Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

En lille tilfældighed kan tegne en ny rute i livet, og mødet med et bestemt menneske kan ændre alt. MIT LIVS ØJEBLIK rummer perlerække af livsbekræftende historier om fatale fejltagelser og verbale lussinger, om guddommelige åbenbaringer og uventede omfavnelser – og om pludselig at finde sig selv på en ny måde.Alle mennesker rummer kernescener, en slags små grundfortællinger, der har formet livet på en særlig måde. Det er sådanne scener fra virkelighedens verden, de medvirkende i denne bog modigt lægger frem, så vi andre kan lære af deres erfaringer.Mød blandt andre Lisbeth Zornig, Kasper Holten, Mette Frederiksen, Ole Hartling, Knud Romer, Henrik Dahl, Lone Kühlmann, Anders Lund Madsen, Özlem Cekic, Jens Christian Grøndahl, Pia Kjærsgaard, Ib Michael, Sara Blædel, Knud Foldschack, Sørine Gotfredsen, Lise Nørgaard, Søs Fenger, Povl Dissing, Renée Toft Simonsen, Peter Høeg, Sigurd Barrett, Michael Falch, Huxi Bach, Kathrine Lilleør og Pia Olsen Dyhr.Alle historierne er fortalt til Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm, der er journalister på Kristeligt Dagblad og begge forfattere til flere bøger.

Iranske Massoud kom til verden i en sammenbragt, muslimsk familie med en fanatisk far og en frisindet mor. Da idyllen gik i stykker, blev den lille dreng kastebold mellem sine forældre. Senere steg han til tops i koranskolen – lige indtil mullaherne satte jagten ind på særligt religiøse drenge, der var klar til at dø for Allah.Som 15-årig flygtede Massoud, med brækket ben og på hesteryg, over de kurdiske bjerge. Væk fra krigen mod Irak og en ”karriere” som kanonføde. Væk fra koranskolen og den religiøse tvang.Dengang vidste han intet om den nedladenhed, det lille land langt mod nord skulle møde ham med. Om det danske uddannelsessystems usynlige diskrimination. Eller om udfordringerne ved at blive integreret i Danmark. Og han vidste slet intet om den Gud, der en dag fik ham til at gøre op med Allah.Massoud Fouroozandeh (f. 1970) er foredragsholder og præst i Church of Love.Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er forfatter og journalist. "Den forbudte frelse" er fortalt til ham.

Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, sprog og kulturelle særpræg. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der ensartede hele Østblokken – politisk, kulturelt og moralsk.Gennem nyligt åbnede arkiver, breve og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og indsigtsfuldt, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under Sovjetunionens røde fane.”Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISENANNE APPLEBAUM (f. 1964) er journalist og forfatter, tidligere redaktør på The Economist og i dag tilknyttet Washington Post og magasinet Slate. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre.

Et gruopvækkende indblik i de ydmygende og brutale forhold i Nordkoreas arbejdslejre. Bogen har chokeret anmeldere verden over - med god ret!Shin Dong-hyuk er født og opvokset i Nordkoreas mest berygtede arbejdslejr, Camp 14, som barn af to politiske fanger. Han har aldrig mødt kærlighed og omsorg i et liv med tæsk, tortur og daglig kamp om mad, hvor man uden at tøve angiver venner og familie i den Den Kære Leders navn.Det lykkes Shin som den hidtil eneste ”indfødte” at flygte fra lejren. Gennem et ødelagt og hungersnødplaget Nordkorea kommer han til Kina og videre til Sydkorea og til sidst til USA.FLUGTEN FRA CAMP 14 er den ubegribelige historie om manden, der gjorde det umulige - og fandt livet.

