Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden.Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som dødeI tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945
I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikkritiker Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER en grundig indføring i komponistens vigtigste værker med hovedvægt på hans ni symfonier, der er nøglen til at forstå mesteren og hans musik.Ligesom Wolfgang Amadeus Mozart var Beethoven et musikalsk vidunderbarn. I dag kender de fleste ham som den stædige mand, der insisterede på at dirigere sine egne værker, længe efter at han havde mistet hørelsen. Den dårlige hørelse forhindrede dog ikke Beethoven i at komponere musik, og han efterlod sig et enormt og alsidigt musikalsk korpus mellem wienerklassicisme og romantik.BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER skildrer mennesket ud fra de berømte ni symfonier. Bogen er en inspirerende introduktion skrevet direkte til et dansk publikum og hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere med at finde vej i Beethovens musikalske univers.PETER DÜRRFELD, født 1942, har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad, og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder Den lille Carl Nielsen (2017), 117 symfonier (2016) og Den lille Mozart (2005).
"Til min elskede" samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig."Til min elskede" indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.
Den britiske historiker Peter Frankopan, forfatter til bestselleren Silkevejene, er tilbage med en gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværker Trump, Brexit, Rusland annektering af halvøen Krim og USA's handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske politiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Verden er i opbrud, men er den virkelig så kaotisk, som den ved første øjekast ser ud? Den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan, forfatteren af Silkevejene, er tilbage med en ny, gennemresearchet bog om nutiden og fremtidens handelsruter og diplomatiske forbindelser. I bogen anlægger han et originalt globalt perspektiv på nutidens politiske udfordringer og argumenterer for, at det, der kan ligne kaos og fragmentering, i virkelighedden er tegn på vedvarende forandring. For selv om den gamle verden med Europa og USA i centrum mister indflydelse, er en ny global verdensorden ved at samle sig i dens sted. En verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens sagnomspundne handelsrute Silkevejene i Centralasien, og som endnu en gang sætter Mellemøsten og Asien i centrum af den politiske udvikling. Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie (da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.
"Mættet med filosofiske, teologiske og litterære referencer - bogen er inspirerende og oplysende!" La Procure Hvad har bøn og filosofi med hinanden at gøre? Alt, hvis man spørger den franske filosof Bertrand Vergely, der i denne bog insisterer på bønnens betydning for at få mennesker til at filosofere. For at bede er at ønske noget – for sig selv, for dem, man elsker, eller for det samfund, man er en del af. Derfor kan bønnen få os til at drømme, reflektere og handle – og ifølge forfatteren har store tænkere som Kant, Marx og Nietzsche integreret bøn og filosofi i deres tænkning. Siden antikken har der været en tradition for at forbinde filosofi med bøn. Sokrates talte for eksempel ofte med sin 'daimon' – en åndelig tilstedeværelse, der hjalp hans tænkning på vej. Selvom oplysningsfilosoffer som Voltaire og Rousseau hyldede stringens og fornuft, bad de også om politiske forandringer. giv os i dag ... Bønnens filosofi henter inspiration fra verdens største filosoffer, teologer og og forfattere og formidler på inspirerende og indsigtsfuld vis skiftende tiders og religioners syn på det at bede og tænke. Bertrand Vergely, født 1953, er fransk forfatter og filosof og har udgivet flere bøger om filosofi og kulturhistorie.
Ny roman af den internationale anmelderroste forfatter til ET HELT LIV. Hvis de døde kunne tale, hvad ville de så fortælle? Dette enkle spørgsmål er den fascinerende præmis for den prisbelønnede østrigske bestsellerforfatter Robert Seethalers nye roman, FÆLLEDEN. Scenen er kirkegården i den fiktive by Paulstadt, hvor de dødes stemmer stiger op fra gravene og fortæller om en lille by, et samfund, en verden. Og som altid hos Seethaler rummer det på overfladen undselige enorme dybder. I tredive kapitler af varierende længde, fra ét ord til 20 sider, fortæller de døde på forskellig vis om det, der prægede deres liv. Det kan være i fortællingens, listens eller aforismens form, men til fælles har alle de døde, at de giver stemme til noget grundlæggende menneskeligt. FÆLLEDEN handler om menneskeliv – enestående, men samtidig forbundne. Stemmerne i FÆLLEDEN kredser alle om, hvad der står tilbage, når livet er forbi og regnskabet gøres op. Om forfatterenRobert Seethaler er født 1966 i Wien og bosat i Berlin. ET HELT LIV blev en bestseller i Tyskland og har givet Seethaler ry for at være en af sin generations førende stemmer. FÆLLEDEN er forfatterens anden bog på dansk.
