Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang. Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige. Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da.”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur. Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb.Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.

Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag "Sårbarhedens kraft", Per Arne Dahl.Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidigt kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede.Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp.Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os.Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i.Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligereudkommet "At rejse sig efter en rystelse", 2011.

Den store østrigske forfatter Stefan Zweig blev i 1933 pludselig reduceret af nazisterne til blot at være ”jøde” – og jøder måtte ikke udgive bøger i Det Tredje Rige. Zweig var lamslået over brutaliteten, men skrev et genialt modsvar i form af en biografi over renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Erasmus var humanist og som Zweig imod strid, radikalitet og skråsikkerhed. Hans store modsætning i tiden var den senere reformator Martin Luther: Hvor Erasmus rakte hånden frem, trak Luther den tilbage. Hvor Erasmus kunne indrømme sin tvivl, indrømmede Luther ikke noget som helst.Zweigs bog kunne i første omgang slet ikke udgives, fordi han var jøde. Siden er den blevet en klassiker i europæisk litteratur, elsket for Zweigs medrivende fortælling om Erasmus’ liv og for dens evigt relevante forsvar for medmenneskelighed og tolerance.Nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterskrift. Om forfatteren Stefan Zweig (1881-1942) var barn af velhavende, liberale forældre og voksede op i det kulturelt sprudlende Wien. Som forfatter blev han vidt berømt over hele verden, men blev bandlyst af nazisterne og måtte flygte fra Europa ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Desillusioneret begik han sammen med sin kone selvmord i 1942 i eksil i Brasilien. Særligt kendt er hans erindringsværk VERDEN AF I GÅR, genudgivet på dansk i 2013.

Årgang 1946 er den største i danmarkshistorien. Nogle blev 68’ere og fik siden vigtige og indflydelsesrige positioner i arbejds- og samfundsliv. Andre gjorde ikke så meget væsen af sig, men blev som lærere, sygeplejersker og pædagoger uundværlige i opbygningen af det velfærdssamfund, som tog form og fart fra 1960’erne og frem. En ting har de store årgange fra krigen og efterkrigstiden tilfælles: De forlader i disse år det officielle arbejdsmarked og synes ikke altid, det er særlig sjovt eller nemt! Arbejde er lig identitet og interesse. Journalist Nanna Schelde har mødt 16 modne og modige danskere, som tilsammen repræsenterer alle sider af arbejds- og samfundsliv fra kultur, medier og kirke over erhverv, politik og velfærd. Undervejs i samtalerne om overgangen fra arbejdsliv til en ny tid sænker skuldrene sig, livsklogskaben får plads, og nysgerrigheden vinder over usikkerhed og nervøsitet. Nogle finder rytmen i det nye liv i de nære omgivelser, som trænger til ekstra opmærksomhed. Andre engagerer sig i frivilligt arbejde eller finder pludselig tid til at opdyrke en hobby. For enkelte er denne livsfase forbundet med sorg og tab: Måske var de sidste arbejdsår drøje, eller en elsket ægtefælle gik uventet bort, inden drømmene blev realiseret. En ny rytme i livet er en brugsbog til inspiration for dem, der enten skal forlade eller lige har forladt arbejdsmarkedet. Bogen er opbygget i temaer: - Når pension er en lettelse- Velkommen til et nyt aktivt liv- At planlægge en ny livsfase- At flytte ud eller hjem?- Genopdag verden- Når sygdom og tab spænder ben for det gode liv- De nye superpensionister- Et nyt arbejdsliv venter

Et forsvar for den fortryllede natur I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige."Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.

Mahatma Gandhi var en af de største personligheder i det 20. århundrede. Civil ulydighed og ikke-vold var hans vigtigste redskaber i kampen for Indiens uafhængighed.Barnebarnet Arun Gandhi havde som barn vanskeligt ved at styre sit temperament og levede derfor i to år sammen med sin berømte bedstefar i dennes indiske ashram. Som den store åndelige leder, Gandhi var, greb han barnebarnets udfordringer pædagogisk an og fik efterhånden drengen til at forstå, at vrede og frustration kan være en kilde til positiv forandring, hvis blot man lærer at omsætte de svære følelser til meningsfulde handlinger. Had og vrede skal mødes med respekt, forståelse, accept, anerkendelse og medfølelse, så den onde cirkel bliver brudt. I hvert kapitel opsummeres bogens vigtigste temaer og citater, så læseren kan bruge Gandhis livsvisdom i sit eget liv.VREDEN ER EN GAVE er en inspirerende fortælling om livet med og arven efter Mahatma Gandhi. Gandhis politiske aktivisme og enkle levevis er englødende opfordring til at leve mere bæredygtigt og skabe bedre relationer til andre mennesker.ARUN GANDHI, født 1934 i Sydafrika, er barnebarnaf Mahatma Gandhi. Han er journalist, fredsaktivist og grundlægger af M.K. Gandhi Institute for Nonviolence i USA.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien. Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid. PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.