Når familie og venner samles til den traditionsrige påskefrokost, tænker man nok sjældent på, at fasten er slut, og at man nu skal fejre den kristne verdens vigtigste højtid – Jesu død og opstandelse. Påske er fortællingen om nyt liv og håb.Historiker, ph.d. Torben Svendrup beretter på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan Jesu lidelser fandt sted under den jødiske påske, som er en gammel frugtbarhedsfest og markerer afslutningen på slaveriet i Egypten. Vor tids kristne påske har elementer af farvestrålendeog forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest med rod i førkristne vinter- og nytårsskikke. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx stammer skikken med at slå en levende kat aftønden fra forestillingen om, at man herigennem kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år.Forfatteren viser gennem fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring. Samtidig holder vi af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende."Da påsken kom til Danmark" kortlægger forbindelserne mellem fest og højtid og alt det, som minder os om, at foråret er på vej med sit lys, sine farver og dufte.

AT FINDE VEJ TIL TRO, HÅB OG LIVSMODMoralsk skade er en naturlig reaktion på ekstreme hændelser som vold, undertrykkelse og svigt. Der er tale om en dyb lidelse, mennesker kan pådrage sig, når de befinder sig i situationer, hvor der er meget på spil, og tingene går galt. Når man arbejder i spændingsfeltet mellem liv og død, er man særlig udsat for at blive moralsk skadet. Skaden kan skyldes noget, man gjorde, noget, man var vidne til, eller noget, der blev gjort mod en. Det resulterer i følelser som skyld, skam, forargelse, vrede, sorg og tilbagetrækning fra betydningsfulde relationer. Det moralske kompas er blevet retningsforvirret. En indre krig er brudt ud. Moralsk skade kan true et menneskes identitet, meningen med tilværelsen; ultimativt true ens liv.Amerikanske forskere har påvist, at man med fordel kan inddrage religiøse og eksistentielle perspektiver i helingsprocessen. Terapi og medicin kan ikke altid stå alene, for mennesket er et åndeligt væsen, som har brug for at genvinde tro, håb og livsmod. DEN INDRE KRIG beskriver og diskuterer, hvordan livskvaliteten kan øges, og smerter lindres gennem den internationalt anerkendte metode bibelsk sjælesorg.I bogen inddrager Synne Garff nyere forskning, interviews og cases, citater af Søren Kierkegaard samt refleksions- og skriveøvelser til den læser, der længes efter sjælefred, når skaden er sket. Endelig anviser bogen veje til at forebygge moralsk stress og moralsk skade i arbejdslivet.

Da Mellemøsten blev en international konflitzone Massakren på tusindvis af kristne i Damaskus i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie. Oxford-professor Eugene Rogan giver i bogen liv til den mellemøstlige verden, som den tegnede sig under det mægtige Osmannerrige. I midten af 1800-tallet var imperiet dog under pres fra alle sider, og det kulminerede med de blodige og voldsomme opstande i det multietniske og religiøst tolerante Damaskus i 1860. Reformer og udefrakommende aktører havde favoriseret det kristne mindretal på bekostning af det muslimske flertal, og pludselig blev mennesker, der havde levet dør om dør gennem generationer, bitre fjender. I løbet af en uge blev mindst 15000 kristne indbyggere dræbt. For at afværge en trussel om fransk intervention lykkedes det en håndfuld modige muslimer at få massakren under kontrol, men det tog et kvart århundrede, før den syriske hovedstad havde genvundet en form for harmoni. Massakren er et eksempel på effektiv fredsmægling. Konflikten afslørede imidlertid store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft, som gav de europæiske stormagter blod på tanden i fht. at ekspandere deres magt og territorier i Mellemøsten. Eugene Rogan, født 1960, er professor i moderne mellemøstlig historie ved Oxford Universitet og direktør ved Center for Mellemøststudier samme sted. Forfatter til de anmelderroste bestsellere ”Osmannerrigets fald” (da.: 2016) og ”Arabernes historie” (da.: 2017). Forfatterens bøger er udkommet i 18 lande.

