Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af LIVA

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - tal med dit barn før dit barn kan tale
    af Linda Acredolo & Susan Goodwyn
    208,95 kr.

    Babytegn er på samme tid indlysende og revolutionerende nyt. Ved babytegn bruger både babyen og den voksne tegn som led i deres kommunikation og samspil. Babytegn er guld værd i den periode, hvor babyen forstår det meste tale, men endnu ikke selv formår at sige ordene.Babytegn fremmer den sproglige udvikling og kan mindske frustrationerne, når babyens ord endnu ikke slår til.Forældre, bedsteforældre, pædagoger og sundhedsplejersker vil kunne få stor glæde af bogen.

  • af Vibeke Manniche
    187,95 kr.

    Anna Storm er en ung og samvittighedsfuld læge, der hver dag gør sit bedste for at leve op til løftet om at helbrede de syge og lindre smerterne hos de patienter, som hun behandler på hospitalet. Samtidig kæmper hun for at få hverdagen som enlig mor til at hænge sammen. Da hun en dag i skadestuen undersøger en ung biotekdirektør efter et trafikuheld, vurderer Anna umiddelbart, at han er uskadt. Men da hun et par uger senere erfarer, at manden har begået selvmord, begynder hun at undre sig. Hvad er det, der foregår? Da Anna finder ud af, at den afdøde var involveret i forskningssvindel og tilsyneladende havde modtaget trusler fra en højtstående person i den magtfulde medicinalindustri – og at sidstnævnte tilmed arbejder tæt sammen med Annas egen afdelingsleder på hospitalet – beslutter den unge læge sig for at tage affære. Med livet som indsats. På vej mod mysteriets opklaring får man et utilsløret kig ind i lægers hverdag, arbejdsvilkår og udfordringer med at få kabalen til at gå op. »Skrøbelige hjerter« giver ikke mindst et uventet indblik i hospitalsverdenens fastlåste hieraki og den medicinske forskningsverdens finurlige afkroge. Poleret for lægeromanernes sædvanlige romantik. I tilgift får læseren en cocktail af mord, kærlighed, sex, død, sorg, ensomhed iblandet en tigerstribet boxerpige. Vibeke Manniche er læge, phd, og har gennem mange år stået bag udgivelsen af en række læge- og sundhedsfaglige bøger, herunder mange børnefamiliers uundværlige opslagsværk, »Alt om Barnet«. Udover at være en flittig debattør har hun skrevet romanen »En særligdag« samt email-romanen »Kære @rvid«. »Skrøbelige hjerter« er Vibeke Manniches første spændingsroman.

  • af Vibeke Manniche
    158,95 kr.

    Anna Storm kommer i "Det stille barn" ud i et voldsomt uvejr. Kærligheden til den populære rockmusiker Lasse er ved at blæse hende omkuld og kræver al hendes tålmodighed og kvindelige list. På børneafdelingen kommer en fatal fejl til at koste et barn livet, og med sin sædvanlige stædighed kæmper Anna for at få klarhed over hændelserne, som en kollega er skyld i. Det viser sig, at barnet ikke er død af naturlige årsager, og jagten på sandheden kommer næsten til at koste Anna livet. ”Det stille barn” er nummer to bog om lægen Anna Storm. Læserne stiftede bekendtskab med Anna Storm første gang i ´Skrøbelige hjerter´. ´Det stille barn´ giver et tankevækkende og upoleret indblik i lægers dagligdag og arbejdspres, samt et billede af børnelægen Anna Storms drivkraft. Illusioner og desillusioner. ´Det stille barn´ berører penible dilemmaer som religions- og kulturforskelle, fedmeproblematik og sociale problemer, som læger dagligt bliver stillet over for. Vibeke Manniche er læge, phd, og forfatter. ´Det stille barn´ er nummer to bog i rækken af spændingsromaner om Anna Storm. Den første hed ´Skrøbelige hjerter´.

  • - Hel efter en giftig relation
    af Lise Varnum
    148,95 kr.

    Hvis du nogensinde har været i et giftigt forhold eller i en anden ødelæggende relation, er du ikke alene. Hvert eneste år udsættes omtrent 108.000 danskere for psykisk vold, og mange af dem oplever langvarige konsekvenser som følge heraf. De fleste der har været i et forhold med en psykopat, narcissist eller sociopat ved godt, man ikke bare lige sådan får det godt igen, efter forholdet slutter. Ofte er dette blot starten på en lang og ubehagelig nedtur.Men hvad er et giftigt forhold lige nøjagtig? Hvordan ved man, om man befinder sig i et, og hvilke manipulationsteknikker benyttes der? Hvordan kommer man helt ud af forholdet? Og ikke mindst hvordan får man det godt bagefter?Lise Varnum har selv været i hele to giftige og nedbrydende forhold, og hun besvarer disse spørgsmål dels ved hjælp af egne erfaringer og dels ved hjælp af teoretisk viden. Hun fortæller om, hvordan hun selv blev hel igen og kommer med velunderbyggede og konkrete råd til, hvordan du også kan blive det.

  • - Afslørende fortællinger fra det virkelige liv
    af Mai Manniche
    187,95 kr.

    Mænd - når de er værst er en fængslende bog skrevet af den talentfulde forfatter Mai Manniche. Bogen, der er en del af genren, blev udgivet i 2023. Denne bog er et dybtgående studie af mænds adfærd og giver læseren en indsigt i deres komplekse verden. Manniche har formået at skabe en bog, der er både informativ og underholdende. Udgivet af LIVA, denne bog er et must-read for dem, der ønsker at forstå mænd bedre. Hvis du er interesseret i psykologi eller bare vil have en god læseoplevelse, er denne bog det ideelle valg for dig.

  • af Vibeke Manniche
    134,95 kr.

    I censurens skygge – blegner demokratiet er læge Vibeke Manniches hudløst ærlige fortælling om mere end 2 års ekstreme censur i den danske presse. 30 års samarbejde med pressen, blev på et corona-øjeblik ændret til udelukkelse og censur. Under coronakrisen var Vibeke Manniche en kritisk røst overfor regeringens vedholdende manipulation og propaganda. Vibeke Manniche holdt stædigt fast i sin lægefaglige indsigt samt fakta. Hun forsøgte igen og igen at gøre pressen og magthaverne opmærksomme på de mange faktuelle fejl i regeringens og pressens dækning. Uden held. Fake news og faktaresistens var gennemgående tema hos pressen. I bogen belyser Vibeke Manniche de mange gange, som hun har mærket censurens strenge straf, ligesom hun fortæller historierne bagved. Grundlovssikrede rettigheder blev krænket under coronakrisen og ikke mindst den for ethvert demokrati dyrebare ytringsfrihed. Pressens lukkethed er en del af censurens grobund og Vibeke Manniche tager i bogen fat på selvsamme manglende transparens. Vibeke Manniche peger på oplagte løsningsforslag, som fremadrettet kan sikre demokratiets genopståen. I censurens skygge – blegner demokratiet giver et uhyggeligt indblik i danske mediers ekstreme censur af kritiske røster. Bogen er højaktuel og relevant i en tid, hvor demokratiet udfordres og grundlovssikrede rettigheder knægtes. Vibeke Manniche, Læge, PhD, er kendt dansk læge, som indtil coronakrisen havde 30 års samarbejde med den danske presse.

  • - En samtalebog om COVID-19
    af Vibeke Manniche & Mai Manniche
    168,95 kr.

    Mai Manniche og Vibeke Manniche har været nogle af de førende kritiske røster i Danmark i forhold til regeringens nedlukning af landet som følge af COVID-19. I samtalebogen får du et grundigt og ærligt indblik i deres tanker og spekulationer undervejs i hvad de selv har kaldt en frihedskamp. Fra start råbte Vibeke og Mai råbte op fra starten og efterlyste vedholdende proportioner i indsatsen. At sætte nedlukningen i forhold til de alvorlige konsekvenser en nedlukning ville medføre, og som vi nu står midt i. Det koster at råbe op og sige sin mening. I samtalebogen får man som læser et grundigt indblik i Vibekes og Mais spekulationer undervejs. På godt og ondt. Samtalebogen er deres subjektive gennemgang af The Manniches oplevelser og hvad det betyder at råbe vagt i gevær. Du vil med garanti blive både overrasket og oplyst af bogen. Måske ændrer du holdning. Måske ikke.

  • - din vej til bedre søvn
    af Vibeke Manniche
    151,95 kr.

    ”Sov godt – din vej til bedre søvn” er skrevet af læge og søvnekspert Vibeke Manniche. En tredjedel af vores liv sover vi. Søvn er utrolig vigtigt for vores helbred, og er den enkeltstående faktor, som betyder allermest for vores helbred og velvære. Alligevel synes søvn at være blevet umoderne. Noget vi bare skal have overstået, hvilket jo er helt forfejlet! Sund søvn fører til sundhed på mange fronter og spiller også en væsentlig rolle, når vi skal helbredes. Det gælder ved såvel lettere infektionssygdomme som ved mere alvorlige sygdomme. Dårlig søvn fører desværre omvendt mange dårligdomme og sygdomme med sig. Udover et elendigt humør og mange konflikter i og mellem mennesker. Du skal læse denne bog, hvis du gerne vil holde fast i en sund søvn, eller hvis du har søvnproblemer. Den er højrelevant for alle. Ganske enkelt. God søvn er vejen til et godt, sundt og veloplagt liv. Denne bog giver dig de nødvendige, gode og effektive råd, som får dig til at sove dejligt som en sten. Vibeke Manniche, Læge, Ph.d. er søvnekspert og har i mange år undervist i og rådgivet om søvn. Hun har tidligere bl.a. skrevet den populære bog ”Børns søvn – din lille sovetryne”.

  • af Vibeke Manniche
    138,95 kr.

    Børnelægen Anna Storm er begyndt at køre lægevagt, og det giver hende indblik i behandlingen af ældre på plejecentre. Mystiske dødsfald vækker hendes mistanke om, at nogle ældre mennesker kommer herfra mod deres egen vilje og med ivrige hænders hjælp. Samtidig arver Anna en stor sum efter sin tante, men Anna er ikke den eneste arving. En stor del af arven tilfalder den lokale sognepræst, som Anna aldrig har hørt tale om. På kærlighedsfronten kæmper Anna stadig med forholdet til den feterede og drikfældige rockstjerne Lasse, som hun ikke kan slippe trods Lasses støt stigende appetit på alkohol og andre kvinder. ”Skrøbelige hjerter” og ”Det stille barn” er de to tidligere krimier i serien om den handlekraftige børnelæge, Anna Storm. Bøgerne giver et tankevækkende og upoleret indblik i lægers dagligdag og arbejdspres. Alle bøgerne i serien kan læses hver for sig. Vibeke Manniche er læge, Ph.d. og forfatter.

  • af Vibeke Manniche
    186,95 kr.

    Anna Storm tager på ferie til Indien for at slappe af og opleve landet. Anna har med blødende hjerte ladet sin store søn Jonas være alene hjemme i Danmark og med absolut god samvittighed taget sig en time-out fra sin ustabile kæreste Lasse og den travle hverdag som børnelæge. Spændt, og med blandede forventninger møder Anna op i Københavns Lufthavn og introduceres for rejsegruppens seks andre meget forskellige mennesker, som alle skal med Rejsebureauet Moon-travellers til Indien og rejse rundt i Den Gyldne Trekant i to uger. Allerede efter den første dag i Delhi er Anna klar over, det er en broget flok af landsmænd, hun er kommet på tur med, men glædes over få lyspunkter i flokken: Joviale Sonja, flinke Flemming og ikke mindst den charmerende lokale guide Sanjay. Men på rejsens anden dag rystes det lille selskab i sin grundvold, da en fra rejsegruppen dør. Anna finder dødsårsagen usandsynlig og kan ikke slippe dødsfaldet, selv om det lokale politi afskriver det hurtigt. Igen er det lykkedes Anna Storm at lande midt i orkanens øje, og vi følger den beslutsomme kvindes kamp alene i udlandet og uden nogen rigtig at stole på. Men er det forholdene i Indien, hun er oppe imod, eller er den danske gruppe slet ikke så uskyldig, som den giver sig ud for? I sin søgen efter sandheden om rejsefællens død, får Anna for alvor åbnet Pandoras æske, og bliver pludselig konfronteret med drab på pigefostre og en organiseret bande, der foretager ulovligt salg af menneskelige organer.Hjerteløs er Vibeke Manniches fjerde krimi i serien om Anna Storm.

  • af Vibeke Manniche
    198,95 kr.

    14. november 2001 klokken 19.35...Rundt om bordet sad alle helt stille - ingen sagde en lyd. Bitten stirrede stift på sin tallerken, Niels roterede mere og mere desperat med sin gaffel på dugen, mens Irma stirrede vantro på Helle. Ingen havde nogensinde oplevet Helle på denne måde...Nutidsskrildring af én dag i tre søsters liv. Livet som det udfolder sig hver for sig og sammen i bardomshjemmet hos forældrene.

  • - en antologi
     
    168,95 kr.

    Maskeret tvang er en antologi, som på kryds og tværs belyser de vilkår, som mange muslimske kvinder lever under. I Danmark. Vilkår som på et væld af punkter er meget problematiske, og som skriger til himlen efter søstersolidaritet og kvindekamp. En kvindekamp som har været fraværende og tavs. Vi har i alt for mange år accepteret et hold regler for ´dem´ og for ´os´. Mens danske kvinder kæmpede for ligeløn, kæmpede muslimske kvinder for blot at have en stemme. At kunne bestemme over eget liv og egen krop. For en del er det fortsat ikke tilfældet. Med ´Maskeret tvang´ ønsker Kvinder for Frihed at skabe debat om muslimske kvinders vilkår samt ikke mindst belyse de forhold, som synes så åbenlyst kvindeundertrykkende. Forhold, som på ingen måde er forenelig med demokratiets værdier og grundlag - herunder kvinders frihedsværdier. Frihed til at bestemme over eget liv, egen krop, kærlighed, økonomi og uddannelse.Maskeret Tvang tager fat på emner som bl.a. selvcensur, polygami i Danmark, tørklædeproletariat, de sundhedsmæssige risici ved tilhylning og ikke mindst at tørklædetvang er i modstrid med Børnekonventionen.Maskeret tvang er tænkt som en debatbog. En debat som meget gerne skal hjælpe tørklædefængslede kvinder ud af deres fængsel - ud i samfundet på lige fod med mændene.Forfattere til antologien er Nina Bjarnason, Helle Merete Brix, Jette Plesner Dali, Kirsten Damgaard, Lene Kattrup, Vibeke Manniche, Britta Mogensen , Andra Pachaï, Hege Storhaug, Karen West

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.