Bøger udgivet af Informations Forlag

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

”Denne bog er Informations hyldest til det suveræne Sverige. Det er en fejring af det radikale politiske eksperiment, som er det moderne Sverige. For nogle er Sverige et alarmerende rædselsscenario, for andre er det et humanistisk ideal. Sverige er under alle omstændigheder en stat, som valgte sin egen vej i verden, og som har skabt sin egen civilisation.” - fra Rune Lykkebergs indledning.30 Suveræne Svenskere indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige. Bidragsydere: Niels Chr. Alstrup, Kristen Bjørnkjær, Anne Middelboe Christensen, Ralf Christensen, Otto Lerche Kristiansen, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Valdemar Lønsted, Georg Metz, Christian Monggaard, Anita Brask Rasmussen, David Rehling, Erik Skyum, Anna von Sperling, Rasmus Bo Sørensen og Katrine Hornstrup Yde.30 suveræne svenskere er tredje bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Tidligere er Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie og Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkommet i serien.ANMELDELSER: "Let tilgængelig og inspirerende introduktion til en flok fyrtårne inden for kunst, videnskab og erhverv. En øjenåbner til det svenske samfund." - Danske Torpare

Solgt i 25.000 eksemplarer i NorgeRuslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.ANMELDELSER”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen. – Weekendavisen"Resultatet er et både imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret og faktarigt storværk, som stadig er letlæst og kan anbefales alle, der vil vide mere om Rusland og omegn, end hvad den nuværende russiske præsident symboliserer." – Tine Roesen, InformationOM FORFATTERENErika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et svar på disse spørgsmål, et bud på en løsning og samtidig en understregning af, at flygtningekrisen handler om andet og mere end den danske og europæiske asyltilstrømning – om et globalt flygtningesystem, der ikke længere fungerer, og om en politisk krise, hvor flygtninge er blevet kampplads for spørgsmål om velfærd, værdier og europæisk samarbejde. Hvordan løser vi flygtningekrisen? er en del af vidensserien MODERNE IDEEROM FORFATTERENThomas Gammeltoft-Hansen er research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law, har en Master i flygtningestudier fra Oxford og en PhD i jura fra Aarhus Universitet.

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad - fra vores jord.Hvad skal vi med landbruget? er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. Vi skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer for vores evne til at handle anderledes. Og midt i håbløshedens apati er der alligevel håb. For vi får det bedre, når vi handler. Det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”.Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark. Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad, fra vores jord.

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. Men hvad drev ham så langt? Hvad søgte han derude i de uendelige snemarker og kantede fjeldmassiver, i de gådefulde vande langt fra alt, hvor så mange var omkommet? Og hvor han i årevis var adskilt fra verden kun i selskab med en håndfuld mænd og de uundværlige slædehunde. AMUNDSEN tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, deres bedrifter, ofre, sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk på verdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere eller skuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre, for alle uanset køn.Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er, at de havde et stort personligt mod og en vilje til at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevel lykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til i dag.Bogen indeholder portrætter af 50 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf og til videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.

Om politikeren Aksel Larsens kontroversielle politiske løbebane fra 1918-1972 med hovedvægten på tiden som formand for DKP og forholdet til Sovjetunionen og den internationale kommunisme indtil bruddet i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti.

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Man kan ikke styre, regulere og måle sig til fællesskab, eller til en velfærdsstat med velfungerende offentlige institutioner og ansvarsfulde borgere. Men i dagens Danmark er det blevet vigtigere at have regler end at tænke sig om, konstaterer Verner C. Petersen. Vigtigere at have vilkårlige mål end velbegrundede formål. Vi gør det, vi bliver målt på – og ikke altid det, vi betragter som vigtigt og rigtigt. Både socialdemokraternes og regeringens forslag til kvalitets- og velfærdsreformer lægger vægt på at tildele den enkelte borger konkrete rettigheder. VILDVEJE I VELFÆRDSSTATEN illustrerer, hvordan man spaltes i en serie af roller som fartglad bilist, ængstelig forælder, krævende patient, utilfreds skatteyder, friværdi-spekulant osv. I hver af disse roller kræver vi vores ret. Resultatet bliver, at det personlige ansvar eroderes, og at fællesskabet går i opløsning.De nye reformer bidrager til at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft. Med udgangspunkt i et verdensbillede, der projicerer naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over velfærdsstaten og de offentlige institutioner, destruerer vi en forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier. Resultatet bliver en halvering af verden. Alt, hvad der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikke kan målsættes og måles, er værdiløst.Verner C. Petersen mener, at udveje væk fra disse vildveje og en bevarelse af fællesskabet skal findes ved at skabe frihed for det enkelte menneske, den selvstændige tanke og det selvstændige ansvar – uden styring og regulering.

