Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Robert Dam møder som 20-årig i 1984 en smilende kvinde påVesterbrogade, som tilbyder ham en gratis personlighedstest. Denviser sig at være udviklet af den amerikanske grundlægger afScientology, L. Ron Hubbard. Den unge generte dansker lader siglokke af løfter om åndelig vækst og stiger hurtigt i graderne indenfor organisationen.Scientology oplever sin storhedstid i denne periode. Det frisindedeKøbenhavn er blevet europæisk hovedsæde for den pengestærkeorganisations internationale aktiviteter. Udenlandske familierstrømmer til for at vie deres liv til den nyreligiøse bevægelse. Debliver indlogeret på især to hoteller, hvor børnene skilles fra deresforældre og overlades i tilfældige barnepigers varetægt.MØRKETS HOTELLER forfølger to spor. Robert Dam giveret dokumentarisk indblik i bevægelsens historie og de tyve år, hanselv gav til den. I 2004 gennemfører han en længe planlagt exit.Hans børn skal vokse op som frie mennesker i et trygt miljø.Som afhopper nages han af spørgsmålet: Hvad skete der med demange børn på de Scientology-ejede hoteller? Han husker den råtone og de uhumske forhold; andre afhoppere fortæller om vanrøgt,overgreb og mangelfuld skolegang.Bogens andet spor følger drengen Lucas, hvis historie er sammensataf fire anonymiserede kilders skæbnefortællinger fra mørketshoteller. Lucas har ramt bunden. Men hvor går man hen, når manaldrig har kendt til et liv uden for parallelsamfundets tykke mure?MØRKETS HOTELLER er et rystende vidnesbyrd om den højepris, børnene må betale, når de voksnes ideologibliver til fanatisme.

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrigesammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by somDamaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligtdør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensensig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuldbeslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakreni Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, førden syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakrener et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørededog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft,og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter FørsteVerdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til atekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.

AF FORFATTEREN TIL DEN INTERNATIONALE BESTSELLER HERREDØMMET I sin forrige bog, "Herredømmet", fortalte forfatteren Tom Holland den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. I sin nye bog udforsker forfatteren en anden væsentlig grundkilde i vores kultur og historie: Romerriget."PAX. Krig og fred i Roms guldalder" er et fejende flot epos om verdensriget, da det var på sit højeste og kulminerede. Imperiet strakte sig fra Skotland til Arabien, omfattede op mod en fjerdedel af menneskeheden og var i det hele taget verdens hidtil rigeste og stærkeste.Tidsmæssigt begynder fortællingen i år 69 e.Kr. – året med ikke mindre end fire Cæsarer – og dækker syv årtier. Perioden Pax Romana afsluttes med kejser Hadrians død i år 138 e.Kr. Tom Holland portrætterer Rom i al sin begærlige pragt: Den ene levende scene følger den anden: ødelæggelsen af Jerusalem og Pompeji, opførelsen af Colosseum og Hadrians Mur – den sidste erobrerkejsers, Trajans, togter. Som en anden romanforfatter beskriver Holland både almindelige og excentriske romerske borgere, både slaver og magthavere. Bogens hovedpointe er, at nok var perioden relativt fredelig for indbyggerne i det store verdensrige, men freden havde rod i en hidtil uhørt militær vold og magtanvendelse over for de ydre naboer og fjender. Et forhold, der i længden inviterede til oprør og sammenbrud.Den britiske presse om ”PAX”:”Fremragende: dristig, ambitiøs og lidenskabelig.” Forfatter og historiker Peter Frankopan”En usædvanlig god fortæller med en glimrende sans for detaljer.” The Economist ”En bog, som fuldstændig forandrer læserens forståelse af verden.” Spectator ”Fortællende historieskrivning, når den er bedst.” The GuardianOm forfatteren: Tom Holland, født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab, hvoraf "Herredømmet" tidligere er udkommet på dansk (2020). Forfatteren er vært i den populære podcast ”The Rest is History”.

Man kan få den tanke, at katastroferne nærmest står i kø i vores tid: klimaudfordring, krig og pandemi. Journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, begge Kristeligt Dagblad, går mod strømmen og har interviewet i alt 16 internationalt anerkendte forfattere og tænkere – skandinaviske, europæiske og amerikanske – om verdens tilstand og mulige veje for fremtid, håb og handling. Hvert kapitel indledes af en introduktion til forfatterskabet. Bogen er en selvstændig opfølger til Mellem frygt og håb (2019), der udkom i flere oplag. Mød forfatterne Jonathan Franzen, Judith Hermann, Siri Hustvedt, Karl Ove Knausgård, Ben Lerner, Dorthe Nors, Elizabeth Strout og Gary Shteyngart samt tænkerne Anne Applebaum, Lea Ypi, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Arlie Russell Hochschild og Svend Brinkmann. Tænkerne Anne Applebaum, Svend Brinkmann, Arlie Hochschild, Michael Ignatieff, Andreas Reckwitz, Peter Sloterdijk, Arne Johan Vetlesen og Lea Ypi.Pressen skrev om Mellem frygt og håb:”Der er en tankens storhed over bogen.” ****** AltingetBjørg Tulinius, født 1964, er exam.art. i filosofi og uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef på Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad.Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter til flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktørved Kristeligt Dagblad.

Dansen rundt om træet er en dans gennem historienNår vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen.Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. "Da julen kom til Danmark" viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs" (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet "Kongelige mord i middelalderen" (2022).

Få svar på de ti mindst almindelige spørgsmål om kirke, kristendom og troKristian Bøcker er en erfaren præst. Derfor kender han også de spørgsmål, mennesker oftest stiller i forbindelse med dåb, vielser og begravelser, og når han underviser konfirmander, holder foredrag eller afholder studiekredse. Endelig er der spørgsmålene, som dukker op, når han er til fest og fortæller borddamen eller herren overfor, at han er præst.I denne bog forsøger han ud fra disse spørgsmål, indvendinger og fordomme at beskrive, hvad kristendom er, hvad kirken og gudstjenesten skal til for, hvad der er rettesnor for den kristnes liv, og hvorfor det er godt at tro på Gud. Alle mennesker slår sig indimellem på livet eller gør sig nødvendige erfaringer. Mange savner imidlertid at kunne forstå egne oplevelser og følelser i et perspektiv, som letter byrderne ved at skulle være et enestående individ.Som præst oplever Kristian Bøcker, at mange mennesker er oprigtig interesseret i, men også lidt famlende eller fremmede over for kirke og kristendom. Derfor gør han sig umage for ikke at skrive indforstået om det kirkelige eller teologiske, men at skrive ligefremt, varmt og humoristisk. Ofte tager han udgangspunkt i en velkendt situation eller et litterært citat.Kristian Bøcker, født 1966, er uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Han er tidligere højskolelærer og nuværende sognepræst i Jelling. Skriver en ugentlig satirisk klumme om aktuelle begivenheder i folkekirken for netmediet Kirke.dk.

INSPIRERENDE OG TANKEVÆKKENDE BOG DELER UD AF LIVETS ERFARINGERJournalist og forfatter Paula Larrain er i begyndelsen af 50’erne og har en tydelig fornemmelse af at befinde sig midt i livet. Hvordan balancerer man livserfaring med livsmod? Dette og andre væsentlige eksistentielle spørgsmål har hun sat sig for at drøfte med en række markante og tænksomme personligheder, som i jeg-form reflekterer over spørgsmålene i afgrænsede kapitler:Hvad har du lært af og om livet? Af og om kærligheden? Om dig selv? Om dine forældre? Hvad betyder krop og køn for dette sted? Karriere? Hvad giver du videre til dine børn eller dine nærmeste? Hvad vil du lære på den sidste tur gennem livet på jorden? Hvad siger din(e) Gud(er) til dig om din plads i universet? I tidsånden? Hvor er du på din spirituelle/åndelige rejse? Hvor finder du trøst og håb? Hvad vil du gerne efterlade? Hvordan er verden blevet bedre? Værre? Og hvad har du gjort for at skubbe dig selv og verden derhen?Bidragydere:• Radiovært Anne Sofie Allarp• Journalist Thomas Buch-Andersen• Musiker Sigurd Barrett• Teolog Jens Andreas Christensen• Musiker Chris Minh Doky• Debattør Andrea Hejlskov• Filosof Vincent F. Hendricks• Madentreprenør Claus Meyer• Skuespiller Maibritt Saerens• Journalist Anja Steensig• Teolog Pia Søltoft• Journalist Lotte Thor HøgsbergPaula Larrain, født 1970 i Chile, er uddannet journalist og har tidligere været nyhedsvært på DR. Nuværende radiovært på P1-programmet TIDSÅND og tv-vært på DET GODE RÅD.

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

"Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISEN Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, lovgivning, sprog og moral. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der delte Europa i to blokke. Gennem breve, nyligt åbnede arkiver og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og detaljeret, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under den sovjetiske fane. Anne Applebaum (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, skribent på magasinet Slate og Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag - historien om de sovjetiske straffelejre. "En utrolig vigtig bog ... Klog, indsigtsfuld, objektiv og fantastisk velresearchet." - Antony Beevor "Et nyt standardværk." - Daily mail ”Et af de mest fængslende og seriøse værker om Europas historie. ” - Washington Post “Jerntæppet er en fortræffelig, nytænkende, indsigtsfuld, underholdende og fængslende historie, fyldt med farverige portrætter af Stalins monstre … En bog fuld af ting, vi ikke vidste – men som vi burde have vidst.” - London Evening Standard Årets bedste non-fiction-bog - Time Magazine

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

Længslen er din gave gengiver Kierkegaards bønner på nænsomt nudansk og i strofer med korte linjebrud, der ikke blot fremhæver teksternes lyriske karakter og klanglige kvaliteter, men tillige forøger deres (op)- læsbarhed og gør bogen til en brugsbog.ag bogen står den internationalt anerkendte forsker Joakim Garff, der sammen med Povl Götke og Eberhard Harbsmeier har forsynet bogen med essays om Kierkegaards bønner.Bogen er illustreret med værker af kunstneren Sys Hindsbo.

Den 11/11 1918 ophørte Første Verdenskrig. Daniel Schönpflug skildrer virtuost det øjeblik, da våbenhvilen indtræder på de belgiske og franske slagmarker, og de første intense år efter krigen. Med freden stod imperier og kejserriger for fald, mens revolutioner brød ud.Ud af den gamle verdens ruiner voksede vores egen tid. Uden for London arbejder romanforfatteren Virginia Woolf i 1918 på at bringe litteraturen i overensstemmelse med samtiden. Tyske Walter Gropius vil forandre samfundet med arkitektur; i Paris drømmer en ung kvindelig journalist om et forenet Europa. Mahatma Gandhi kæmper utrætteligt for Indiens uafhængighed. Nye muligheder og visioner åbenbarer sig – ikke mindst i Amerika, der for alvor bliver den vestlige verdens ledestjerne.Kometen symboliserer kraft og fart, visioner og drømme, men ingen lysende tilstand varer ved. Især de sorte krigsveteraner finder det svært at vende hjem til USA. I Sovjetunionen farer mange vild i de kommunistiske labyrinter. Allerede i 1919 begynder Rudolf Höß, den senere lejrkommandant i Auschwitz, at marchere med frikorps i det østlige Tyskland og Baltikum. Den unge tyske republik har med fredsaftalen sluttet en djævlepagt, skal det vise sig.KOMETÅR levendegør perioden 1918 til 1923. Alt ses, opleves og erfares gennem kendte og mindre kendte personligheder, hvis veje vi følger på kryds og tværs af storbyer og kontinenter. Resultatet er et landkort af skæbner og begivenheder, tanker og ideer. Store forhåbninger og bristede forventninger, eufori og destruktion.DANIEL SCHÖNPFLUG, født 1969, er professor i moderne europæisk historie ved Freie Universität, Berlin. Han har tidligere skrevet en række roste biografier. Hans research til KOMETÅR er baseret på brevvekslinger, dagbøger, erindringer og andre personlige dokumenter fra tiden omkring Første Verdenskrig.

Romanforfatter og klummeskribent ved Kristeligt Dagblad Jens Smærup Sørensen reflekterer med skarp pen og åbent sind over det enkelte menneskes plads i livet, historien og de store fællesskaber. REFLEKSIONER består af et par og fyrre korte essays om sproget og verden, ytringsfriheden, løgnen og den omsiggribende uvirkelighed. Om rigdom og forbrug, om krig og kapitalisme, om moderniteten og robotterne. Om frihed og fællesskaber og individualisme, om folket og eliten. Om angst og tillid og skam, ondskab, barmhjertighed og tro. Om land og by, naturen og årstiderne. Om litteraturen og tidsånden. JENS SMÆRUP SØRENSEN, født 1946, har i årtiere været af landets mest toneangivendedanske forfattere. Har bl.a. modtaget De gyldne laurbær for romanen "Mærkedage". Er desuden klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Erasmus af Rotterdam var den store stjerne i reformationstidens Europa. Hans utrættelige forsvar for humanisme og lærdom prægede politik, pædagogik og kunst, og han forstod som ingen anden at udnytte mulighederne i den gutenbergske medierevolution – i sin levetid stod han alene bag en femtedel af alle udgivelser. Når han rejste rundt til kontinentets storbyer, samledes tidens kunstnere og forfattere omkring ham: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Martin Luther, som han endte i en rasende fejde med.Men Erasmus var også en enspænder, der trivedes bedst alene i sit bibliotek. Han forsagede enhver politisk bevægelse og foretrak eftertænksomhed frem for splid. Men i takt med, at flyvebladenes overskrifter begyndte at råbe højere og højere og religionsstridighederne tog til, blev hans pacifistiske, internationale idealer kontroversielle og skabte ham mange fjender.Med EUROPAS STJERNE formår Nina Burton at leve op til Erasmus’ ideal om at føre samtale på tværs af tid og sted. Med bogen tegner hun et indlevende portræt af humanismens fader og af et Nordeuropa på vej fra middelalder mod modernitet.NINA BURTON, født 1946, er litterat (dr.phil.), forfatter og lyriker. Hun er medlem af det svenske videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest den prestigefyldte Augustprisen for EUROPAS STJERNE.

Digtene i "Det her er hjertet" udgør et sammenhængende hele. Der er tale om ét langt biografisk og fortællende digt, hvor forfatteren fra den chokerende meddelelse om den tidligere samlevers død ruller deres liv sammen op i erindringen. Alt det før: mødet, kærligheden, samlivet, erotikken, men også skænderierne og så det at flytte hver for sig, trods den dybe gensidige afhængighed. Og alt det efter: ikke længere at blive set, som den man er, ikke længere at være kendt fuldt ud, forsøget på at gribe den, man har mistet, og bearbejde sorgen ved professionel hjælp. Hun beskriver ikke alene den eksistentielle angst, men også den rent fysiske frygt, der kommer, når den andens død forstærker følelsen af ens egen dødelighed. Den overgribende metafor for dette er hjertet, det lyriske jegs hjerte. Et udsat hjerte, der ved den elskedes død spaltes og perforeres og holder op med at slå i den vanlige rytme. OM FORFATTERENBodil Malmsten, 1944-2016,var en meget anerkendt og populær svensk forfatter, dramatiker og kulturskribent. "Det her er hjertet" er en selvbiografisk skildring af sorgen over at miste sin elskede. Bogen udkom på svensk i 2015 og er genoptrykt i adskillige oplag. OM OVERSÆTTERENHenrik Wivel, født 1954, kulturskribent og tidligere kulturredaktør ved bl.a. Weekendavisen, nu fast tilknyttet Kristeligt Dagblad. Senest har han skrevet bogen "Skyggeliv – en lille bog om det underfulde".

For ikke så længe siden talte de fleste danskere dialekt og boede på landet. Men hvem husker længere, hvad en kovending egentlig er? Sproget – det daglige, talte og skrevne dansk – er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget. KOVENDINGER. LIV I SPROGET er en munter fortælling om, hvordan ord og talemåder undertiden løber løbsk, og om, hvordan der pludselig opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Sproget er en sladrehank.For den interesserede sprogbruger er der overraskende viden at hente om, hvor vi som folk og nation kommer fra, og hvor vi måske er på vej hen. KOVENDINGER er ikke optaget af pedanteri, men inviterer til at lege med sproget og gå på opdagelse i dets rigdom og mangfoldighed.JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN (f. 1950) er professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU. Har skrevet bøger om H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Knud Sørensen samt om sprog og kulturhistorie. Forfatteren er klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og en populær foredragsholder.

En stærk historie om at finde sig selv og gøre en forskel for andre Lisbeth Johansen stod midt i en lovende karriere i hotelbranchen, da en indre stemme pludselig kaldte. Et eller andet føltes ikke rigtigt. Længe forsøgte hun at ignorere stemmen, men besluttede til sidst at sige jobbet op og tage ud i verden. "Hvad svarer du, når livet kalder?" er beretningen om hendes rejse fra toppen af karrieren til slummen i Kolkata i Indien. Her driver hun i dag organisationen LittleBigHelp, der med over 70 ansatte arbejder for at give børn og kvinder et bedre liv. I bogen fortæller Lisbeth Johansen ærligt og humoristisk om betænkelighederne ved at forlade Danmark og om mødet med indisk kultur og spiritualitet – fra hellige guruer og tibetanske frihedskæmpere til forladte gadebørn og korrupte hjælpearbejdere. Gennem stort slid, ensomme nederlag og mange små sejre får hun opbygget LittleBigHelp, som i dag gør en vigtig forskel for hundredevis af mennesker i et af verdens fattigste og mest kaotiske lande. LISBETH JOHANSEN (f. 1974) er opvokset i Hobro og uddannet akademiøkonom, yogaunderviser og coach. I 2009 grundlagde hun LittleBigHelp, som hun i dag er leder af. Hun blev i 2012 kåret som Årets Helt af Jyllands-Postens læsere og modtog i 2015 Ugebladet SØNDAGs Heltindepris. METTE SKOV HANSEN (f. 1989) har skrevet bogen i samarbejde med Lisbeth Johansen. Hun er journalist på Kristeligt Dagblad og har gennem et år fulgt Lisbeth Johansen og LittleBigHelps arbejde i Danmark og Indien.

En perlerække af tekster fra Johannes Sløks egen skarpe pen introducerer hans tænkning og viser hans store spændvidde og mange udtryksformer. Udvalgt og med indledende essay af Kjeld Holm.Johannes Sløk var en af de største danske tænkere i det 20. århundrede. Hans værk var filosofisk, teologisk og polemisk. Hans tænkning nærede sig ved hans personlige liv og vice versa. Sløk kredsede bestandigt om særligt ét grundvilkår: mennesket som sprogligt væsen i en verden, der konstant bryder sammen.Sløk bragte teologien i spil med den europæiske filosofi, humanisme og litteratur og forholdt sig ganske kritisk til den danske magelige og borgerlige kristendomsdyrkelse.Bogen præsenterer i kortform kerneemner som eksistensfilosofi, Kierkegaard og Luther, modernitet, studenteroprøret, dannelse og uddannelse. Gennem bogen løber en strøm af passion – den lidenskab og lidelse, livet udspringer af.LIV OG LIDENSKAB udgives i anledning af 100-året for Johannes Sløk. Bogen er velegnet som en introduktion til hans mangefacetterede og omfangsrige forfatterskab. Enkelte af teksterne har ikke tidligere været trykt. Bogen udgives med et fyldigt indledningsessay af Kjeld Holm, hans elev og nære ven gennem mere end 30 år.JOHANNES SLØK (1916-2001) hører til blandt de fire store såkaldte Aarhusteologer. Han var professor i teologi ved Aarhus Universitet og grundlagde her i 1967 Institut for Idéhistorie.

I 1940 kom en lille purk til verden på Nørrebro. Med en sprælsk far og en tungsindig mor blev livet fra begyndelsen spændt ud mellem de lyse og de mørke toner. Men det er lyset, Erik Norman Svendsen først og sidst har taget med sig – i den livslange kærlighed til både hustruen Margit og teologien, i mødet med patriarker fra Mellemøsten og plattenslagere fra Nørrebro, ja, i et snart 70 år langt liv, der har favnet hele verden, men først og sidst er forløbet på strækningen fra den lille lejlighed på Nørrebro til bispeboligen på Nørregade. I bogen fortæller kongehusets præst Erik Norman Svendsen om sit liv – fra Nørrebro-opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København.

Overblik over fred og ufred i verden gennem 400 år for den historisk og politisk interesserede læser. Høj moral og idealisme hører ikke hjemme i udenrigspolitik. Statsmandskunst skal bygge på pragmatiske magtbalancer. Holdningen kan tilskrives Henry Kissinger – ofte regnet for en mørkets fyrste pga. sit engagement i Vietnamkrigen, den amerikanske støtte til latinamerikanske militærdiktaturer, nedrustningsaftaler med Sovjetunionen osv. Som sikkerhedsrådgiver for præsidenterne Nixon og Ford og udenrigsminister i årene 1968-75 nåede Kissinger at udrette meget. Som privat rådgiver, analytiker og historiker fortsatte han med at øve stor indflydelse på siddende præsidenter og regeringer. Verdens orden er Kissingers testamente, som med stor autoritet samler hans personlige erfaringer som realpolitiker og analytiske iagttagelser som historiker og professor i Statskundskab. Bogen gennemgår verdens orden og ikke mindst uorden gennem de seneste 400 år. Hvilke kræfter og idealer har drevet verdenshistorien frem mod i dag? Udgangspunktet er Europa: Den westfalske Fred bragte i 1648 blodighederne mellem stridende katolikker og protestanter til ophør, hvorefter den pragmatiske magtbalance mellem velordnede, men indbyrdes forskellige stater bliver ifølge forfatteren idealet og en drivkraft i europæisk og senere amerikansk politik. Kissinger når omkring alle kontinenter og epoker; fra korstog til islam, verdenskrigene, den kolde krig og Kinas nye rolle efter østblokkens fald og det arabiske forår. Ironisk er det, at det i dag er Østasien, som har taget princippet om at opretholde en stabiliserende magtbalance til sig. Europa er svækket, mens USA for alvor er tynget af konflikter med Rusland og Mellemøsten. USA er efterhånden en retræte-magt; landets principper om retsstat, demokratisk praksis og dyrkelsen af individets rettigheder har vist sig svære at eksportere. Det arabiske forår bliver ikke undtagelsen, men bekræfter ifølge Kissingers kulturpessimistiske syn reglen: Tilbage står, at den højeste magt er staters gensidige respekt. Henry Kissinger, født 1923 i Tyskland, flygtede sammen med sin familie i 1938 fra jødeforfølgelserne i Europa til USA. Han blev i 1962 professor i statskundskab ved Harvard University. I 1969 udnævnte præsident Nixon ham til national sikkerhedsrådgiver og fra 1973-77 var han udenrigsminister. I 1973 blev han tildelt Nobels Fredspris.

Meget få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Nu står 10 jødiske kvinder frem og fortæller om de grusomheder, de blev udsat for i skyggen af Anden Verdenskrig. Maria Gabrielsens far var jøde – det var hendes mor ikke. Da moren forelskede sig i en nazistisk SS-soldat, gik hun selv til Gestapo for at anmelde sin jødiske mand og deres tre ældste børn – så kunne nazisterne sende dem i koncentrationslejr, og hun kunne i fred gifte sig med sin naziofficer. Maria Gabrielsens historie er én blandt uhyggeligt mange grusomme skæbner fra holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Men de overlevende må fortælle for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskaben altid ligger på lur mellem mennesker. "Kvindelige tidsvidner" samler ti kvinders barske, men også livsbekræftende fortælling om holocaust. Historiker Jakob Lothe har forsynet bogen med et indførende efterskrift, der introducerer holocaust og de forskellige koncentrationslejre, samt en god ordforklaring. Læsere, der ikke har et stort forhåndskendskab til holocaust, er således godt hjulpet til at forstå historien.

Kim Malthe-Bruuns dagbog og breve fra Anden Verdenskrig har inspireret, bevæget og rørt generationer, siden bogen første gang udkom i 1945.KIM er en klassiker fra den danske frihedskamp - ja, i dansk litteratur. Som kun 21-årig blev Kim Malthe-Bruun henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen.Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han ikke blot et portræt af Danmark under besættelsen, men gav et af de stærkeste vidnesbyrd i dansk litteratur om vundet og tabt ungdom.Denne nye udgave rummer forord af Kim Malthe-Bruuns søster, Ruth Berner, og et omfattende billedmateriale fra familiens arkiv.”Er lige så bevægende læsning i dag som lige efter krigen.” 6 stjerner, Jyllands-Posten”Kim skriver som en digter.” 5 hjerter, Politiken

"Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt."Sådan skrev den danske nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog under folkedrabet på armenierne i 1915. Sammen med en lille gruppe danske og norske kvinder opholdt hun sig i det smuldrende Osmannerrige, mens ungtyrkerne brutalt kæmpede sig til magten og systematisk gjorde tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var en enorm virketrang, som der ofte ikke var plads til i de mandsdominerede hjælpeorganisationer, der havde udsendt dem fra Danmark. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de få lov at arbejde, som de havde talent til – som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenerne. Da folkedrabet blev sat i værk og myrderierne tog til, blev de på deres post og hjalp, så godt de kunne. Gennem de danske kvinders dagbøger findes derfor helt unikke øjenvidneberetninger fra det første systematiske folkedrab i moderne tid. Deres heltemodige indsats er sjældent set overgået i dansk historie – alligevel er kendskabet til deres kamp forbløffende lille i Danmark.Det rådes der bod på med Matthias Bjørnlunds gribende og detaljerede beretning. Gennem dagbøger og breve fortæller han kvindernes historie og kaster lys over en tid, der forener kvindekamp, nødhjælpsarbejde og den brutale opdeling af det moderne Europakort. Matthias Bjørnlund (f. 1967) er historiker. Han har gennem mange år beskæftiget sig indgående med Tyrkiets historie og det armenske folkedrab, bl.a. i det priste storværk ”Det armenske folkedrab – fra begyndelsen til enden” (2013).

Robert Dams hårrejsende og medrivende beskrivelse af 20 år i sekten Scientology udkommer nu som pocketudgave.6 STJERNER”AFHOPPEREN er som at læse en følelsesfuld roman sideløbende med en politisk thriller. Afsindigt spændende!”- Q Magasin5 STJERNER"En velfortalt og fængslende skildring af livet med Scientology ... Historien om, hvad tro og vished kan gøre ved et menneske. Men også en moralsk fortælling om at sætte punktum. Om at have modet til at turde gøre op med et stykke af sig selv."- Jyllands-Posten4 HJERTER”Stærk Scientology-biografi gør op med tyve års fup og fidus”- PolitikenVejen ind i Scientology ligger lige for, da Robert Dam som ung kommer ind i sekten, og han stiger hurtigt i graderne. Men da der skal findes en syndebuk for det vigende medlemstal, møder han en kynisk og særdeles håndfast side af den organisation, der har lovet ham frelse.Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt Scientology vender Robert Dam sig imod organisationen, vel vidende at det kan koste ham hans kone Tina, de to døtre, alle de nærmeste venner og jobbet. Men tvivlen er blevet for stor, og historierneom magtmisbrug, manipulation og en pengegrisk ledelse er blevet for mange.ROBERT DAM (f. 1964) blev som 20-årig en del af Scientology. Gennem de næste 20 år avancerede han både åndeligt og i ansvar til en central position i bevægelsen. Som selvstændig i trykkeribranchen leverede han millioner af pjecer og medlemsblade til organisationens medlemmer over hele verden. Men i 2004 hoppede han af og har siden samlet stor interesse fra mennesker, der har brændt sig på Scientology.

"Forældre skal ikke lære børn at blive perfekte. Forældre skal lære børn, at de er gode nok, helt som de er." Fia 8 årBørn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv. Børn er lydhøre. De har en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når et voksent menneske ikke er ægte. I bedste fald bliver børnene forvirrede. Det er dog mere sandsynligt, at de oplever ubehag. Det er lidt uhyggeligt at være sammen med nogen, der gemmer sig bag en maske, for hvem er der egentlig inde bag masken? I værste fald begynder de at tvivle – på sig selv.Med BØRNS SELVFØLELSE hjælper Petra Krantz Lindgren forældre og pædagoger til at blive tydelige i deres samtaler med børn. Bogen rummer en række værktøjer, klare pointer og konkrete eksempler på samtalesituationer, så man som læser føler sig genkendt og hjulpet.

