Bøger udgivet af Informations Forlag

Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden fortæller i bestselleren Løfter for livet, historien om sit ekstraordinære liv og karriere frem til hans tiltrædelse som vicepræsident for Barack Obama.Joe Biden har både oplevet og deltaget i en vigtig epoke i amerikansk historie. I selvbiografien Løfter for livet afslører han, hvad disse oplevelser har lært ham om sig selv, hans kollegaer og de statslige institutioner.Biden fortæller medrivende om at vokse op i en solid katolsk husholdning i flere generationer i Scranton, Pennsylvania og Wilmington Delaware; om at overkomme personlig tragedie, livstruende sygdom og modgang i karrieren; om hans relationer med præsidenter, verdenslerede og lovgivere.Gennem disse og andre tilbageblik fortæller Biden, hvordan de principper, han lærte tidligt i livet – at arbejde for at gøre folks liv bedre; at ære familie og tro; at værdsætte vedholdenhed, åbenhed og ærlighed – har dannet fundament for hans livværk som ægtemand, far og embedsmand.Løfter for livet er tankevækkende erindringer fra en mand, som har overkommet talrige udfordringer for at blive én af de mest effektive ledere i nyere tid og samtidig har nægtet at være kynisk om politik og det er et uomgængeligt vidnesbyrd fra sidste halvdel af det 20. århundredes Amerika.Anmeldelser:”Rasende god læsning… Biden er en mesterlig historiefortæller og har historier, der er værd at fortælle” – The Christian Science Monitor”En overbevisende personlig historie” – New York Times

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Siden 11. september 2001 har en aggressiv og overfladisk religionskritik domineret den offentlige debat om religion og kristendom i Danmark såvel som i udlandet. Religionskritikken kommer fra en gruppe fundamentalistiske ateister, der går under den samlede betegnelse ”den ny ateisme”. Bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens står i spidsen for den nyateistiske bevægelse, der i USA har givet sig selv navnet The Bright Movement, en bevægelse af ”lysende begavelser”, der har indledt en omfattende kampagne mod ”åndsformørkede” troende. I Danmark blæser antireligiøse foreninger som Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund til kamp mod folkekirken med det formål at rense det offentlige rum for religion. Samtidig med den stærkt karikerende polemik imod religionen og især kristendommen udbreder disse nyateister et biologistisk menneskesyn, der hævder, at evolutionspsykologi og hjerneforskning kan fortælle hele sandheden om mennesket og forbedre menneskets natur gennem biopolitik og psykoteknologi. I et frit samfund skal der være plads til både religionskritik og ateismekritik, men det sidste har længe været forsømt. Med GUDLØSE HJERNER retter Lars Christiansen og Lars Sandbeck op på dette misforhold og demonstrerer, at nyateisternes kristendomskritik er forfejlet, at det biologistiske menneskesyn er etisk og politisk farligt, og at nyateismen grundlæggende må anskues som en utopisk bevægelse, der tror på forløsning gennem videnskab.

Den store biografi om journalisten og grundlæggeren af Dagbladet Information. Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre. Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de fremmeste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie. I denne biografi afdækker forfatterne Ole Lange og Alex Frank Larsen hele historien om Børge Outze og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og eventyrlige liv som reporter, redaktør og revser.

Man skulle tro, at et samfund var baseret på de traditioner, rammer og værdier, der gør sig gældende i det. Men dykker man ned i historien, ser man hurtigt, at samfundet er opstået som følge af en række brud med traditionerne, rammerne og værdierne. Det Arabiske Forår er et rigtig godt og aktuelt eksempel på et sådant brud. Rosa Parks stilfærdige, men ekstremt betydningsfulde handling, da hun i 1955 nægtede at flytte sig fra de sæder, der var forbeholdt hvide i de raceopdelte amerikanske sydstatsbusser, er et andet eksempel på, hvad Center for Vild Analyse definerer som særklasse. Handlinger, strømninger, samlinger, opbrud eller sammenbrud, der bærer noget med sig – en erkendelse, en stemning eller en vilje – der gør, at radikalt nye måder at tænke på bliver mulige. Center for Vild Analyse blander filosofi, sociologi, psykoanalyse og kulturhistorie med aktuelle eksempler fra dagligdagen, politikkens verden, fra kunsten, videnskaben og populærkulturen i deres beskrivelse af den politiske forandrings mulighed som særklasse.