27 taler og prædikener, der har gjort en verden til forskel. Bogens talere og prædikanter er religionsstiftere, fredsaktivister, kvindesagsforkæmpere, missionsfeminister og dissidenter med det til fælles, at de har sat alt ind på en sag - ofte som first movers, inden andre turde følge trop, og inden det, de kæmpede for, blev til politik. I de fleste tilfælde med livet som indsats.Taler og prædikener af:Jesus * Paulus * Augustin * Frans af Assisi * Martin Luther * Ludvig Holberg * Pierre Vergniaud * Edmund Burke * Elizabeth Cady Stanton * N.F.S. Grundtvig * Emmeline Pankhurst * Mahatma Gandhi * Karen Jeppe * Dietrich Bonhoeffer * Karl Barth * Kaj Munk * Dag Hammarskjöld * Simone Weil * Martin Luther King * Óscar Romero * Desmond Tutu * Gustavo Gutiérrez * Nelson Mandela * Václav Havel * Dalai Lama * Moder Teresa * Malala Yousafzai
Mahatma Gandhi var en af de største personligheder i det 20. århundrede. Civil ulydighed og ikke-vold var hans vigtigste redskaber i kampen for Indiens uafhængighed.Barnebarnet Arun Gandhi havde som barn vanskeligt ved at styre sit temperament og levede derfor i to år sammen med sin berømte bedstefar i dennes indiske ashram. Som den store åndelige leder, Gandhi var, greb han barnebarnets udfordringer pædagogisk an og fik efterhånden drengen til at forstå, at vrede og frustration kan være en kilde til positiv forandring, hvis blot man lærer at omsætte de svære følelser til meningsfulde handlinger. Had og vrede skal mødes med respekt, forståelse, accept, anerkendelse og medfølelse, så den onde cirkel bliver brudt. I hvert kapitel opsummeres bogens vigtigste temaer og citater, så læseren kan bruge Gandhis livsvisdom i sit eget liv.VREDEN ER EN GAVE er en inspirerende fortælling om livet med og arven efter Mahatma Gandhi. Gandhis politiske aktivisme og enkle levevis er englødende opfordring til at leve mere bæredygtigt og skabe bedre relationer til andre mennesker.ARUN GANDHI, født 1934 i Sydafrika, er barnebarnaf Mahatma Gandhi. Han er journalist, fredsaktivist og grundlægger af M.K. Gandhi Institute for Nonviolence i USA.
Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung? 26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN. Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser og stor lykke, gode råd, der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.Mødfodboldspiller WILLIAM KVISTjournalist ABDEL AZIZ MAHMOUDskuespiller BODIL JØRGENSENchefredaktør ERIK BJERAGERdigter BENNY ANDERSENforfatter HASSAN PREISLERskuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSENskuespiller ANNE MARIE HELGERfilosof ARNO VICTOR NIELSENpolitiker MATTIAS TESFAYEskuespiller AMALIE DOLLERUPkunstner BJØRN NØRGAARDforfatter DY PLAMBECKiværksætter MARTIN THORBORGchefredaktør MARTIN KRASNIKkomiker MICHAEL SCHØTsanger NIELS HAUSGAARDjournalist PETRA NAGELfilosof VINCENT HENDRICKSantropolog RANE WILLERSLEVlæge HAIFAA AWADkagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSENbiskop ELOF WESTERGAARDjournalist MATILDE KIMERpræst MARIE HØGHskuespiller og forfatter HELLA JOOFFlere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.
Glem forestillingerne om det gode liv og lev det i stedet. Mennesket har altid stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan lever jeg det gode liv? Og hvad er egentlig et godt liv? Hvilken rolle spiller skæbnen, og hvilken betydning har penge? Handler det gode liv om en mental indstilling eller om materiel velstand? Skal man stræbe efter lykke eller fokusere på at undgå ulykke? Enhver generation stiller spørgsmålene på ny. Svarene viser sig igen og igen som en skuffelse, fordi menneskeheden bestandig er på jagt efter det ene svar, princippet, grundreglen. Rolf Dobelli siger kort og godt, at det gode livs hellige gral ikke findes! Verden er gennem de seneste århundreder blevet så kompleks og kompliceret, at vi må opgive forestillingen om at finde et eneste svar på så stort et spørgsmål. Livet leves ikke længere intuitivt. Vi har brug for en hel værktøjskasse af metoder og tankesæt for at begribe tilværelsen. Opskriften på det gode liv er ikke enkel. Alt efter situation og sammenhæng skal man gribe livet forskelligt an. Den nysgerrige kan hente inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og nyeste psykologiske forskning. Pointen i bogen er, at det gode liv kræver adskillige mentale redskaber og teknikker. Først og fremmest skal man øve sig. Det gode liv fås ikke på recept, men hvis man tør udfordre sig selv og se sine begrænsninger og vaner en smule udefra, giver man måske plads til det pludselige nedslag af kortvarig lykke, som livet kan byde på. OM FORFATTEREN Rolf Dobelli, født 1966, er schweizisk forfatter og iværksætter. Han er forfatter til de internationale bestsellere, der er udkommet verden over: ”Kunsten at tænke klart” og ”Kunsten at handle klogt”.