”Historien skrives af sejrherren” lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på ”sejr”. Det med ”-herren” er jo underforstået! I DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen imidlertid denne traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder danne prisme for en forståelse af, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. Jomfru Sørensen blev glasfrue på Holmegaard og udgør det ene startpunkt i en slægt, hvis anden rod udgår fra det nordjyske, hvor Ane Marie Jespersdatter fødte otte ”uægte” børn og blev forankringspunkt for en ny begyndelse i slægten. Gennem brug af breve, dokumenter, kirkebøger og kvindelitteratur viser Lisbeth Smedegaard Andersen originalt det underspor, som kvindernes Danmarkshistorie udgør, og følger tråden frem til Anden Verdenskrig. Samtidig følger man den uhyre ømme afsked, som forfatteren tager med sin demente mor. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1937) er kunsthistoriker, teolog og salmedigter, og har skrevet en række bøger om kunst og historie, blandt andet den indtagende ”Skrædderen – en historie om 1800-tallet” (2011).

Ordinærudgaven har solgt i mere end 35.000 eksemplarer. Nu udgives ”Det ender godt” som smuk gavebog til konkurrencedygtig pris!For Johannes Møllehave (1937-2021) er livet nået til sidste akt. Det er tid til at gøre op, til at forlige sig med tab, død og evighed. I "Det ender godt" fortæller Møllehave om tabet af forældrene og Herdis, om kristendommens trøst og om forventninger til evigheden. For, som han siger, ”det ender godt”.”Tak, tak, tak … Den bedste Møllehave-bog i mange år” – Weekendavisen”Fremragende interviewbog” * * * * * – Berlingske Tidende

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi i 200 år om Christian 4. søn, som slægtede sin far så lidt på. Frederik levede fra 1609 til 1670 og var ikke født til at være konge. Da hans storebror, prins Christian, døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om en konge, der i første omgang slet ikke var udset til denne post. Det er også historien om, hvordan denne ”grimme ælling” voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne europæiske forfatning for et enevældigt styre. Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet. Sideløbende blev statsmagterne generelt styrket. Bogen undersøger også kongens familie og personlighed ud fra tilgængelige historiske kilder. Hovedvægten ligger på Frederik 3.s politiske virke i en tid præget af store krige og usikre alliancer i Europa. "Frederik 3." tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid via en pragmatisk tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt. Om forfatteren: Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker "Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse" (2018) og "Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig 1700-1721" (2021).

"Jeg vil blot sige, at størst af alt er livet selv."Sørine Gotfredsen kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteratur, religion og historie. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Selv oplevede forfatteren som barn, at Kim Larsens sange tog bolig i hende og siden gav plads til Grundtvigs. Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. Gennem den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser Sørine Gotfredsen, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft.Det handler om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.

Gode bud på et meningsfyldt livAlle mennesker længes efter meningen med det hele, så vi kan lige så godt dele vores erfaringer med hinanden. Hvordan genfinder man tilværelsens vidunderlighed i både fritiden, arbejdslivet, familielivet, kærlighedslivet og et stærkt åndeligt liv, der kan bære os gennem glæder og sorger? I denne bog giver 25 markante danskere 125 råd til tilværelsen, når den er både smuk og svær. Citat fra bogen:„Sig ja! Sig ja til alt, hvad der ikke er skadeligt (...) af handling kommer forvandling, fordi det ene fører til det andet i et væld af uventede venskaber og velsignelser. Og på den måde kan man udløse en lavine af godt liv ved at sige ja til andre mennesker. For ethvert menneske er en dør, der kan føre dig videre i livet.“Knud Romer, forfatterMed bidrag fra:Leonora Christina Skov · Søren Brostrøm · Anne Glad · Rane Willerslev · Kathrine Lilleør · Knud Romer · Ellen Hillingsø · Peter Høeg · Mette Bock · Ole Hartling · Maja Lisa Engelhardt · Villy Søvndal · Dorthe Gerlach · Niels Due Jensen · Khaterah Parwani · Anja Rykind-Eriksen · Sara Slott Petersen · Henrik Wigh-Poulsen · Bettina Aller · Søren Vester · Rebecca Bach-Lauritsen · Anders Laugesen · Lau Højen · Annette Due Madsen · Bent Melchior Mette Skov Hansen. Født 1989. Uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2015. Journalist på Kristeligt Dagblad frem til september 2021. I dag ansat hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark.Daniel Øhrstrøm. Født i 1979. Uddannet i dansk og journalistik fra SDU og Weekendavisen. Kulturjournalist på Kristeligt Dagblad siden 2010. Tillige foredragsholder og forfatter til bøger om tro, musik og dannelse.