Portræt af en arbejderklasse. Det er sjældent, at betonarbejdere skriver bøger, og sensationelt at finde én, der kan fortælle som Jakob Mathiassen. Han tilhører det folkefærd, som i bogstaveligste forstand har støbt fundamentet til hele det danske samfund.BETON giver stemme til den arbejderklasse, hvis arbejde ikke kan outsources til Østen og sætter ansigt på de mennesker, der normalt kun optræder i efterlønsstatistikkerne.Jakob Mathiassen skildrer livet på byggepladsen og giver et kærligt og usminket portræt af af en gruppe ualmindeligt almindelige danskere, deres kampe og drømme, deres sejre, nederlag og luftkasteller. Om polakker og akkorder, thaipiger og guldbajere, og solopgangen set fra et armeret betondæk i 5. sals højde.Samtidig sætter han fingeren ned dér, hvor det gør ondt: finterne for at omgå sikkerhedsreglerne, problemerne omkring EU’s østudvidelse og politikernes manglende kontakt til en arbejderklasse, vi ikke længere troede eksisterede.Med fotos af Torben Eskerod

Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.

Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk slag uden megen forbindelse til virkeligheden.I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer.OM FORFATTERENNanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS og forskningsprofessor ved SFI. I sin forskning har hun især haft fokus på mødet mellem borger og professionel samt mellem medarbejder og arbejdsgiver, på magtanalyse i organisationer samt kvalitative metoder.

1970’erne er både tæt på og langt væk på samme tid. Den arkitektur, der præger periodens bygninger, er blevet beskyldt for at være grim. Men hvad sker der, når man går tæt på? Når man nærstuderer ikke bare facaden men også de idéer, der lå bag?Denne guidebog handler ikke om arkitektonisk perfektion eller om smuk formgivning. Derimod fremhæver den 20 københavnske bygninger, som alle indfanger de tanker og idéer, der var på spil i 1970’erne.1970’erne var de kollekti
ve tegnestuers og idéers
tid, hvor nye boligformer blev prøvet af og hvor tæt-lav-byggeri, almennyttige boliger og mastodontiske kollegier skød op som paddehatte.Det var de bløde værdiers tid – og det var en tid, hvor det skønne måtte vige for klodser af beton.Tag bogen under armen og oplev 1970’ernes visioner omsat til arkitektur. Gå på opdagelse, løft blikket og kom tæt på de boligsociale idéer i byens almennyttige boligselskaber. Besøg kollegierne og bliv mindet om troen på lighed gennem uddannelse. Eller tag forbi Nationalbanken og mærk arkitekturen bag kapitalens højsæde, der rummer sin helt egen skønhed.

Redigeret af Rune Lykkeberg, med efterskrift af David TradsUdgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information.Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.Ejvind Larsen har i 50 år kæmpet med filosoffer og præster, statsministre og undermålere om at få folk til at bestemme i deres eget liv. Det er en personlig og en politisk kamp, som har bragt kunst, teologi, økonomi og politik til kollision gang på gang. Og det hele er sket i Dagbladet Informations spalter.Temaerne har været mange undervejs, heriblandt Studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, pensionskassereform, kunstfond, atomkraft og miljø. SAMTALER MED TIDSÅNDEN OG OPRÅB IMOD DEN rummer et rigt udvalg af fem årtiers artikler, interviews, essays, kronikker og ledere - ja Larsen har behersket alle journalistiske genrer. Således giver bogen et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde."En af efterkrigstidens vigtigste politiske skribenter. Med sit helt ufattelige engagement og sin utrættelige søgen efter bedre svar end de eksisterende har Ejvind påvirket samfundsudviklingen mere end de fleste," skriver David Trads i bogens Efterskrift, hvor også Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Anne Grethe Holmsgaard beskriver Ejvind Larsens betydning for deres politiske virke.

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage med et nyt stort oversigtsværk. Denne gang drejer det sig om filosoffernes syn på staten op gennem tiderne. En bog for alle, der interesser sig for samfund og filosofi og alt derimellem.Statslegender er en bog om staten, som den er blevet set gennem filosoffernes øjne. Et værk der gennemgår, hvordan filosofferne gennem tiden har iagttaget, beskrevet og tænkt på staten – og ikke mindst hvad statens formål er. Bogen beskriver den rolle filosoffer har spillet i selve udformningen af stater, og hvordan statsformer er blevet tænkt frem, understøttet, hyldet eller kritiseret af filosofferne. Han beskriver blandt andet den filosofiske tænkning, der knytter sig til den græske bystat, Romerriget, den autoritære statsform og selvfølgelig demokratiet, Nationen og velfærdsstaten.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

