Bøger udgivet af Informations Forlag

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Da Børge Outze i 1943 oprettede det illegale nyhedsbureau Information, var det begyndelsen på en af de største journalistiske bedrifter nogensinde. Han blev den illegale presses midtpunkt, indtil han i 1944 blev arresteret af Gestapo. Han undslap ved at lade sig hyre som tysk spion, men endte som BBC-kommentator og grundlægger af Dagbladet Information. Dette er historien om Børge Outzes kamp for det frie ord. I krig for Information er tidligere udkommet under titlerne: Journalisten, der snød Gestapo (2015) og Outze i krig (2008), som pressen tog begejstret imod: ANMELDELSER“Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand ... besættende læsning” Politiken “Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen” - Jyllands-Posten "Let og ubesværet får man historien om besættelsestidens måske mest berømte journalist - Børge Outze" - Dansk Historisk Fællesråd "I krig for Information fortæller en historie, der på én gang er elementært spændende og meget oplysende, fordi vi kommer helt ind i maskinrummet hos den illegale presse." - A A A A A i Altinget

Hvad binder os sammen som europæere? Er det muligt for de europæiske nationalstater at finde en fælles identitet? Og må den identitet nødvendigvis være på bekostning af resten af verden – af de ”fremmede”? Ágnes Heller, en af det 20. og 21. århundredes mest betydningsfulde europæiske filosoffer, gennemlevede en af de mest dramatiske og voldelige perioder i kontinentets historie. I sit livs sidste tre essays leverer hun en glasklar analyse af, hvorfor Europa står i vejen for sig selv, og stiller en række afgørende spørgsmål til Europas fortid, nutid og fremtid. ANMELDELSER: “En af Europas mest beundringsværdige filosoffer og dristige systemkritiker.” – Judith Friedlander

Thomas Paines todelte essay MENNESKETS RETTIGHEDER fra 1791-92 var et af de mest indflydelsesrige skrifter i sin samtid. I dag er det et klassisk forsvar for demokrati og lighed. MENNESKETS RETTIGHEDER var i udgangspunktet et forsvar for den franske revolution, men udviklede sig til en mere generelt fortale for demokrati og lighed via en analyse af de fundamentale årsager til utilfredshed i de europæiske samfund og en kur mod onderne forårsaget af vilkårligt styre, fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og krig. Paine argumenterede for en republikansk styreform frem for monarki og fremlagde en plan for almen uddannelse, fattighjælp, pension til de gamle og beskæftigelsesarbejde til de arbejdsløse. Planen, foreslog han, skulle finansieres af en progressiv indkomstskat. Den herskende klasse i England opfattede Paines forslag som en opfordring til revolution, og styret forbød hans bog og fængslede hans forlægger. Paine selv blev tiltalt for landsforræderi og en arrestordre blev udsendt, men Paine var på dette tidspunkt på vej til Frankrig og slap dermed for tugthuset. ♥♥♥♥♥♥ - Politiken Om forfatteren Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine udgav i 1776 Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien. Efter Amerikas uafhængighed bosatte Paine sig skiftevis i Paris og England, hvor han skrev sit vigtigste værk, MENNESKETS RETTIGHEDER.

Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus.Allerede som 25-årig kom Flemming B. Muus i uføre, da hans familie forviste ham til Liberia, efter at han var blevet grebet i at forfalske checks. I Liberia modtog Muus nyheden om besættelsen af Danmark, og han søgte straks at melde sig i allieret tjeneste, men nåede først i april 1942 frem til England efter en dramatisk tur, der omfattede en syvdages kanorejse og et transportskib, der blev sænket ud for Irlands kyst. Samlet op af en britisk destroyer nåede han England, hvor Muus blev rekrutteret af Special Operations Executive (SOE). Efter endt træning blev han udpeget som leder af SOEs arbejde i Danmark, og 11. marts 1943 nedkastet syd for Nibe. Hans instruks lød på at organisere våbenmodtagelser i Jylland. I København, fik han kontakt til modstandsbevægelsens og de politiske inderkredse og gjorde et uvurderligt arbejde for at gøre Danmark frit. I december 1944 blev Muus kaldt til London, hvor han blev tilbageholdt, sigtet for undersleb. Resten af krigen hang anklagen over ham, indtil han i 1946 blev dømt for bedrageri mod den modstandsbevægelse, som han havde kæmpet for under krigen.Efter få måneder blev han benådet og rejste til Sydafrika, hvor han blev ansat i en guldmine. I 1949 vendte han hjem til Danmark, hvor han frem til sin død i 1982 ernærede sig som forfatter til en række drengebøger og til bestsellere baseret på sit eget liv.