INSPIRERENDE OG STOISKE TANKER OM AT BLIVE GAMMELAlderdommen, den tredje alder, det grå guld. Det at ældes har mange betegnelser, og alderdommen er ofte forbundet med resignation og en form for venteposition. Men den kan også være livgivende og et springbræt for nye oplevelser og indsigter, hvilket dr.phil. og kulturhistoriker Hans Boll-Johansens bog vidner om.Udgangspunktet er de samtaler, forfatteren fører i sin gruppe af ligesindede studiekammerater og rejsefæller, og med de mange – især franske og danske – forfattere, han har læst og studeret gennem et langt liv. Bogen kommer omkring de forskellige aspekter af at ældes, herunder ”vagtafløsningen” – det, at yngre generationer erstatter ældre – pensionering, samt hvad det vil sige at blive gammel, fysisk som mentalt. Hele vejen igennem bæres emnet af en undersøgende og munter tone, hvor samtaler, personlige erfaringer og citater fra litteratur, filosofi og kristendom blander sig i en grundlæggende accept og omfavnelse af alderdommen som et uomgængeligt livsvilkår.Hans Boll-Johansen, født 1936, er dr.phil. og tidligere docent i fransk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger – senest Sønderjyder i krig. En europæisk historie. Bosiddende i København og Holbækområdet.

Henrik Wivel er en af Danmarks førende kunstkritikere og kulturskribenter. Hans viden om billedkunst, film og litteratur er uovertruffen – hans pen altid elegant og præcis. I 2014 udgav forfatteren den anmelderroste "Skyggeliv". Også "Tidslys" kredser om natur, kristendom og længslen efter det evige eller overskridende, som det udtrykkes i 12 kunstværker. Hvert kapitel åbnes af et værk fra kunsthistorien – kendt eller mindre kendt – fra byzantinske ikoner over tysk højromantik og danske guldalderklassikere til det formsprængende moderne samt naturscener fra forfatterens eget arkiv. Først som sidst åbner Wivel med meget personlige erindringsessays.

Med DET DEMENTE SAMFUND hudfletter historiker og samfundsforsker Michael Böss vores nutidsfikserede samfund og påviser ansatser, bevæggrunde og årsager til den omsiggribende historiefornægtelse i hverdagens Danmark.For med en ideologiseret ”nødvendighedens politik” er magthaverne langsomt, men sikkert ved at udhule vores historiske bevidsthed. Tilbage står et dement samfund uden rødder og retning. I skåltaler hylder politikerne gerne værdierne i dansk historie og kultur, men glemmer dem, når de skal til at lovgive. Det er alarmerende, for uden at kende vores rødder ved vi ikke, hvad vi kommer af, og hvor vi skal hen. Det gælder for det enkelte menneske, og det gælder for samfundet. Fortiden kan aldrig blive uinteressant. Med William Faulkners ord - og bogens motto: ”Fortiden er aldrig forbi, den er end ikke fortid.”

Ny udgave"Enestående, medrivende og overdådig" - Simon Sebag Montefiore"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." - Sunday Times"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." - The Spectator "Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." - The Guardian"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." - Foreign PolicySiden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede.Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid.Eugen Rogan (født 1960) er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller Osmannerrigets fald, der udkom på dansk i 2016. Arabernes historie er udkommet på en lang række sprog.

Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor. Som en følge af sekulariseringen er det ikke det evige liv, men det lange liv, langt de fleste søger Livets værdi og mening er blevet ligefremt proportionalt med dets længde At leve er ikke at sikre sig; det er at investere sig Sorgen er ikke kærlighedens og glædens modstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens. Kærligheden koster sorgen Niels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum. Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Uden historier falder livet fra hinanden, og fællesskabet mister betydning. Derfor er det altafgørende, at vi får fortalt vores historier. For først når man kender sin historie, forstår man sig selv. I denne samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv – og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft.Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed – om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns.Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. I LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD deler Erik Lindsø rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Her er en bog, som oser af en fortælleglæde, der smitter læseren med fortællelyst.ERIK LINDSØ (f. 1954) er højskolemand, kulturjournalist og foredragsholder. Han har tidligere udgivet de populære livsbetragtninger "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder".

