Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Om ”MIG - og fyrene” MIG - og fyrene er e-mails - breve, som en teenager skriver til vennerne på sin computer gennem et år. MIG jager den helt rigtige fyr på Internettet og blander sig i snakken på chat-siderne. Men det er ikke så let at få den rigtige date på Nettet - og slet ikke, når ens forældre, venner, chat-venner, gamle kærester og mormor blander sig. Efter en forrygende vinterferie rejser MIG ud i verden som Globetrotter og oplever med rygsæk, hvor svært det er at finde Fyren, og hvordan tilværelsen er helt anderledes i de fattige lande. MIG - og fyrene er en afslørende og humoristisk roman for både teenagere og deres forældre om en pige, der bevæger sig fra Internettets cyberspace ud i den virkelige verden - og finder lidt mere af sig selv. MIG - og fyrene er en selvstændig fortsættelse af dagbogsromanerne MIG - en pige og MIG - bli?r kvinde,der begge er udkommet som lydbog. For dem har Lena Eilstrup fået den østrigske børnebogspris og Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris. Rækkefølge i MIG’s dagbogMig - 365 dage i et pigeliv (1) Mig - bli´r kvinde (2) Mig - og fyrene (3)” MIG - og fyrene” er indlæst som lydbog af Stine Prætorius
Mille og Marco har været sammen i sytten år og er nået til en blindgyde i deres forhold. De sidste mange års kriser, hverdagslivet med job, regninger, to små døtre og praktiske gøremål tager al deres tid, og de glemmer sig selv og hinanden. Opgivende og uden håb rejser Marco væk og efterlader Mille tilbage med børnene. Han tager til sin familie i Italien for at reflektere over sit liv, og om de har en fremtid sammen. I mellemtiden står Mille tilbage og må bearbejde de sorger, der følger med deres brud. Via tilbageblik til den sommer i Paris, hvor de indledte et passioneret og lidenskabeligt kærlighedsforhold, genfinder hun sig selv og sine drømme. Men er Marco en del af dem? Måske for evigt er en intens og forførende kærlighedshistorie om store følelser, livets kriser, om at tabe og genfinde sig selv. En kærlighedshistorie, der går lige i hjertet. Uddrag af bogen”Vi ses på onsdag klokken 18,” han giver mig endnu et kys, smiler, åbner så døren og er i løbet af et splitsekund væk.Jeg selv står stadig der, hvor han efterlod mig og har kun flyttet mig i takt med, at han åbnede døren. Nu presser jeg ryggen tilbage, så den smækker i med et lettere brag. Først nu kan jeg trække vejret ordentlig ind, og jeg tager en højlydt mundfuld indånding. Min krop glider ned langs døren, og jeg lander på numsen med mine ben trukket op under mig. Oh, min gode gud! Hvad i hele hule helvede sker der her? Det her overgår alle mine fantasier. Om forfatterenMalene Ripullone (f. 1970) bor i Nordsjælland med sin mand og deres tre sønner. Hun er forfatter og psykoterapeut, underviser og laver workshops inden for mindfulness, meditation og selvudvikling. Hun har udgivet meditations-cd’en Ro og Balance. Måske for evigt er hendes debutroman.
En storslået dansk middelalderroman der foregår i Nordvestjylland i området mellem Skive, Viborg, Holstebro i tidsrummet 1275 til 1287. Romanen fremsætter med stor kyndighed en dramatisk handling i danmarkshistorien. Romanen handler om Kirstine, som er ud af en magtfuld adelig familie, Hvideslægten. Faderen dør, og moren gifter sig igen. Stedfaderen voldtager 16-årige Kirstine, hvorefter hun bliver anbragt på det nærliggende Stubber Kloster ved Vinderup. Den unge Kirstine viser sig at have fine evner for klosterlivet, og efter forbavsende kort tid udnævnes hun til priorinde. Kirstine leder klostret med omtanke og vestjysk handelstalent og uden at ville det, bliver hun og klostret inddraget i den lange kæde af dramatiske hændelser, der leder frem til mordet på Erik Klipping . Mordet finder sted ikke langt fra Vinderupgård, hvor rigets tidligere marsk Jens Kalf og hans søn ikke kun spiller en hovedrolle i kampen om kongemagten, men også i forholdet til den unge priorinde fra Stubber Kloster. Om forfatteren Man fornemmer tydeligt at Lars Novrup Frederiksen er hjemkendt i området. Han er opvokset i Sevel, som kun ligger få kilometer fra Stubber kloster og for få år siden flyttede han, sammen med hustruen retur til Sevel. Lars Novrup har interesseret sig for lokalhistorie i mange år og har læst alt, hvad der er værd at vide om området og historien fra dengang, hvilket gør romanen endnu mere interessant.
Om ”Mig – bli’r kvinde” Mig – bli’r kvinde er en teenagerpiges usminkede dagbog i det år, da hun udvikler sig fra uskyldig jomfru til erfaren kvinde - i hvert fald i sine egne øjne. Det bliver et vildt år - med kærlighed, svigt, skuffelser og eventyr. MIG er både drengegal og dyrevenlig. MIG skøjter hen over en kaotisk familie, diverse fyre, en kat, tre pindsvin og en næsebjørn. Så det er ikke let at få tid til at udvikle sig til kvinde? og finde sit eget MIG. Mig – bli’r kvinde er en bog for teenagere? og en afslørende håndbog for deres forældre. Det er ikke altid let med en teenager i huset? men de fleste overlever trods alt. Mig – bli’r kvinde er en selvstændig fortsættelse af dagbogsromanen MIG - 365 DAGE I ET PIGELIVRækkefølge i MIG’s dagbogMig - 365 dage i et pigeliv (1) Mig - bli´r kvinde (2) Mig - og fyrene”Mig – bli´r kvinde” er indlæst som lydbog af Rikke Prætorius Clausen
Om ”Mig - 365 dage i et pigeliv ” Mig er en teenagers dagbog i et helt år. Lydbogen giver et godt billede af en 15 åriges hverdag, tanker og problemer. Den fortæller om, hvor meget mere moden en pige kan blive på ét år, og om alle besværlighederne med drengene og de voksne. Det er ikke let at være teenager i vor tid. Rækkefølge i MIG’s dagbogMig - 365 dage i et pigeliv (1) Mig - bli´r kvinde (2) Mig - og fyrene”Mig – 365 dage i et pigeliv” er indlæst som lydbog af Tacha Elung 2007 for Lytteratur hos AV Forlaget
Oona er vendt tilbage til Ensomnios ø efter besøget i Skæbnebiblioteket. Hun håber, at Ensomnios kan hjælpe hende med at befri hendes far fra Lucilis lænker. Det viser sig dog, at Ensomnio er død, men hun finder hans dagbog, og gennem den får hun kontakt til hans ånd. Lucilis har lagt store planer for udryddelsen af Næslandet – og hvis Oona skal redde Næslandet får hun brug for uanede kræfter.
PET-agenten Hassan lever i USA under en ny identitet, efter at han afværgede en række terrorangreb i Europa. Selvom han er under FBI’s beskyttelse, er det lykkedes for Islamisk Stat at opspore ham, og de sender en dødspatrulje ud for at dræbe ham. Efterretningsfolkene begynder at få den mistanke, at der enten i PET eller FBI må være en forræder, en muldvarp, der har røbet Hassans nye identitet og opholdssted. Det sætter en jagt i gang for at opspore muldvarpen, som man mener, må være styret af den kyniske terrorchef i Islamisk Stat, Hamid Abu Tayeb, som de vestlige efterretningstjenester forgæves har forsøgt at få ram på i årevis. Da amerikanerne får oplysninger om flere forestående terrorangreb i Europa styret af Abu Tayeb, udtænker FBI og PET i fællesskab en dristig plan for at fange Hamid, hvor Hassan skal bruges som lokkedue. Men tingene udvikler sig langtfra som planlagt. Muldvarpen af Frank Jensen er en selvstændig fortsættelse af Syrienkrigeren, som også findes som lydbog. Uddrag af bogenPludselig gik det hele amok. Mohammed tændte lyset i soveværelset og pegede med pistolen på en kvinde, der med et ryk satte sig op i sengen. Han brølede: ”Allahu akbar! Du dør i Guds navn, kuffar!” Kvindens ansigt var gustenblegt, øjnene unaturligt opspilede, og hun skreg vildt af rædsel og forsøgte at dække overkroppen med dynen. Mohammed stirrede forvirret på kvinden, mens der blev tumult bag ham. Hassan var i mørket gået ud i køkkenet for at drikke lidt vand, da de to terrorister trængte ind. Han stod helt stille med tilbageholdt åndedræt og var med det samme klar over, at det umulige var sket – at hævnere fra Islamisk Stat havde opsporet ham. Han blev både kold og varm indvendig og mærkede, hvordan han begyndte at trække vejret stødvis, mens han forsøgte at danne sig et overblik over, hvor terroristerne befandt sig, og hvor mange de var. Om forfatterenFrank Jensenmer tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og fungerede som hemmelig agent i narkopolitiet i 1970’erne. I PET blev han specialist i kontraspionage. I 1988 var han leder af PET’s efterforskning mod Blekingegadebanden. Han har tidligere udgivet krimierne Organisationen (1984), Som et blik fra Helvede (2013) og Syrienkrigeren (2017).
