Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor.Som en følge af sekulariseringen er det ikke detevige liv, men det lange liv, langt de fleste søgerLivets værdi og mening er blevetligefremt proportionalt med dets længdeAt leve er ikke at sikre sig;det er at investere sigSorgen er ikke kærlighedens og glædensmodstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens.Kærligheden koster sorgenNiels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Grisen er i vores egen tid i centrum af en sand symbolstorm: Muslimer og jøder anser den for uren; for vegetarer og veganere er den en syndebuk, mens visse politikere argumenterer for frikadelletvang i offentlige institutioner. Endelig er der dem, som mener, at grisen er langt bedre end sit rygte: Den er et af de mest intelligente pattedyr, producerer langt mindre CO2 end drøvtyggerne – og gastronomer vil vide, at den er et sandt tagselvbord af delikate udskæringer. Grisen har gennem historien vist sig overmåde overlevelses- og tilpasningsdygtig. Klimaet i Tyskland og Danmark er meget velegnet til grisehold, og allerede fra middelalderen fik den sammen med øl, rugbrød, sild og kål sin faste plads på langbordene. Efter tabet af Slesvig-Holsten i 1864 blev grisen inddraget i den nationalromantiske hyldest af danske værdier. Tidligt blev det danske landbrug rationaliseret og effektiviseret, og svinekøb blev sammen med smør en hovedeksportvare fra slutningen af 1800-tallet. Danskerne fik til gengæld lært at holde af leverpostej. ”Grisen” er en fortælling om opture og nedture for både dyrene og griseavlerne – og ikke mindst den stadig mindre del af befolkningen, som gerne spiser den Bogen demonstrerer, at grisen er behæftet med både religiøse tabuer, politiske slagord, profittænkning, udskamning, gode historier, respekt og nydelse At tage på rejse med grisen er at lære vores egen madkultur og selvforståelse at kende. Helle Brønnum Carlsen (født 1959) er uddannet husholdningslærer, litterat og ph.d. på en afhandling om madens æstetik. Mangeårig madskribent og -anmelder, bl.a. for Politiken og Weekendavisen.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Ny paperback-udgave af Sørine Gotfredsens populære bog "At leve med Kierkegaard".Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. Hvilken forskel kan Søren Kierkegaard gøre i dag? Tag Sørine Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv.

Engang spillede ideologisk overherredømme en stor rolle for endiktator. I dag understøttes hans magt af sofistikerede netværk, derbestår af kleptokratiske strukturer, autonome sikkerhedsstyrker ogprofessionelle propagandister. Tidligere dannede lande politiske ogmilitære alliancer, men de moderne autokratier organiserer sig somet samarbejde mellem statsstyrede virksomheder, hvis formål førstog fremmest er at berige og konsolidere sig uden hensyntagen tilbefolkningen.Autokratier som Rusland, Kina, Venezuela, Cuba og Zimbabwe erfælles om at betragte USA som den store fjende. Men demokratiskestater trues også indefra af autokratisk adfærd, der underminererværdier og frihedsrettigheder.Efter autokraternes egen opfattelse er de tæt på at sejre ved hjælpaf de teknologier og taktikker, autokratierne kopierer fra hinandeni kraft af at have fælles økonomiske interesser og frem for alt i kraftaf deres vilje til ikke at afgive magt.Anne Applebaum malede i sin forrige bog, DEMOKRATIETS TUSMØRKE(2020), et billede i gråtoner. Hendes bekymringer gik på populismensog nationalismens skadelige fremmarch i Vesten. AUTOKRATI A/Sbeskriver den nyeste verdenspolitiske tendens; hvor den stammerfra, hvorfor den varer ved, hvordan den demokratiske verden oprindeligvar med til at bekræfte den, og hvordan vi nu kan besejre den.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er en af Danmarks mest hædrede og hyldede kunstnere gennem tiden. Som barn viste Bertel naturtalent for at tegne, og allerede tidligt fik han bestillinger på store prestigefyldte værker fra hele Europa. Hanboede det meste af sin karriere i Rom, hvor kunstnere og mæcener flokkedes i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Men Thorvaldsen bevarede gennem hele sit virke tilknytningen til hjemlandet Danmark, hvor han blandt andet stod for udsmykningsprojekter til konge, adel. borgerskab – og ikke mindst kirker. En af grundene til Bertels vedvarende succes var, at han havde mange facetter som menneske og kunstner. Han lod sig aldrig binde eller fastholde i statiske roller – hverken privat eller professionelt.Kunsthistoriker og overinspektør ved Thorvaldsens Museum Margrethe Floryan kortlægger i bogen "BERTEL. Thorvaldsens kunst i Danmark" for første gang samlet billedkunstnerens værker i Danmark og deres store kunstneriske betydning. Blandt de mest kendte er Kristusstatuen og apostelstatuerne i Vor Frue Kirke i København, men forfatteren behandler også kunstnerens bidrag til Christiansborg og Amalienborg samt mindre kendte værker på herregårde rundtomkring i landet og relieffer på husfacader i storbyer. Flere af Thorvaldsens statuer var så populære, at små kopier senere blev udbredt i det pæne borgerskabs stuer.Som kunstner og menneske forstod Thorvaldsen som få at gebærde sig i den politisk og samfundsmæssigt urolige periode mellem Enevælde og indførelsen af demokrati. Tiden var også præget af store visioner om forandringer og reformer. Visioner, som Thorvaldsen med sin kunst bidrog til at udbrede og udødeliggøre for eftertiden.

Som en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsynlige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono skabt 40 originale tegninger til SURRENDER.Bono udtaler: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og muligheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der betyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970'ernes Irland med (i musikalsk forstand) knytnæverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er historien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.”Bono er forsanger i U2 og født i 1960 i Dublin som Paul David Hewson. I skolen mødte han The Edge, Larry Mullen og Adam Clayton, og i 1978 blev U2 dannet. I 1980 udgav bandet sit første album, Boy, på Island Records, og siden har det udgivet i alt 14 studiealbums og på verdensplan solgt 157 millioner plader. U2 har vundet talrige priser, heriblandt 22 Grammyer og en Oscar-nominering, Amnesty International Ambassador of Conscience Award samt som de første ikke-britiske kunstnere nogensinde en BRIT Award for ”Enestående bidrag til britisk musik”. I 2005 blev U2 optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Sideløbende med sin musikalske karriere er Bono en fremtrædende politisk aktivist med mærkesager som kampen mod aids og ekstrem fattigdom. Han bor i Dublin med sin kone, Ali. Parret har fire børn.

Der var og er mange kristne kirkeretninger i Danmark. Men hvad står de for? Og hvori består deres ligheder og forskelle? Hvordan har de indbyrdes bekæmpet og påvirket hinanden i de forskellige landsdele? Disse spørgsmål besvarer denne bog. Der er langt større kirkelig pluralisme i dag end på noget tidligere tidspunkt i Danmarks historie. Bogen giver et overblik over de forskellige kristne kirkeretninger, både nutidige og set i historisk lys, hvor de første dukkede op for snart 300 år siden. I bogen belyses således både kirkeretningernes nutid, deres historiske udvikling og deres holdninger. N.F.S. Grundtvig er det måske bedste eksempel på en teologisk tænker, hvis rige tankeverden inspirerede til dannelse af en kirkeretning. Denne skulle siden blive den største i landet."Kirkeretninger i Danmark" er et velunderbygget, litteraturbaseret værk. De danske kirkeretningers historie tegnes med en grundig og vidende pen. Bogen er bygget kronologisk op, så der tegnes et billede af den epoke og sammenhæng, som den enkelte kirkeretning opstod i.

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme. DET SYNGENDE MENNESKE inviterer til forbundethedstræning gennem fællessang. Bogen er bygget op omkring otte tematiske veje til forbundethed: hverdagsmødet, generationsmødet, oplevelser i naturen, kærlighedsmødet, global forbundethed, verdenshistorien, dybere værdier og kritisk sans samt en større sag. Temaerne gøres sangbare af 30 helt nye sangtekster om menneskelivet, som Anette Prehn har skrevet til Danmark. Anette Prehn hudfletter blandt andet vores digitale uvaner, perfekthedstrang og fraværende omgang med hinanden i det offentlige rum og påpeger, at dette antænder en ensomhedsepidemi. Hun understreger betydningen af nærværende møder mellem bedsteforældre og børnebørn og foreslår naturlyrik som et hjælpsomt spejl for menneskelivets op- og nedture. DET SYNGENDE MENNESKE henvender sig til alle, der synger med sit næb. Bogen er obligatorisk læsning for arrangører af fællessang på højskoler og efterskoler, i kor, foreninger eller familien. Bogens reflekterende, diskuterende og lyriske dele samler sig i en flerstemmig sats. Opfordringen lyder: Bryd ud i sang og træn dermed følelsen af at høre hjemme i naturen, menneskeheden og verden. ANETTE PREHN født 1975, er sociolog, iværksætter, foredragsholder og sangskriver samt forfatter til en række bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for menneskeligt samspil, læring og mental sundhed. Hun er kendt for sin evne til at formidle svær viden og komplekse sammenhænge på en måde, der er til at forstå, huske og anvende. Formand for det daværende nationale stresspanel, nedsat i juni 2018 af seks ministre.

Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær.Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig.I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået.I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere!Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. Som lille pige fik hun af sin mormor, der var gift med en af glaspusterne på Holmegaard Glasværk, fortalt historien om

Sørine Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. For hvilken forskel kan Kierkegaard gøre i dag, 200 år efter hans fødsel? Tag Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv:”Kierkegaard kan give den enkelte en vidunderlig følelse af at være genkendt og forstået, fordi han tænker så klart og indfølt. Selv de overvejelser, man troede umuligt kunne give mening for andre, udlægger han på en måde, der gør det åbenbart, at også dette hører det menneskelige til. Kierkegaard bliver den samtalepartner, der kan følge én i enhver tænkelig retning, fordi han ved tankens kraft altid er foran. Han kender til de yderste hjørner af det menneskelige sind, og hvis man af og til har følt sig fortabt et sted i det indre vildnis, kan man være ret sikker på, at Kierkegaard selv har været der. Han kender fortvivlelsen i hver en afkrog og kan forklare, at vi ikke har til opgave at flygte fra vanskelighederne. Men derimod at lade os opbygge i mødet med dem.”Mødet med Kierkegaard gav Sørine Gotfredsen et nyt syn på sig selv, på livet og på kærligheden. AT LEVE MED KIERKEGAARD viser, at enhver kan erfare det samme.

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

INSPIRERENDE OG STOISKE TANKER OM AT BLIVE GAMMELAlderdommen, den tredje alder, det grå guld. Det at ældes har mange betegnelser, og alderdommen er ofte forbundet med resignation og en form for venteposition. Men den kan også være livgivende og et springbræt for nye oplevelser og indsigter, hvilket dr.phil. og kulturhistoriker Hans Boll-Johansens bog vidner om.Udgangspunktet er de samtaler, forfatteren fører i sin gruppe af ligesindede studiekammerater og rejsefæller, og med de mange – især franske og danske – forfattere, han har læst og studeret gennem et langt liv. Bogen kommer omkring de forskellige aspekter af at ældes, herunder ”vagtafløsningen” – det, at yngre generationer erstatter ældre – pensionering, samt hvad det vil sige at blive gammel, fysisk som mentalt. Hele vejen igennem bæres emnet af en undersøgende og munter tone, hvor samtaler, personlige erfaringer og citater fra litteratur, filosofi og kristendom blander sig i en grundlæggende accept og omfavnelse af alderdommen som et uomgængeligt livsvilkår.Hans Boll-Johansen, født 1936, er dr.phil. og tidligere docent i fransk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet adskillige bøger – senest Sønderjyder i krig. En europæisk historie. Bosiddende i København og Holbækområdet.

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm.Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse.Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning.I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding.LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Den er et essentielt dokument for eftertiden. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold.Renia bliver født i Polen i 1924 og vokser op i en velstående og kunstnerisk jødisk familie. Under krigen bliver dagbogen hendes nærmeste fortrolige, og med hendes veludviklede sans for livets omskiftelighed træder omgangskreds, skoleliv og familie tydeligt frem i den. Og ikke mindst krigens trussel, som rykker nærmere og nærmere. Hun er en talentfuld forfatter, der tilfører dagbogen talrige smukke digte, mange af dem kærlighedsdigte. For mens krigen raser, forelsker hun sig stormende i en ung mand: Zygmunt Schwarzer.Den 30. juli 1942 henrettes Renia på åben gade, blot 18 år gammel. Nazisterne havde fået et anonymt tip om, at hun holdt sig skjult på et loft for at undgå at blive deporteret til en koncentrationslejr.Forud for Renias død faldt dagbogen i kærestens hænder, og i det sidste stærke indlæg beskriver han, hvordan hun blev fundet og henrettet. Både han og Renias mor og søster overlevede krigen og emigrerede til USA. Dagbogen fulgte med og blev i mange år opbevaret i en bankboks uden at blive læst. Først i 2016 blev dagbogen udgivet på polsk, i 2019 på engelsk, og nu bliver den endelig tilgængelig for et dansk publikum.Gennem dagbogen bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

”Opløftende … Denne bog viser, hvordan Victorias barnlige uartighed ændrede sig til en kongelig, viljefast, kompleks natur, hvilket andre biografi forfattere har haft en tendens til at forenkle.”New York Times”Børster den støvede myte af denne ekstraordinære monark … Bairds Victoria er ikke den kvinde, vi forventer at møde. Hendes dronning er en ren billedstormer: følelsesladet, demonstrativ, sanselig og dreven.”The New York Times Review (editor's choice)Blandt årets bedste bøger 2016The New York Times EsquireVictoria blev født i 1819 som den femte i arverækken til den britiske trone. En relativt almindelig pige skulle få en ualmindelig skæbne. Barnløshed og dødsfald i familien tvang Victoria til at bestige tronen i 1837 – blot 18 år gammel. Hun var kuet af en ulykkelig barndom og en dominerende mor. Victorias tyske fætter Albert skulle blive et vendepunkt: Tidligt forelskede Victoria sig brændende og fik lov at gifte sig med ham. Sammen fik de ni børn. Og Det Britiske Imperium fik en stærk og selvsikker dronning, der hentede enorm støtte i sin indsigtsfulde og begavede mand.Victoria forbindes oftest med snerpethed og konservatisme. Sandheden er, at dette billede i høj grad skyldes hendes yngste datter, Beatrice, som efter sin mors død i 1901 redigerede dronningens dagbøger og breve og derigennem opbyggede myten om en from og moralsk kvinde.Julia Baird har som den første historiker nogensinde haft adgang til de kongelige arkiver på slottet Windsor. Bogen bygger på grundig research, der viser Victoria som en temperamentsfuld, intelligent og sanselig kvinde. Sammen med prins Albert udnyttede hun sin politiske indflydelse maksimalt, var fascineret af moderne videnskab og var sig de enorme sociale spændinger i samfundet fuldt bevidst."Victoria" tegner et indsigtsfuldt og levendeportræt af verdens mægtigste kvinde som privatperson og officiel dronning. I begge roller knyttede hun stærke og ubrydelige bånd til andre mennesker. Da Albert døde i 1861, var Victorias sorg monumental i årevis.Senere fandt hun støtte i kontroversielle venskaber: med Disraeli, landets første premierminister med jødisk baggrund, en skotsk opvarter og en indisk Munshi, tjener.Forholdet til de voksne børn var ofte kompliceret, og livet ved hoffet præget af konflikter og skandaler.Dronning Victoria regerede i mere end 63 år. Hun kan ikke kaldes egentlig feminist, for hun arvede sit embede. Men hun viste med sit eget liv som eksempel, hvordan familieliv kunne forenes med et krævende embede.I den forstand er dronning Victoria langt fra bare en historisk skikkelse – hun er verdens første moderne kvindelige monark.Julia Baird er australsk historiker, ph.d., og journalist. Hun arbejdede i en årrække for bl.a. amerikanske Newsweek og er tilknyttet New York Times, The Guardian, Washington Post m.fl . ved siden af at være studievært i Australien.

Første bog på markedet beskriver alle de mest genkendelige følelsesmæssige problemer i en travl og presset hverdag. En guide til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor skammer jeg mig sådan over ikke at slå til? Disse spørgsmål hører de to norske psykologer Rebekka Egeland og Carina Poulsen ofte fra klienter. Svaret er helt enkelt: Det er mere end almindeligt at have det sådan. Det er såre menneskeligt at sammenligne sig med andre og synes, at de er mere succesfulde og lykkelige. Sagen er den, at over halvdelen af os i løbet af livet vil komme til at kæmpe med angst, depression og/eller stress. Skuffelser kan være svære at håndtere, når man er opdraget til at skulle præstere meget. Heldigvis kan vi øve os i at blive bedre til at rumme og håndtere disse følelser og tilstande, så de ikke virker så farlige og fremmede. #HVERDAGSPSYKOLOGI giver indsigt, som kan hjælpe enhver til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. For det er egentligt det, vi alle ønsker os: Et liv med færre negative tanker, mindre stress og mere glæde og øget selvfølelse. Forfatterne viser, hvordan vores personlige egenskaber udfolder sig i samspil med andre mennesker – partneren, moderen, veninden og kollegaen. Læseren får kort og godt inspiration til at håndtere mentale og følelsesmæssige udfordringer på en konstruktiv måde. #HVERDAGSPSYKOLOGI er ikke noget quick fix til at få det bedre. Pointen er, at man skal gøre et stykke arbejde, øve sig – tro på, at man kan få det bedre eller godt igen. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Modgang, smerte, sorg og skuffelser er nemlig en del af det at være menneske. REBEKKA EGELAND og CARINA POULSEN er begge uddannet psykolog. Rebekka Egeland er daglig leder af og chefpsykolog i Falck Helse, Norge. Carina Poulsen har egen praksis, hvor hun dagligt møder almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bogen blev ved udgivelsen i Norge en bestseller.

"Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

Smuk gave- og brugsbog"Troens almanak 2024" er tilrettelagt af Charlotte Rørth, journalist og forfatter til en række populære bøger om tro. Hun har gennem hele sit liv været stærkt knyttet til Norden, dens natur og kultur. I almanakken udforsker hun året og troens liv gennem digte og citater, salmevers, bibeltekster og egne ord og ikke mindst kunstværker, der afspejler hendes nordiske rødder. Undervejs dukker livsmønstre tydeligere frem, og hun ser en nær forbindelse mellem sit nuværende liv som bedsteforælder og det ansvar for at hædre hverdagen og naturen, som påhviler hende på vegne af de næste generationer. "Troens almanak 2024" er rigt illustreret med fortrinsvis nordiske værker. Bogen giver mere plads til læserens egne tanker og noter end tidligere års almanakker i samme serie.Om forfatteren: Charlotte Rørth, født 1962, er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Jeg mødte Jesus".

xxx

Hal Koch om Grundtvig med forord af Bertel Haarder.I efteråret 1940 indledte den toneangivende kirkehistoriker og professor Hal Koch en forelæsningsrække om Grundtvig på Københavns Universitet. Forelæsningerne blev meget populære – mange studerende følte trang til at få udlagt digterpræstens forestillingsverden, der kan forekomme dunkel. Med til historien hører også, at Hal Koch understregede Grundtvigs demokrati- og frihedsforståelse på et tidspunkt, hvor den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse påvirkede det åndelige og intellektuelle liv. Grundtvig var ifølge Hal Koch intet mindre end en ny Luther – en kirkens stridsmand og reformator. Men også en samlende skikkelse mellem land og by, mellem det folkelige og det intellektuelle. En åndelig kraft, der kan minde enhver ny generation om vigtigheden af at lade sig besjæle af fortiden, historien og erfaringen – alt det, der rækker ud over individets begrænsede horisont.Siden blev forelæsningerne – på opfordring af et svensk forlag – samlet, redigeret og udgivet i 1941. I 1943 udkom den første danske udgave af bogen. Forskere før Hal Koch var optaget af at se den enorme produktion som et udslag af maniodepressivitet. For Hal Koch står det rent biografiske ikke centralt – i stedet fokuserer han på at forbinde Grundtvigs skaberkraft med særlige livsfaser og temaer.Bogen regnes til stadighed for den mest centrale om Grundtvigs liv og værk – og kom til at danne grundlag for Hal Kochs egen demokratiforståelse. Politiker og højskolemand Bertel Haarder aktualiserer bogen i et nyskrevet forord.Bogen udkommer i klassikerserien Sidespor, hvor senest Lev Tolstojs Bekendelser er udgivet.Hal Koch, 1904-1963, dansk kirkehistoriker, professor ved Københavns Universitet. Under besættelsen formand for Dansk Ungdoms Samvirke. Den første forstander for Krogerup Højskole, 1946-1956. Forfatter til bl.a. Hvad er demokrati?

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.Den unge diktatorKim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene.Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure.TransformationenI bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var.Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk.JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic, USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

”Bogen har intellektuel tyngde og dramatisk styrke som en tsunami.” The TimesNår vi taler historie, handler det sjældent om isvintre, tørke eller økosystemer. Peter Frankopan viser i sit ambitiøse og skelsættende værk, at forholdet mellem menneske og det naturlige miljø er en afgørende, hvis ikke definerende, faktor i den globale historie. Fortidens større naturkatastrofer og ekstreme vejrhændelser kan i høj grad kaste lys over de enorme klimamæssige udfordringer, vi dagligt konfronteres med."Den foranderlige klode" giver stemme til en ufortalt historie om menneskehedens usædvanlige evne til at tilpasse sig til og forme de naturlige omgivelser gennem tiden: om hvordan religion og sprog har præget vores syn på natur og miljø, om vikingesamfundets opståen som konsekvensaf flere års mislykket høst, om den nordamerikanske ekspansions forbindelse til et soludbrud i 1700-tallet og om, hvordan et vulkanudbrud på Island blev en vigtig faktor for Osmannerrigets fald. Trangen til at manipulere med vejret er en længere historie om krig og imperalisme.I en tour de force af en fortælling fra Big Bang til vores egen tid foretager forfatteren arkæologiske, meteorologiske, geologiske og demografiske nedslag og udgravninger, som belyser samspillet mellem menneske, natur, miljø og klima. Et samspil i konstant forandring og bevægelse.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

Det dansk-svenske arvefjendskab, som i vore dage udkæmpes på fodboldbanen og i debatter om indvandring og alkoholpolitik, var i slutningen af 1650’erne anderledes blodigt. Europa slikkede stadig sårene efter den udmarvende Trediveårskrig (1618-1648), og selvom nationalstaternes grænser var blevet lagt fast ved Den Westfalske Fred, skulle kampen om magten i Norden først nu til at tage sin begyndelse. Dette er baggrunden for Karl Gustav-Krigene (1657-1660). I den veloplagt fortalte "Svenskekrigene" følger læseren fra første parket, hvordan hele Danmark – som dengang også talte Norge – i et skæbnesvangert øjeblik var uhyggeligt tæt på at falde i den svenske konges hænder. ”Svenskekrigene” fortæller med både overblik og øje for detaljen, hvordan det især var herredømmet over Øresund og dermed den lukrative Øresundstold, svenskerne tragtede efter. Sverige var militært og økonomisk Danmark overlegen, og fra et svensk besat Jylland kunne man i den strenge vinter 1657/58 gå over isen og indtage først Fyn og derpå Sjælland. Erobringen af København og dermed en endegyldig sejr over Danmark var indenfor rækkevidde. At den danske hovedstad ikke blev erobret og Danmark dermed ikke en svensk provins, skyldes en række personer fra kongehus, adel og militær. ”Svenskekrigene” præsenterer på kyndig og medrivende vis læseren for dette galleri af stærke personligheder: Blandt andre den farverige, men politisk ukyndige Christian IV. Hans intellektuelle og indadvendte søn, Frederik III, der kun ved et tilfælde bliver konge. Den begavede, men svigefulde Corfitz Ulfeldt, der fra sin position som ægtemand til kongens yndlingsdatter, Leonora Christine, aldrig holder sig tilbage fra at indgå en forræderisk handel, hvis den kan gavne hans egne interesser. De dansk-svenske krige er imidlertid ikke noget, der kun angår samfundets øverste lag. "Svenskekrigene" skildrer malende krigens gru set fra ganske almindelige menneskers synsvinkel: De svenske soldater trækker et sandt blodspor af voldtægt og mord på kvinder og børn efter sig på de isbelagte veje mod København. Undervejs bliver de dog mødt af hårdhændet modstand, fordi modige civile sætter livet ind på at smide svenskerne på porten, og "Svenskekrigene" fortæller ud fra historiske kilder om blandt andre den navnkundige ”snaphane”, Svend Poulsen: Gøngehøvdingen. Modstanden ændrede dog ikke ved, at Danmark mistede Halland, Skåne og Blekinge. Danmarks deroute som kolonimagt havde taget sin begyndelse. Et ”missing link” i Danmarkshistorien. De senere år har budt på fornyet interesse for Svenskekrigenes baggrund, reformationstiden og trediveårskrigen samt på Danmarks endelige undergang som storpolitisk sværvægter i 1864. ”Svenskekrigene” udgør den manglende brik i det danmarkshistoriske puslespil, idet bogen medrivende og velskrevet beretter, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. Lars Christensen (født 1970) er ph.d. i historie og har skrevet flere bøger.

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.