Ruslands stærke mand Vladimir Putin har i 12 år præget landet – de sidste fire år sammen med præsident Dmitrij Medvedev. Trods massive folkelige demonstrationer mod ham, ventes Putin i marts 2012 valgt til præsident i de næste seks år, men auraen som den uovervindelige nationale leder, der har kontrol over det demokrati, han selv har skabt, er ved at fortone sig. Rusland er med eller imod sin vilje blevet globa-liseret, demokratiseret, internationaliseret, moderniseret og gennem-skueliggjort. Blevet mere forudsigelig og forståelig, men Ruslands politiske og økonomiske fremskridt har skabt en ny middelklassse, som ikke længere finder sig i at være udsat for totalitarisme. Den kræver reelt demokrati.Per Dalgård, Informations Ruslandsmedarbejder de sidste 12 år, analyserer Ruslands politiske og samfundsmæssige udvikling siden Gorbatjov og Jeltsin og op til Putins periode. Dalgård sammenligner Putins betydning for landet med den betydning den franske general de Gaulles havde i forbindelse med dannelsen af det moderne Frankrig.

I dag er der tendens til at sætte lighedstegn mellem udlændingepolitik og værdipolitik. Men der er også værdier bag spørgsmål om velfærden, samfundsøkonomien, retsstaten, folkeskolen, den offentlige sektor, demokratiet og forholdet mellem stat og kirke. Denne bog handler om sådanne samfundsværdier og er skrevet af en samfundsforsker og uafhængig debattør.Værdiforskerne fortæller os, at de værdier, vi hylder som danskere, har været forholdsvis stabile gennem de sidste 30 år. Men de kan ikke påvise den stigende modsætning mellem de værdier, vi hylder, og den måde, vi lever og indretter vores samfundet på. Det er den modsætning, forfatteren interesserer sig for. Han kritiserer dagen værdipolitik for at have været for snæver og splittende, og tager afstand fra multikulturalister, ny-oplyste, nationalkonservative og superliberalister. Han lægger i stedet op til en ny værdipolitik hen over den politiske midte. Han mener, den skal have en social, demokratisk og etisk dimension og trække på historiske værdier. Forfatteren kalder sig en socialliberal ”republikanist” og gengiver fortællingen om Danmark på en ny og overraskende måde.

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.Denne udgave indeholder både Morten Things bog "Antisemitismens bibel" og selve smædeskriftet Zions Vises Protokoller.

I BANKSTRÆDE NR. 0 spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vælte gælden efter ekspansionsvikingernes hærgen over på den islandske befolkning. I forfatterens vanlige stil blandes politik, etik, musik og litteratur, og vi kommer nok så vidt omkring: til komikere og kager, værdipapirer og vulkaner, rigdom og revolution samt ikke mindst udødelige The Beatles. Hvilket bringer os til Liverpool og til Penny Lane og Biolettis barbersalon. Også de store islandske prosaister i det 20. århundrede: Halldor Laxness, Þórbergur Þórðarson og Guðbergur Bergsson er med os. Uforudsigelig og utrættelig manifesterer Einar Már Guðmundsson i 25 velskrevne, levende udfald et digterisk modspil til tiden.

Det er ikke nok at betragte demokratiet som en rettighed. Vi må først og fremmest betragte det som en forpligtelse – en forpligtelse til at forholde os til hinanden som politisk ligeværdige.I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!I bestræbelserne på at besvare dette spørgsmål behandler Sørlander forholdet mellem religion og politik, mellem jura og politik, mellem demokrati og økonomi og mellem ytringsfrihed og demokrati. Desuden diskuterer han spørgsmålene: Hvorledes bør demokratiet forholde sig til civil ulydighed? Til terror og tortur? Og hvad med videnskab og kunst?