Romanens hovedperson er en ældre mand, der ofte, og i al slags vejr, går tur på stranden syd for Sæby. Han filosoferer over sit liv og tilværelsens foranderlighed og skæbnens tilskikkelser. Han tager udgangspunkt i forældrenes og bedsteforældrenes liv og beskriver, hvor meget der umærkeligt ændrer sig over tid. Mens man underholdes over hans daglige liv, oplever han i kronologiske tilbageblik sin barndom og ungdom i byen Haslev, der i årene omkring og efter krigens afslutning var Indre Missions højborg og kaldtes Guds by. Farverige skikkelser som pastor Bartholdy, politimester Vagn Bro og livgardens chef oberst Freiesleben beskrives i humoristiske klip i anekdote-agtig form. Uddrag af romanBartholdy var meget på nakken af folk, der arbejdede om søndagen. Eneste acceptable undtagelse var vist dem, der arbejdede med udbredelse af Guds ord. Søndag var en hviledag, som man ikke alene skulle komme i hu, men også holde hellig. Efter en søndag at have prædiket til højmesse kl. 10 i Sæby kirke, skulle han forrette gudstjenesten i den noget mindre Freerslev kirke kl. 14. Da han i god tid og iført fuld uniform drog af sted i sin lille sorte Opel, drejede han først ind på den lokale tankstation Trianglen for at få tanket det klerikale køretøj op. Tankstationsejeren, der havde fået en meget tydelig fornemmelse af, at han hørte til de ugudelige, der arbejdede om søndagen, beklagede imidlertid meget. Han turde ikke lægge sig yderligere ud med Herren ved at fylde benzin på pastorens bil på en højhellig søndag. Om ForfatterenSom en slags virkelighedsflugt begyndte Tom Oxager, da han var fyldt halvfjerds, at skrive kriminalromaner. Hans hustru udviklede Alzheimer, og parret havde en række vanskelige år. Han syntes, at skriveriet var bedre end samtalegrupper. Det er foreløbig blevet til syv bøger, der alle tager udgangspunkt i hans elskede Sæby.
