Bøger udgivet af imprimatur

Amtmandens Døtre er en roman, skrevet af den dansksprogede norske forfatter Camilla Collett. Romanen udkom i to udgaver, en i 1854 og en i 1855, og sproget var dansk. Teksten blev omarbejdet og udgivet i 1860 og 1879. Dette var den første samfundskritiske roman i norsk litteratur, og peger frem mod realisme. Det var også den eneste roman Camilla Collett skrev. Den første del af bogen blev udgivet anonymt, men den var ikke længe efter kendt som et værk af Camilla Collett. Hovedpersonen er Sofie, datter af en amtmand "i et at landets nordlige amter", og hendes forhold til huslæreren Georg Kold. Hun tager op forholdet mellem kønnene og de vanskelige krav til en ung pige fra borgerskabet skal leve op til, når det kommer til kærlighed og ægteskab. Romanen afbilder også hendes forældre og ældre søstre, der lever i ulykkelige arrangerede ægteskab, samt venner og naboer. Romanen har klar tendens mod tidens konventioner og opdragelsesmetoder som gør det umuligt for unge mennesker at gifte sig med den de egentlig elsker.

Pjotr Alekseevitj Kropotkin, født 9. december 1842 i Moskva, død 8. februar 1921 i Dmitrov) blev født i en adelig familie, hvis overhoved var titulær fyrste af Smolensk. Efter sin militæruddannelse drog han til Sibirien. Dele af Sibirien var endnu uudforsket, og Kropotkin gjorde nogle vigtige geografiske og antropologiske opdagelser.Men han besluttede sig for at give afkald på videnskaben, og i 1872 drog han til Schweiz, hvor han kom i kontakt med Juraføderationen. Kropotkin gik ind i Første Internationale og støttede her Juraføderationen, som repræsenterede Internationale libertære og føderatives fløj.Efter en opfordring fra James Guillaume i Juraføderationen drog han tilbage til Rusland for at propagandere i sit hjemland. Det førte til, at han blev arresteret, men i 1876 gennemførte han en dramatisk flugt. Tilbage i Schweiz grundlagde Kropotkin tidsskriftet Le Révolté (Oprøreren). Da han blev udvist fra Schweiz i 1881, drog han til Paris og videreførte tidsskriftet nu under navnet La Révolte (Oprøret).

En kriminalroman om Dommerformodninger. - "De og jeg er Embedsmænd, og vi har vore Pligter; vi er Exekutorer af denne Mands Testamente. De kan stole på, at jeg gør min Pligt. Men jeg siger Dem allerede nu, var jeg fri og uafhængig af mit Embedsansvar, så sluttede jeg denne Sag som en Selvmordssag. De behøver ikke at sige noget, Dr. Kyhn, jeg kender min Pligt. Blot beder jeg Dem, for at jeg kan opfylde den, at tie. Vi foretager et legalt Ligsyn og angiver Selvmord som Dødsårsag. Alle Omstændigheder taler derfor. Så foretager De Obduktionen og i Mellemtiden undersøger jeg Sagen. Forstår De, det kan jeg kun gøre, når Gerningsmanden tror sig i Sikkerhed. Kun De og jeg ved, at det er Mord, for alle andre er det Selvmord."

Æsops fabler handler mest om talende dyr med menneskelige egenskaber, samt en morale, der kan vise den stærkeres ret, eller den svages, men kløgtiges sejr over den store, men dumme. Fablerne indeholder en masse historier om dyr, der gør intelligente ting, f.eks. en fabel om en krage, der kun kan nå vandet på bunden af en høj beholder ved at fylde denne op med sten, indtil vand- overfladen hæves så meget, at den kan nå vandet.Blandt denne bogs 203 fabler er:Haren og skildpadden, Ræven og druerne, Hanen og ædelstenen, Musen og frøen,Bjørnen og løven, Landmusen og bymusen,Hyrdedrengen og ulven, Hønen og katten,Vinden og solen, Harerne og frøerne,Duen og kragen, Ulven og fåret,i oversættelse ved Christian Winther.

Roman fra Rusland i tiden før første Verdenskrig. En gruppe Nihilister forbereder et Attentat på Tsaren. Vi følger deres illegale liv og deres forhåbninger om en ny samfundsorden. Det er en tid, hvor terroren udøves af statsapparatet og bekæmpes af nihilisterne med knive, pistoler og primitive bomber. Sergey Mikhaylovich Stepnyak-Kravchinsky (1851-1895). Ukrainsk revolutionær, kendt for knivattentatet i Sankt Petersborg 1878 på general Nikolaj Metsentsov, chef for det russiske gendarmeri og leder af det hemmelige politi. I revolutionære kredse gik han under navnet Sergius Stepniak.

Den klassiske skildring af kyssets kulturhistorie i Vesten med sidespring til andre kulturer. Læs om kyssets fysiologi og oprindelse - og om dets utallige former og anvendelser gennem tiden. .

Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdel af min Juleferie i Nøddebo Præstegård, fik jeg Lyst til at nedskrive, hvad jeg havde oplevet derude, og da jeg havde skrevet det, fik jeg også Lyst til at lade det trykke, for således går det altid: Skridt for Skridt går man fremad på Fordærvelsens brede Bane, til man tilsidst ender med at blive Forfatter.

Han slyngede Stenen, den faldt med et dumpt Drøn, og de store Ringe krusede Vandfladen med let Skum, der fortog sig. De stirrede alle tre uvilkårligt ud over Vandfladen og fulgte Krusningerne, medens Ring dannede sig efter Ring. Pludselig undslap der den unge Pige et let Skrig — hvad er det — hun pegede ned mod Brinken, hvor noget hvidt kom til Syne, og trådte uvilkårlig et Skridt tilbage.

Den skønneste lyriske prosa, Herman Bang har frembragt, findes ikke i hans digte, men derimod i prosabogen Det hvide Hus. Han har i denne mindebog sat sin mor et uforgængeligt monument, bogens lyrik er gennemtrængt af sjæl og har erindringens lange, sukkende og sugende åndedræt. Selv om sproget ikke synger, så hvisker, mumler og stundom nynner det på en egen indtrængende og hemmelighedsfuld vis, og pludselig møder man sætninger der ligesom stønner dumpt og uendeligt sagte af længsel og hjælpeløs hjemve. Ved følelsernes dybde, ved diktionens inderlighed, ved stemningssuggestionens åndeagtige karakter kroner denne sarte, men vægtige bog Herman Bangs produktion i kraft af sin poesis renhed og ømhed. (Dansk Biografisk Leksikon)

Julen fejredes i Norden i det 16de Århundrede, fordi den var Kristi Fødselsfest og Årets Begyndelse.. Bagved lå en anden Grund til at holde Højtid, den samme, der i sin Tid havde fremkaldt Asadyrkernes Jul og siden gjort det naturligt at henlægge Kristi Fødselsfest og Årets Be­gyndelse just til denne Tid, det var Glæden over det tilbage­vendende Sollys.Denne Naturgrund må ikke tabes af Sigte. Dels er det nem­lig den, der bliver tilbage, når alle de religiøse Iklædninger fjærnes, dels er det den, der til enhver Tid lige villig har tjent til Underbund og Sindbillede for hver ny og dybere Fortolkning. Lysets Genkomst har kaldet til Fest, da vore Forfædre i den grå Oldtid skarevis trængte ind i Evropa fra Sydøst og under nordligere Breddegrader lærte at savne og skatte det Sollys, der i det tidligere Hjem stundom havde været for stærkt. Lysets Fød­sel i Vintermørket blev senere for Asadyrkerne den Årstid, hvor det faldt af sig selv at fejre Thors, Frejrs og Odins Sejr over Jæt­terne. Og Lysets Komme til Verden blev endelig for de Kristne det på een Gang simpleste og dybeste Udtryk for Kristi Menneskefødsel.Dog end ikke ved denne Tydning af Julen som Glædesfest for det tilbagevendende Sollys tør vi standse. Bagved tegner sig i det 16de Århundrede dunkle, men umiskendelige Spor af en endnu ældre Fest, den ældste, der kendes: Festen for Mørket.

Gamle danske trylleformler for kærlighed på grundlag af F. Ohrt.

Dette lille leksikon er udarbejdet på grundlag af en række fremragende artikler, der blev bragt i Salmonsens Konversations Leksikon, anden udgave, der udkom i årene 1915 til 1930. Hovedkræfterne bag artiklerne om nordisk mytologi var historikeren Axel Olrik og efter hans død i 1917 folkemindeforskeren Hans Ellekilde, men også mange andre forskere ydede bidrag.

For faa Aar siden oplevede Bogens Forfatter Begivenheder, som gav Nøglen til en samlet Løsning af Nostradamus’ lille Bog med Profetier, saa han kunde se den som en Del af en større Sammenhæng, se den som den lille Bog nævnt i Johannes Aabenbarings 10. Kapitel. Begivenhederne blev ført saa vidt frem, at de kunde give Forstaaelsen af, hvorledes „de sidste Dage” var lagt til Rette. Nu staar det til mig at udbrede Kendskabet til disse høje Ting.