Bøger udgivet af Informations Forlag

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk slag uden megen forbindelse til virkeligheden.I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer.OM FORFATTERENNanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS og forskningsprofessor ved SFI. I sin forskning har hun især haft fokus på mødet mellem borger og professionel samt mellem medarbejder og arbejdsgiver, på magtanalyse i organisationer samt kvalitative metoder.

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

1970’erne er både tæt på og langt væk på samme tid. Den arkitektur, der præger periodens bygninger, er blevet beskyldt for at være grim. Men hvad sker der, når man går tæt på? Når man nærstuderer ikke bare facaden men også de idéer, der lå bag?Denne guidebog handler ikke om arkitektonisk perfektion eller om smuk formgivning. Derimod fremhæver den 20 københavnske bygninger, som alle indfanger de tanker og idéer, der var på spil i 1970’erne.1970’erne var de kollekti
ve tegnestuers og idéers
tid, hvor nye boligformer blev prøvet af og hvor tæt-lav-byggeri, almennyttige boliger og mastodontiske kollegier skød op som paddehatte.Det var de bløde værdiers tid – og det var en tid, hvor det skønne måtte vige for klodser af beton.Tag bogen under armen og oplev 1970’ernes visioner omsat til arkitektur. Gå på opdagelse, løft blikket og kom tæt på de boligsociale idéer i byens almennyttige boligselskaber. Besøg kollegierne og bliv mindet om troen på lighed gennem uddannelse. Eller tag forbi Nationalbanken og mærk arkitekturen bag kapitalens højsæde, der rummer sin helt egen skønhed.

Redigeret af Rune Lykkeberg, med efterskrift af David TradsUdgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information.Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.Ejvind Larsen har i 50 år kæmpet med filosoffer og præster, statsministre og undermålere om at få folk til at bestemme i deres eget liv. Det er en personlig og en politisk kamp, som har bragt kunst, teologi, økonomi og politik til kollision gang på gang. Og det hele er sket i Dagbladet Informations spalter.Temaerne har været mange undervejs, heriblandt Studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, pensionskassereform, kunstfond, atomkraft og miljø. SAMTALER MED TIDSÅNDEN OG OPRÅB IMOD DEN rummer et rigt udvalg af fem årtiers artikler, interviews, essays, kronikker og ledere - ja Larsen har behersket alle journalistiske genrer. Således giver bogen et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde."En af efterkrigstidens vigtigste politiske skribenter. Med sit helt ufattelige engagement og sin utrættelige søgen efter bedre svar end de eksisterende har Ejvind påvirket samfundsudviklingen mere end de fleste," skriver David Trads i bogens Efterskrift, hvor også Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Anne Grethe Holmsgaard beskriver Ejvind Larsens betydning for deres politiske virke.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

Jürgen Habermas’ værk BORGERLIG OFFENTLIGHED (tysk: Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt.Med BORGERLIG OFFENTLIGHED viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et ”offentligt ræsonnement”, er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Man kan ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. Den tyske filosof og sjælesørger Wilhelm Schmid sætter i Kunsten at blive gammel fokus på den uundgåelige aldringsproces, og hvordan den bedst kan rummes, nydes og gives de bedst mulige vilkår – på de aldrendes egne præmisser vel at mærke. Det er ikke en bog om at ændre på sig selv, men en bog om at besinde sig på livets foranderlighed og aktivt reflektere over, hvordan man ønsker, at livet skal være, og hvordan man bedst nyder det. En af måderne er at (gen)opdage den gamle dyd: sindighed, som i dag ikke er i særlig høj kurs og derfor truer med at glide ud af vores kultur både som begreb og fænomen.

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

Siden 11. september 2001 har en aggressiv og overfladisk religionskritik domineret den offentlige debat om religion og kristendom i Danmark såvel som i udlandet. Religionskritikken kommer fra en gruppe fundamentalistiske ateister, der går under den samlede betegnelse ”den ny ateisme”. Bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens står i spidsen for den nyateistiske bevægelse, der i USA har givet sig selv navnet The Bright Movement, en bevægelse af ”lysende begavelser”, der har indledt en omfattende kampagne mod ”åndsformørkede” troende. I Danmark blæser antireligiøse foreninger som Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund til kamp mod folkekirken med det formål at rense det offentlige rum for religion. Samtidig med den stærkt karikerende polemik imod religionen og især kristendommen udbreder disse nyateister et biologistisk menneskesyn, der hævder, at evolutionspsykologi og hjerneforskning kan fortælle hele sandheden om mennesket og forbedre menneskets natur gennem biopolitik og psykoteknologi. I et frit samfund skal der være plads til både religionskritik og ateismekritik, men det sidste har længe været forsømt. Med GUDLØSE HJERNER retter Lars Christiansen og Lars Sandbeck op på dette misforhold og demonstrerer, at nyateisternes kristendomskritik er forfejlet, at det biologistiske menneskesyn er etisk og politisk farligt, og at nyateismen grundlæggende må anskues som en utopisk bevægelse, der tror på forløsning gennem videnskab.

Georg Brandes' berømte introduktion til Friedrich Nietzsches tænkning, som medvirkede til at slå filosoffens navn fast i det europæiske åndsliv.

Erik Ballings værk tæller 39 film, fra Adam og Eva i 1952 over Olsen-banden-filmene i 1970’erne til Midt om natten i 1984, foruden tv-serier som Matador og Huset på Christianshavn. Til sammen udgør de en krønike over det 20. århundredes Danmark: Kærlig og humoristisk, med blik for selvtilstrækkelighed, storhedsvanvid og jantelov; for klassekamp, kønskamp og generationskløfter – hele den danske folkesjæl. BALLING fortæller historien om instruktørens film, om Nordisk Film, som han arbejdede for i næsten 40 år, og om den danske filmverden i samme periode. Men først og fremmest fortæller bogen historien om en dybt professionel og meget privat mand, der med sit humanistiske menneskesyn har sat et varigt aftryk på dansk kultur.

Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger "Almanak" ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf, forfatter og underviser. Hun har en ph.d. i geografi og planlægning. Tidligere er hun udkommet med bl.a. "Jordbo – En ledsager i uregerlige tider" (2021) og har bidraget til danske og internationale antologier og tidsskrifte

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret."Myten om den danske model" handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, har i mange år været professor ved flere danske universiteter samt gæsteprofessor ved udenlandske universiteter: Han er dr.phil. og er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk, blandt andet den indflydelsesrige "Konkurrencestaten" (2011), "Markedsstaten" (2014) og "The National Origins of Policy Ideas" (2014). Senest er "Reaktionens tid" (2018) udkommet på Informations Forlag.

Hvem er feminismen for, og hvem definerer feminismens kampe? I denne banebrydende klassiker fra 1984 etablerer bell hooks en feminisme, der også inkluderer dem, som lever i samfundets margin. For hooks må feminisme rumme forskelle og uenigheder, og – ikke mindst – forene kvinder såvel som mænd i et fælles opgør med en kapitalistisk og patriarkalsk kultur.bell hooks (1952-2021) var forfatter, politisk aktivist og underviser. Med bøger som "All about love, Ain’t I a Woman?" og "Feministisk teori – fra margin til centrum" står hun som en af vor tids mest indflydelsesrige feministiske tænkere.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

"Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta ThunbergI Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu.Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.Johan Rockström er professor i miljøvidenskab, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research og chefforsker i nonprofit organisationen Conservation International.Owen Gaffney er ekspert i global bæredygtighed og analytiker ved Stockholm Resilience Centre og Potsdam Institute for Climate Impact Research.Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet som led i projektet 'Naturvidenskaben genfortalt'

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult. I "Meritokratiets tyranni" viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed."Meritokratiets tyranni" tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.Michael J. Sandel (f. 1953) er filosof ved Harvard University. Han er en af de mest læste og citerede amerikanske tænkere og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest "Justice: What’s the Right Thing to Do?" (2010) og "What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets" (2012).

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag. Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.ANMELDELSER:4 hjerter i Politiken: "Rummer store tanker".

Da Børge Outze i 1943 oprettede det illegale nyhedsbureau Information, var det begyndelsen på en af de største journalistiske bedrifter nogensinde. Han blev den illegale presses midtpunkt, indtil han i 1944 blev arresteret af Gestapo. Han undslap ved at lade sig hyre som tysk spion, men endte som BBC-kommentator og grundlægger af Dagbladet Information. Dette er historien om Børge Outzes kamp for det frie ord. I krig for Information er tidligere udkommet under titlerne: Journalisten, der snød Gestapo (2015) og Outze i krig (2008), som pressen tog begejstret imod: ANMELDELSER“Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand ... besættende læsning” Politiken “Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen” - Jyllands-Posten "Let og ubesværet får man historien om besættelsestidens måske mest berømte journalist - Børge Outze" - Dansk Historisk Fællesråd "I krig for Information fortæller en historie, der på én gang er elementært spændende og meget oplysende, fordi vi kommer helt ind i maskinrummet hos den illegale presse." - A A A A A i Altinget

Hvad binder os sammen som europæere? Er det muligt for de europæiske nationalstater at finde en fælles identitet? Og må den identitet nødvendigvis være på bekostning af resten af verden – af de ”fremmede”? Ágnes Heller, en af det 20. og 21. århundredes mest betydningsfulde europæiske filosoffer, gennemlevede en af de mest dramatiske og voldelige perioder i kontinentets historie. I sit livs sidste tre essays leverer hun en glasklar analyse af, hvorfor Europa står i vejen for sig selv, og stiller en række afgørende spørgsmål til Europas fortid, nutid og fremtid. ANMELDELSER: “En af Europas mest beundringsværdige filosoffer og dristige systemkritiker.” – Judith Friedlander

Den digitale revolution har været båret af løfter om demokratisering og frigørelse. Men virkeligheden er blevet en anden. Det sociale kreditsystem, som er under udvikling i Kina, står som skræmmeeksempel på en statsmagt, der anvender de nyeste teknologier til at virkeliggøre en social kontrol af borgerne uden fortilfælde. Men Kina er ikke alene. I USA er der åbnet nye markeder for digital overvågning, adfærdspåvirkning og datahandel, som truer friheden, hvis ikke de kommercielle teknologigiganter møder modstand fra befolkning og politikere. Og i Danmark har vi så travlt med at vinde digitaliseringskapløbet, at borgernes retsstilling, tillid og demokrati er under pres. I Digital totalitarisme stiller filosof Mads Vestergaard skarpt på den mørke side af den digitale revolution. Kun hvis vi kender truslerne mod det frie og demokratiske samfund, kan vi bekæmpe dem. Anmeldelser: "Det er på tide, vi opgraderer den generelle forståelse af de enorme udfordringer, den digitale udvikling giver vores samfund. Digital Totalitarisme er et rigtig godt sted at starte." - Journalisten Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Er freden forbi? Ja. Fordi den fred som de internationale institutioner med FN i spidsen har sikret siden Anden Verdenskrig er slut. Ja. Fordi robotter og droner gør det lettere at føre krig. Et mere dystert svar på spørgsmålet er nej, freden er ikke forbi. Der har nemlig ikke været fred siden Anden Verdenskrig – på trods af vores insisteren på, at FN-pagten afskaffede krig. At vi kan svare både ja og nej på spørgsmålet er et udtryk for, at vi mangler en mere realistisk forståelse af vor tids krige og de midler, vi har til at opnå sikkerhed uden at tabe vores frihed. Det er analysen fra professor Mikkel Vedby Rasmussen, der er en af landets mest benyttede eksperter, når medier og politikere skal finde ud af, hvad krig, konflikt og militær strategi går ud på. I Hvad er krig og fred i dag? afdækker han krigens nye former og argumenterer for, at alternativet til vores frygt ikke er politiske løfter om mere tryghed. Men mere realisme. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab på KU. Han er tidligere leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og oprettede Center for Militære Studier, som er en internationalt anerkendt tænketank på forsvarsområdet. Han er forfatter til et utal af artikler og bøger om krig og fred, bl.a. The West, Civil Society and the Construction of Peace (2003), The Risk Society at War (2007), Den gode krig (2011) og The Military’s Business (2015).

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Om danske lægers brug af LSD på psykiatriske patienter i begyndelsen af 1960'erne