Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Jentas

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af William Landay
    127,95 kr.

    Vicestatsadvokaten, den velansete Andy Barber, som bor i Newton, Massachusetts, med sin kone, Laurie og deres 14-årige søn Jacob, bliver stillet over for sit livs mareridt, da den 14-årige Ben Rifken findes brutalt myrdet i byens park. Andy er overbevist om, at en lokal børnemishandler er den skyldige, men da internetanklager og uomstødelige beviser peger i retning af Andys egen søn, Jacob, tager sagen en uventet drejning.I takt med, at Andys ægteskab vakler på grund af fremtvungne afsløringer af gamle hemmeligheder, bliver retssagen mod Jacob mere og mere nervepirrende, og udfaldet skal vise sig at blive både overraskende og yderst brutalt?Den prisvindende forfatter William Landay, tidligere statsadvokat, har skrevet en stærk roman om en families kamp igennem en ubegribelig krise, om skyld, svig, loyalitet og om, hvor hurtigt vi kan miste kontrollen over vores eget liv.Pressen har skrevet.”Elementær spændende historie om skyld, ansvar, forældrekærlighed og moral. Romanen er … detaljeret, og velskrevet. Vi møder samme knugende tematik i den i øvrigt fremragende, nu filmatiserede ”Vi er nødt til at tale om Kevin” ….Thriller med bred appel til krimilæsersegmentet med en spændende tematik om, hvor godt man egentlig kender sine børn, og hvor langt man vil gå for at beskytte dem.” –Dansk BiblioteksCenterAnmeldelse fra Krimifan: 4 hjerter (af 5)"William Landay har skrevet en bog som er et must read for John Grisham fans. Her er der tale om rigtig retsagsdrama ... Der er så mange tråde at holde styr på, og så mange spor der peger i hver sin retning, at man ofte tænker at det aldrig kommer til at hænge sammen. Men det hele bliver flot vævet sammen til sidst".”William Landay skriver godt. Han kan sit retsagsstof til fingerspidserne ... Den prisbelønnede bestseller forfatter kan formidle usikkerheden hvorvidt retfærdigheden sker fyldest. Og rejse spørgsmålet, om man kan som forældre til et barn på anklagerbænken altid er interessereret i, at den sker fyldest.Intenst og intelligent." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen"Her er en fantastisk fintfølende historie om en kærlig velfungerende families totale sammenbrud under en retssag, hvor skyld og uskyld er relative termer. Hvordan reagerer man, hvis ens barn bliver anklaget for mord? Kan man overhovedet tro det, og kan man tro på et system især, når man er så bevidst om dets fejl. Da jeg læste denne roman kom jeg hele følelsesregistret igennem: medfølelse, forfærdelse, harme og ikke mindst spænding ... Plottet er uigennemskueligt, og slutningen er chokerende i sin enkelthed... Jeg er vild med denne roman, og er man til John Grishams bøger, vil man elske denne." – Litteratursiden.dk”Thrilleren er eminent opbygget, og Andy får ironisk og med overblik formidlet sin holdning til det retssystem han har arbejdet for i mange år med flere klartskuende pointer om fænomenet nævningedomstol, hvor sandheden ligefrem kommer til afstemning.” – Bogvægten.dk”En spændingsbog med litterære kvaliteter ... Det er en forbløffende, chokerende og sindsoprivende oplevelse, der giver læseren et fængslende, men også forfærdende indblik i en kærlig families hjerteskærende sammenbrud, mens en retsag skrider frem. Da jeg (alt for hurtigt) var færdig med bogen, måtte jeg lægge mig ned for at falde til ro.” The Daily Mail ”Et forsvar for Jacob er smart, sofisistikeret og spændende ... den fanger både kompleksiteten og sårbarheden i familielivet.” Lee Child

  • af Tracy Chevalier
    127,95 kr.

    Flammer og begravelser, cirkusforestillinger og forførelse, naboer og nøgenhed:Tracy Chevaliers nye roman, Brændende ild, gnistrer af dramatik.London 1792. Familien Kellaway flytter fra det velkendte, landlige Dorset til tumulten i en tætpakket ubarmhjertig storby.Med en by præget af nervøsitet over den stadig mere blodige franske revolution som bagtæppe skabes et overraskende bånd mellem Jem, den yngste Kellaway-dreng, og den stedkendte London-pige Maggie Butterfield. Deres venskab udvikler sig i dramatisk retning, da de vikles ind i deres nabos liv – grafikeren, digteren og den radikale tænker William Blake. Han bliver den centrale figur, da Jem og Maggie navigerer gennem den uforudsigelige og berusende overgang fra uskyld til erfaring. Deres rejse får indflydelse på et af Blakes mest fascinerende værker.Det georgianske London genskabes lige så levende i Brændende ild, som 1600 – tallets Delft blev det i Tracy Chevaliers mesterværk og bestseller 'Pige med perleørering'.

