Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara. Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden, om opbrud, identitet og kærlighed i Nuuk. ”24-årige Niviaq Korneliussens modige romandebut om at finde sig selv seksuelt i Nuuk smadrer enhver forestilling om den lige vej til det pæne liv. [...] ’Homo sapienne’ er bogen, man kan bede sine forældre, venner og klassekammerater om at læse, hvis man synes, de trænger til at ankomme til the real world.” ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Jes Stein Pedersen i Politiken ”...den strømmende, associative prosa, som viser, at Niviaq Korneliussen både har mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af en moderne ungdom, som kunne feste igennem mange steder, næsten hvor som helst, men nu rent faktisk bor i Nuuk.”Klaus Rothstein i Weekendavisen
En mærkelig virus hærger den grønlandske by Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til pressens agurketid. Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i byens nye krydstogtterminal, som måske ikke når at blive færdig. I Nuuk involveres Sika Haslund, ny kommunikationskonsulent i Go Greenland, i arbejdet med at sikre, at tingene ikke kommer ud af proportioner. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der viser sig at trække lange og dybe spor tilbage til fortiden. Gradvist går det op for Sika, at meget lidt er, som det ser ud på overfladen, og mens hun selv kæmper for at finde sit ståsted i det Grønland, hvor hun ikke har boet, siden hun var helt ung, tvinges hun til at handle mod den farlige og uberegnelige udvikling, sygdommen har sat i gang. Med en god portion nysgerrighed og mod er Sika måske netop den, der kan grave i fortiden og finde ud af, hvad der skjuler sig under den pæne overflade… Tildelt Kriminalakademiets Debutantpris 2016.I samme serie: Den Sorte Engel, Skibet fra Isfjorden, Vinterjagt.
I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Det er Grønland uden filter. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke, selvstændige debut: voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri ... de færreste går ram forbi. Sørine Steenholdt er født i 1986 i Paamiut i Sydgrønland. Hun læser sprog, litteratur og medier på universitetet i Nuuk. Novellerne er oversat til dansk af Niviaq Korneliussen. De ekspressionistiske illustrationer i Zombieland er skabt af den unge, grønlandske kunstner Maja-Lisa Kehlet Hansen."Og man væmmes og græmmes over de voldsomme udladninger og personernes drift imod det uoprettelige. ’Zombieland’ er stærk kost. Bogen er på én gang skrevet både udefra og indefra. Det er dens store styrke. Man glemmer den ikke."- Politiken ♥♥♥♥♥"Den virkelighedsnære forbindelse gør Zombieland til en samfundskritik af passiviteten hos mennesker, der forsømmer sig selv og overlader ansvaret til andre. Den er et vigtigt indefra vidnesbyrd om de dystre sider af Grønland: vold, ensomhed, tab og svigt."- Nordjyske Stiftstidende ★★★★★
En mand findes myrdet på en drivende fiskekutter ud for Uummannaq i Nordgrønland. I lasten finder politiet et stort antal isbjørneskind foruden narhval- og hvalrostænder. Er der tale om ulovlig fangst og smugling? Greenpeace protesterer højlydt, og Sika Haslund og Go Greenland inddrages i sagen, før den løber løbsk i internationale medier med katastrofale følger for Grønlands renommé. Men der er flere, der er interesserede i grønlandske ressourcer …Andet bind i krimiserien om Sika Haslund, der består af:Frosne beviser, Den Sorte Engel, Skibet fra Isfjorden, Vinterjagt
En voldsom brand i en nedlagt bygd ud for Nuuk får en tragisk udgang, da Sika Haslunds gudfar, som er professor på Grønlands Universitet, indebrænder. Kort efter bryder ukendte tyve ind på kirkekontoret i Ilulissat og stjæler og brænder gamle bøger og protokoller. Langt fra Grønland omkommer endnu en person under mystiske omstændigheder, og ved et tilfælde opdager Sika en forbindelse mellem de tre sager. Journalisten Thormod Gislasson kommer i sin dækning af brand og tyveri også på sporet af interessante sammenhænge – af en anden og mere ildevarslende art. Fra hver sin vinkel begynder de at trevle tråde op, som viser sig at række langt tilbage i tiden til et helt andet Grønland. Begivenhederne udvikler sig pludselig så eksplosivt, at hverken Sika eller Thormod når at overskue det fulde omfang i tide. Skibet fra Isfjorden er tredje, selvstændige bog i krimiserien om Sika Haslund. De to øvrige bind er Den Sorte Engel og Frosne Beviser, der i 2016 fik Det Danske Kriminalakademis diplom som årets bedste danske krimidebut. Anmelderne skrev om Frosne beviser og Den Sorte Engel: Nina von Staffeldts debutroman er en veldrejet krimi lige efter bogen. Er man først begyndt, får man ikke foretaget sig meget andet, før den sidste side er vendt. AG ... gedigent, klassisk krimihåndværk ... man kan sagtens få lyst til at læse bogen en gang til. Weekendavisen For Sika Haslund er virkelig – hun er grønlænder, hun er dansker, hun er møgirriterende og til tider sjov og til tider knivskarp, men hun er først og fremmest et menneske. Og hun er en fantastisk god indgang til Grønland. Politiken Jeg glæder mig til at læse mere om Siki Haslund, for Den Sorte Engel er en af årets bedste og mest originale spændingsromaner. bogpusheren.dk Dejlig krimi, specielt til alle, der blot er den mindste smule smittet af kærlighed til Grønland. Dansk BiblioteksCenter
En grønlænder, der bliver myrdet i Nairobi, et skib med en dødelig last, en samvittighed, der skal lettes, en fortrolig rapport fra MI5, en hemmelig, amerikansk missilskjoldsstrategi, en stolt storfanger fra Qaanaaq, en skøn og handlekraftig kvinde fra Tahiti samt en ung, dansk fuldmægtig, der pludselig befinder sig i orkanens øje, er nogle af ingredienserne i Hans Jakob Helms’ nye roman, De Dødes Fjord. For hvad skete der i virkeligheden dengang i begyndelsen af 1960’erne, da det amerikanske militær planlagde Project Iceworm – et gigantisk tunnelsystem med atommissiler under den grønlandske indlandsis? Da Udenrigsministeriets nye medarbejder, Oskar K. Sonne, bliver sendt til Nairobi for at eskortere liget af den myrdede hjem til Grønland, sker der en række ting, som alle peger på, at Masaana Kivioqs død ikke skyldes et tilfældigt rovmord, men fører tilbage til tunnellerne under isen. Hvorfor sidder den gamle, kræftramte chef i Udenrigsministeriet og styrer Oskar i den myrdedes spor, fra Grønland over England og USA og til sidst ind i selve den enorme radar på Thule Air Base? Uden at vide det er Oskar blevet sendt ud på en rejse med både fortidens og fremtidens spøgelser – og døden i hælene.Ny thriller med Grønland som omdrejningspunkt af forfatteren til Hvis du fløjter efter nordlyset og Dansen i Gèneve. “Sjældent har jeg læst en roman, der som denne på samme tid fænger på grund af sin litterære værdi og fortælletekniske overlegenhed. Parallellerne til det, som i disse år sker i Grønland, er åbenbar og gør, at den rykker op i en helt anden liga end gængse danske romaner om Grønland for tiden.” (Arktiske Anmeldelser om Hvis du fløjter efter nordlyset) Filmrettighederne til De Dødes Fjord er solgt til ASA film med Martin Miehe-Renard som manuskriptforfatter og instruktør.
Grønlandsk udgave af romanen Blomsterdalen - af forfatteren til HOMO sapienne Imminut toquttumik nalaataqaqqaarpoq 13-inik ukioqarluni. Nammineq Tasiilami qaqqarsuit akornanni iliveqarusuppoq, iliveqarfimmi ilerrit ateqanngitsut Naasuliardarpimmiittut naasuusanik plastikkinik uleqqasut, apummi minguitsumi nilliasullusooq akornanni. Aappaqarpoq asasaminik, ilaqutaqarluni isumassuilluartunik, qanittumilu Aarhusimi universitetimi ilinnialernissaminut akuerisaaqqammerpoq. Silarsuaq ammavoq, sunali tamarmi pissusissamisuunngitsutut ippoq, kigaatsumillu silarsuaa nerukilliartulerpoq kingumullu kisitsineq aallartippoq. Naasuliardarpi oqaluttuaavoq asanninnermut, ikinngutigiinnermut aliasunnermullu tunngasoq qulumaatsoq, aammali avaanngunartunik quiasaarutiginninnertalik – taavalu inuiaqatigiinni toqusortaminnik eqqartuisanngitsuni inissaminiinngitsutut misigisimanermut tunngasoq.
’Halløj, Cecilie, er du der? Cecilie, vi har brug for, at du siger noget. Cecilie? Kan du høre min stemme? Hvis du kan, så prøv at tale, bare et enkelt ord. ’… Sig noget, prøv, kom. Bare sig et eller andet ...? … Cecilie, KOM NU, SIG NOGET!!’ Hvad sker der, når organiseret kriminalitet slår ned i et lille samfund som det grønlandske, der ikke er forberedt på de brutale metoder og positioneringer, de nye spillere benytter sig af? Salik er på vej til en gryende karriere som musiker, men et enkelt fejltrin sender ham på flugt i en by, han ikke kan komme væk fra, og hvor hans eneste livline – at tænde for mobilen – i et splitsekund kan ændre hans status fra ’jaget vildt’ til ’i akut livsfare.’ Vinterjagt er kold Nuuk Noir, hvor folk går lige forbi Salik uden at kende hans desperate situation eller gennemskuer de underliggende sammenhænge, hvor hvidvask, udnyttelse og mord er blevet en del af virkeligheden i landets hovedstad. Vinterjagt er den fjerde, selvstændige bog i krimiserien om den grønlandske kommunikationskonsulent Sika Haslund, som sammen med journalisten Thormod Gislasson ufrivilligt får tildelt hver deres aktie i et speget mysterium. Anmelderne skrev om de tre første bøger: Sika Haslund er virkelig – hun er grønlænder, hun er dansker, hun er møgirriterende og til tider sjov og til tider knivskarp, men hun er først og fremmest et menneske. Og hun er en fantastisk god indgang til Grønland. Politiken – von Staffeldt bruger alenemor og frivillig efterforsker Sika Haslund som filter for et øjebliksbillede af den grønlandske virkelighed, der er præget af både kærlighed og kritiske holdninger. JyllandsPosten Den unge mand fra ubåden var meget mere udspekuleret, end man havde forventet. Yderst tilfredsstillende. Mens man utålmodigt venter på, at detektiven skal indhente læseren, har forfatteren mere i ærmet, end man forestillede sig. Weekendavisen ... snart er både Sika og Thormod i yderste livsfare, og så skal der ikke røbes mere, men hamrende spændende er det – lige til sidste punktum. bogpusheren.dk Dejlig krimi, specielt til alle, der blot er den mindste smule smittet af kærlighed til Grønland. Dansk BiblioteksCenter Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner meget tydeligt. Og det er vildt fedt at læse, både for os der kan genkende det, men det er også en god måde at blive taget med til Grønland, hvis man ikke har været der før. Julie Berthelsen på bog.dk Læs mere om bøgerne og Nina på ninavonstaffeldt.dk og læs uddrag på milik.gl
Nå, Niviaq Korneliussen 1990-imi Nuuk-mi inunngorpoq, maannalu siullermeertumik saqqummersitsinerani, atuakkiortoq isumalluarnartoq saqqummerluni. Taamaattumik kikkut tamat, kalaallit qallunaallu, arnaqatiminnik anguteqatiminnillu atoqateqarneq ajortut aamma arnaqatiminnik anguteqatiminnilluunniit atoqateqartartut, inuusuttut utoqqaallu, uanngaanniit aallartiinnarsinnaapput – HOMO sapienne-ip quppernerani siullermiit. Mette Moestrup oqaluttualiap siulequtaani Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq aamma Sara. Inuusuttut tallimat, Nuummi pissutsit allanngorneri, kinaassuseq asanninnerlu pillugit oqaluttuaat tallimat imminnut ataatsimoortillugit.
Pilu er god til at sejle i kajak, men han tør ikke vende hele vejen rundt i den. I dag skal han træne med sin far. Pludselig fører en mystisk strøm ham langt væk fra land, og han bliver trukket ned i en anden verden under vandet, hvor Strømmen hersker. Han møder den lille vingesnegl, Aataaliannguaq, som bliver hans ven og følgesvend. De to skal overvinde mange forhindringer og får brug for flere hjælpere undervejs mod målet. Hvad det er for et mål, bliver først klart i løbet af rejsen. Magisk realisme i et grønlandsk univers for de 8-12 årige.
NB! Grønlandsk udgave af børnebogen Pilu Pilu qajartullaqqissuuvoq, kinngusimatillunili nammineq makinneq suli ilikkarsimanagu. Ullumikkut ataatani sungiusaqatigissavaa. Qanorli iliallannerinnakkut sarfamit eqqumiitsumit saavitinneqarpoq, kinngutitaanermigullu Sarfap naalagaaffianut pissunneqarluni. Tamaani Aataaliannguaq ikinngutigilerpaa ingerlaqasiullugulu. Marluullutik ingerlanerminni aporfilersorneqaqaat, anguniakkamillu anguniarnerani ikiorteqartariaqartarlutik. Anguniagartik suusoq ilisimanngeqqaaraluarpaat, ingerlaarnerminnili suusoq paasilerlugu. Pilu angerlamut utersinnaanerpa? Oqaluttualiaq piviusunik piviusuunngitsunillu imalik arfineq-pingasunik ukiulinnit aqqaneq-marlunnik ukiulinnut naleqquttuuvoq.
NB! Grønlandsk udgave af Livets strøm.Ida Nuup ilinniarnertuunngorniarfiani naammasinikuuvoq atuanngiffeqarnerminilu sulivoq kammalaatiginerpaasanilu Rie fiisteqatigiuaannarlugu. Siunissamini sorusunnerluni eqqarsaatigisarpaa. Angutit sammisat nalunartut erloqinartullu,ajornartorsiullu puigorniagaagaluaq eqqarsaatersornermut iluaqutaanngillat.Ida København Universitetimut iserpoq, aallartikkamilu piumasat qaffasissut, isummallu pigiliutiinnakkat misigivai – angullu assut nuannersoq naapillugu.Kinaanerluni sorusunnerlunilu kigaatsumik paasiartulerpai.Debora H. Kleist 1989-imi Qaqortumiinunngorpoq ujarassiuutullu ilinniagaqarluni.Allattuaannarnikuuvoq2015-imilu Allatta! unammisitsinermi 2040-mi ajugaasut ilaanniippoq.
Ida er færdig med gymnasiet i Nuuk og arbejder og fester igennem med hjerteveninden Rie, mens hun tænker over sin fremtid. Indviklede kærlighedsrelationer og en uforløst konflikt gør ikke spekulationerne nemmere. Ida bliver optaget på Københavns Universitet, og her møder hun både høje krav, fordomme … og en temmelig dejlig fyr. Hun bliver langsomt mere sikker på, hvem hun er, og hvad hun vil. Grønlandsk ungdomsroman. Forfatteren, Debora H. Kleist, er født i 1989 i Qaqortoq i Sydgrønland og er uddannet geolog.
