Bøger udgivet af Informations Forlag

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

Klokken 11.52 den 11. september 1973 brager to britiske Hawker Hunter- jagerfly i lav højde over præsidentpaladset i Santiago og lader de første af i alt atten bomber falde. Indenfor i paladset La Moneda ligger Chiles demokratisk valgte, socialistiske præsident Salvador Allende blandt glasskår og murbrokker og skyder ud gennem vinduerne med en maskinpistol, han har fået af Fidel Castro. I nederlagets stund vender han løbet mod sig selv og gør en ende på tre års kamp for et socialistisk Chile. Allendes tidligere hærchef, general Augusto Pinochet, har væltet ham og skal de følgende sytten år lede det brutale militærdiktatur, der chokerer verden og for altid forandrer Chile. Kuppet i Chile fortæller hele historien om Allendes chilenske eksperiment, om USAs forsøg på at vælte ham, om Pinochets voldelige magtovertagelse, om den efterfølgende økonomiske chokkur og de politiske forfølgelser og menneskerettighedskrænkelser. Men også om tiden efter diktaturets fald, om den vanskelige forsoningsproces og om arrestationen af Pinochet i 1998. Det er også fortællingen om de ideologiske diskussioner, som kuppet satte i gang på den danske venstrefløj, som så drømmen om en fredelig, demokratisk overgang til socialisme styrte i grus. Kuppet i 1973 gjorde Chile til en folkesag i Danmark, og det blev startskuddet til et omfattende solidaritetsarbejde, der indebar hjælp til chilenske flygtninge, støtteaktioner, indsamlinger og boykot af Irma-vin fra Chile.

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage. Denne gang er det ikke et oversigtsværk men et selvstændigt filosofisk værk, som spørger ind til hvad det sige at være menneske. I En lille bog om eksistensen - Jeg, Du, Det undersøger Ole Thyssen det mest selvfølgelige og surrealistisk: at mennesket eksisterer i en hverdag, fuld af små mirakler, som ingen kan forklare, og alle derfor glemmer. Hvordan er bevidstheden koblet til kroppen? Hvordan kan Jeg bevæge sin lillefinger? Hvordan kan Jeg se, hvad Du tænker? Første del er filosofisk og handler om eksistensens trekant mellem Jeg, Du og Det. Hver spids i trekanten afhænger af de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion, ophængt i intet. Selv om Jeg eksisterer i kraft af sig selv, er han kun mulig i kraft af Du og Det. Anden del er eksistentiel og handler om eksistensens medier: bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Som betingelse for at eksistere er de uundgåelige, uafviselige og ustandselige. Ingen kan komme bag dem eller ud af dem. I analysen af samfund undersøges den moderne livsform, som har markedet i centrum - ikke blot ét, men mange. I kraft af markedets tvang til vækst, konkurrence og individualitet kan Jeg vidne identitet ved at sammenligne sig med Du, samtidig med at markedets frihed underminerer alle forsøg på at skabe lighed. Om forfatteren Ole Thyssen (f.1944) er dr.phil. og indtil 2017 professor i filosofi ved CBS. I 2001 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond for et "forfatterskab af almen kulturel betydning".

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet In- formation. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier.