Om ”En fremmed krydser dit spor”, lydbog En dansk sømand og soldat drager i 2008 på mission ombord på HDMS Absalon for at bekæmpe pirateriet ud for Afrikas Horn. Omtrent samtidig lader en somalisk fisker sig hverve som havfrelser ansporet af et ønske om at se retfærdigheden ske fyldest. To mænd på kollisionskurs i Det Indiske Ocean. Hvor krydses deres veje, og hvem er den fremmede, når det sker? En fremmed krydser dit spor er en medrivende fortælling om Danmark som krigsførende nation og om den mest fejlslagne stat i verden i nyere tid: Somalia. Om udsendte soldaters glæder og afsavn. Om at træffe afgørende beslutninger i ens privatliv mens man er langt væk fra de rammer, hvori det udleves, og om et helt lands lidelseshistorie samlet i ét menneskes skæbne. Uddrag af bogenHvornår begynder et hav? Thomas lå i sin køje på vej gennem Det Røde Hav og funderede. Han prøvede at danne sig et overblik over alt det vand, han havde sejlet på i sit korte liv, mens han smagte på alle de ord, man brugte til at navngive, hvad der i bund og grund alt sammen blot var saltvand: Ocean. Hav. Sund. Fjord og bælt. ... Abdi sad på stranden og stirrede ud i det endeløse mørke. Han var næsten voksen. Som så mange andre somaliere født i starten af halvfemserne vidste han ikke helt, hvor gammel han var, fordi tørkeårene i hans barndom havde ødelagt de to årlige høstsæsoner så mange gange, at deres mødre kun kunne anslå deres sønners aldre. En dag for nogle år siden var Abdis far stævnet ud fra det sted på stranden, hvor han nu sad og lyttede til den hypnotiske brænding. Abdi havde kun været en lille dreng, der altid plagede om at komme med ud og fiske. For ham var havet dengang blot en legeplads og noget, man boltrede sig i. Hans far kom aldrig ind igen. Båden drev tom i land to dage senere. Siden den dag havde Abdi været familiens overhoved, og havet havde mistet sin uskyld. Om forfatterenChristian Aziz (f. 1981) er opvokset i Gladsaxe lidt nord for København. Underviser og foredragsholder. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og efterfølgende sprogofficer i arabisk. Udsendt med det danske krigsskib Absalon på dets første togt til Afrikas Horn for at bekæmpe pirateri i 2008. En fremmed krydser dit spor er hans skønlitterære debut. ”En fremmed krydser dit spor” er indlæst som lydbog af Karsten Lagermann i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio
En velfortalt og spændende historisk roman som foregår primo 1700-tallet. Aja ajaja bygger på autentiske kilder. Hans Egede, den dansk-norske præst, udsendes til Grønland for at finde de nordboere, som man stadig håber, er i live efter de blev udsendt, men det er de desværre ikke. I stedet giver Hans Egede sig til at missionere blandt de "vilde" indfødte, hvilket der kommer der meget ulykke ud af. En lærenem og interesseret ung eskimo, Poq sendes til Danmark for, at kongen, Frederik den 4. ved selvsyn kan iagttage denne inuit, og samtidigt overbevises om nytten i forsat at støtte Hans Egedes mission. Aja ajaja er delt op i to kronologisk historier: én handling ser sceneriet fra dansk synsvinkel, og den anden skildrer virkeligheden gennem inuit-øjne. Hovedpersonen, Poq virker rørende med sin naive uskyld og sin menneskelige komiske forfængelighed. På den anden side står Hans Egede som en streng sort protestant, der tror på tvang, frygt og tugt i forbindelse med reklame for fromhed og udbredelse af kristendom.
Dave Robicheaux har været gennem meget i sit liv og kæmper med mange spøgelser. Han har været i Vietnam, hans kone er blevet myrdet, hans far omkom på en olieplatform og nu slås han selv med flasken og har slået sig ned i sin hjemstavn Louisiana som professionel lystfisker og bådudlejer. En dag dukker nye oplysninger om mordet på hans kone op, og under dramatiske omstændigheder følger han sporet til Montana. James Lee Burke (f. 1936) er en verdensberømt, amerikansk krimiforfatter. Han er vinder af to Edgar Awards for Black Cherrry Blues og En rose fra Texas, og er tildelt titlen Grand Master af MWA.
Næslandets dronning Ingaea er ved en fejltagelse død for forræderen Racnars hånd. Sigmon og Oona vender hjem med Querqus Skjoldet fra Den Femte Mølle, men blot for at blive bekendt med dronningens tragiske død. Under tumulten, som hersker i kølvandet på mordet, lykkes det Racnar at stjæle Skjoldet fra Oonas kammer, og han flygter ud af byen. Fortvivlet indser Oona, at hun har ladet sig narre, og at Sigmon havde ret i sin mistro til Racnar. Hvordan skal det endelige opgør mod Lucili kunne finde sted uden Skjoldet? Og vil hun nogensinde lære sin fars skæbne at kende? For hvad er det for en forbindelse, Ensomnio antydede, hendes far har til Radixfolket? Og hvorfor har hverken Stigandir eller hendes mor aldrig villet fortælle noget om ham? Uddrag af Snedkerens hemmelighed‘Oona opdagede pludselig, at hun stod og borede Ildkvisten ind i bogryggen. De sortsvedne bogstaver, som dannede hendes fars navn, var begyndt at ryge, og gnister sprang fra Ildkvistens spids.Vivien var standset op ved siden af hende.“Oona,” lød hendes stemme. “Hvad sker der?”“Det … det er min fars bog,” hviskede Oona uden at være i stand til at trække kvisten væk fra bogryggen. Hun stod som lammet; følte, at hvis hun trak Ildkvisten væk, ville hendes far forsvinde for altid.’ Anmeldelse af Næslandet "Bøgernes stilart minder nok mest om 'Vindens Navn' af Patrick Rothfuss, der har høstet stor hæder i udlandet ... Historien bliver særligt medrivende, når det begynder at slå gnister mellem Oona og den bestialske prins. Den røg på en uge. I bind tre kommer de episke kampe og kærlighedsdramaet op på den helt store klinge ... det går stærkt, når denne episke fantasy sætter alle sejl til, så action, forelskelse og en fantastisk verden går op i en højere enhed. Bind tre læste jeg på en dag. Jeg vil have bind fire nu!" - Weekendavisen
Om ”Ugræs” - lydbog Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For lytterne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi? ”Ugræs” er indlæst som lydbog af Nan Rostock i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studioUddrag af bogen Hvis Adrienne lagde nakken tilbage, så kunne omridset af skorstenens kant ses dernedefra, hvor hun sad. Nattens mørke var gået i opløsning, og den gryende dag svævede forbi deroppe. Hun kunne også se silhuetten af solsortens skikkelse, iagttage fuglens vævre bevægelser, se den hoppe fra den ene skorstenskant og over til den anden. Hun åbnede de tørre læber, inhalerede den stramme stank af skorstenssod, lukkede igen øjnene og lyttede. Solsortens melankolske sang løftede den nye dag ud af nattens dyne. Løsrevne stemmer, sporadiske udbrud fra dyr og mennesker blandede sig med fuglens strofer, dalede ned gennem den lange, sorte tragt, fandt vej ind til øregangen under kysens stive hvide linned. Lillebroderen havde, som Adrienne, lukkede øjne. Hendes runde barnehænder lå beskyttende omkring Ludvig. Han lignede en sommerfuglepuppe, som var surret fast til hendes barnekrop. Om forfatterenPia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.
Et udvalg af norske folke- og børneeventyr, indsamlet og nedskrevet af P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe. ”Eventyr” er indlæst som lydbog af Diana Vangsaa
Om ”Et ufuldendt liv” - lydbog Den første fuldstændige biografi om John F. Kennedy i 40 år. Forfatteren er den anerkendte historieprofessor, Robert Dallek. Hans beretning er baseret på oplysninger fra arkiver, der ikke før har været tilgængelige, foruden førstehåndsberetninger, private breve, dokumenter og oplysninger, som ingen biografiforfatter før har haft adgang til. Det er en fortælling, som strækker sig helt tilbage til Kennedys rødder og frem til en diskussion om, hvad præsidenten ville have gjort i forhold til Vietnam-krigen, hvis ikke han var blevet myrdet.”Et ufuldendt liv” er indlæst som lydbog af Bent Otto Hansen
Om ”Broken Music” - lydbog Sting skriver: "Jeg har været sangskriver det meste af mit liv, og har derfor været vant til at fortætte mine følelser og idéer til korte, rytmiske verslinjer, og give dem liv til musik. Jeg har faktisk aldrig tidligere overvejet at skrive en bog. Men da jeg rundede den reflekterende alder af 50, følte jeg mig for første gang tiltrukket af at skrive lange passager af tekst, og det viste sig at blive lige så stimulerende som nogen sang, jeg nogensinde havde skrevet. Og sådan begyndte Broken Music at tage sit udspring og finde sin form og farve. Det er en bog om den tidlige del af mit liv, fra barndommen, og frem til tiden omkring mit gennembrud med The Police. Det er en beretning, som meget få mennesker kender. Jeg har ikke haft noget ønske om at skrive en traditionel erindringsbog, hvor jeg opremser alt, som nogen sinde er sket for mig. I stedet fandt jeg mig selv draget mod at udforske specifikke øjeblikke, specielle mennesker og bekendtskaber samt særlige begivenheder, som stadig runger kraftigt inden i mig, mens jeg prøver på at forstå det barn, jeg var og den mand jeg blev." ”Broken Musik af Sting” er indlæst som lydbog af Bent Otto Hansen
Om ”Forårsbølger” - lydbog Forårsbølger er en fantastisk erindringsbog - en dramatisk kærlighedshistorie mellem den 22-årige komponist Carl Nielsen og den 14-årige Emilie Demant Hatt. En medrivende fortælling, der fungerer som et perfekt supplement til Min fynske barndom. Bogen giver et levende indblik i den unge Carl Nielsens karakter og personlighed Om forfatterenEmilie Demant Hatt (1873-1958)Emilie var Carl Nielsens ungdomskærlighed fra hun var 14, og han var 22 år. Hendes onkel og tante var Carl Nielsens plejeforældre, og de to unge mødtes i Emilies hjem ved Limfjorden, hvor Carl Nielsen tilbragte mange ferier. Emilie blev senere etnolog og billedkunstner, og hun skrev bogen om Carl Nielsen i 1949, da hun var 76 år gammel.”Forårsbølger” er indlæst som lydbog af Jette Mechlenburg
Da den cigarrygende og champagnedrikkende Winston Churchill i 1965 døde i en alder af 91 år, var han allerede gået over i historien som et af de mest bemærkelsesværdige mennesker i dette århundrede. Churchill var krigskorrespondent på Cuba i 1895, i Indien i 1896 og i Ægypten og Sudan i 1898. Året efter deltog han i Boer-krigen i Sydafrika og i år 1900 blev han valgt ind i det engelske parlament. Derefter fulgte en lang politisk karriere, som kulminerede, da han i Anden verdenskrigs begyndelse afløste Chamberlain som premierminister. René Højris har samlet en lang række anekdoter og skrøner om den britiske politiker og statsmand. Lydbogen er desuden krydret med en lang række af Churchills ofte bidende og rammende citater.Om forfatteren, René Højris: Tidligere højskolelærer og skribent til aviser m.v. har skrevet en anekdotisk af Churchills liv, og de mange facetter hans personlighed rummede. Der er et righoldigt udvalg af mundheld og krigsmemoer.
Herman Melvilles roman Pierre om en ung amerikaners dramatiske opgør med et bornert og hyklerisk samfund er en rejse ind i en skræmmende verden, hvor godt og ondt, sandhed og løgn er lige så usikre begreber som søstre og mødre, elskere og ægtefæller. Den unge rigmand Pierre Glending står over for et ægteskab med den smukke Lucy, da hans halvsøster Isabel dukker op og Pierre fanges i dilemmaet mellem svigt og ansvar.Romanen vakte en ildstorm af skandale i sin samtid, da den udkom i 1852, men i dag opfattes Pierre som et mesterværk, en klassiker og et 'missing link' mellem det 19. århundredes store fortællinger og den moderne roman.
3 kvinder på rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen, en Mercedes, er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. - Esther, 83: den nordjyske svigermor på vej hjem, hvor hun skal placeres på et plejehjem. - Irene, 55: den entreprenante svigerdatter, som har nok i sit eget. - Karina, 19: utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient. Enhver ambitiøs svigermors onde drøm. Meget sker undervejs – Esther får snart gavn af sin stok, da Karina bliver overfuset på en tankstation… Taylor skriver med en underfundig tone og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. En historie fra "det virkelige liv" - en dametur en fredag i marts – om at rejse ud for at finde hjem.