Af forfatteren til bestsellerne ”Sommeren ’45”, ”De fire isbjerge”og ”Afgørende øjeblikke” Ny bog af Per Stig Møller giver historisk baggrund for aktuel debat om ytringsfriheden i anledning af 175-året for grundloven. Er det overhovedet muligt både at stå fast på den uindskrænkede ytringsfrihed og være et tolerant multikulturelt samfund, hvor mange minoriteters og særgruppers følelser og grænser skal imødekommes? Svaret er ikke enkelt. Det ved vi fra Muhammedkrisen i 2005-2006 og den seneste Korankrise i 2023.Som altid henter Per Stig Møller hjælp i historien, som viser, at de store dilemmaer ikke blot hører vores tid til, men løber gennem århundrederne: Fra Sokrates og Erasmus af Rotterdam over renæssancens hekseforfølgelser til oplysningstidens Voltaire og Holberg og videre gennem moderniteten til vore dages kamp om sandheden i form af misinformation, manipulation og spin. Bogens perspektiv er på ofrenes og martyrernes side – dem, der ofrede sig for retten til at ytre sig. Men sandheden er aldrig ren og ubesmittet, for historien viser, at der også i sandhedens navn er begået store forbrydelser.PER STIG MØLLER, født 1942, er dr.phil.og tidligere minister. Kaj Munk-ekspert og forfatter til en række anmelderroste bestsellere som ”Sommeren ’45”, ”De fire isbjerge”og ”Afgørende øjeblikke”. Aktiv debattør, politisk kommentator og foredragsholder.

I journalist Lise Kabell Søgaards familie er der en slags spøgelse,en skæbne, der aldrig er blevet talt ret meget om.Kirsten Abildtrup, lillesøster til journalistens farmor, havdeskizofreni og døde i 1951 under en behandling på et dansksindssygehospital, bare 24 år gammel. Men hvad skete deregentlig med Kirsten?Spørgsmålet bliver begyndelsen på en rejse, der bevægersig dybt ind i psykiatriens historie og 1940’ernes eksperimentellebehandlinger med chok og hjerneoperationer. LiseKabell Søgaard rejser fra Sønderjylland over Sjælland tilBornholm og finder undervejs langt flere spor, end hun nogensindehavde forestillet sig – også fysiske spor af Kirsten.Bag opdagelserne lurer et andet spørgsmål: Hvad med detgenetiske? Forskning viser, at der er en høj grad af arvelighedpå spil, når et menneske udvikler skizofreni. Kirsten erda heller ikke det eneste medlem af Lise Kabell Søgaardsfamilie, der har fået diagnosen – og er død i en ung alder.Rejsen slutter i Iowa, USA, hvor forfatterens fætter i 2011omkom i en trafikulykke, og hvor historien om Kirsten Abildtruphar rejst nye spørgsmål for hans nærmeste.KIRSTENS HJERNE er en personlig, dokumentarisk fortællingom psykisk sygdom i familien, førhen og nu. Bogen byggervidere på den prisnominerede artikelserie ”Kirstenshjerne”, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 2021 og vakteinternational opmærksomhed, da den blev udgivet.

IRLAND og de keltiske dele af Storbritannienbeskrives ofte som hjemsted for en særlig ånd ogmentalitet. Siden slutningen af det forrige århundredehar denne opfattelse oplevet en renæssance. I storedele af den vestlige verden har fascinationen af ”keltiskkristendom” og ”keltisk spiritualitet” udviklet sig til enhel vækkelse. Den kommer blandt andet til udtryk i, atdet er blevet populært at tage på pilgrimsvandringer ogretræter af kortere eller længere varighed. Her finderman typisk en friere og mere sanselig og fysisk måde atpraktisere religion på end inden for kirkens mure.Michael Böss bevæger sig bogen igennem ud i landskabetfor at møde mennesker og steder, som repræsenterer detsærligt keltiske. Her forstår han, at keltisk kristendomskal ses i lyset af en voksende kritik af Luther og dermedfolkekirkens bekendelsesgrundlag og liturgi. Desuden kanman se fascinationen som et led i et opgør med kirkenspatriarkalske tradition. Mere generelt er den udtryk fordet senmoderne menneskes romantiske længsel eftermening, identitet og et mere bæredygtigt liv.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn. "Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på. Om forfatteren: Michael Böss, født 1952, er dr.phil. og lektor emeritus i Historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Tilknyttet diverse dagblade som skribent og anmelder. Har udgivet en lang række anmelderroste bøger som bestselleren "Det demente samfund" (2014) og "Liberalismens vildfarelser" (2021).