2017 er 500-året for reformationens udbrud først i Tyskland og efterfølgende nordpå. Det fejres nationalt og lokalt af både kirke, dronning og folketing. Da Danmark i 1536 officielt overgik til den evangelisk-lutherske tro, indgik stat og kirke et tæt og foreløbig ubrydeligt partnerskab. Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen kalder fejringen og forståelsen af reformationens betydning fordrejet og forsimplet. Vi hylder blandt meget andet forestillingen om, at Luther frisatte det moderne individ, gjorde op med de kirkelige pampere og autoriteter, indførte nationalsproget i kirken, demokratiserede samfundsinstitutionerne og banede vejen for en begyndende ligestilling af kvinder. Faktum er, at overgangen til protestantisme skete på en blodig baggrund af krig og undertrykkelse. Protestantismen blev påtvunget befolkningen og blev et middel til sindelagskontrol og ensretning ikke bare i Danmark, men også i Norge og de oversøiske kolonier. Hvor mange ved, at hekseprocesserne tog til efter reformationen? Fortællingen om den milde og tolerante danske kulturkristendom kræver et modsvar. Tabernes historie skal afdækkes. Katolikker og jøder fik først sent samme borgerrettigheder som protestanter. Forholdet mellem nation og religion tåler at blive brudt – vores danskhed og kristendomsforståelse bør langtfra være bundet til Luther alene. Reformationen var en kamp om sjælene – forfatteren går klart og kritisk til kamp mod myterne om Luthers herligheder. Ikke i et religionskritisk opgør, men for at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Bjørn Thomassen, født 1968, er debattør og lektor på RUC samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.
KJELD HOLM voksede op i det nationalsindede og traditionsbundne Sønderjylland. Som studerende i Aarhus blev han politisk vakt, men fandt dog ikke her svar på de eksistentielle spørgsmål, som både litteraturen, teologien og filosofien stillede. Han blev elev og en nær ven af idehistorikeren Johannes Sløk, men fandt sig i længden ikke til rette i det akademiske miljø. Konstant rugede dilemmaet: fornuft eller lidenskab?Efterhånden fandt han en balance mellem humanisme og kristendom. Siden blev han mangeårig biskop over Aarhus Stift – folkelig og til tider kontroversiel, som da han åbnede domkirkens døre for vielse af homoseksuelle, og når han talte de udsatte og forfulgtes sag. Ofte blev samklang til misklang, når individuelle ønsker udfordrede fællesskabets normer eller behov. Men debatten, samtalen og dialogen fortsatte.Med litterært anslag tegner Kjeld Holm erindringsscener fra et engageret og virksomt liv. Fra 1960’ernes sprudlende politiske universitetsmiljø og voksenlivets store forpligtelser til de modne overvejelser over et levet liv med dets aftryk af personer og begivenheder.Som mennesker er vi etisk forbundne. Erindring er at tage sin fortid, med alle de personer og begivenheder, den er befolket af, med sig – velvidende at den til stadighed præger sind og sanser. Erindringens etik er at være forpligtet til at søge svar på årsager og sammenhænge – af hensyn til det fælles menneskelige.KJELD HOLM, født 1945, er kendt som en markant debattør, teolog og idehistoriker. Biskop over Aarhus Stift 1994-2015. Hans forfatterskab tæller bl.a. "Mennesket er en misforståelse. Portræt af Johannes Sløk" (2. udgave 2016) foruden erindringsbøgerne "Åbne døre" (2010) og "Man lever af det, man får skænket" (2013). "Misklang og samklang" kan læses uafhængigt af de to øvrige erindringsbøger.
Midt under en af årtiers mest blodige krige er Adam Holm rejst ind i det syriske regimes hjerte for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte en brutal diktator, der myrder sine landsmænd med kugler, bomber og giftgas. Bashar al-Assad er svær at blive klog på. Han skulle slet ikke have været diktator, men da hans storebror pludselig døde i et biluheld, måtte Assad forlade tilværelsen som øjenlæge i London for at forberede sig på at overtage magten efter sin far. Mange havde store forhåbninger til den unge Assad, men med borgerkrigens udbrud i 2011 blev det tydeligt, at æblet ikke er faldet langt fra stammen. Med uhyrlig brutalitet har han i en årrække bekæmpet sin egen befolkning. Mens mange journalister har søgt svar på, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod Assad, er det sværere at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren. Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme? Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Siden krigens udbrud har Adam Holm tre gange besøgt byen og talt med folk for at forstå regimets side i konflikten. Han har mødt gamle antikvitetshandlere, unge hackere, ofre og bødler. Han har talt med regimets generaler og en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og personligt spurgt ind til deres liv, situation og syn på konflikten. Damaskus’ smukke gamle bymidte har i århundreder tiltrukket forfattere, kunstnere og eventyrere – også mange danskere gennem Det Danske Institut. Herunder også Adam Holm, der tabte sit hjerte til byen ved sit første besøg i 1998. Siden er han vendt tilbage flere gange. Med ”En by i krig” tegner han et personligt og oprigtigt portræt af den overdådige hovedstad og de hårdt prøvede borgere, der forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med krigen som nabo. OM FORFATTEREN Adam Holm, født 1969, er journalist, kritiker og ph.d. i moderne historie fra Københavns Universitet. Adam Holm er kendt som en skarp iagttager af internationale forhold, senest med bogen Endestation Europa. Han har fulgt mellemøstlig politik gennem mange år og bidraget til flere bøger om regionen.
I en kælder et sted i Damaskus sidder den stumme pige Rima og skriver historier. Nogle uger inden har hun set sin mor blive skudt ved et checkpoint, og nu forsøger hun at få hold på, hvad der siden er sket. Rima har hidtil levet et roligt og beskyttet liv mellem hjemmet og den skole, hvor moderen gjorde rent. Her kunne hun gemme sig på biblioteket og fordybe sig i bøger. Da moderen pludselig dør, kastes Rima ud i borgerkrigens virkelighed. Hendes bror har tilsluttet sig oprørshæren, og sammen må de skjule sig i de områder af byen, regeringshæren ikke længere kontrollerer. Kampen for overlevelse ender i den lukkede kælder, hvor Rima er tvunget til at vente, mens hun skriver sig ind på livet.I sommeren 2013 lod præsident Assad bomber med giftgas regne ned over sin egen befolkning. Med romanen "Du må ikke dø" fortæller den syriske forfatter Samar Yazbek om disse måneder, hvor krigens brutalitet kulminerede. Midt i gruen skaber romanens tavse fortæller sin egen surreelle og naive eventyrverden, der bærer hende oppe.SAMAR YAZBEK (f. 1970) er syrisk forfatter og aktivist. Hun regnes som en af de vigtigste yngre arabiske forfattere og har modtaget en række internationale priser for sine romaner og reportagebøger, hvoraf "Over grænsen" udkom på dansk 2016. "Du må ikke dø" er hendes første roman på dansk.
"Fremragende ... bør læses af alle med den mindste interesse i religionshistorie, samtidens religiøse fundamentalisme og splittelsen mellem jødedom, kristendom og islam." WEEKENDAVISEN Efter et århundrede med fascistisk og kommunistisk terror håbede den vestlige verden, at man nu endegyldigt kunne lægge ideologisk og religiøs vold bag sig. Men i de første årtier af det nye årtusinde har verden desværre oplevet det modsatte. Religiøs vold er i uhyggelig grad blevet hverdag. IKKE I GUDS NAVN er en bog til tiden. Tidligere overrabbiner Jonathan Sacks er en af Storbritanniens mest indflydelsesrige intellektuelle, og i bogen undersøger han, hvorfor vold opstår mellem forskellige grupper, og hvorfor en religion, der ellers prædiker fred, så ofte er anledning til udstødelse og terror. Sacks går tilbage til Det Gamle Testamente, det fælles udspring for jødedom, kristendom og islam, og nærlæser centrale tekster for herigennem at udfordre det synspunkt, at volden skulle være en indbygget del af religionerne. Tværtimod, siger Sacks. Men for at bekæmpe religiøs vold er det nødvendigt at genlæse teksterne og insistere på, at Guds navn ikke må misbruges til nogen form for terror. Jøder, kristne og muslimer bindes sammen i en fælles tro på Gud. I dette fællesskab ligger hele styrken til at modstå de ekstreme kræfter, der misbruger kærlighedsbudskabet og overbeviser unge mennesker om at slå ihjel med sværdet i hånd. Den frie verden må rejse sig og sammen forsvare sine traditioner og værdier ved at stå fast og sige: IKKE I GUDS NAVN. JONATHAN SACKS (f. 1948) er filosof og tidligere overrabbiner over Storbritannien og Commonwealth. Han er forfatter til en række værker og betragtes som en af de mest indflydelsesrige debattører og intellektuelle i den engelsktalende verden. ”Perspektivrig, skarp og meget smukt skrevet.” - THE WALL STREET JOURNAL ”En humanistisk, lærd og ærlig bog, der i sandhed har noget nyt at sige.” - KIRKUS ”Sacks hører til blandt vore dages mest interessante tænkere, forfattere og debattører.” - THE SPECTATOR ”En indtrængende og myndig undersøgelse af den religiøse volds udspring, skrevet af en af vor tids helt store teologer.” CHICAGO TRIBUNE ”En intelligent analyse af historiske og nutidige sammenhænge mellem vold og religion … Sacks går til opgaven med en troendes nænsomhed og en akademikers stringens.” - THE ECONOMIST ”En meget vigtig bog, som jeg kun kan opfordre folk til at læse – den er fantastisk” - FAREED ZAKARIA
Når vi kigger tilbage på vores liv, er det sjældent en lige vej vi ser. Nogle sving har betydet særlig meget, og i TAK SKÆBNE! deler 49 politikere, kunstnere og debattører åbenhjertigt hver sådan et skæbnesvangert øjeblik. Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm er journalister, ansat på Kristeligt Dagblad. De er begge forfattere til en række bøger, og sammen har de tidligere udgivet "Mit livs øjeblik" (2014).
Hvorfor bliver intellektuelle, kommentatorer og politikere gang på gang så foruroligede over tendensen til nationalisme? Fordi de ifølge Henrik Jensen har mistet jordforbindelsen og gennem årtier har dyrket en idyllisk forestilling om det globale medborgerskab bestående af lige dele menneskerettigheder og inkluderende, mangfoldig kultur. Direkte adspurgt i en undersøgelse ser kun 19 procent af danskerne sig som verdensborgere. 57 procent ser sig først og fremmest som borgere i eget land. Henrik Jensen tøver ikke med at betragte nationalismens vækst og styrke som et udtryk for en folkelig opstand mod herskende politisk korrekthed og ideologi. Hvorfor ikke bare erkende, at folket vil nationalstaten? Hvorfor ikke genfinde stoltheden og glæden ved at være født og opvokset et sted, der har sat sig som erindringer og prægninger i kroppen og sindet – men som også er en sproglig arv? En arv, der viser sig som den særlige betoning i et ord eller udtryk, der stammer fra den egn af landet, man selv kommer fra. Det kan være svært at oversætte, men man ved lige nøjagtig, hvad det betyder. Den danske litteratur og sangskat er levende udtryk for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – hvis vi tør stå ved den. DET NATIONALES GENKOMST er et engageret og velgørende forsvar for retten til at være stolt over at komme et sted fra. Verdensborger bliver man kun, hvis man ved, hvor man kommer fra og bevarer forbindelsen til rødderne. Politisk set har demokrati brug for grænser. Det bedste bud på fremtidens EU er derfor et nationalstaternes Europa. Henrik Jensen, født 1947, er historiker, debattør og klummeskribent ved Jyllands-Posten. Han har ofte sat en dagsorden med sine bøger, bl.a. "Det faderløse samfund", "Det ordentlige menneske" og "Krigen 1914-1918".
Johan Rantzaus liv er den reformatoriske verden i en vanddråbe, og han inkarnerer om nogen de idealer og nybrud, der prægede Europa omkring år 1500. Kontinentet var i opbrud. Konger, hertuger og biskopper kæmpede om magten på tværs af landområder, mens et oprør mod pavedømmet langsomt gryede. Da Martin Luther i 1517 slog sine teser op mod den forhadte afladshandel, satte han en lavine i gang, der skulle komme til at forandre Europa for altid. Også Danmark, hvor omvæltningerne gav Rantzau en central plads i historien. Han var en standsbevidst adelsmand, landsknægt og hærfører. Som ung rejste han rundt i det turbulente Europa fra Henrik 8.s England til Santiago i Spanien. Han blev korsridder i Jerusalem og kyssede pavens fødder i Rom, men ved den store Rigsdag i Worms, hvor Luther stod anklaget for kætteri, blev han optændt af de nye reformatoriske ideer. Da Grevens Fejde brød ud om kongemagten i Danmark, førte Rantzau som taktisk og brutal hærfører Christian 3. til sejr og banede således vej for en gennemgribende kirkelig reformation i Danmark. Ved at følge Rantzau rundt i denne renæssanceverden af intriger, magtspil og krig tegner Torben Bramming et levende portræt af en hellig kriger i en brydningstid. Rantzaus eftermæle har været overskygget af hans brutalitet på slagmarken, men hans person og historie rummer mange facetter, som kaster lys over tiden og åbner for nye perspektiver på Reformationen. TORBEN BRAMMING (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg og forfatter til en række bøger, senest den roste Brorson – sjælens digter (sm. med Bente Bramming).
”En formidabel beretning.” LE MONDE ”Voldsom og rørende … må være en af det nye årtusindes første politiske klassikere.” THE OBSERVER ”En eksistentiel rapport fra helvede på jord, der har krævet mere af dens forfatter at skrive, end man kan fatte. De fleste krigsberetninger … blegner i sammenligning.” DAGENS NYHETER Da borgerkrigen i Syrien brød ud for fem år siden, blev den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek tvunget væk fra sit hjemland. Tre gange har hun siden sneget sig ind over grænsen tilbage til det krigshærgede land, alle flygter fra, for at bevidne de lidelser, hendes folk gennemgår. Med OVER GRÆNSEN giver hun stemme til ofre, oprørere og bødler på begge sider af fronten. For hver af de tre rejser bliver situationen mere og mere trøstesløs og uløselig, efterhånden som det nationale oprør bliver til en international kon ikt mod ISIS og andre jihadistgrupper. Imens er et land blevet smadret og millioner af mennesker sendt på flugt. Nøgternt og lysende klart tegner Samar Yazbek en række uafrystelige portrætter af krigere såvel som almindelige mennesker, der blot prøver at overleve. Det kan være svært at bære brutaliteten, men midt i grusomhederne lyser hele tiden en humanisme og et håb om, at idealerne om frihed og demokrati en dag vil sejre i Syrien. ”Krigen i Syrien er ikke civilbefolkningens skyld, men det er, som altid i krig, de mest uskyldige, der lider mest. Samar Yazbek sætter navne og ansigter på ofrene og deres efterladte og minder om, at der engang var et Syrien, som rummede andet end vold og grufuldheder.” ADAM HOLM, fra bogens forord
Desmond Tutu og Dalai Lama har begge viet deres liv til fredelig modstand mod enhver form for undertrykkelse. Men trods den megen lidelse de har set og mærket, også på egen krop, ha de begge bevaret en helt utrolig glæde - varm, boblende og smitsom, hvad enhver, der har oplevet dem tale, kan bevidne.Med GLÆDENS BOG mødes de for at dele deres erfaringer og tanker om glæde og lykke med resten af verden. Bogen bygger på deres mangeårige venskab, deres erfaringer og forskellige tro. Desuden har de i arbejdet med bogen modtaget spørgsmål fra læsere over hele jorden om glæde og lykke, som de har udfordret hinanden med. En inspirerende, varm og kærlig bog om at finde glædens udspring i sit eget indre.Dalai Lama er tibetanernes åndelige leder. Siden han i 1959 måtte flygte fra Tibet, har han rejst rundt i verden for at fremme ikke-vold og international forståelse ud fra sin buddhistiske grundholdning. Et arbejde han i 1989 fik Nobels Fredspris for.Desmond Tutu er tidligere ærkebiskop over Cape Town i Sydafrika. Han har modtaget Nobels Fredspris for sit årelange arbejde under apartheid, og i 1994 blev han udpeget som formand for den sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommission.
Scenen var sat til arisk triumf, da nazisterne afholdt De Olympiske Lege for 80 år siden – men sjældent går alt som planlagt i sportens verden. Berlin 1936 er en dokumentarisk fortælling baseret på virkelige hændelser og personer rundt om de olympiske lege, der blev afholdt i den tyske hovedstad i august 1936. Berlin er på denne tid stadig en farverig og mangfoldig by. I 16 dage var hverdagslivet indrammet af en international sports- og folkefest, der fremviste det ypperste inden for menneskelig formåen. Men kontrasterne er store og mange. Mens regimet arbejder hårdt på at give byens gæster det bedste indtryk, bygger straffefanger kz-lejren Sachsenhausen uden for Berlin. Under den smukke og polerede overflade begynder det at trække op til krig. Om forfatteren Oliver Hilmes, født 1971, i Tyskland, er uddannet inden for historie, statskundskab og psykologi. Tidligere har forfatteren skrevet biografier om bl.a. Franz Liszt, Cosima Wagner og Alma Mahler.
Pave Frans har udråbt 2016 til Barmhjertighedens jubelår. Han går forrest ved at udgive sin første egentlige bog, der viser en udadvendt, modig og reformivrig pave, som taler direkte til det enkelte menneske. Paven skriver i bogen: ”Kirken er ikke sat i verden for at fordømme mennesket, men for at lade det møde den inderlige kærlighed, som Guds barmhjertighed er. For at det kan ske, er det bydende nødvendigt, at vi kommer ud. Vi skal ud af vores kirker og sogne og opsøge fok dér, hvor de lever, lider og håber.” Med pave Frans har verden fået en åndelig leder, hvis position, karisma og indflydelse når langt ud over det snævert kirkelige. Om forfatteren Pave Frans, født 1936 i Argentina af italienske forældre. Pave siden marts 2013.