LARS ELSTRUP – FRA INDERSIDEN er den hudløse fortælling om Lars Elstrup, fodboldspilleren, der spillede sig ind i danskernes hjerter, da han sparkede Danmark i semifinalen i kampen mod Frankrig under EM ’92. Det er en personlig beretning om et følelsesmæssigt turbulent liv, hvor lammende præstationsangst, tvivl og depression fylder det hele på trods af den fodboldmæssige succes.I 1993 beslutter Lars Elstrup at gøre op med de autoriteter, han føler bestemmer over og definerer hans liv, og den konkurrencementalitet, han er opdraget med hjemmefra og lever med hver dag, og som han ikke kan holde ud mere. Han siger farvel til topfodbold fra den ene dag til den anden og flytter ind i sekten Solens hjerte, hvor han søger en ny begyndelse og en spirituel vej videre. Men Elstrups farvel til fodbold betyder ikke farvel til de dæmoner, der plager ham.Bogen er et nuanceret portræt af en af dansk fodboldhistories mest skandaleombruste fodboldspillere. Men det er samtidig også et portræt af dansk og europæisk topfodbold og den præstationskultur og det psykologiske pres, Lars Elstrup oplevede i de klubber, han spillede for. Klubber som tæller danske Randers Freja, Brøndby og OB, hollandske Feyenoord og engelske Luton.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Om danske lægers brug af LSD på psykiatriske patienter i begyndelsen af 1960'erne

De danske søfolks historie er et glemt kapitel i den danske modstandskamps historie. Da Danmark blev besat 9. april 1940, stod søfolkene på havet overfor et valg: Skal vi slutte os til de allierede? Eller gå til neutral havn? Langt de fleste valgte at gå i allieret tjeneste, også selvom det i flere tilfælde betød, at de blev nødt til at gøre mytteri. Der var lige så mange danske søfolk, der deltog i kampen på havet som der var aktive medlemmer i modstandsbevægelsen – og mange måtte lade livet. Mere end 2000 danske krigssejlere mistede livet under Anden Verdenskrig. På baggrund af omfattende historisk viden og gennem søfolkenes egne breve og dagbøger skildrer Christian Tortzen søfolkenes enestående kamp – både dem, der sejlede ude, og dem, der sejlede hjemme, hvoraf mange kom til at sejle for tyskerne. Christian Tortzen (f. 1925) er historiker med speciale i den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig. Har tidligere udgivet blandt andet Gilleleje oktober 1943 (1970), Søfolk og skibe 1939-1945, bind 1-4, 1981-1985, Krigssejlerne, 1995 og En Sømand han maa lide. Sømændenes Forbunds historie 1897-1997, bind I-II, 2001, 2007 samt en række artikler om søfarten og de søfarende 1939-1945.

Hans tænkning er ouverturen til det moderne verdensbillede, hans erkendelsesteori peger langt udover sin samtid, hans etiske overvejelser er dybt originale, og hans betydning for det 19. og 20. århundredes musik, litteratur, billedkunst og kultur kan næppe overvurderes. Kafka, Wagner, Beckett, Proust, Tolstoy, Mann, Borges, Strindberg — alle var de dybt præget af Schopenhauer.Arthur Schopenhauer (1788-1860) var hele sit liv drevet af en utrættelig vilje til at finde frem til sandheden, sandheden om verden, om menneskene — sandheden for enhver pris. Med en eminent stilistisk brillans, en sproglig saft og kraft, der kun med få undtagelser har mødt sin lige i den europæiske filosofis historie, udkastede han sin teori om verden som vilje og forestilling.Denne bog følger Schopenhauer i hans søgen efter sandheden og fremstiller ham som systematisk filosof fuldt på højde med både Kant og Hegel.

At kaste sig over Kants Kritik af den rene fornuft er ikke uden risiko – faren for at knække nakken er overhængende! Hver eneste sætning i Kritik af den rene fornuft kræver fortolkning, siges det. Derfor har Kant-kenderen og -oversætteren Claus Bratt Østergaard skrevet en klar og tilgængelig indføring i værket, som kan anvendes som en læsenøgle parallelt med tilegnelsen af selve værket. Kants kritik af den rene fornuft er dog mere end blot en læsenøgle. I bogen dissekerer Bratt Østergaard Kritik af den rene fornuft fra første til sidste side og fremskriver dermed på en gang en konsistent tolkning, samtidig med at der peges på de mange ujævnheder og huller i Kants argumentation. Bogen giver tillige et bud på, hvorfor Kritik af den rene fornuft har mere end blot filosofihistorisk betydning. Claus Bratt Østergaard, oversætter og forfatter. Har oversat Kants værker Kritik af den rene fornuft (2002), Kritik af dømmekraften (2005) og Prolegomena (2007). Af andre oversættelser bør nævnes Hegels Åndens fænomenologi (2005) og Thomas Hobbes Leviathan (2008).

MAN SKAL DØ UNG er historien om den lovende unge forfatter og journalist Jens Gielstrup, der havde to drømme i sit liv – først at blive forfatter og siden at forsvare Danmarks ære under Anden Verdenskrig. Som 21-årig udgiver han sin første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talenter. Succesen fører til ansættelse på Politiken, hvor endnu en roman skrives i et rasende tempo, før han bliver korrespondent i London.Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra sin familie og sin forlovede, Ea. Snart er han fanget i natlig bomberegn, da tyskerne indleder Blitzen over London i forsøget på at presse englænderne til overgivelse. Splittet mellem det trygge liv som forfatter og de unge mænds pligt i et krigshærget Europa, hvor nazismen virker ustoppelig, må han træffe et valg.Mødet med den norske digter Nordahl Grieg inspirerer for alvor Gielstrup til kamp – først i hemmelig engelsk tjeneste som stemme og forfatter til propagandaradio sendt fra England under dække af at komme fra modstandsmænd i Danmark – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot, hvilket kun en snes danskere opnåede. Han nedskydes under en mission ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel.Hans korte, men dramatiske liv beskrives frem til de sidste krigsdage blandt andet igennem efterladte breve, som levende vidner om et sjældent litterært talent, der sidenhen fik flere kritikere til at konkludere, at Jens Gielstrup kunne være blevet "en af vores store digtere".

Mordet på Kennedy, Vietnamkrigen og studenteroprøret i Paris var blandt nogle af de begivenheder, der vakte den unge Søren Søndergaard politisk, og som har lagt grunden for hans livslange både disciplinerede og passionerede liv som ’professionel revolutionær’ på den danske venstrefløj. Her er hele historien om Søren Søndergaards rejse fra ung svejser på B&W-værftet og trotskist i Socialistisk Arbejderparti over den historiske og vanskelige samling af den fragmenterede venstrefløj i Enhedslisten for 25 år siden – som Søren Søndergaard var en af hovedkræfterne bag – til hans mange år i Bruxelles og genvalget til Folketinget i 2015. Søren Søndergaard – professionel revolutionær er en politisk biografi. Men det er også et stykke levendegjort politisk samtidshistorie for alle, der interesserer sig for dansk politik – og ikke mindst for den danske venstrefløj før og nu. Kim Kristensen (f. 1965) er politisk journalist ved Informations Christiansborg-redaktion og medforfatter til bogen Bare kald mig Lene ­– portræt af en politiker (2009).

Vi tog skraldet er fortællingen om virksomheden R98s 113 år lange historie. Det er historien om udviklingen i den københavnske renholdning fra latrin i trætønder og metalspande båret på skuldrene til kildesorteret genanvendelse på hjul og lift. Fra skraldemændenes forklæde og bærevest af læder til sikkerhedssko og arbejdstøj i trafiksikkert design. Fra hestevogn til mobilsug. Fra en tid hvor 15-20 bajere på en arbejdsdag ikke var unormalt til totalt alkoholforbud. Bogen er et stykke industri-, social-, arbejder- og lokalhistorie, der følger hele virksomhedens historie fra en tid før kloaker og verdenskrige, og før ord som forurening og miljø kom på mode i 1960erne. Bogen følger hele udviklingen fra ”Lortemøllen” ved Kløvermarken med transportbånd til toiletindhold og ”natmænd”, som mødte klokken to om natten og ikke fik mulighed for at bade, til en moderne veldrevet og effektiv virksomhed, der tilbyder sine ansatte fitness, squash og sauna. Igennem ord og billede giver bogen et levende indblik i skraldemændenes liv og hverdag før og nu. Og vi møder vor tids karismatiske skraldemænd, fx ”Hesten”, ”Alperosen”, ”Radisen” og virksomhedens eneste skraldekvinde, som alle fortæller deres historie.