  • af Tracy Chevalier
    127,95 kr.

    En medrivende roman om to kvinder, der er født århundreder fra hinanden, men hvis familierelationer og skæbnefællesskab knytter dem sammen. Ella Turner prøver ihærdigt på at passe ind i det lille, sammentømrede samfund i den franske landsby, som hun er flyttet til. Hun ændrer endda sit navn tilbage til Tournier. Isoleret og ensom drages hun af at undersøge sin Tournier-familiebaggrund, med et hjerteskærende resultatet. Isabelle du Moulin, kendt under navnet La Rousse på grund af sit voldsomme røde hår, hånes og skyes i sin landsby – mistænkt for heksekunst og spottet af calvinisterne for sin lighed med Jomfru Maria. Da hun bliver gravid har hun ikke andet valg end at gifte sig ind i den arrogante Tournier-familie. En chokerende skæbne venter hende – som Ella afslører fire hundrede år senere.

  • af Tracy Chevalier
    127,95 kr.

    Det var hans livs opgave...Paris 1490. Nicolas des Innocents får til opgave at designe seks billedtapeter til adelsmanden Jean Le Viste. Nicolas går til arbejdet med stor iver. Lige så stor iver udviser han i sit forsøg på at forføre Le Vistes purunge datter, Claude. Nicolas bliver hurtigt en brik i det komplekse spil i Le Viste-husholdningen: Mellem mand og kone, forældre og børn, forførere og tyende. Det var et helt nyt design...Bruxelles 1490. Den velrenommerede billedvæver Georges de la Chapelle påtager sig at væve tæpperne. Han har aldrig tidligere sat så meget på spil for at færdiggøre en opgave. Der bliver vendt op og ned på alt i hans værksted, da den parisiske skørtejæger Nicolas dukker op. Snart er også la Chapelle-familien vævet ind i et spind af fristelse og forførelse.

  • af Christy Lefteri
    127,95 - 157,95 kr.

    En vandmelon, en fisk, en bibel er en rystende fortælling om krig og nedarvet had mellem folkeslag. Men frem for alt er det en smuk og rørende historie om grænseoverskridende kærlighed.I Kyrenia i Cypern går sladderen om Koki. Hun mister tidligt sin mor og vokser op alene med sin far. Ingen i byen tror dog på, at han er far til pigen med det flammende røde hår. Alle mener, hun er datter af fjenden, en soldat fra den britiske hær. Udstødt af sine egne forelsker hun sig i en ung tyrkisk skomager fra byen. Da hun bliver gravid, er hendes tyrkiske elsker forsvundet. Nu er Koki, og den søn hun føder, for alvor brændemærket af det græske samfund. I juli 1974 invaderer den tyrkiske hær Kyrenia. Denne klare, solrige sommermorgen vælter krigens rædsler ind over byen og ændrer alt. Koki holdes fanget sammen med de nabokvinder, der aldrig har villet vide af hende. Nu kan hun fortælle sin version af historien.På samme tid er den tyrkiske skomager vendt tilbage til Kyrenia, nu som soldat.I London sidder en ældre engelsk pilot og kan ikke holde op med at tænke på Cypern, og på en lille pige med rødt hår. En fantastisk roman i stil med Drageløberen.

  • - Stendragen
    af Andrew Davidson
    127,95 kr.

    Ulykken rammer, ofte voldsomt, dem, der mindst venter det – præcis ligesom kærligheden.Efter at være rullet ned ad en skrænt i sin bil ligger en mand på hospitalet. Han har alvorlige forbrændinger over det meste af kroppen. Han udholder smerte, vansiring og pinefulde behandlinger, der skal fjerne hans døde og rådnende hud, kun i håbet om at blive rask nok til at gøre en ende på sit liv. Men så dukker Marianne Engel – gargoil-skulptør – op. Hun er overbevist om, at hun plejede ham, i et tidligere liv. Hun beretter om deres møde i det fjortende århundredes Tyskland på klostret Engelthal, hvor hun var nonne. Ved at væve historier ind i historien – fabler om kærlighed i Japan, Island, Italien og England – bringer Marianne langsomt skønhed og kærlighed ind i hans liv. Gargoilen er en vildtvoksende, virtuos, smuk rejse, der fejer hen over århundreder og kontinenter. Når den slutter, har du blot ét ønske – at læse den igen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.