Dronningerne og kvinderne i den danske middelalder var mere stærke oghandlekraftige, end hvad mange tror. De var ikke blot giftefærdige skakbrikkeri små og store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører pålinje med mænd.Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster med bogen etnyt blik på de danske dronninger og magtfulde kvinder fra 900-tallet ogfrem til reformationstiden i 1500-tallet.Margrete Sprænghest Sambiria vandt den politiske kamp for atsikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten,da hun først havde opnået den. Margrete 1. skabte Kalmarunionen,regerede over hele Norden i 23 år og bevarede magten til sin død i 1412.Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn,mens hun var regent af gavn.Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronningerog magtfulde kvinder viser, hvordan de formåede at bryde igennem denoverordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfundgav dem muligheden, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede.Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt imidlertidbrat med indførelsen af reformationen og et mere konservativt syn påkønsroller.

Gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværkerTrump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske politiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Verden er i opbrud, men er den virkelig så kaotisk, som den ved første øjekast ser ud?Den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan, forfatteren til Silkevejene, er tilbage med en ny, gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens handelsruter og diplomatiske forbindelser. I bogen anlægger han et originalt globalt perspektiv på nutidens politiske udfordringer og argumenterer for, at det, der kan ligne kaos og fragmentering, i virkeligheden er tegn på vedvarende forandring.For selv om den gamle verden med Europa og USA i centrum mister indflydelse, er en ny global verdensorden ved at samle sig i dens sted. En verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens sagnomspundne handelsrute Silkevejene i Centralasien, og som endnu en gang sætter Mellemøsten og Asien i centrum af den politiske udvikling.Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie (da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Bono om kampen for at overgive sig til troen, musikken og kærlighedenSom en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsyn­lige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono fremstillet 40 originale tegninger til SURRENDER.Bono om SURRENDER: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og begivenheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der be­­tyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970’­ernes Irland med (i musikalsk forstand) knyt­næverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er histo­rien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.“BONO, født Paul David Hewson, har sammen med U2 fyldt stadioner i fire årtier. De har solgt 170 millioner plader og vundet 22 Grammyer samt talrige andre priser, heriblandt The Freedom of the City of Dublin og Amnesty Internationals Ambassadors of Conscience. Han bor i Dublin sammen med sin kone, Ali, og deres fire børn. SURRENDER er hans første bog.

Et forsvar for ungdommens ret til håb og mening ”Min generation er en af de mest privilegerede generationer, historien har kendt, og samtidig slår vi alle rekorder, hvad angår psykiske lidelser og diagnoser. Vi har ganske svært ved at skaffe mening og fylde til vores tilværelse.”Sådan indleder Søren Thomsen sin undersøgelse af, hvorfor nutidens ungdom har ”ondt i livet”. Med sin gode ven N.F.S. Grundtvig i hånden tager forfatteren livtag med de negative tendenser. På den ene side er fremtiden begrænset: Klimaforandringernes truende ødelæggelse sætter sig som angst i menneskers sind, og denne angst forstærkes af mediernes og politikernes kriseretorik. På den anden side mistænkeliggøres vores fortid: Revisionister fokuserer på historiens fejltrin, og aktivister vælter statuer i solidaritetens navn. Samtidig lider vi af et udpræget positivt menneskesyn, hvor det enkelte individ stilles til ansvar for alt for meget. I dette vakuum er mennesket fanget i nuet uden udsigt til hverken fortiden eller fremtiden. En tilstand, der kan føre til trøstesløshed og angst. Denne debatbog slår på tromme for, at dommedagsscenarierne og destruktionen af historien modereres. Der er brug for en ny erkendelse af, at mennesket med Grundtvigs ord er udspændt mellem frygt og håb, og at der er grænser for, hvad det enkelte menneske kan og bør stilles til regnskab for. Søren Thomsen, født 1996, er stud.theol. på Aarhus Universitet. Vinder af Kristeligt Dagblads Forlags debatbogskonkurrence 2022 med denne bog.

Den natmørke sø er en dybt personlig og altopslugende fortælling om år ét efter at have mistet et barn. Fortælleren falder ned i et bundløst mørke, men tvinger sig selv til hver dag at løbe, løbe, løbe for livet. Langsomt finder hun energi til at vende tilbage på arbejde, og endelig kan hun igen tage sig af sin datter. Pludselig åbner der sig små sprækker i horisonten, som giver håb om, at livet trods alt holder fast, når man selv må give slip. Den natmørke sø beskriver moderskabets og forældreskabets dybe bånd og er en hyldest til den kærlighed og de venskaber, der kan vinde over sorgens mørke.Liz Tichenor er en amerikansk præst først i 30’erne bosat i Berkeley, Californien. Den natmørke sø er baseret på egne erfaringer og oplevelser.

Mærk håbets mulighederEn legendarisk forsker. En livslang kamp for naturen. Et bestandigt ønske om håb.Den verdenskendte forsker Jane Goodall har brugt sit liv på at gøre opmærksom på menneskets indflydelse på vores planet. Hendes berømte møder med vilde chimpanser i Tanzania i 1960’erne og siden hendes utrættelige kamp for miljøet har gjort, at hun betragtes som en gudmor for den nye klimabevidsthed."Håbets bog" bygger på Goodalls viden, som er opsamlet gennem et liv dedikeret til naturen, og viser os, hvordan vi kan finde styrke til at håbe i en verden af kriser: klimatruslen, pandemien og krige. Især klimaforandringerne har Goodalls bevågenhed. Selv har forfatteren et bestandigt håb for kloden og menneskeheden. Gennem samtaler med medforfatter Douglas Abrams viser hun læseren en konstruktiv vej fremad gennem kriserne, hvor vi hver især kan skabe ny grobund for at mærke håbet i en verden, der til tider kan synes håbløs.Jane Goodall, født 1934, er grundlægger af Jane Goodall Institute og er fredsambassadør i FN-regi. Hun er ph.d. fra Cambridge og æresprofessor ved en række universiteter, og hun er en af de mest anerkendte naturforskere i verden.Douglas Abrams, 1967, er forfatter, redaktør og litterær agent. Ud over at være medforfatter på "Glædens bog" med Dalai Lama og Desmond Tutu har han arbejdet med andre Nobelprisvindere, herunder Nelson Mandela, Jody Williams og Elizabeth Blackburn.“En sand helt.” Greta Thunberg “En af de mest indflydelsesrige og vigtige foregangskvinder på planeten. Jane bruger nærmest hver dag på at sprede optimisme og gøre folk i hele verden bevidste om Jordens problemer. Hendes kraftfulde budskab er at beskytte hver enkelt levende skabnings indbyggede rettigheder, at give håb til kommende generationer og at slå til lyd for et presserende opråb mod den største miljømæssige trussel: klimaforandringerne.” Leonardo DiCaprio

Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede. For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere. Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. DEN KOLDE KRIG er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, er igen kommet i brug i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa. SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning.“

UD AF ANDEN VERDENSKRIGS RUINER voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede.For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere.Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva.Den Kolde Krig er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, har Putin taget i brug igen i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa.BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER udkom første gang i 2016 og udsendes nu i en ny udgave med et opdateret forord.SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest Jeg, Putin (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning“, samt Folket og magten (2017/2020) om populisme.