Når vi fortæller om de dage, hvor glæden var stærk, eller hvor savnet sved, så dukker glimtene af et troens hverdagsliv op. I bogen MIN TRO deler 17 markante personligheder deres historier, erfaringer og tanker om troens væsen. Troen kan opstå ud af svigt og trods eller i nærvær med næsten, der overraskende rækker hånden frem. Den kan vise sig i forundring over naturen eller som en ro midt i kaos. For nogle er religiøse ritualer en naturlig vej ind i troen, mens andre oplever glimt af tro som et håb, der pludselig rammer. Bogen viser ikke vej til guddommelige åbenbaringer, men giver plads til en række stemmer, der hver især har taget livtag med eksistensen. MødUdlandsredaktør ANNA LIBAK Virksomhedsleder LARS JUHLSkuespiller SOLBJØRG HØJFELDTMinister SØREN PINDBilledkunstner MAJA LISA ENGELHARDTProfessor STEEN HILDEBRANDTReligionssociolog INA ROSENSlotsejer og landmand SVEND BRODERSENForfatter LEONORA CHRISTINA SKOVTidl. borgmester og minister THORKILD SIMONSENDebattør ÖZLEM CEKICMusiker JONAS H. PETERSENGeneralsekretær JANN SJURSENDiætist ANNE W. RAVNKreativ direktør JAKOB KVISTSkuespiller ELLEN HILLINGSØTidl. amtsborgmester ERLING TIEDEMANN
Medrivende portræt af Grundlovens fader og en af dansk histories mest omdiskuterede skikkelser.Da Danmark i midten af 1800-tallet fik sin første Grundlov og kongens magt blev brudt, havde særligt én mand en central rolle: D.G. Monrad. Som kulturminister skrev han allerførste udkast til Grundloven, og han kæmpede i de følgende forhandlinger stærkt for demokratiets principper. Denne åndskæmpe var en sammensat og kompleks person. Han voksede op i fattige kår på Falster, langt fra magteliten i København. Som teolog var han dybt optaget af arabisk sprog og kultur, og han havde et poetisk, spirituelt og til tider depressivt sind. Men han var også politisk skarp og ambitiøs som kun få, hvilket gjorde ham helt central i udviklingen af dansk demokrati – og fik fatale følger i 1864, da Monrad ledte landet i krig med tyskerne. Han tog selv konsekvensen af nederlaget og udvandrede i 1865 med sin familie til New Zealand. Efter fire år vendte han dog tilbage til sit embede som biskop over Lolland-Falster stift og endte således livet på sin fødeegn.Debatten om Monrad og særligt hans rolle i nederlaget til tyskerne blomstrede op på ny med DR’s store dramaserie 1864. Med denne illustrerede biografi foldes Monrads sammensatte væsen og varige betydning for skolevæsen, kirke og stat ud i et indlevende sprog af historiker og præst Henrik Gade Jensen. Om forfatteren Henrik Gade Jensen (f. 1959) er historiker, filosof og præst på Lolland. Han er en kendt og markant samfundsdebattør og forfatter til en række udgivelser.
”Skrædderen” er en helt ny måde at fortælle historie på. Med afsæt i sin oldefar Ulrich Ipsens (f. 1823) lille erindringsbog fortæller forfatteren om 1800-tallet med fokus på håndværk, kunst, åndshistorie, teologi, industrialisering og intellektuelle fejder. Blandingen af det personlige afsæt og de store perspektiver giver, sammen med den litterære stil og de smukke malerier, bogen en unik karakter. Ifølge med Ulrich Ipsen møder man en lang række personer og temaer, der spillede en afgørende rolle i datiden. Ipsens opvækst i Haderslev er naturligt afsæt for diskussionen af de slesvigske krige, hans skrædderhåndværk åbner for modens udvikling og industrialiseringens udfordring af det klassiske hånd-værk, hans barndomsven Heinrich Hansen, der optages på Kunstakademiet, bliver døren til kunstens verden og de kampe, der bølger fra Guldalderen til Symbolismen, Ipsens ældste søn, Knud Ipsen, foranlediger et omfattende indblik i tidens teologiske og intellektuelle diskussioner, ligesom Georg Brandes og Herman Bang spiller centrale roller i kredsen omkring Knud Ipsen. Således er det den lille historie og den store Historie, der forenes i ”Skrædderen” og gør den til undertitlens ”En historie om 1800-tallet”. "Præsten Lisbeth Smedegaard Andersen excellerer med en effektiv genresammenblanding i den læseværdige bog "Skrædderen" om 1800-tallet." Kristeligt Dagblad "Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede (..) Med et af vor tids yndlingsord: Det er stort." ***** Jyllands-Posten
Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk.Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten.Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form.Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.