Ny paperback-udgave af Sørine Gotfredsens populære bog "At leve med Kierkegaard".Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. Hvilken forskel kan Søren Kierkegaard gøre i dag? Tag Sørine Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks mest hædrede og hyldede kunstnere gennem tiden. Som barn viste Bertel naturtalent for at tegne, og allerede tidligt fik han bestillinger på store prestigefyldte værker fra hele Europa. Hanboede det meste af sin karriere i Rom, hvor kunstnere og mæcener flokkedes i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Men Thorvaldsen bevarede gennem hele sit virke tilknytningen til hjemlandet Danmark, hvor han blandt andet stod for udsmykningsprojekter til konge, adel. borgerskab – og ikke mindst kirker. En af grundene til Bertels vedvarende succes var, at han havde mange facetter som menneske og kunstner. Han lod sig aldrig binde eller fastholde i statiske roller – hverken privat eller professionelt. Kunsthistoriker og overinspektør ved Thorvaldsens Museum Margrethe Floryan kortlægger i bogen "BERTEL. Thorvaldsens kunst i Danmark" for første gang samlet billedkunstnerens værker i Danmark og deres store kunstneriske betydning. Blandt de mest kendte er Kristusstatuen og apostelstatuerne i Vor Frue Kirke i København, men forfatteren behandler også kunstnerens bidrag til Christiansborg og Amalienborg samt mindre kendte værker på herregårde rundtomkring i landet og relieffer på husfacader i storbyer. Flere af Thorvaldsens statuer var så populære, at små kopier senere blev udbredt i det pæne borgerskabs stuer. Som kunstner og menneske forstod Thorvaldsen som få at gebærde sig i den politisk og samfundsmæssigt urolige periode mellem Enevælde og indførelsen af demokrati. Tiden var også præget af store visioner om forandringer og reformer. Visioner, som Thorvaldsen med sin kunst bidrog til at udbrede og udødeliggøre for eftertiden.

Som en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsynlige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham. Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono skabt 40 originale tegninger til SURRENDER. Bono udtaler: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og muligheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der betyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970'ernes Irland med (i musikalsk forstand) knytnæverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er historien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.” Bono er forsanger i U2 og født i 1960 i Dublin som Paul David Hewson. I skolen mødte han The Edge, Larry Mullen og Adam Clayton, og i 1978 blev U2 dannet. I 1980 udgav bandet sit første album, Boy, på Island Records, og siden har det udgivet i alt 14 studiealbums og på verdensplan solgt 157 millioner plader. U2 har vundet talrige priser, heriblandt 22 Grammyer og en Oscar-nominering, Amnesty International Ambassador of Conscience Award samt som de første ikke-britiske kunstnere nogensinde en BRIT Award for ”Enestående bidrag til britisk musik”. I 2005 blev U2 optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Sideløbende med sin musikalske karriere er Bono en fremtrædende politisk aktivist med mærkesager som kampen mod aids og ekstrem fattigdom. Han bor i Dublin med sin kone, Ali. Parret har fire børn.

Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Men hvad står de for? Og hvori består deres ligheder og forskelle? Hvordan har de indbyrdes bekæmpet og påvirket hinanden i de forskellige landsdele? Disse spørgsmål besvarer denne bog. Der er langt større kirkelig pluralisme i dag end på noget tidligere tidspunkt i Danmarks historie. Bogen giver et overblik over de forskellige kristne kirkeretninger, både nutidige og set i historisk lys, hvor de første dukkede op for snart 300 år siden. I bogen belyses således både kirkeretningernes nutid, deres historiske udvikling og deres holdninger. N.F.S. Grundtvig er det måske bedste eksempel på en teologisk tænker, hvis rige tankeverden inspirerede til dannelse af en kirkeretning. Denne skulle siden blive den største i landet."Kirkeretninger i Danmark" er et velunderbygget, litteraturbaseret værk. De danske kirkeretningers historie tegnes med en grundig og vidende pen. Bogen er bygget kronologisk op, så der tegnes et billede af den epoke og sammenhæng, som den enkelte kirkeretning opstod i.

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme. DET SYNGENDE MENNESKE inviterer til forbundethedstræning gennem fællessang. Bogen er bygget op omkring otte tematiske veje til forbundethed: hverdagsmødet, generationsmødet, oplevelser i naturen, kærlighedsmødet, global forbundethed, verdenshistorien, dybere værdier og kritisk sans samt en større sag. Temaerne gøres sangbare af 30 helt nye sangtekster om menneskelivet, som Anette Prehn har skrevet til Danmark. Anette Prehn hudfletter blandt andet vores digitale uvaner, perfekthedstrang og fraværende omgang med hinanden i det offentlige rum og påpeger, at dette antænder en ensomhedsepidemi. Hun understreger betydningen af nærværende møder mellem bedsteforældre og børnebørn og foreslår naturlyrik som et hjælpsomt spejl for menneskelivets op- og nedture. DET SYNGENDE MENNESKE henvender sig til alle, der synger med sit næb. Bogen er obligatorisk læsning for arrangører af fællessang på højskoler og efterskoler, i kor, foreninger eller familien. Bogens reflekterende, diskuterende og lyriske dele samler sig i en flerstemmig sats. Opfordringen lyder: Bryd ud i sang og træn dermed følelsen af at høre hjemme i naturen, menneskeheden og verden. ANETTE PREHN født 1975, er sociolog, iværksætter, foredragsholder og sangskriver samt forfatter til en række bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for menneskeligt samspil, læring og mental sundhed. Hun er kendt for sin evne til at formidle svær viden og komplekse sammenhænge på en måde, der er til at forstå, huske og anvende. Formand for det daværende nationale stresspanel, nedsat i juni 2018 af seks ministre.

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Den er et essentielt dokument for eftertiden. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold.Renia bliver født i Polen i 1924 og vokser op i en velstående og kunstnerisk jødisk familie. Under krigen bliver dagbogen hendes nærmeste fortrolige, og med hendes veludviklede sans for livets omskiftelighed træder omgangskreds, skoleliv og familie tydeligt frem i den. Og ikke mindst krigens trussel, som rykker nærmere og nærmere. Hun er en talentfuld forfatter, der tilfører dagbogen talrige smukke digte, mange af dem kærlighedsdigte. For mens krigen raser, forelsker hun sig stormende i en ung mand: Zygmunt Schwarzer.Den 30. juli 1942 henrettes Renia på åben gade, blot 18 år gammel. Nazisterne havde fået et anonymt tip om, at hun holdt sig skjult på et loft for at undgå at blive deporteret til en koncentrationslejr.Forud for Renias død faldt dagbogen i kærestens hænder, og i det sidste stærke indlæg beskriver han, hvordan hun blev fundet og henrettet. Både han og Renias mor og søster overlevede krigen og emigrerede til USA. Dagbogen fulgte med og blev i mange år opbevaret i en bankboks uden at blive læst. Først i 2016 blev dagbogen udgivet på polsk, i 2019 på engelsk, og nu bliver den endelig tilgængelig for et dansk publikum.Gennem dagbogen bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

Grisen er i vores egen tid i centrum af en sand symbolstorm: Muslimer og jøder anser den for uren; for vegetarer og veganere er den en syndebuk, mens visse politikere argumenterer for frikadelletvang i offentlige institutioner. Endelig er der dem, som mener, at grisen er langt bedre end sit rygte: Den er et af de mest intelligente pattedyr, producerer langt mindre CO2 end drøvtyggerne – og gastronomer vil vide, at den er et sandt tagselvbord af delikate udskæringer. Grisen har gennem historien vist sig overmåde overlevelses- og tilpasningsdygtig. Klimaet i Tyskland og Danmark er meget velegnet til grisehold, og allerede fra middelalderen fik den sammen med øl, rugbrød, sild og kål sin faste plads på langbordene. Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 blev grisen inddraget i den nationalromantiske hyldest af danske værdier. Tidligt blev det danske landbrug rationaliseret og effektiviseret, og svinekøb blev sammen med smør en hovedeksportvare fra slutningen af 1800-tallet. Danskerne fik til gengæld lært at holde af leverpostej. ”Grisen” er en fortælling om opture og nedture for både dyrene og griseavlerne – og ikke mindst den stadig mindre del af befolkningen, som gerne spiser den Bogen demonstrerer, at grisen er behæftet med både religiøse tabuer, politiske slagord, profittænkning, udskamning, gode historier, respekt og nydelse At tage på rejse med grisen er at lære vores egen madkultur og selvforståelse at kende. Helle Brønnum Carlsen (født 1959) er uddannet husholdningslærer, litterat og ph.d. på en afhandling om madens æstetik. Mangeårig madskribent og -anmelder, bl.a. for Politiken og Weekendavisen.

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær. Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig. I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået. I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere! Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde. Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. Som lille pige fik hun af sin mormor, der var gift med en af glaspusterne på Holmegaard Glasværk, fortalt historien om