Jürgen Habermas’ værk BORGERLIG OFFENTLIGHED (tysk: Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt. Med BORGERLIG OFFENTLIGHED viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et ”offentligt ræsonnement”, er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Merete Engell har arbejdet som sygeplejerske for Læger uden Grænser under krigen i Afghanistan, i hungersnødsplagede Etiopien, med voldtagne kvinder og børnesoldater i Liberia og ledet nødhjælpsprojekter i Sudan, Congo og Niger. Hun er blevet kåret til Verdens Sejeste Dansker af P3's lyttere og har modtaget Florence Nightingale Medaljen, men ønsker ikke at skabe et rosenrødt Moder Theresa-billede af sig selv.SYGEPLEJERSKE I VERDENS BRÆNDPUNKTER er en fantastisk fortælling om en sygeplejerske og et menneske, en på én gang grusom og livsbekræftende beretning om, hvordan man må mærke efter i sig selv og lære, hvor ens egne grænser går, når man befinder sig et sted, hvor alle regler overtrædes, og al sund fornuft er tilsidesat. Om kærlighed og utopier, om virkelighed og kynisme. Om at kunne klare det hele og om at gå ned med flaget. Og om alt det, der gør, at det alligevel er det hele værd.

Man kan ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. Den tyske filosof og sjælesørger Wilhelm Schmid sætter i Kunsten at blive gammel fokus på den uundgåelige aldringsproces, og hvordan den bedst kan rummes, nydes og gives de bedst mulige vilkår – på de aldrendes egne præmisser vel at mærke. Det er ikke en bog om at ændre på sig selv, men en bog om at besinde sig på livets foranderlighed og aktivt reflektere over, hvordan man ønsker, at livet skal være, og hvordan man bedst nyder det. En af måderne er at (gen)opdage den gamle dyd: sindighed, som i dag ikke er i særlig høj kurs og derfor truer med at glide ud af vores kultur både som begreb og fænomen.

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

Georg Brandes' berømte introduktion til Friedrich Nietzsches tænkning, som medvirkede til at slå filosoffens navn fast i det europæiske åndsliv.

Undskyld. Det er beskeden fra medieanalytiker Camilla Mehlsen til hendes teenagebørn og deres generationsfæller. Børn, som alle vokser op i en tid, hvor et grænseløst digitalt eksperiment udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. En tid, hvor forældregenerationen må prøve sig frem i en konstant forhandling af familiens forhold til de allestedsnærværende skærme. En tid, hvor vi giver vores børn smartphones, spil og adgang til sociale medier, så de kan være med i flokken, men ender med at miste grebet om børnenes trivsel i en hvirvelvind af selfies, Snapchat-streaks og uendelig scrolling. Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi nu?"Opmærksomhedstyveriet" er en genfortælling af vores nære mediehistorie og en efterlysning af strukturelle forandringer, som ikke efterlader de enkelte forældre i en ulige kamp mod opmærksomhedsøkonomiens overmagt.Camilla Mehlsen er cand.mag., digital medieanalytiker, foredragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd, herunder "Sandhedsministeriet" (med Vincent F. Hendricks, 2021) og "Teknologiens testpiloter" (2016). Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår og står bag flere undersøgelser af digital adfærd. Hun er mor til en dreng, som blev født, få uger efter den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet.

Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger "Almanak" ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf, forfatter og underviser. Hun har en ph.d. i geografi og planlægning. Tidligere er hun udkommet med bl.a. "Jordbo – En ledsager i uregerlige tider" (2021) og har bidraget til danske og internationale antologier og tidsskrifte

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret."Myten om den danske model" handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, har i mange år været professor ved flere danske universiteter samt gæsteprofessor ved udenlandske universiteter: Han er dr.phil. og er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk, blandt andet den indflydelsesrige "Konkurrencestaten" (2011), "Markedsstaten" (2014) og "The National Origins of Policy Ideas" (2014). Senest er "Reaktionens tid" (2018) udkommet på Informations Forlag.

Hvem er feminismen for, og hvem definerer feminismens kampe? I denne banebrydende klassiker fra 1984 etablerer bell hooks en feminisme, der også inkluderer dem, som lever i samfundets margin. For hooks må feminisme rumme forskelle og uenigheder, og – ikke mindst – forene kvinder såvel som mænd i et fælles opgør med en kapitalistisk og patriarkalsk kultur.bell hooks (1952-2021) var forfatter, politisk aktivist og underviser. Med bøger som "All about love, Ain’t I a Woman?" og "Feministisk teori – fra margin til centrum" står hun som en af vor tids mest indflydelsesrige feministiske tænkere.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

"Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation" – fra forordet Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten? I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

"Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta ThunbergI Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu. Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.Johan Rockström er professor i miljøvidenskab, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research og chefforsker i nonprofit organisationen Conservation International. Owen Gaffney er ekspert i global bæredygtighed og analytiker ved Stockholm Resilience Centre og Potsdam Institute for Climate Impact Research. Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet som led i projektet 'Naturvidenskaben genfortalt'

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.