Tro, håb og kærlighed hos den store salmedigter Grundtvigs store kærlighed var hans anden kone, Marie. Trods stor aldersforskel fandt de hinanden, allerede mens Grundtvig endnu var gift med sin første kone - og da Marie og Grundtvig blev gift under et år efter den første kones død, løb sladderen. Under hele forholdet - og flere år efter Maries død - digtede Grundtvig sin kærlighed til Marie ud i digte og sange, eksempelvis den smukke ”Hvad er det, min Marie”. Marie døde efter blot knap tre års ægteskab, og Grundtvig holdt selv begravelsestalen ved hendes kiste. En gribende tale fra en nyslået enkemand, der havde mistet sin store forelskelse og stod tilbage med deres spæde søn. Her begynder Birgitte Stoklund Larsens anderledes, poetiske og eksistentielle bog om Grundtvig. Hun viser os manden bag ordene, kastet ud i livets ekstremer: I kærlighed og depression, i frygt for døden og i ekstase over at vinde håbet på livet tilbage. Liv og værk flettes hele tiden sammen hos Grundtvig, især i de mange digte, han skrev om og til Marie – også efter hendes død. Men overraskende nok har disse digte ikke fået megen opmærksomhed blandt Grundtvigforskere. Ved at gå til de mest personlige sider af Grundtvig formår forfatteren at folde eksistentielle spørgsmål ud, så de bliver vedkommende for os alle. Om forfatteren Birgitte Stoklund Larsen (f. 1960) er teolog, journalist og generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. Hun har i en årrække været leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov, og er efterspurgt som analytiker af kirke, samfund og religion.
Bliv inspireret til et mere motiverende arbejdsliv med dansk-kinesiske Xinxin Kassemedarbejder, IT-konsulent, projektleder, tjener, gymnasielærer, kundeservicemedarbejder, madskribent, effektiviseringskonsulent, skuespiller, tolk, tv-vært, mobilreparatør, opvasker, medieanalytiker og komiker. Det er blot nogle af de jobs, Xinxin har kastet sig ud i, siden hun kom til Danmark som 12-årig. I dag bruger hun sin erfaring til som populær foredragsholder og ledelsescoach at motivere andre. Xinxin er ikke bange for at sige, hvad hun mener om danskernes dårlige vaner – fra misbrug af snooze-knappen over tom ros på arbejdspladsen til manglende ærlighed i parforholdet. Hun kender både toppen og bunden af det danske samfund, og alle vegne kommer man kun frem med motivation, nysgerrighed og en målrettet arbejdsindsats. Bogen er fuld af sjove og skarpe pointer, klare råd og overraskende ideer til, hvordan du kan skabe motivation for dig selv og andre. Om forfatteren Xinxin Ren Gudbjörnsson (f. 1978) er opvokset i Kina, men kom i 1991 til Danmark. Hun er i dag populær foredragsholder, coach, kommentator og tv-vært.
Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer.Bente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d. i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger.Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie.
Magten er ved at skifte køn. Og hvis ikke mændene finder en ny rolle, står de tilbage som taberne. Velkommen til MANDDOMSPRØVEN!Powerkvinderne er ved at tage magten - ikke bare i hjemmet, men på uddannelserne, på jobbet og i medierne. Mange mænd ser lamslåede til. Hvad sker der? Hvorfor? Hvad kan de gøre, hvis de ikke vil løbes over ende?MANDDOMSPRØVEN er et sagligt, humoristisk og konstruktivt indspark i debatten om de historisk store forandringer i forholdet mellem kønnene. Bogen er skrevet af to mænd, som selv lever med en powerkvinde, og er baseret på ekspertviden, den nyeste forskning og personlige erfaringer.Bogen fortæller om konsekvenserne af, at kvinden er det nye stærke køn. I fire store interviews fortæller mændene bag direktør og tv-vært Pernille Aalund, toppolitiker Lene Espersen, medicinalchef Camilla Hartvig og adm.dir. Sheela Søgaard desuden om, hvordan de tackler livet med en powerkvinde. Og til sidst giver forfatterne deres 11 bud på, hvordan manden håndterer den nye virkelighed.LARS HENRIKSEN (f. 1975) er journalist på Kristeligt Dagblad og har tidligere skrevet bøgerne Tilbage til livet (2005), Min far (2007) og Dobbeltgængeren - en biografi om Troels Trier (2008).ERIK HOLM (f. 1972) er journalist og redaktør i Mediehuset Ingeniøren.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.