand og Gejstligheden." - Dr. phil. Konrad Simonsen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.