DEN STORE OMSTILLING – KORT FORTALT er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og grøn økonomi, Den store omstilling, som udkom i maj 2012 og netop er trykt i 7. oplag.Den økonomiske krise er hverken forbigående eller lokal, den er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise peger i retning af det samme – nemlig, at den globale økonomi overskrider jordens ressourcer, og at der er grænser for vækst. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig. Den store omstilling giver et kortfattet overblik over kriserne og skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, men også helt almindelige mennesker, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve nye modeller og systemer for bæredygtighed.

EN LÆGES DAGBOG FRA SYRIEN af den dansk-syriske læge Haifaa Awad – som har været bragt i Dagbladet Information – udkommer nu som e-bog. Dagbogen er redigeret, uddybet og udvidet og bl.a. suppleret med hendes tanker fra før afrejsen og efter hjemkomsten til Danmark. Få hele historien om hverdagen fra det lille hospital i det nordlige Syrien fortalt af den 27-årige læge Haifaa Awad. Mød drengene og pigerne. De sekulære og salafisterne. Sygeplejerskerne og dommeren, der forsøger at skabe orden i det kaotiske, krigshærgede land.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation. For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

"Ud af skyggerne" er en rejse gennem det 19. og 20. århundrede fra Thomasine Gyllembourg over Marie Bregendahl og Karen Blixen frem til Inger Christensen. Gennem tolv litterære portrætter vender Erik Skyum-Nielsen læserens blik mod en række kvindelige forfattere, der for langt de flestes vedkommende – og aldeles uretfærdigt – ikke har fået plads i den danske litteraturkanon. Bogen er et bud på en historieskrivning, der fremviser den indflydelse, forfatterne har haft og bør have på den danske litteratur og vores kulturliv. Erik Skyum-Nielsen (1952) er lektor emeritus ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Dagbladet Information siden 1978. Udkom senest i 2021 med "En særlig del af naturen. Læsninger af 20 danske digte" og var i 2020 medforfatter til "20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019". Er desuden oversætter fra islandsk og færøsk og forfatter til bl.a. "Islands litterære mirakel" (2019). Modtager af Modersmål-Prisen 2022.

Økonomi er mere end penge, og vi er nødt til at gøre op med den fattige måde, økonomien ofte bliver tænkt på. For når vi stiller æbler ud på vejen, smører madpakker til ungerne og giver blod, bidrager vi også til økonomien. I Fællesøkonomi udvider idéhistoriker Mikkel Thorup den økonomiske forestillingsevne, så økonomien bliver et fælles anliggende, der adresserer kollektive problemer og behov.

I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Hans sprog er nyskabende og forrygende. Og man bliver altid klogere, når man ser vores verden reflekteret på hans scene.I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag. Samtaler med: Katrine Wiedemann · Niels Brunse · James Shapiro · Birgitte Hjort Sørensen · Kaare Dybvad · Christian Dahl · Emma Smith · Jens Jørn Spottag · Anne Middelboe Christensen · Elisa KragerupRune Lykkeberg har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Vesten mod Vesten (2020), Alle har ret (2012) og Kampen om sandhederne (2008) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne? I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed. Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage!

"Man får ikke en egentlig systematisk analyse af raceproblemer i USA i ’Et spørgsmål om race’, men man får suveræne fortolkninger, imponerende selvkritik, eminente indsigter og en fornem opvisning i, hvordan man faktisk kan anerkende den sociale virkeligheds kompleksitet og stadig skrive på fordringen om at kæmpe for det gode, søge sandheden og forsøge at hjælpe alle i deres kampe for at gøre verden til et bedre sted." - fra Rune Lykkebergs forordEt spørgsmål om race udkom i USA i 1993 og blev straks en bestseller. Næsten 30 år senere er det stadig en af de mest originale bøger om racisme, kapitalisme og imperialisme. Bogen er første titel i Informations Forlags nye bogserie Antiracistiske klassikere. Cornel West (f. 1953) er professor, forfatter, politisk aktivist og er en af de vigtigste venstreorienterede intellektuelle i USA. Han har skrevet adskillige bøger om race, kapitalisme, demokrati og filosofi. Med Et spørgsmål om race udkommer han for første gang på dansk.

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag. Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.ANMELDELSER:4 hjerter i Politiken: "Rummer store tanker".

Hvilken film er din yndlingsfilm? Spørgsmålet markerer begyndelsen på en af de sjoveste selskabslege, men for Informations anmeldere blev det lynhurtigt alvor, da de sammen skulle finde de 24 bedste film fra det 21. århundrede. Det har kostet ubærlige fravalg og er resulteret i interne fløjkrige blandt skribenterne at lave listen, der favner alt fra mainstreamfilm til arthouse produktioner. Det er en liste, der rummer alt fra Disneys De utrolige til Jacques Audiards Profeten. Endelig er det en liste, der efter endt læsning forhåbentlig sætter diskussionen i gang om de seneste 20 års filmkunst. De 24 film er nøje udvalgt af Rune Lykkeberg, Lone Nikolajsen, Christian Monggaard, Katrine Hornstrup Yde og Ralf Christensen.

Hvad gør vi, konfronteret med menneskehedens største krise? For 30 år siden skrev aktivist og forfatter Bill McKibben The End of Nature, den første bog som advarede om den globale opvarmning. Et kapløb med tiden er et nyt forsøg på at styrke indsatsen for at redde planeten og os, der bebor den. Gennem årtusinder har mennesket tæmmet naturen, udviklet teknologi og skabt den verden, vi lever i. Men vi nærmer os et vendepunkt, der sætter spørgsmålstegn ved selve menneskehedens bæredygtighed. Naturen har desværre vist sig meget mere foranderlig, end vi først troede, og de menneskelige samfund har vist sig langt mindre i stand til at omstille sig, end man kunne håbe. Spørgsmålet er nu: kan vi forandre os, før naturen har afgjort det hele for os? Bill McKibben er amerikansk forfatter og journalist, og en af klimakampens fremmeste miljøforkæmpere gennem fire årtier. Hans bog The End of Nature fra 1989 har i dag opnået klassikerstatus indenfor klimalitteraturen og er oversat til mere end 24 sprog. Han er medstifter af den globale græsrodsbevægelse 350.org, som har organiseret mere end 20.000 klimademonstrationer verden over. Han har skrevet for The New Yorker, The New York Review of Books og Rolling Stone. I 2014 blev han tildelt The Right Livelihood Award – også kaldet “den alternative Nobel-pris”. ”En stærk bog, fordi den forklarer, hvad der er på spil, og hvor meget der skal til.” – Rune Lykkeberg, Information “Dette er Bill McKibben når han er bedst. Hver eneste linje er klog og advarende. Gå ikke glip af den” - Naomi Klein “Ingen har lagt en større indsats i at højne bevidstheden om vores tids største udfordring end Bill McKibben. En essentiel bog – ærlig, vidtrækkende og, imod alle odds, håbefuld.” – Elizabeth Kolbert, forfatter

Vi forklarer oftest jihadisme med psykologi eller kultur, og afskriver jihadisterne som marginaliserede tabere, kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere. Men jihad er også politik. For at forholde os til udfordringen fra jihadismen må vi, argumenterer Rasmus Alenius Boserup, forstå jihadister som handlende individer med et projekt – ikke blot som passive ofre for kulturelle eller psykologiske omstændigheder. OM FORFATTEREN Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med særlig fokus på oprørsbevægelser, statsdannelse og regime- og regeringsformer. Han er desuden en ofte brugt kommentator og debattør i danske og internationale medier. Hans seneste bøger er Efter Foråret, forandringer i arabisk politik (2016) og Algeria Modern, from Opacity to Complexity (2016).