Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Lytteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - - og finde sig selv i naturen
    af Marc Hamer
    138,95 kr.

    Muldvarpen udfordrer vores illusioner om kontrol over naturen. Det ved Marc Hamer bedre end nogen anden. I en menneskealder har han levet af at fange muldvarpe på boldbaner og i private haver.Faktisk kender han dyret så godt, at han kan forudsige dets bevægelser under jorden, og efter et langt liv ude i det fri er han begyndt at lugte anderledes end andre mennesker. Ligesom muldvarpen har han været en enspænder og et jaget dyr. Nu er tiden kommet til at lægge dette liv bag sig.KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en livsbekræftende og eksistentiel fortælling om livet i det fri. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, sorgen over, at reden nu er tom, og kroppens langsomme forfald.MARC HAMER er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og muldvarpefænger. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er hans debut og er solgt til udgivelse verden over.

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    Det starter med en mystisk pakke, men snart er mesterdetektiven Vic Baskerstreet og hans trofaste assistent, Edgar Poulardrovsky, hvirvlet ind i en makaber mordsag. En professor i egyptologi er blevet myrdet. Blandt de mistænkte er en syret rockmusiker, en mistroisk enkefrue, en ildelugtende mand, en grisk arving – og ikke mindst: en 5.000 år gammel mumie med en lige så gammel forbandelse ... `Den, der vækker Ra-Mon-Tep af hans evige søvn, vil få døden for tusind skorpioner at mærke.´ Vic Baskerstreet tror ikke på mumiens forbandelse og går på jagt efter morderen blandt professorens gådefulde naboer. Men så sker der endnu et mord ... og offeret findes dækket af skorpioner!

  • af Kis Baadsgaard
    138,95 kr.

    Emma pønser på at opfylde Asgers drøm. Scenen er sat med en aften i stearinlysets skær og blide tone lægger op til dans, men nervøsiteten kryber op langs rygraden – vil Asger sætte pris på og synes om, alle Emmas anstrengelser, der går lidt længere end langt?

  • af Kis Baadsgaard
    138,95 kr.

    Emma er lykkelig gift med Asger, men ser ham alt for lidt på grund af hans arbejde. I stedet for at sidde derhjemme og piske til sin selvmedlidenhed, tager hun på tøsetur med veninderne. I baren møder Emma en mand, der får hendes blod til at rulle hurtigere. Mødet med denne mand får hendes aften til at tage en uventet drejning.

  • af Kis Baadsgaard
    73,95 kr.

    Efter en lang og hård dag cykler Emma hjem fra arbejde i silende regn. Frustreret, grædefærdig af udmattelse og med vandet dryppende fra håret finder Emma en seddel fra Asger.

  • af Jens Jørgensen
    138,95 kr.

    Man kan undre sig over det hysteri, der lammede det litterære Danmark dengang i 1987, hvor Jens Jørgensen første gang i bogform hævdede, at H.C. Andersen var frugten af et uægteskabeligt samkvem mellem kronprinsen, den senere Christian 8 og komtesse Elise Ahlefeldt Laurvig.Bortset fra Jyllandspostens Hans Andersen var der stort set enighed i kritikerlavet om at kanøfle rektoren fra H.C. Andersens gamle skole i Slagelse, Jens Jørgensen. Det er fristende at tilføje: På samme måde som H.C: Andersens kritikere i sin tid fældede dom over ham.Men kan det i grunden ikke være ligegyldigt, hvem der var H.C. Andersens biologiske forældre? Nej, egentlig ikke. Det var ikke litteraturkritikken, det litterære borgerskab, der anerkendte Andersen, hverken hans skuespil, hans romaner eller hans eventyr. Det var derimod den kongelige forbindelse der bevirkede, at Hans Christian blev økonomisk støttet og modtaget med åbne arme hos ”familierne” i København, på herregårde over hele landet og blandt hertuger og komtesser i det ganske Europa. Det var med andre ord Andersens oprindelse, der var baggrunden for den anerkendelse og respekt, han nød. Først langt, langt senere modtog han litterær anerkendelse fra ”blækmenneskene”, som Andersen kaldte litteraterne, men den kom bestemt ikke fra hjertet.Jens Jørgensens nye biografi om H.C: Andersens oprindelse er en stærkt dokumenteret gennemgang af kilder, personer og begivenheder.

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    De stirrede ned på det opløste lig foran dem. Alt hvad der var tilbage af kødæderen, var et ulækkert ælte på gulvet. Der lå kun en uniform i en sø af zombiesmat. Synet var frastødende. Rebecca rettede lygten mod Emma. – Det var dit blod, Emma, sagde hun. – Det var dit blod, der dræbte zombien!

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    Et kostbart, gammelt emaljepåskeæg – beklædt med guld og ædelsten – skal sælges på auktion, da det bliver stjålet og en uskyldig myrdet.Mesterdetektiven Vic Baskerstreet og hans trofaste assistent, Edgar Poulardrovsky, kaster sig ud i opklaringen af mysteriet. Sagen kompliceres dog af, at påskeægget bærer navnet »Poulardrovsky-ægget« og er lavet af Edgars oldefar!Blandt de mistænkte er en russisk olie- milliardær, en farverig tv-reklamepersonlighed, en tyk skrothandler og enearvingen til et multinationalt kattemadsfirma.Det går ikke så nemt med at opklare sagen – og pludselig må Vic Baskerstreet se sin bedste ven blive arresteret for både tyveri og mord!

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    Tom mærkede de døde fingre strejfe sig. De ramte ham i ansigtet. På armene. Og på skulderen. Tom væltede en zombie med en skuldertackling. Han dukkede sig og undveg en anden zombies flagrende hænder. Alt imens han løb som besat.

  • af Jacob Haugaard
    138,95 kr.

    De to langtidskriminelle, Tim og Tom er langtidsanbragt i fængslet. De arbejder i vaskeriet og har samtidig små forretninger kørende. Begge har fundet kærligheden bag tremmerne og danner par med henholdsvis Psykolog-Lis og Tykke-Lone, der leder vaskeriet. Men Lykken er som bekendt lunefuld, og en dag smækker fængslets porte i, og de kan ikke komme ind igen. Sagen er, at man med Callesen-modellen har fundet løsningen på tidens store problemer: Hvordan man skiller sig af med forhærdede kriminelle og svage flygtninge på én gang. Tim og Tom bliver sendt til flygtningelejren Baalbeck i Libanon som infrastrukturkonsulenter. Deres job består i rense lejrens lokummer, og de har en gigantisk slamsuger til deres rådighed, hvad der viser sig at blive et farligt våben. Det er en ikke helt politisk korrekt roman, Jacob Haugaard har skrevet. Tim & Tom er en fornøjelig farce med et underfundigt (dobbelt)bid.

  • af Robert Seethaler
    138,95 kr.

    Ny roman af den internationale anmelderroste forfatter til ET HELT LIV.Hvis de døde kunne tale, hvad ville de så fortælle? Dette enkle spørgsmål er den fascinerende præmis for den prisbelønnede østrigske bestsellerforfatter Robert Seethalers nye roman, FÆLLEDEN. Scenen er kirkegården i den fiktive by Paulstadt, hvor de dødes stemmer stiger op fra gravene og fortæller om en lille by, et samfund, en verden. Og som altid hos Seethaler rummer det på overfladen undselige enorme dybder. I tredive kapitler af varierende længde, fra ét ord til 20 sider, fortæller de døde på forskellig vis om det, der prægede deres liv. Det kan være i fortællingens, listens eller aforismens form, men til fælles har alle de døde, at de giver stemme til noget grundlæggende menneskeligt. FÆLLEDEN handler om menneskeliv – enestående, men samtidig forbundne. Stemmerne i FÆLLEDEN kredser alle om, hvad der står tilbage, når livet er forbi og regnskabet gøres op. Robert Seethaler er født 1966 i Wien og bosat i Berlin. ET HELT LIV blev en bestseller i Tyskland og har givet Seethaler ry for at være en af sin generations førende stemmer. FÆLLEDEN er forfatterens anden bog på dansk.

  • af Tommy Thorsteinsson
    138,95 kr.

    Havhvepsen er et af verdens farligste dyr. Dens gift fører til en hurtig og smertefuld død!En intelligent og skruppelløs hacker er på spil i dansk erhvervsliv. Hackeren går målrettet efter velhavende erhvervsfolk, der bærer pacemaker. En afslappende ferietur til Mallorca ender med et kynisk angreb, og snart kan hackeren skrive morder på visitkortet. Under ledelse af drabschef Victor Bach kæmper efterforskerne med at identificere gerningsmanden. De søger hjælp hos Dieter Wolf, der nu arbejder hos NC3, Nationalt Cyber Crime Center. Han kommer hurtigt på sporet af den tilsyneladende hacker, men har de rettet kikkerten mod den rigtige, eller har Dieter fundet sin overmand?Samtidig kæmper Anna Blaafalk med eftervirkningerne af sommerens likvideringsforsøg og et dødsfald i familien. I kulissen spøger både kærligheden og en tidligere kollega.HAVHVEPSEN er andet selvstændige bind i den anmelderroste serie om efterforskerne i afdelingen for personfarlig kriminalitet.Tommy Thorsteinsson (f. 1965) er kommunikationsuddannet og har arbejdet med kommunikation og formidling i 35 år. Hans debut som skønlitterær forfatter ENSOM ULV (2017) fik en fantastisk modtagelse af såvel anmeldere som læsere.

  • af Dines Skafte Jespersen
    73,95 kr.

    Troldepusbøgerne er skrevet af tidligere skoleinspektør Dines Skafte Jespersen og henvender sig til børn fra ca. 6 år.De handler om det lille troldebarn Troldepus i skoven og hans mange gavtyvestreger.

  • af Dines Skafte Jespersen
    73,95 kr.

    Troldepusbøgerne er skrevet af tidligere skoleinspektør Dines Skafte Jespersen og henvender sig til børn fra ca. 6 år.De handler om det lille troldebarn Troldepus i skoven og hans mange gavtyvestreger.

  • af Mette Holm & Gunnvør Dalsgaard
    138,95 kr.

    Denne bog er en kærlig samtalebog mellem to meget forskellige og dog på nogen måder ens kvinder, Gunnvør Dalsgaard og psykolog Mette Holm. De har begge uafhængigt af hinanden fundet en måde at være i verden på, en måde at stille sig oven på det, der er svært. De har nemlig begge to oplevet – ligesom du, kæreste læser, måske også har – at livet ind imellem er svært.

  • af Allan Erik Mortensen
    138,95 kr.

    Carl Bramming er vokset op med sine to brødre i en familie, hvor druk og vold var en del af dagligdagen. I sit voksenliv forsøger han at leve et ”normalt” liv uden spøgelser fra barndommen. Efter flere tragiske hændelser har han kun sin elskede, men også uligevægtige lillebror, Samuel, tilbage. Da Samuel bliver tortureret og myrdet af folk fra underverdenen, efterlades Carl med en indre strid. Skal han nu leve den rolige tilværelse, som han har ønsket hele sit liv, eller skal han hævne sin lillebror?En oplevelse nytårsaften får Carl til at vælge, hvilken vej han skal gå, og systematisk begynder han at finde frem til Samuels mordere for at dræbe dem en for en. En emsig kriminalbetjent får hurtigt færten af Carl, som ikke vil opgive sin plan for hverken frihed eller nyfunden kærlighed. Carl Bramming tager på hævntogt, og døden er hans følgesvend.

  • af Linda Lassen
    138,95 kr.

    Slægt, nationalitet og identitet er de store hængsler i Linda Lassens psykologisk-historiske roman om Frederik, der vokser op på Als i tyskertiden (1864-1920) Frederik er opkaldt efter de slesvigske grever. Hans forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn. Der gifter han sig med Maren, de får 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt, og måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne faktisk begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme. Romanen føres helt frem til 1960’erne.Frederiks mange valg er omdrejningspunkterne, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at være og blive sig selv.

  • af Niels Martinov
    138,95 kr.

    En ung kvinde er den sidste passager i en bus, der kører mod den endestation, hvor en del yngre kvinder er blevet dræbt. Hendes historie er én blandt flere, som du ikke kan regne slutningen ud på, i denne samling af kriminoveller fra den erfarne veteran indenfor genren, Niels Martinov.

  • af Bent M. Sørensen
    138,95 kr.

    Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen.Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet.Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger.Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene?

  • af Erik Frandsen
    138,95 kr.

    Fuglekongen og andre kriminoveller tager dig, lytteren, fra et hospital i Polen, videre til Afghanistan, på bustur til Venedig og i krig på Nørrebro. Du skal ud på savannen i Sydafrika, på en fatal kanotur og meget, meget andet. Alle novellerne i Erik Frandsens nye samling er skrevet med et glimt i øjet, men alvoren lurer, spændingen er intens hele vejen igennem, og du kommer til at høre historier om både kærlighed, had, mobning, mord, voldtægt, penge og jalousi.

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    Et monsterhus, der ligger ved siden af et nedbrændt savværk.Et dødsbo, som hjemsøges af husets afdøde ejer.Et tomt nabohus, hvor en blodtørstig vampyr flytter ind.Tre huse fyldt med uhyggelige hemmeligheder. Tør du besøge dem?"En nat i monsterhuset og andre gys" er en samling gyserfortællinger for 10-12-årige.

  • af Ulrik Bogetoft Ærenlund
    138,95 kr.

    En sindssygt hæsblæsende og virkelig morsom fortælling, der gør dig klogere!Følg Tobias, Fedtegreven, Claus, Jørgen og Jesper hele jorden rundt – på flugt fra mafiaen, Interpol, rasende fiskere, hævntørstige marokkanere og det russiske militær.Find ud af, om det en manddomsprøve at antænde sin brystbehåring, og om gladiatorkamp til døden er en passende fritidsaktivitet for bankfolk.

  • af Georgia Brask
    138,95 kr.

    “Du er klam. Du er lort. Du er ingenting. Der vil aldrig være nogen, der vil have dig.”Kan du forestille dig, hvis du blev fortalt disse ting – flere gange dagligt – hver dag? Sådan var min realitet i mange år. Jeg hedder Georgia, og jeg har skizofreni. Hele mit liv har jeg hørt stemmer, der kommenterede på alt, hvad jeg foretog mig, indtil jeg som 17-årig fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

  • af Mette Holm
    138,95 kr.

    Nogle gange er det de korteste og mest enkle udsagn, der giver de største resultater. Små livskloge ord og sætninger, der kan så et frø i dit sind og lede dine tanker i retningen af, hvad det gode liv er for dig, og hvordan du får fokus på det, der er vigtigst.

  • af Nina Askov
    138,95 kr.

    Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre­timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold?

  • af Marianne Gade
    138,95 kr.

    ”Under os lå dalen med floden, der førte smeltevandet med sig oppe fra Majellas bjerge, og lige over for lå bjergene så tæt på, at vi kunne skimte en snoet sti mellem træerne.”Det er den skønhed, der møder fortælleren, da hun slår skodderne op i huset i den lille by Pacentro – Fredens Centrum. Hun slår sig ned i Casa della Poesia og oplever den italienske hverdag med alle sanser på vid gab. Her leves livet langsomt. ”Il dolce fa’ niente” – den søde gøren ingenting – er ophøjet til livskunst, og fællesskabet er højt værdsat. I en blanding af sansemættede oplevelser og eftertænksomme refleksioner fortæller hun med humor og indlevelse om at følge sine drømme og realisere dem, om at leve livet med alle sanser åbne og om at tage et nyt sted til sig. Marianne Gade har et omfattende forfatterskab bag sig. Hun har skrevet romaner for børn og voksne, hvor inspirationen for en stor del stammer fra Italien eller Island. ”Drømmen om Italien” er autobiografiske fortællinger fra Abruzzo, hvor hun opholder sig en del af året.

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    I et filmstudie bliver instruktøren myrdet. Flere har et motiv. Kan mesterdetektiven Vic Baskerstreets berømte næse føre ham på sporet?

  • af Tom Oxager
    138,95 kr.

    De to farende svende Kaj "Spunsen", Britta og deres Golden Retriever Basse "Ligfinderen" bor på Sjælland om vinteren, men rejser hvert forår gennem landet til Skagen. Både på deres ud- og hjemtur bliver de ufrivilligt viklet ind i en række kriminelle forviklinger. Heldigvis er de godt rustet med deres ukuelige humør. Tom Oxager har skrevet endnu en uudgrundelig, humoristisk kriminalfortælling.

  • af Frank Jensen
    138,95 kr.

    Tidligere operativ chef i PET, Frank Jensen, har med ”Ondskabens arv” skrevet en spændingsroman om et Danmark under angreb af nynazistiske grupperinger. En nynazistisk gruppe hærger Danmark for at skabe kaos og optegne en konflikt mellem danskere og indvandrere. Det viser sig hurtigt, at nazisterne har potentielle sympatisører internt i PET. Herfra begyndes en kamp mellem PET, nynazister og østeuropæiske lejemordere med tråde tilbage til SS-lederen Heinrich Himmler. I ”Ondskabens arv” bruger Frank Jensen sin store erfaring fra sin tid i PET og politiet til at beskrive et realistisk og detaljeret opklaringsarbejde med masser af historisk spænding.

  • af Lasse Bo Andersen
    138,95 kr.

    Da zombien åbnede munden, hamrede Tom sin fod hårdt ned i gabet på den. Kødæderens underkæbe brækkede af med en ækel lyd. Stumper af pilrådne tænder fløj rundt. Og zombiens underkæbe faldt slapt ned på brystet af den.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.