“Lad os øve os på at dække bord til nogle ekstra!” Dette er hovedbudskabet i forfatter og tidligere biskop Per Arne Dahls nye bog.Gæstfrihed er verdens håb. Med gæstfrihed åbner vi os for den endnu ukendte og giver plads til mennesket. Dybest set er vi alle flygtninge i verden og afhængige af andres godhed og evne til at medtage os i fællesskaber. Hvordan kan man blive bedre til at rækkehånden frem mod folk, som er ensomme? Hvordan kan vi hver især bidrage til et varmere og mere inkluderende samfund?I Gæstfrihedens kraft undersøger tidligere biskop og sjælesørger Per Arne Dahl gæstfriheden som grundlæggende menneskeligt vilkår i en personlig fremstilling med citater fra litteratur og Bibelen samt egne oplevelser.Per Arne Dahl, født 1950, er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad.

Selvstændig opfølger til den internationale bestseller Uortodoks, bogen bag hitserien på NetflixDeborah Feldman fortalte i sin første erindringsbog, Uortodoks, den uafrystelige historie om at vokse op i et hasidisk miljø i Williamsburg, New York. De sekteriske traditioner og skikke var dybt forankret i en gren af ultraortodoks jødedom, som voksede ud af asken efter holocaust. Alle hensyn angik slægtens overlevelse på bekostning af det enkelte individ. Som 23-årig brød Deborah ud af et dysfunktionelt ægteskab for at forfølge drømmen om at læse på universitetet og kunne leve som et frit menneske. Exodus fortæller om de berusende og dilemmafyldte første år efter hovedpersonens exit fra sekten. Hun kan endelig folde sig ud som den mor, hun gerne vil være, samtidig med at hun skal falde ind i billedet som studerende med et intellekt og en ung kvinde med en krop. For at forstå sin familiehistorie og lede efter en gyldig identitet rejser hun til det Østeuropa, hendes bedsteforældre på mirakuløs vis slap ud af under Anden Verdenskrig. Videre i blandt andet Frankrig og Berlin møder hun jævnaldrende unge med helt andre fortællinger, der inspirerer hende til at finde en vis ro i sit nye liv. Opvæksten slipper ikke sit tag i hende, men udgør heller ikke længere hele fortællingen om Deborah Feldman. Deborah Feldman, født 1986, voksede op i en ultraortodoks jødisk sekt i New York. Bøgerne Uortodoks og Exodus er baseret på egne oplevelser og erfaringer. Forfatteren bor og arbejder i Berlin.