Kviksølv er en selvstændig fortsættelse af "Tåbers visdom" - og handler om det, der senere hændte familien Killian fra Lækjarbakki. Fortælleren tilhører den yngste generation af skrothandler Sigfús Killians efterfølgere, hvis hårdt prøvede individer reagerer meget forskelligt på arven fra den fandenivoldske, handlekraftige, men mildest talt ikke særligt fornuftige forældregeneration. Der er vildskab, dybde og en stor ømhed i denne forrygende fortælling om en epokes værdier og herskende ideal (eller mangel på samme) såvel som dens hverdagsliv og konkrete fænomener; om de gamle “pionerers” gejst, spekulanters storhed og fald; om de udstødtes fortvivlede tilværelse og de småborgerliges snerpethed.
Om ”Stormy” - lydbog Den første af tre bøger med Svend Billesbølles fantastiske, livsbekræftende fortælling om, at det aldrig er for sent at forfølge sine drømme. Forfatteren satte sig i en relativt høj alder for at begive sig alene ud på en jordomsejling i en meget lille båd. Fire år senere rejste han af sted igen – i en endnu mindre jolle. De tre bøger skildrer hans møder med meget forskellige fremmede, hans oplevelser af naturen og de tanker om livet og døden, som han gjorde sig på sine lange rejser.”Stormy” er indlæst som lydbog af Peter Damm-Ottesen
Om ”Den sidste jordomsejling – Stormy 2, vender hjem” - lydbog Svend Billesbølle er kendt og elsket blandt langturssejlere. I 1988 drog han ud på sin anden jordomsejling, denne gang i en lille, men velsejlende Lynæs-sejljolle, STORMY II. Svend Billesbølle var 72, da han kom hjem i efteråret 1995. I denne lydbog, indlæst af Ole Rabendorf, fortæller han enkelt og stilfærdigt om de mange meget forskellige mennesker han møder, om natur og dyreliv, navigation, ensomheden på havet og de tanker om liv og død, der melder sig undervejs.
Om ”Søster (kære) søster” - lydbog ”Søster (kære) søster” af Ulla Taylor er en brevveksling mellem to søstre Mie og Malene, der er lige så forskellige som nat og dag. De er på kant og i konkurrence med hinanden gennem hele deres opvækst - hinandens spejlbillede, rival og hemmelige forbillede. I gymnasieårene kommer begge helt ud til kanten, hver sin kant - og gennem breve mellem Mie i Danmark og Malene, der efter "spildte" år i gymnasiet er taget til/sendt til USA, samles brikkerne til en fortælling om en familie i firsernes Danmark - og om to søstre, der elsker/hader/elsker hinanden. ”Søster (kære) søster” er indlæst som lydbog af Camilla Qvistgaard Dyssel
Om ”Guldøen” - lydbog Guldøen er 2. lydbog i Djævleøen. De gode tider i 1960'erne bringer velstand til købmandsfamilien i barakkvarteret udenfor Reykjavik. Fest og ballade, drukture og slagsmål hører til dagens orden, men også tragedien rammer.I Guldøen fortsætter Einar Kárason sin moderne sagaberetning om købmandsfamilien i Det gamle hus. Det er en hæsblæsende, grotesk og morsom skildring af livet i Reykjavik i begyndelsen af 1960'erne, hvor det gamle islandske samfund fortrænges af den moderne amerikanske kultur. Guldøen, der er en selvstændig fortsættelse af Djævleøen, har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
En festlig skrøne om tre generationer af den islandske familie Killian på Lækjarbakki, der begyndte som guldgravere, men endte som bilophuggere. Handlingen finder sted i Reykjavik og omegn op igennem dette århundrede. Med et stærkt, rytmisk sprog og stor humor skildrer bogen det enkelte menneskes livskamp over for hykleriet og de mere avancerede (og lovlige) former for svindel. Romanen er en hyldest til "tåber" - almindelige, ligefremme mennesker, der klarer sig igennem med lidt af hvert.
”Stormy II - Over verdenshavene i en 18 fods båd” - lydbog I 1986 vendte Svend Billesbølle hjem til Danmark efter i fire år at have sejlet Jorden rundt i den lille “Stormy” på 23 fod. Planen var at blive på land og nyde pensionisttilværelsen i Danmark. Men oceanerne kaldte, og to år senere var Svend Billesbølle undervejs igen – denne gang i en endnu mindre båd, “Stormy II” på kun 18 fod. Den lille båd bjærgede sig utroligt og klarede sig igennem flere storme og en orkan i Stillehavet. Som 67-årig kunne Svend Billesbølle gå i land i New Zealand efter to et halvt års utrolige rejseoplevelser. ”Stormy II” er indlæst som lydbog af Peter Damm-Ottesen
Ina er både sart og hårdfør - trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco - lærervikar, taxachauffør og charlatan - at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt på at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke "den, der ringer", hun er "den, der bliver ringet op". Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil - og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Det er en meget morsom roman, hvor Taylor med Ina som talerør gør op med alle klicheerne og med sarkasme, ironi og humor udstiller hele den opstyltede måde, vi lever vores liv på. Fra puberteten frem til trediveårskrisen følger vi den både sarte og hårdføre Ina, og det er en rejse det er værd at tage med på. Alle der har læst Nynne vil elske denne bog.
Lykkens land er tredje og sidste bind i Einar Kárasons store serie om spåkvinden Karoline og hendes brogede familie i barakbebyggelsen i Reykjavik. Romanværket, hvor hvert bind kan læses selvstændigt, beskriver på én gang den sidste islandske almue og den amerikanske kulturs indtrængen. Helt centralt står således de islandske heltes fascination af typer som Elvis Presley og Marlon Brando. I modsætning til Djævleøen og Guldøen, der begge foregår på Island, er scenen i Lykkens land henlagt til USA – dog med længselsfulde tilbageblik på sagaøen. Familiens yngste generation, repræsenteret ved halvfætrene Manni og Mundi, er på en sand opdagelsesrejse og forskningsfærd til det forjættede land: de vil både finde deres bedstemor og onkel og den amerikanske rocks rødder. Begge dele lykkes. Einar Kárason kender sit materiale godt, og han fortæller historier, der spinder sig ud og ind mellem tid og sted og bygger sine pointer dristigt og frækt over stræk på mere end 100 sider. Hele tiden med en sand gavtyvs distance til stof og læser. Der er både smæk for skillingen, grotesk humor og distant ironi.Anbefales fra ca. 14. år
Efterforskningsgruppen på politigården i Frederikshavn har fået ny leder, der viser sig at være endnu mere træls end sin forgænger. Carla Nejsig falder i unåde. Samtidig sker der en sen aften et mystisk mord på det åbne bibliotek i Sæby. Selvom tomme butikker præger bybilledet, er der stor udvikling og aktivitet i forretningslivet. Barbie-Bente og Duftende-Doris konkurrerer med alle midler. To kvinder tager en grusom hævn over en foretagsom restauratør. Den idylliske Sæby mærker en bølge af wellness, racisme, vold, mord, sabotage og narkotika true sin fremtid som attraktiv turistby. Den farverige præst Ellinor Wollesen klager sin nød til Jomfru Maria og stormer rundt i pastoratet for at gøre gode gerninger. Uddrag af bogenEllinor levede i selvvalgt cølibat i den store præstegård. Den store rødstensbygning med kælder var egentlig alt for stor til hende. Den ville være velegnet til bed & breakfast, tænkte hun af og til. Og mange ville gerne bo så centralt i byen som hun. Selvfølgelig var der også ulemper, som f.eks. når den automatiske klokkeringning pludselig gik amok, mens hun stod og stegte frikadeller. Så var hun nødt til at tage affære. I de sene nattetimer kunne hun da også godt tænke sig at have en mand i sengen til at varme sine klerikale attributter. Skulle hun indrette en stor del af præstegården til Bibel-Bed-Breakfast? Om forfatterenTOM OXAGERer billedkunstner og krimiforfatter. Allerede i begyndelsen af halvfjerdserne tabte han sit hjerte til det Sæby, som han har valgt som ramme for sine krimiserier. Tom Oxager er også forfatter til krimiserien med Anna Storm og Rigsvåbnet, som også er udgivet som lydbøger. Besøg hans univers på: www.tom-ox.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.