OVERKLASSELIV går bag om magten, forbindelserne og de skjulte penge i den danske overklasse i det 21. århundrede og tager læseren med til kongelige gemakker og adelige slotte, til de rige fabrikantfamiliers univers og det politiske liv.Med lige dele sladder og samfundsmæssig analyse af overklassens magt og indflydelse går Søren Jakobsen bag om de førende 47 familier i det moderne danske aristokrati. En verden, hvor ”Tavshedens lov” er den vigtigste af alle.

UNDER SAMME MÅNE er en rejseberetning fra klimaforandringernes forpost og et møde med den afrikanske virkelighed, hvor tørken truer befolkningen i den ene del af kontinentet, mens havet æder sig ind i byerne mod vest.Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte i 2023 Cameroun, Senegal og Kenya for at skrive om det store, sammensatte kontinents udfordringer i en verden, hvor vejr og klima forandrer sig. Og hvor de mennesker, der har mindst ansvar for forandringerne, er dem, der betaler den højeste pris.Peder Frederik Jensen (f. 1978), er bådebygger, uddannet fra Forfatterskolen og forfatter til flere anmelderroste romaner, heriblandt Det Danmark du kender (2020) og senest Rans vilje (2023). Peder Frederik Jensen har modtaget bl.a. Albert Dams Mindelegat (2012), Otto Gelsted-prisen (2016) og Timbuktuprisen (2019). Peder Frederik Jensen blev nomineret til Jyllands-Posten skønlitterære litteraturpris 2023 og DR Romanprisen 2024.Anders Rye Skjoldjensen (f. 1990), er uddannet fotojournalist fra DMJX og ansat ved Dagbladet Information. Skjoldjensen er modtager af adskillige priser og nomineringer. Han modtog i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for bogen Russerne kommer og har netop vundet prisen som Årets Pressefotograf 2023.

Immanuel Kants tænkning var oplysningstidens højdepunkt, måske er han faktisk den vigtigste moderne tænker overhovedet. Nu fejrer Information hans 300 års fødselsdag med en forrygende essaysamling. Kants filosofiske arbejde er så moderne, at det ikke giver mening, at søge ”tilbage” til Kants tænkning, for vi er stort set ikke kommet videre. I årene fra 1780 til 1790 gennemførte Immanuel Kant et så radikalt opgør med filosofien, at det i hans nekrolog stod skrevet, at hans revolution af tænkningen var større og væsentligere end Den Franske Revolution. I løbet af de ti år skrev han tre såkaldte kritikker, som er blevet fundament for den moderne moralfilosofi, erkendelsesteori og æstetiske tænkning, Kritik af den Rene Fornuft (anden udgave 1787), Kritik af den Praktiske Fornuft (1788) og Kritik af Dømmekraften (1790). I denne bog forklarer Rune Lykkeberg, Lea Ypi og en række andre markante tænkere Kants filosofi for et større publikum. Rune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information og udkom i henholdsvis 2022 og 2023 med første og anden sæson af Langsomme samtaler. Har tidligere udgivet Kampen om sandhederne (2008), Alle har ret (2012), Deutschstunde (red. s.m. Peter Nielsen, 2017), Vesten mod Vesten (2019), Hegel for et større publikum (red. 2020) og Samtaler om Shakespeare (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen.

Energi driver alt. Vores kroppe, vores samfund og vores levende Jord. Menneskets civilisation er bygget i parløb med energien. Med energien har mennesket skabt et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. De energiformer, som vi har bygget vores civilisation op omkring, truer nu med at ødelægge den. Hvis vi skal begribe vores verden, vores historie, samtid og mulige fremtid, må vi forstå de kræfter, der driver hele værket. Vi skal lære energien at kende på ny. I denne bog fortæller forfatterne til bestselleren Naturvidenskaben genfortalt, Mikkel Vourela og Johanne Pontoppidan Tuxen, den store historie om, hvordan vi lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten. Johanne Pontoppidan Tuxen (f. 1982), journalist på Dagbladet Information Mikkel Vuorela (f. 1984), journalist på Dagbladet Information Udgivelsen er støttet Carlsbergfondet