Grønlandsk udgave af Zombieland. Atuagaq Zombiet Nunaat qiimmassaataasinnaanngilaq. Tassami ersinarsinnaasut annilaangarsinnaasullu inuiaqatigiinni pisuusinnaasut atuakkiarineqarsimammata. Oqaluttuaaraliat, suli naannerusunik oqaluttualiaaqqanik taallanillu akunnilersorneqarsimapput, taakkualu oqaluttuaaraliat alianarput takorlooruminartumik allatat. Misigisat sakkortoorujussuit inunnut naallioreersunut aqqusaarneqartut Sørine Steenholdtip oqaluttuaaraliaani atuarneqarsinnaapput; pinngitsaalitinneq, imminorneq, ikiaroornartumik atornerluineq, ikuallattoorneq biilinillu aallarussineq… inuit ikitsuinnaat nalaattagaat. Sørine Steenholdt 1986-imi Paamiuni inunngorpoq. Maanna Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiutilerinerlu Ilisimatusarfimmi ilinniarpaa. Oqaluttualiaaqqat Niviaq Korneliussenimit qallunaatuunngortinneqarput. Titartakkat imaqarluartut Maja-Lisa Kehletip titartagarivai.
Bliver Grønland en rig olienation? Uddybes skellet mellem rig og fattig? Er landet i fare for at ende som et diktatur? Er det de traditionelle værdier og traditioner, landet skal finde styrke i? Er det kun den teknologiske udvikling, der ændrer sig? 2040 er 10 unge, grønlandske forfatteres forestillinger om, hvordan Grønland (og andre dele af Verden) ser ud i år 2040 – en fremtid der synes fjern, og så måske alligevel ikke.Antologien består af de 10 vindernoveller i novellekonkurrencen Allatta! Det er anden gang, konkurrencen afholdes - i 2013 udkom den første antologi Ung i Grønland - ung i Verden.
10 noveller af unge grønlandske forfattere tager temperaturen på ungdomslivet i Grønland anno 2013.Opgøret med den alkoholiserede mor, vejen over San Francisco for at turde stå ved sin lesbiske kærlighed, kampen for ikke (selv) at havne i et voldeligt forhold, løgne der vokser sig uoverskuelige, foruroligende fjeldgængerkærlighed... Temaerne er mangfoldige, og der er ingen angst for at tage fat i tabubelagte emner.
En roman om, hvad der sker, når tæppet trækkes væk under et menneske, som lever på halve sandheder.Solvej får meddelelse om, at hendes samlever er forsvundet på en felttur i Grønland. Pludselig står hun på gaden og har kun lige råd til at købe en faldefærdig husbåd, der ligger i en af Københavns små, glemte kroge.Hendes tidligere studiekammerat Olav dukker op og hjælper med at få hende på ret køl. I takt med, at Solvej langsomt kommer til hægterne, bytter de roller, og Solvej bliver den, der hjælper Olav med det store knudepunkt i hans liv – kærligheden til Helene.
Alle i Grønland kender og elsker historien om Kaassassuk, denforældreløse dreng, der bliver forfærdelig dårligt behandlet af alle påbopladsen. Kaassassuk søger ud i naturen og påkalder Kraftens Herre, som giverham overmenneskelige kræfter.Kaassassuk kan nu imponere dem alle sammen – og han kanhævne sig på alle dem, der har gjort ham ondt. Men får han det bedre af det?Historien om verdens første superhelt som tegneserie. Kaassassuk er også udgivet på grønlandsk og engelsk.
Hvordan er det at være ung i Grønland i dag? RÅSTOF er et portræt i fotos og tekster af og om grønlandske unge."Grønland – Inuit Nunaat – Menneskenes Land. Denne bog beskriver på sin poetisk ligefremme facon de problematikker, der er ved at være menneske i menneskenes land. Ser man på fotografierne i bogen, og læser man det, de unge har skrevet, får man indblik i en generation og en kultur, hvor modsætninger mødes. Kompromisløst. Og de unge formår at vise både sårbarhed og styrke i deres skildring af det. Grønland har ikke som andre steder et filter, der distancerer menneskene fra naturen. Alt er uden forbehold. Det bare er, som det er. Og så må man håndtere dét. Lyset og mørket. Skønheden og smerten. Og nærværet. Evnen til at være tilstede her og nu. Stille, roligt og skarpt iagttagende. Vi oplever det her i bogen, hvor de unge udtrykker sig råt, hudløst ærligt og poetisk på én og samme tid. Og vi rives med af det – vi både opmuntres og rystes, og vi røres med sikkerhed."Anette Molbech i bogens efterskriftBogen er tosproget dansk-grønlandsk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.