Det store Europa, der øst for Tyskland strækker sig fra Rusland til Orienten, er et historisk krigs- og katastroferamt Europa. Her er tyske Navid Kermani taget på en rejse langs de historiske skyttegrave og mentale ar i søgen efter en forståelse af Europas nye skillelinjer. Fra hjembyen Köln går Kermanis tur til Auschwitz, videre over Litauen, og til strålingsramte Tjernobyl. Han besøger det smukke, knækkede Tjetjenien, et Ukraine klemt mellem Europa og Rusland og afslutter rejsen i forældrenes fødeby Isfahan i et affortryllet og radikaliseret Iran. Gennem møder med unge og gamle, præster, politikere og forfattere, undersøger Navid Kermani de grænser og grave mellem etniciteter, religioner og ideologier, som i århundreder har defineret det østligste Europa og brutalt bestemt så mange menneskeskæbner. Langs grænser og grave er en intellektuel og personlig rejseodyssé båret af en håbefuld fortælling om et bedre Europa. Anmeldelser Fascinerende og medrivende ♥♥♥♥ – Politiken "Langs grænser og grave er et tankevækkende bidrag til diskussionen om, hvad Europa er." – Weekendavisen ”Hans bog er en imponerende tour de force.” ★★★★ – Kristeligt Dagblad ”En bog så svulmende og bevægende, at man bør bruge 54 dage – en for hvert kapitel – så man kan dykke ind i en ny verden hver dag” – NDR ”Beretningerne er i særdeleshed et forsvar for Europa – og et nervøst skrift mod dets blodige historie” – Dagbladet Information ”Kritisk rejselitteratur når det er allerbedst” – Wiener Zeitung Navid Kermani (f. 1967) er en toneangivende tysk forfatter, journalist, islamforsker og intellektuel. Han har bl.a. skrevet Wer ist Wir? Deutschland und seine Muslime (2009) og Ungläubiges Staunen. Über das Christentum (2015). Han har vundet adskillige priser for sine værker: bl.a. Kleist Prisen, Joseph Breitbach Prisen, Hannah Arendt Prisen og De Tyske Boghandleres Fredspris i 2015.

”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. Fri er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.Lydbogen er indlæst af Thea Boel Gjerum.

”Hvis man i 1990 havde fortalt mig, at jeg i 2020 ville udgive en samling essays med titlen Mod en ny socialisme, ville jeg have opfattet det som en dårlig vittighed.” Sådan begynder Thomas Piketty forordet til denne essaysamling. Men i en tid hvor hyperkapitalismen er gået alt for vidt, er det måske på tide at formulere en ny form for socialisme, som er føderal og demokratisk, grøn, multikulturel og feministisk. Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed. THOMAS PIKETTY (født 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013) og Kapital og ideologi (2019).

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Af forfatteren til klima-bestselleren Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi, der er solgt i 9500 eksemplarer i to udgaver. Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, kun befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast. Bogen belyser, hvordan svigtende evne til at skabe økonomisk vækst, tiltagende miljø- og klimaproblemer samt menneskelig mistrivsel skaber tvivl om den økonomiske vækstmodels levedygtighed. Men forfatteren diskuterer samtidig åbent tvivlen om, hvorvidt og hvordan vi kan gøre op med denne model og stille om til en mere langtidsholdbar økonomi. Fra sin udkigspost på den anden side af Nordsøen konkluderer han, at den vanskelige vej til omstilling og forandring går via nye fællesskaber om konkrete løsningsstrategier samt via en genopdagelse af den følsomhed og kontakt med naturen, det moderne menneske har mistet. OM FORFATTEREN Jørgen Steen Nielsen, biolog, mangeårig miljøjournalist ved Information og Cavlingprisvinder, forfatter til bl.a. den anmelderroste Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi og Fra frihedens slagmarker

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur.Camilla Mehlsen, cand.mag., er digital medieekspert i Børns Vilkår og indehaver af MehlsenMedia. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Teknologiens testpiloter (2016), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Vincent F. Hendricks, 2018) og Homo Futura (2020) samt undervisningsmaterialet LIKE (2019) og undersøgelsen Influencere – de nye unge mediehuse (2020).Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018) og Vend Verden (2020).

Et hovedværk inden for den moderne økonomi henvendt til alle, der ønsker at for- stå, hvad global ulighed er, hvor vi er på vej hen, og hvilke politiske redskaber vi kan vælge at tage i brug, hvis vi vil skabe en mere økonomisk retfærdig verden.Global ulighed sætter den økonomiske ulighed i et historisk perspektiv og viser, hvordan uligheden – på baggrund af den teknologiske udvikling, omfordeling og adgang til uddannelse – kommer til udtryk i cykliske forløb. Bogen har i højere grad fokus på den globale ulighed fremfor den nationale. Selvom uligheden er steget inden for den enkelte nation, er uligheden mellem nationerne faldet drastisk, som resultat af Indien og Kinas voksende middelklasse.Global ulighed baserer sig på den nyeste økonomiske forskning og undersøger, hvem der i virkeligheden står som vindere og tabere i den heftige globalisering, som kendetegner den moderne verden – og hvilke helt konkrete politiske tiltag, der ville kunne ændre kursen i retning af større økonomisk retfærdighed.Branko Milanovic (f. 1953) er en serbisk-amerikansk økonom, en af verdens førende udviklings- og ulighedseksperter og er i dag tilknyttet Graduate Center, CUNY.ANMELDELSER:”Fortæller os mere om verdens tilstand end nogen anden nyere bog og tilbyder tankevækkende indsigt om den verden, vi kunne få på et tidspunkt, hvor vores behov for håb er akut” – Guardian”En enestående bog, som væsentligt udbygger Thomas Pikettys, Anthony Atkinsons and François Bourguignons nyeste værker” – Financiel Times”Genial og tankevækkende” – LSE Review of Books

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente.Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

Den franske økonom Thomas Pikettys næsten 1000 sider bog om kapitalen i det 21. århundrede har på kort tid fået et sjældent gennemslag i samfundsdebatten over hele verden. Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman har kaldt bogen ”den vigtigste bog om økonomi i dette årti”. Har man ikke mod på at læse Thomas Pikettys knap 1000 sider, tilbyder Jesper Roines lille bog på 100 sider en solid og kortfattet indføring i Pikettys forskning, argumentation og forslag til tiltag. Roine kigger også på, hvilke konsekvenser og hvilken relevans Pikettys resultater har i en nordisk kontekst.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv.Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale?Anmeldelser"En satans bog." ★★★★★ - POV International
OM FORFATTERNEMaia Kahlke Lorentzen er ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne og medstifter af tech-aktivistnetværket DO:TOPIA.

Katrine Emme Thielke er ekspert i sociale medier og digitale processer. Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab, ekstern lektor og underviser på DMJX.

Nana Dall er cand.mag.psyk, kaospilot og konfliktmægler. Hun har i de seneste år haft fokus på sociale medier.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er med andre ord ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. VI skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som præger konkurrencesamfundet og styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det?Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer vores evne til at handle anderledes. Disse vedtagne sandheder, som f.eks. at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence, fører til, at grænserne for vores fysiske og psykiske formåen tabuiseres, og vi bliver eksistentielt udmattede med depressioner, angst og stress til følge. Vi kan ikke se ud over hamsterhjulet, men fortsætter bare derudaf frem for at spørge os selv, om der kunne være andre veje til det gode liv.Men midt i håbløshedens apati er der alligevel håb, mener Gregers Andersen. For vi får det bedre, når vi handler, og det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”. Vi har ikke råd til at efterlade alt i hænderne på politikerne.OM FORFATTERENGregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie

Økonomi. Et emne der er omgærdet af stor ærefrygt. For stor ærefrygt. For selvom økonomerne er blevet vor kriseramte tids orakler, er økonomisk tænkning for alle. Økonomi er ikke bare tal og tabeller, vismænd og matematiske algoritmer. Det er levet liv. Det er praksisser og forestillinger og kultur. Det er gode idéer – og det er dårlige idéer. Økonomi trænger sig konstant på i vores hverdag. Hvad har værdi og under hvilke omstændigheder? Hvorfor giver vi rask væk et halvt hundrede kroner for en café latte fra Starbucks, men irriteres over at give meget mere end 25 kroner for et pund frikadellefars? Pengene og livet er en samling sjove, kloge og oplysende fortællinger om pengenes idé- og kulturhistorie gennem fire århundreder, der sætter spot på de myter, der omgiver vores økonomiske liv. Bogen giver med sine mange både historiske og højaktuelle fortællinger – med titler som ’Kartoflens politiske økonomi’, ’Goldman Sachs er Gud’ og ’Steen Bocians krystalkugle’ – intellektuel ammunition til den, der gerne vil udfordre tidens økonomiske ”sandheder”.

Siden 2008 har den økonomiske krise bredt sig til flere og flere områder af samfundet, og det er efterhånden åbenlyst, at økonomi og bankvæsen er for vigtigt til, at vi kan overlade det til bankfolk og økonomer alene. vi bør alle tage aktivt del i beslutningen om, hvordan vores bank- og pengesystem skal indrettes i fremtiden.I 'Gode penge' tages både penge og banker under grundig behandling af sociologen ole Bjerg, som søger svar på tre grundlæggende spørgsmål; Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? og hvem burde lave dem? de to første spørgsmål er helt essentielle for at forstå årsagerne til den aktuelle krise, og besvarelsen af det sidste spørgsmål er afgørende for vores evne til at komme videre. i bogen præsenterer ole Bjerg en model for et bankvæsen med fuld reserve. En omstilling af pengesystemet efter denne model kan forebygge fremtidige finanskriser og skabe en mere stabil og retfærdig økonomi.

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori.Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier.Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959.ANMELDELSER:”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte"Det er altså en kæmpe bedrift" - Information

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. Anmeldelser:" Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for." – Journalisten "Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier." - Børn&Unge Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) sammen med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

I næsten alle civilisationer har slaveri været betragtet som en naturlig del af samfundet. Alle moderne stater har i dag forbudt slaveri, men på trods af det lever millioner af mennesker i ufrihed. Her er det globale slaveris historie. I Slaveriets historie tegner den svenske historiker Dick Harrison et bredt billede af slaveri fra fremkomsten og udviklingen af slaveriet, fortidens ufrie arbejdere til nutidens trafficking-ofre. Harrison præsenterer en grundig og vigtig gennemgang af brugen af slaver i hele verden, der spænder lige fra 1900 f.Kr. i Mesopotamien, det antikke Athen og middelalderens slavehandel i Europa, til USA og Sydstaterne, Brasilien og Afrika og de skandinaviske interesser i de vestindiske øer. For første gang på dansk præsenteres en verdensomspændende oversigt over slaveriets udvikling, og adskillige menneskeskæbner, som normalt ikke beskrives i historiebøgerne, trækkes frem i lyset. Nutiden går heller ikke fri, når Harrison frem- hæver de slavelignende vilkår, som mange udsatte mennesker i den globale produktionsindustri og Vestens sexindustri stadig lever under i dag. OM FORFATTEREN Dick Harrison (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og pris- belønnet forfatter. Slaveriets historie er fra 2015, og er en opdateret version af forfatterens trilogi om slaveri, som blev udgivet på svensk fra 2006 til 2008.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Birthe Larsen (1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en master i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk direktør for Danish Inequality Platform fra 2018 til 2022.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Information udgiver det nye årtusinds første danske litteraturhistorie. Bogen er skrevet af tre af dansk litteraturkritiks mest respekterede skribenter og hver artikel tager afsæt i en litterær begivenhed fra det 21. århundredes første 20 år. ”Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thor- valdsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland.” Året er 2000 og manden er ”tilfældet” Claus Nielsen. Det er én af begyndelserne på de seneste 20 års litteraturhistorie og som siden har budt på alt fra nye former for hjemstavnslitteratur over økopoesi til krimiserier i massevis. 20 før 20 er historien om den danske litteratur i de første to årtier af det 21. århundrede. Hver artikel er skrevet med afsæt i en central litterær begivenhed fra hvert af de pågældende 20 år. Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, litteraturkritiker ved Dagbladet Information siden 1978. Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnes- byrd fra velfærdsstaten (2016). Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er litteratur- og teaterkritiker ved Dagbladet In- formation.