Hvem stemmer på hvem og hvorfor? Hvordan har de forskellige politiske strømninger i Frankrig udviklet sig fra revolutionen i 1789 til i dag? Baseret på et banebrydende arbejde med at digitalisere valg- og socioøkonomiske data fra 36.000 kommuner i Frankrig fra mere end to århundreder giver denne bog med Frankrig som laboratorium et nyt blik på nutidens kriser og deres fremtidige udfald. I en tid, hvor vi diskuterer klima, ulighed, feminisme og repræsentationen af minoriteter som aldrig før, er det højrefløjen, der vinder valg efter valg i størstedelen af de europæiske demokratier. Modsat den herskende tankegang, så er det imidlertid ikke identitetskonflikter eller andelen af udlændinge, der bestemmer valgene, men derimod socioøkonomiske spørgsmål. Hvis den europæiske venstrefløj vil vinde valgene igen, skal de derfor vinde arbejderne tilbage. Julia Cagé (f. 1984) er professor ved Sciences Po Paris og vinder af prisen for bedste unge økonom (2023), Prix du Meilleur Jeune Économiste Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013), Kapital og ideologi (2019) og En kort historie om lighed (2022).

Lige så længe der har været liv på jorden, har der været ild. Igennem to millioner år har mennesket forfinet sin evne til at mestre ilden og derved fuldkommen forandret verden – og mennesket selv. Mad tilberedt over ild gav os store hjerner og små maver og placerede os i toppen af fødekæden. Mennesket brugte ilden til at præparere jorden som en del af en økologisk cyklus. Men da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler, ødelagde mennesket sit forhold til ilden. Klimaforandringerne og de mange skovbrande viser med al tydelighed, hvordan ilden nu kan kontrollere os.Ildens tidsalder er historien om, hvordan vi med ilden som energikilde forandrede planeten, og hvordan vi på bæredygtig vis kan genindtage rollen som planetens fakkelbærere. Stephen J. Pyne er professor emeritus ved Arizona State University med speciale i miljøhistorie og navnlig ildens historie. Pyne er forfatter til mere end 40 bøger, og med Ildens tidsalder udkommer han for første gang på dansk.Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet.

Verden buldrer afsted, men det gør Rune Lykkeberg også. Heldigvis giver han sig tid til at forstå og lytte til den, og nu er han klar med 40 nye samtaler med samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner. Til sammen er det blevet en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen indeholder samtaler med blandt andre Nancy Fraser, Axel Honneth, Orhan Pamuk, Alastair Campbell, Silvia Federici og Adam Tooze. Bogen er et forsøg på at forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden. Rune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information og udkom i henholdsvis 2022 og 2023 med første og anden sæson af Langsomme samtaler. Har tidligere udgivet Kampen om sandhederne (2008), Alle har ret (2012), Deutschstunde (red. s.m. Peter Nielsen, 2017), Vesten mod Vesten (2019), Hegel for et større publikum (red. 2020) og Samtaler om Shakespeare (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen

I Overdragelsen undersøger David Runciman historien om de tænkende maskiner, som vi skabte for at redde os fra vores alt for menneskelige begrænsninger – og demonstrerer, hvad dette radikale nye syn på vores nære fortid betyder for vores kollektive fremtid. David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest Sådan ender demokratiet (2018). Han skriver for London Review of Books og var vært på den populære podcast Talking Politics.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? "Caliban & heksen" er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. "Caliban & heksen" er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Hvem får taletid, og hvem har lov til at forme tidens fortællinger? #MeToo er en kamp om netop den grundlæggende magt. "Hvis historie er det?" samler feminist og forfatter Rebecca Solnits bedste essays om et af de største skred i feminismens historie siden 1970’erne.Rebecca Solnit (f. 1961) er historiker, aktivist og forfatter. Hun har skrevet nogle af de mest indflydelsesrige feministiske essays i nyere tid, heriblandt "Alle spørgsmåls moder" og "Mænd forklarer mig ting", som har dannet grundlag for begrebet ‘mansplaining’.Bogen er en del af den serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.Virginia Woolf (1882-1941) er en af de største skønlitterære forfattere nogensinde og har skrevet romanklassikere som "Til fyret", "Mrs. Dalloway" og "Bølgerne".Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie