Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kosse elsker at spille fodbold. Og at lave mål. Faktisk vil hun helst selv have bolden hele tiden, men hun mangler nogle at spille med ...Populær serie, som er baseret på de mest populære svenske landsholdsspilleres barndom og ungdom. De forskellige bøger i serien omhandler forskellige svenske landsholdsspilleres oplevelser som ungdomsspillere. Det er medrivende, dynamiske fortællinger om børn, som vil sporten, men også lægger vægt på kammeratskab og 'holdånd'.
Elefanten Loulou er utilfreds med sit udseende. Hun ville hellere være et andet og mere interessant dyr. Den søde peberfugl prøver at få hende på andre tanker, men først, da Loulou leger "gæt et dyr" med de andre dyr på savannen, bliver hun klar over, at hun er blevet bedre til at efterligne dem, end til at være sig selv.Om selvindsigt og selvværd.
Dunne bor alene med sin far, fordi hendes mor er død. Hun er meget sammen med sin mormor og morfar og fætteren Svante, som har en mor, men til gengæld ikke kender sin far. Dunne har også familie i Italien, hvor hendes far, Gianni, kommer fra. Dem ser hun ikke så tit, men det gør ikke så meget. Den, som Dunne allerhelst vil være sammen med, er nemlig Ella Frida, som altid er fuld af gode idéer.I denne fjerde bog i serien tilbringer Dunne ferien i Skærgården hos Ella Frida og hendes familie. Dunnes far ligger på hospitalet med brækket ben efter en trafikulykke. Dunne savner ham og bliver bekymret, da hun hører, han har fået en kæreste. Hun synes nemlig, det bare skal være, som det plejer.
Har man kendt et barn på 3-4 år, ved man, at ukontrolleret vrede er et vilkår - en plagsom 'fase', der skal overstås og helst uden for mange men på sjælen, hverken hos den lille arrigtrold eller andre omkring ham/hende. Denne søde fortælling om, hvad der gør den lille abe Arnold arrig, og de andre dyrs forslag til at komme af med den uvelkomne følelse af vrede, er en interaktiv håndbog, hvor barnet kan lære at trampe, dunke, løbe eller måske brøle sig ud af følelsen.Bagest en kort tekst til de voksne om at foregribe/ imødegå vreden, snakke med barnet om årsagen til vreden og ruste det til at overvinde den.Sød og enkel billedbog om at lære at håndtere sine egne og andres vredesudbrud.
Lotte kender en skraldemand eller renovationsarbejder, som det også kaldes. Han hedder Mogens, og han ved alt om at stå tidligt op og holde byen ren. Han kan fortælle en masse om, hvor meget folk smider ud, og om hvilke ting der kan genbruges, så man skåner miljøet. Lotte synes, det er et godt arbejde, Mogens har, og elsker at høre ham fortælle om det.
Kasper har en onkel, som er kaptajn på en slæbebåd. Slæbebåden, som hans onkel også ejer, ligger i havnen Hamborg og har travlt med at bugsere større skibe og kraner rundt i havneområdet. Kasper elsker livet ved havnen med de store pakhuse, kraner og containerskibe, og synes det er fascinerende at forestille sig de lange rejser, som skibene gør over hele verden. Kasper er ret sikker på, at han gerne vil sejle, når han bliver ældre.
Tafiti leder efter Børste rundtomkring hulen, ved floden og på savannen. Der er mange andre dyr, men han kan ikke se Børste, som ellers gemmer sig i mylderet på hvert opslag. Børste vil ikke vise sig, fordi den forbereder en overraskelse til Tafiti - en fest, hvor en masse af Afrikas andre dyr deltager.Myldrebog fra den afrikanske savanne med mange søde og fantasifulde detaljer at kigge på og snakke om for de yngste.
Om foråret kommer alle engens dyr frem fra deres huler. På vej til årets første svømmetur finder de noget, som de antager er et æg! Men hvilke dyr lægger den slags æg? Og hvorfor ligger det her? Måske er der nogen, som savner det? Vennerne opsøger forskellige andre dyr for at finde æggets (som den vågne læser vil genkende som en bold) ejermand. På den måde bliver man præsenteret for engens dyre- og planteliv.
Den lille elefant er meget nysgerrig og eventyrlysten. Pludselig er han kommet væk fra sin flok. Urolig og ensom leder han alle vegne: I bjergene, i skoven og ved havet. Elefantungen spørger fuglene i luften, dyrene under jorden og bækken i det bakkede landskab. Ingen ved noget. Til sidst spørger den blæsten, som heldigvis kommer vidt omkring og kender vejen til børnehaveflokken, hvor elefantungen kan føle sig tryg og har nogen at lege med, indtil han skal hjem til familieflokken. “Du var så nysgerrig, at du glemte klokken, men vi savnede dig faktisk her i flokken.” Om at have et sted, hvor man føler sig tryg og bliver set.
Kom med på opdagelse i den vilde natur. Følg med til forblæste bjergtoppe, fugtige regnskove, mudrede sumpe, glasklare bjergsøer, sandørkner eller issletter og fornem, hvorfor hvert sted er helt sit eget. Hør om det fantastiske plante- og dyreliv som vi deler vores smukke Jord med. Men hør godt efter for levestederne ændrer sig konstant. Den vilde natur er truet og har brug for vores opmærksomhed. De smukke og fascinerende habitater, vi ser nu, kan være væk, inden vi når at reagere.En smuk opfordring til alle om at spare på energien og andre ressourcer, og gøre hvad vi kan for at beskytte naturen, mens den stadig er der...
Mange – både børn og voksne – har en drøm om at komme tættere på disse store, smukke dyr. Måske kan man lære at ride? Her kan man få en introduktion i, hvad hestehold kræver af omgivelserne – landskab, opstaldning, fodring og pleje. Der er også lidt om drægtighed, hestefarver/tegninger og rideskole.Hyggelige billeder fra folden, stalden og rideskolen med mange detaljer at kigge på og snakke om.
En fantasileg i haven bag bedstemors hus, hvor tre søskende går på opdagelse sammen. Godnathistorie for især den yngste og blideste søskende i flokken.
Billedordbog med alverdens vilde dyr. Bogens otte opslag viser et verdenskort med placeringen af de seks kontinenter: Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Afrika og Australien. Dyrelivet i de nævnte kontinenter og dets leveområder får hvert et opslag, mens sidste kapitel beskriver det mangfoldige dyreliv i have og oceaner.
En ny historie om den lille enhjørning Silja, der endnu ikke er så god til hverken at flyve eller trylle, som de store enhjørninge, men gør alt, hvad den kan, da dalen bliver oversvømmet, og vennerne har brug for hjælp.Om at få større selvtillid og tro på, at man selv kan gøre noget for at få ting til at ske.
En dag i ZOO med et mylder af mennesker og dyr!Følg med Viggos familie på tur til ZOO og oplev en masse sjove situationer med dyrene og havens gæster.Pingvinen er stukket af, men gemmer sig i hvert billede. Kan du finde den?På hvert opslag kan du også lede efter forskellige personer. God fornøjelse med at gå på opdagelse!I ZOO er der mange ting at kigge på og snakke om!
Bjørnen leder efter sin søster og forfølger de spor af krummer, maling, slikpapir mm., som hun efterlader bag sig. Hjælp ham med at finde den vej, hun er gået.En sød, labyrintisk myldrebog med mange sjove detaljer at kigge på og snakke om.
Kender du dem?100 billeder og nye ord at kigge på og snakke om.Søde, farverige og genkendelige motiver fra hverdagen, som udvikler barnets sprog og forståelse af begreber.Tal om dyr, transport, legetøj, bondegården, legepladsen, ting i hjemmet, i haven, mad, drikke, krop og tøj ...
Billedordbog med forskellige almindelige insekter, fugle og dyr fra den danske natur gengivet i vignetter ved siden af scener fra skoven på forskellige tidspunkter og årstider. Brug evt. bogen som en helt simpel myldrebog og lad børnene udpege den enkelte art i billedet. Om dyre- og planteliv i de danske skove, men også en kort tekst om forskellige andre skovformer rundtomkring i verden bag i bogen
Det hele begyndte i et magisk land for længe siden, hvor en rædselsvækkende drage plagede landet. Dragen var frygtindgydende og ond. Det vil sige, det troede man, lige indtil de to tapre børn Freja og Silas satte sig for at stoppe den. Da de fandt dragen, var den slet ikke, som de regnede med ...Om ikke at tro på alt, man hører, men danne sig sin egen mening.Det hele begyndte for længe siden, da en lille pige ved navn Julie opdagede nogle små heste, som var ved at lære at flyve i en magisk skov. En af de små heste havde svært ved at lære det, og Julie tænkte, så det knagede, for at finde en løsning og gøre den ulykkelige lille hest glad igen.Om glæden ved at kunne bruge sin fantasi.To titler i en lydbog, der begge handler om legender. Her kan du høre om enhjørningens horn og dragens ild.
Tag med i regnskoven på Borneo og mød den lille orangutang, Hugo, som bor sammen med sin mor højt oppe i trækronerne. Her er de i sikkerhed for tigre, og der er masser af frugt og blade, som de lever af.Sød og oplysende historie om en orangutangs udvikling og liv med et faktaopslag bagest i bogen, som bl.a. kommer ind på, at arten er truet.
Finn elsker at forvandle sig, forsvinde og pludselig dukke op – bare for sjov – men det kan de andre monstre, som bliver forskrækkede og synes han driller, ikke lide.Nyt letlæsningskoncept med de søde venner fra MONSTERSKOLEN!
Anton og Idas far bager en grøntsagstærte. Han kommer peberfrugt, aubergine og squash i tærten. Alle de grøntsager Anton bedst kan lide. Anton er vild med grøntsager - bare ikke tomater. Eller hvad?Enkle billeder med de forskellige ingredienser, der kommer i tærten og en hyggelig lille historie, som måske kan være udgangspunkt for en samtale om kræsenhed..
Anton og Ida lægger mad ud til fuglene og pindsvinet i haven. Det gør de hver dag. Men pludselig dukker en sulten kat op. Anton synes, den er sød, og vil gerne beholde den, men hvor kommer den fra? Måske er der nogen, som savner den?Børnenes mor tjekker om katten er efterlyst, inden Anton får lov at give katten en kurv i haveskuret, hvor den kan sove, når det er koldt om natten.Om at tage sig godt af de dyr, som lever i og omkring ens hjem.
Det er idrætsdag, men Peter glæder sig ikke. Han synes, det er svært at løbe, fordi han har meget store fødder. Men da Kat er uheldig og falder i brønden, er han den første til at nå frem og hjælpe hende op.Nyt letlæsningskoncept med de søde venner fra MONSTERSKOLEN!
Det er lørdag og dejligt vejr. Selma vil lege på engen, hvor alle vejens børn mødes. Nogle spiller bold, andre leger med dukker, men Selma vil hellere bygge noget af en bunke brædder, hun har fundet.Om piger og værktøj, lysten til at skabe og retten til at være sig selv.
Som andre spøgelser er Luna det meste af tiden usynlig. De andre kommer til at springe hende over i køen, og glemmer, at hun er med, når de leger gemmeleg. Først, da hun bliver så vred, at hun bliver helt rød, finder hun sammen med Molly ud af, hvad hun kan gøre for ikke at føle sig overset.Nyt letlæsningskoncept med de søde venner fra MONSTERSKOLEN!
Vimmer leger skjul med sine søskende og kommer så langt væk hjemmefra, at han ikke kan finde tilbage. Han bliver meget bange, men møder heldigvis flere af sine venner, som giver ham gode råd til at lægge angsten til side og tage det roligt.Om at genkende og håndtere følelsen af angst og finde sin indre styrke.
En dag bliver Peanuts yndlings træ overtaget af bulderbassen Pondus, som hævder at have retten til det på grund af sin størrelse. Peanut tager kampen op og udfordrer Pondus i tissekonkurrence, grovædning og hurtigløb ... Hvem af dem vinder? Eller vinder de måske begge på lidt længere sigt ...?Om konkurrencelyst, stædighed og venskab.
Kims bedstemor elsker at lege. Især gemmeleg! Og nu lader det til, at hun har gemt sig igen. Hjælp Kim med at lede efter den livlige bedstemor, som man får et glimt af hist og pist. Måske kan du også finde bedstemors 10 kamæleoner?Kig, snak, tæl og fantaser om det mylder af underfundige ting og sager, der er i bedstemors hus.
Ada ønsker sig en ven. En dag modtager Ada en mystisk pakke med en computer. Hun drager på en eventyrlig rejse, hvor hun møder spændende personer, dyr og ting, som hver især repræsenterer datalogiske principper. Disse lærer hende noget om algoritmer, så hun forstår, hvad hun må gøre for at få liv i computeren derhjemme. Bagerst i bogen findes en ordliste med forklaringer på de begreber, man hører om i historien samt nogle almindelige datalogiske betegnelser og udtryk.Smukt illustreret indføring i hvordan en computer behandler og sorterer de data, man giver den, skrevet som en form for opdagelsesrejse i et datalogisk univers. Bogen er udgivet med støtte af Carlsbergfondet og indledes med følgende citat af Albert Einstein: "Hvis man ikke kan forklare det til en seksårig, har man ikke forstået det selv."
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.