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik. I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet."Dødsdømt" er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan. Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsåndKampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen.Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større.Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning.Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortidenMirjam Capelle er blevet mor igen i en moden alder – til datteren Esther. Hun har nu fire børn, er gift og har egen psykologpraksis. Det ser lykkeligt ud, men under overfladen trænger mørket sig på: erindringer om en barndom fuld af mørke hemmeligheder. Erindringer fra et liv med en jødisk mor, der var tydeligt mærket af krigen, og en far, der distancerede sig mere og mere fra familien. Erindringer, der blander sig med drømme om kz-fanger uden mulighed for at overleve. Min sjæls vandmærke er en samling sanselige og levende slægtserindringer. I glimt oprulles fortiden, både den personlige og familiens, som har været med til at forme Mirjams liv. I 1904 flygter familien til København fra de frygtede pogromer i Polen, hvor russerne terroriserede det jødiske mindretal. I 1943 tager moren med sine forældre – men uden sin lillebror på 1 år – flugten til Sverige som 8-årig midt i krigens rædsler. Under 2. verdenskrig dør et ufatteligt antal jøder i Hitlers grusomme lejre, men Mirjams oldefar overlever. Forfatteren fortæller sin egen og slægtens historie via familiens stærke kvinders øjne.Gennem slægtserindringerne løber tro og tvivl som to tråde, der er uløseligt forbundne. En fortid og en barndom med stærke jødiske bånd løber ud i en ungdom uden den store tiltro til tro. Mens hun er i 50’erne lader Mirjam sig døbe som kristen og finder en ny form for ro.Min sjæls vandmærke er Mirjam Capelles stærke, poetiske og dybt personlige debut om at forlige sig med fortiden og være taknemmelig – trods alt. En fortælling om, hvordan forsoning er mulig og kan lede til nyt håb, selv når livet ser sort ud. Mirjam Capelle (f. 1966) er uddannet psykolog med egen praksis og mor til fire børn. Min sjæls vandmærke er hendes debut som forfatter. Citat fra bogen: ”Min nysgerrighed er vakt. Hvad mon min mor har på programmet? Jeg sætter mig til rette i sofaen, mens hun tænder for fjernsynet. På Danmarks Radio, der består af en enkelt kanal, starter en sort-hvid film. En dokumentar fra gamle dage. Først forstår jeg ikke de billeder, der løber hen over skærmen. Mennesker samlet i store grupper med oppakning omkring sig. Kvinderne med tørklæder bundet om hovederne, børnene med tykke frakker på. De er udendørs. Nogen sidder på jorden. I baggrunden er der togvogne. Ved synet af det, der videre kommer, stivner jeg. Kroppe stablet i bunker, mennesker med unaturligt store, mørke øjne, køjesenge med udhungrede hoveder, der kigger frem.”

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik. I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet.Dødsdømt er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan. Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

I 1930’erne var Kaj Munk Danmarks mest spillede dramatiker og en af vore mest læste forfattere. Han prædikede og holdt foredrag alle vegne, og folk stimlede til. At Kaj Munk fra begyndelsen sagde fra over for besættelsesmagten og opfordrede til ulydighed, fremgik bl.a. af flere af de månedsdigte, han i sommeren 1940 leverede til Berlingske Aftenavis. Her havde han fra årets begyndelse en aftale med avisen om, at han ved hver måneds udgang skulle skrive et digt om denne måned. Efter besættelsen 9. april 1940 ændrede digtene tydeligt karakter, idet de blev langt mere alvorlige og flertydige.Da året var slut, udgav Berlingske digtene som nytårshilsen til sine samarbejdspartnere under titlen Navigare necesse – Tolv Digte om Danmark 1940. Titlen underspiller det alvorlige budskab: ”Navigare necesse est, vivere non necesse est” (Det er nødvendigt at sejle, men det er ikke nødvendigt at leve). Underforstået: Det kan blive nødvendigt at sætte livet til i kampen for frihed.Per Stig Møller har under arkivarbejde genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret betydeligt fra avis til bog, og enkelte er simpelthen skiftet ud – Kaj Munk havde fået problemer med censuren. Årstidsdigtene trykkes her for første i sin ucensurerede form siden krigen. Bogen ledsages af et fyldigt indledningsessay, hvor Per Stig Møller viser, hvordan dette nyligt opdagede arkivmateriale bidrager til at nuancere forståelsen af Kaj Munk, censuren og besættelsestiden i det hele taget. Meget tyder på, at Kaj Munk var en jaget mand langt tidligere end ellers antaget.Per Stig Møller, født 1942, er litterat og politiker. Han er en af landets fremmeste kendere af Kaj Munk. Tidligere har han bl.a. skrevet Munk og Mere Munk.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer ”Guldhornene” imens, for ”børn skal fødes med rim”. Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde.Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.

For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over.Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år.Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. DEN TREDJE REFORMATION fortæller om de store omvæltninger, vi er vidne til, og om, hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.