Er danskerne i færd med at udvikle sig til et åndløst folk? Sådan spørger Sørine Gotfredsen, debattør, journalist og præst, i denne bog. Og svarer selv: Ja, vi savner ånd især hos de mennesker, der sætter den offentlige dagsorden. Men også helt ind i de små stuer siver åndløsheden, og det er der ingen af os, der bliver bedre eller mere interessante mennesker af. Tværtimod.Men hvad er svaret på åndløsheden? Det er dels at påvise den og det gør Sørine Gotfredsen med sylespids præcision hos egoistiske børnefamilier, magtbegærlige politikere, selvudslettende præster og overfladiske meningsmagere. Dels er det at vise alternativet. Åndfuldheden. Den begynder der, hvor man lærer at se bare en lille smule ud over egen næsetip.Den åndløse dansker er en hårdtslående debatbog fra Danmarks stærkeste kvindelige debattør.

En lille tilfældighed kan tegne en ny rute i livet, og mødet med et bestemt menneske kan ændre alt. MIT LIVS ØJEBLIK rummer perlerække af livsbekræftende historier om fatale fejltagelser og verbale lussinger, om guddommelige åbenbaringer og uventede omfavnelser – og om pludselig at finde sig selv på en ny måde.Alle mennesker rummer kernescener, en slags små grundfortællinger, der har formet livet på en særlig måde. Det er sådanne scener fra virkelighedens verden, de medvirkende i denne bog modigt lægger frem, så vi andre kan lære af deres erfaringer.Mød blandt andre Lisbeth Zornig, Kasper Holten, Mette Frederiksen, Ole Hartling, Knud Romer, Henrik Dahl, Lone Kühlmann, Anders Lund Madsen, Özlem Cekic, Jens Christian Grøndahl, Pia Kjærsgaard, Ib Michael, Sara Blædel, Knud Foldschack, Sørine Gotfredsen, Lise Nørgaard, Søs Fenger, Povl Dissing, Renée Toft Simonsen, Peter Høeg, Sigurd Barrett, Michael Falch, Huxi Bach, Kathrine Lilleør og Pia Olsen Dyhr.Alle historierne er fortalt til Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm, der er journalister på Kristeligt Dagblad og begge forfattere til flere bøger.

Uden historier falder livet fra hinanden, og fællesskabet mister betydning. Derfor er det altafgørende, at vi får fortalt vores historier. For først når man kender sin historie, forstår man sig selv. I denne samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv – og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft.Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed – om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns.Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. I LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD deler Erik Lindsø rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Her er en bog, som oser af en fortælleglæde, der smitter læseren med fortællelyst.ERIK LINDSØ (f. 1954) er højskolemand, kulturjournalist og foredragsholder. Han har tidligere udgivet de populære livsbetragtninger "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder".

Iranske Massoud kom til verden i en sammenbragt, muslimsk familie med en fanatisk far og en frisindet mor. Da idyllen gik i stykker, blev den lille dreng kastebold mellem sine forældre. Senere steg han til tops i koranskolen – lige indtil mullaherne satte jagten ind på særligt religiøse drenge, der var klar til at dø for Allah.Som 15-årig flygtede Massoud, med brækket ben og på hesteryg, over de kurdiske bjerge. Væk fra krigen mod Irak og en ”karriere” som kanonføde. Væk fra koranskolen og den religiøse tvang.Dengang vidste han intet om den nedladenhed, det lille land langt mod nord skulle møde ham med. Om det danske uddannelsessystems usynlige diskrimination. Eller om udfordringerne ved at blive integreret i Danmark. Og han vidste slet intet om den Gud, der en dag fik ham til at gøre op med Allah.Massoud Fouroozandeh (f. 1970) er foredragsholder og præst i Church of Love.Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er forfatter og journalist. "Den forbudte frelse" er fortalt til ham.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, sprog og kulturelle særpræg. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der ensartede hele Østblokken – politisk, kulturelt og moralsk.Gennem nyligt åbnede arkiver, breve og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og indsigtsfuldt, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under Sovjetunionens røde fane.”Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISENANNE APPLEBAUM (f. 1964) er journalist og forfatter, tidligere redaktør på The Economist og i dag tilknyttet Washington Post og magasinet Slate. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre.