Bøger udgivet af Milik Publishing

Synge- og spillebogen Nipilersorta! indeholder 10 populære grønlandske børnesange, som kunstneren Naja Rosing-Asvid har illustreret sjovt og farverigt.

»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.

En 'barnets bog' på dansk og grønlandsk - med grønlandske motiver. Illustreret af Nina Spore Kreutzmann.

For mange, mange år siden boede der en stor åndemaner i Grønland. En dag sender åndemaneren sin lille hjælpeånd, Aqipi, et par dage frem i tiden for at se, om vejret bliver godt til isbjørnejagten. Aqipi hvirvler rundt med en ravn i munter leg, og da han skal hjem igen, snurrer han den forkerte vej og havner flere århundreder fremme i tiden – i vores nutid. Der går et stykke tid, inden han bliver klar over det, for han vågner op på et museum, hvor omgivelserne er genkendelige – men hvor er alle menneskene, og hvorfor siger dyrene ingenting? Pludselig kommer der besøgende, og Aqipi ved slet ikke, hvad han skal tro ved synet af de underlige væsener... En bog for de 4-9 årige. Læs mere om kunstneren på www.najarosingasvid.dk

Mange mener at det er uforeneligt med et moderne travlt hverdagsliv at fordybe sig i sig selv - luksus! tidsspilde! Denne bog betragter tværtimod en dybere selvforståelse som en nødvendighed for overhovedet at kunne navigere i et moderne samfund med dertil hørende informationsmængde, krav, pligter, forventninger, travlhed, tilbud og fristelser.Her får du nogle grundlæggende redskaber til at kigge indad og blive bevidst om, hvad der rører sig i dit ubevidste. Kun på den måde kan du blive klogere på dig selv og dine medmennesker.Din jordforbindelse er ligeså vigtig som din spiritualitet, og din evne til at være stille er ligeså vigtig som din evne til at udfolde dig, hvis du ønsker at leve livet med større kvalitet, mening og helhed.Bolette Schiøtz (f. 1942) er uddannet fysioterapeut og har igennem sit halve liv interesseret sig for sammenhængen mellem krop og sind. Hun har arbejdet intenst med sin egen selvudviklingsproces siden 1984, og hendes mangeårige kursusvirksomhed er i høj grad baseret på egne erfaringer.Bolette Schiøtz er også forfatter til Blå Lyd - lydhealing, toning og selvudvikling, Klitrose, 1997.

Billedkunstneren Julie Edel Hardenberg skyder en harpun igennem romantiske forestillinger om en grønlandsk enhedskultur baseret på den traditionelle fangertilværelse. Hun skriver Grønland direkte ind i det 21. århundrede og ser den etniske og kulturelle mangfoldighed som en styrke for landet.Hendes flotte fotoserier overrasker, begejstrer og provokerer – Den stille mangfoldighed ramte lige i hjertekulen hos Grønlands mangfoldige befolkning og blev udsolgt på ganske få måneder. Den opnåede at blive nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2006 som et billedpoetisk værk - og skabte debat om litteraturbegrebet…»Ny grønlandsk bog åbner for globalisering. Den stille mangfoldighed er kaldt den mest åbne bog om Grønland nogensinde.«- Erik Lund, DR P1 Orientering»Som et indlæg i en debat om oprindelighedskultur versus globalisering er den kærkommen. I menneskehedens slikbutik er der kun blandede bolsjer; alt andet er ideologi, synes værket at sige.« - Karsten R.S. Ifversen, Politiken»Det er en kunstbog, som er enestående af sin slags i Grønland. Den giver en masse at tænke over, og grænserne for, hvad der er grønlandsk, bliver flyttet. Det er en meget smuk bog og godt redigeret.« - Hans Anthon Lynge, Atuagagdliutit, GrønlandspostenSoftcoverudgave af Julie Edel Hardenbergs fotokunstbog. Plastfolieret.

Based on explorer and anthropologist Knud Rasmussen’s transcriptions of oral tales, this collection features stories about children and young people – stories that have been passed on through generations. Talking animals, flying shamans, orphans so poor they have to walk barefoot through the snow and men so strong they can carry a whale all on their own. You’ll meet all of them and much more in these old Greenlandic myths and legends which have been retold and illustrated … especially for children.

Uden at bevæge mig, uden at åbne mine øjne og uden at trække vejret lader jeg, som om jeg sover og prøver at bevare roen. Jeg har lært, hvordan jeg bliver følelsesløs og kan forsvinde ud af min krop. Alt bliver sort, jeg er helt alene, selvom manden rører ved min krop og kønsdele. Jeg ligger på madrassen på gulvet uden forbindelse med min krop, jeg er alene med mit hjerte, som jeg kan høre banke hurtigt. Bag smilet er en hudløs beretning om, hvad der sker, når et barn bliver udsat for seksuelle overgreb. Det er forfatterens personlige historie, og den er fortalt og udgivet for at sætte fokus på et tabubelagt emne. Bogen er en øjenåbner for alle, der har faglig eller familiemæssig kontakt til ofre for seksuelle overgreb – og en identifikationsmulighed for dem, der selv har gået noget lignende igennem. Laila Andrés er i dag midt i fyrrerne og er flyttet tilbage til sin barndomsby Ilulissat. Hun har et godt liv og bestræber sig på at være ’den voksne, hun selv manglede som barn.’

Grønlandsk udgave af Bag smilet.Uinnanga nikinnangalu sinittuusaarlunga eqqumanera paasitinnaveersaarlugu anersaartorunnaarpunga. Misigissutsima malugissutsimalu timima matussallugit ilikkareernikuummagit sequnngeqqaninni timera qimattuusillugu malulugisaaruppunga. Suna tamarmi taartuinnaasoq imminut kisimeeqatigisutut ilerpunga, malugisinnaanngilarami tusaasinnaanagulu uuma angutip inersimasup kinguaassiutitigut attuualaarmanga. Natermi madrassimi innangavunga, timima qimattuusinera uummatiga tusaasinnaasara kisiat aapparalugu malugisinnaavara sukkasuupilussuulluni ingerlaarpaluttoq, soorlu kassunnera nipittoraluttuinnartoq. Qungujulanerup tunuani qulaarinninneruvoq, susoqartarneranik – meeqqat kinguaassiutitigut atornerlugaanermik eqqugaangaangata. Lailap nammineq oqaluttuassartani oqaluttuaraa, saqqummersillugulu nunatsinni paqumiginartutut inissisimasoq samminiarlugu. Atuagaq tamanut isinik ammaasuuvoq, eqqungaanikunik suliaqartartunut – ilaqutaasunullu. Assigusumillu misigisaqarsimasunut imminut takunarsinnaalluni. Laila ullumikkut 45-nik ukioqarpoq Ilulissanilu najugaqarluni, inuunerissaartuuvoq, meeraagallaramilu inersimasoq amingaatigisimasani nammineq inersimasutut ilungersorluni anguniartuarpaa.

In this book, you will find a selection of wild plants growing in Greenland that are suitable for food, drinks and good for your health. Previously, plants from the mountains were often used as a variation in diet, and as necessary vitamin and mineral supplements. Now fruits and vegetables are available in stores all year round; however, the wild herbs of Greenland often present higher concentrations of vitamins and minerals. Furthermore, they grow in cleaner air and without the use of fertilizers and pesticides – and they are free of charge. This book presents the most common plants. This is an unscientific writing meant to help those interested in using the resources of the land, and in becoming healthier in body and soul – both by hiking the mountains while gathering the plants and afterwards by using the plants. English edition of Grønlandske planter til krop og sjæl

NB! Grønlandsk udgave af Livsmod Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut meeqqanik inissinneqarsimasunik ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni katsorsaanermik suliaqarnermini psykologip Connie Gregersenip paasisimavaa meeqqat kalaaliaqqat inuunerminni sakkortuunik nalaataqarsimagaluarlutik inuttut pissuserisamikkut tamanna itinerusumik amerlasuutigut ajoqutigisanngikkaat. Taanna ”allaassuseq” ukiut ingerlaneranni soqutigisimavaa isumassarsiffigisarsimallugulu, sulinerminilu aamma meeqqanut angerlarsimaffinni sulisunik atuartitsillunilu supervisionimik ingerlatsisarsimagami, tulluartuuvoq misilittakkani, teoriit iliuusissallu erseqqissut atuagaq Inoorusunneq aqqutigalugu saqqummiutissallugit. Tassarpiaavorlu teoriit iliuusissallu kattunneqarnerannik ersersitsineq qangali ilinniutitut maqaasisaasimasoq assigiinngitsorpassuartigut isumassuinermik sumiginnakkanik katsorsaanermik suliaqartunut atugassatut. Taanna atuagaq kikkuugaluartunut tamanut ulluinnarni meeqqanik peroriartornerminni atugarliuuteqarsimasunik attaveqartartunut pisariaqartuuvoq.

”De er så fine derovre i busken! Tænk, de står op og sover for ikke at krølle deres røde pandefjer!” ”De spiser kun blomsterstøv og morgendug. Og deres prutter er så fornemme, at de lugter af klokkeblomster!” Snespurvene og buskspurvene bor lige ved siden af hinanden. De ser forskellige ud og pipper på hver deres måde, og derfor pipper de aldrig med hinanden. De synes hver især, at de andre er nogle mærkelige nogen. Pipa er en lille buskspurveunge, og Suluk er en snespurveunge. En dag bliver de begge jaget af en stor ravn og bliver ufrivillig spærret inde sammen i en klippespalte. Med sin nye billedbog tager Naja Rosing-Asvid emner op i børnehøjde som fordomme og ’dem-og-os tankegang’ og venskab på tværs af sprogbarrierer.

NB! Grønlandsk udgave af Pipa og Suluk går over stregen.”Orpimmiuttammiuku tassa pingaakujuttut! Perruungaaramimmi allaat qeqqillutik sinittarput, niaqqumik qaani meqqutik aappaluttut tukatsikkusunngiinnarlugit.” ”Naasut kusanartut, isserissut kisiisa nerisarpaat. Pinningaaramillu tikiusaarsunnialaamik nilertarlutik! Qupaloraarsuit orpimmiuttallu eqqaamioriipput. Isikkui qarlortaasiilu assigiinngillat, taamaammallu qarloqatigiinneq ajorput. Imminnut eqqumiigisaqaat.” Pipa orpimmiutaavoq piaraq, Sulullu qupaloraarsuuvoq piaraq. Tulugarsuup ullut ilaanni marluutillugit malersorpai piumassuserinngisaminnillu innap quppaanut mattussaapput. Naja Rosing-Asvidip atuakkiamigut titartagartalersukkamigut oqaluuserissallugit meeqqanut ajornakusoorsinnaasut, soorlu isummanik pigiliutiinnakkanik aamma ”uku-aamma-uagumik isumaliortaatsit” aamma oqaaseqatigiinnginneq pillugu paatsooqatigiissinnaaneq aporfiginagu kammagiissinnaaneq sammivai. Sammisat Nunatsinni ullumikkut eqqartussallugit pingaaruteqarput, tassami kikkut tamarmik atorfissaqartinneqarlutillu inissaqartinneqartariaqarput.

Grønlandsk udgave af Den lille sæl Apataqut. Puiseq piaraq Apataqut ilulissat kangerluani sikup iluani inunngorpoq. Arnaata nerisittarpaa aqartarlugulu. Apataqut alliartoqaaq erininanngitsorlu anaanani ilagalugu sikorsuit ornittalerpai. Ikinngutitaani Milakkaaq ilagalugu misigisassarsiortalerpoq. Quilertanakujuppoq – sulilu angerlanngitsoq arnaa kiisa ernumalerpoq.

Den lille sælunge Apataqut bliver født i en snehule ved isfjorden. Hans mor giver ham mad og synger kælesange for ham. Apataqut vokser hurtigt, og snart kommer han med sin mor ud til de store isfjelde. Han svømmer på eventyr med sin nye ven Milakkaaq. Det bliver lidt uhyggeligt – men Apataqut føler sig som en stor sæl, da han er trygt hjemme hos sin mor igen. Billedbog for de 3-6 årige.

AKA HØEGH has her very own style of expression within Greenlandic and Nordic art – deeply rooted in the vast landscape and dramatic world of myths and legends that is Greenland. She focuses on everyday feelings and the sanctity of nature in a time of major societal changes. She depicts mythical landscapes, dreams and futuristic visions in the light of global warming. She thinks big while staying humble: We only get to borrow the Earth, we’re all just guests in this life. Aka Høegh works with a wide range of styles and media – from brushwork and watercolours to granite sculptures, from etching a steel needle into zinc to paintings and the decoration of entire buildings. She has influenced and inspired Greenland’s art scene more than any other artist, and her art has travelled far and wide beyond the country’s borders. MAI MISFELDT is a press officer at Nordatlantens Brygge in Copenhagen. She has a joint degree in Danish and History of Art and is a former art and literature critic for Kristeligt Dagblad and Berlingske Tidende. She was a member of the Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur from 2018-21 (the Danish Art Council’s Literature funding body). Mai Misfeldt spent part of her childhood in Greenland, and Greenlandic art and literature hold a special interest for her.

NB! Grønlandsk udgave af kunstbog om Aka Høegh Assortuussutigineqarsinnaanngilaq Aka Høegh nunatsinni eqqumiitsuliortunut pingaarnerpaanut ilaammat – nunatta killeqarfii pitarlugit ilisimaneqarlunilu nuannarineqaqaluni. Ukiuni qulikkaani periutsit assigiinngitsorpassuit atorlugit suliaminik alutornarluinnartunik pisuunnguutissittuarsimavaatigut – misileraajuarluni namminivillu periutsiminik ilisarnaateqarluni, nunatta pinngortitaanut oqaluttuatoqaatitsinnullu atassutilinnik. Inuttut misigissutsit nalinginnaasut pinngortitallu innarligassaanngitsuunera qitiutillugit sammisarisimavai, nunarsuatta kissatsikkiartornera tusartalinngikkallaratsiguli.

milik publishing genudgiver nu Tulluartoq 1-2, som er de to midterste ud af fire slægtsromaner af forfatteren Ole Brandt. Qooqas efterkommere lever videre som storfangere i deresforfaders ånd med respekt for hinanden. Det bliver skildret, at de lever livet fyldt med selvtillid og med en styrke som de har opnået gennem hårdt arbejde og øvelse. De nye genudgivelser har smukke omslag af Aka Høegh. Tulluartoq 1-2 udkommer kun på grønlandsk.

RAW nutaajuvoq atuakkiaaqqanit isikkumikkut assigiiaakannersunit atuakkiorngaarsuneersuusut – nutaalianik isikkullit akisuujunngitsullu.Maanna siulliit marluk saqqummerput, tamanut saaffiginnittut kalaallit atuakkiaannik nutaanik soqutiginnittunut – immaqa inuusunnerusunut atuartartuunerusunut. Allatat annikitsuinnarnik aaqqissuussaapput, taamaattumik taaguuteqartut RAW, siulliillu marluk nutaarluinnartut ipput misileraanertullu ittuullutik.

RAW nutaajuvoq atuakkiaaqqanit isikkumikkut assigiiaakannersunit atuakkiorngaarsuneersuusut – nutaalianik isikkullit akisuujunngitsullu.Maanna siulliit marluk saqqummerput, tamanut saaffiginnittut kalaallit atuakkiaannik nutaanik soqutiginnittunut – immaqa inuusunnerusunut atuartartuunerusunut. Allatat annikitsuinnarnik aaqqissuussaapput, taamaattumik taaguuteqartut RAW, siulliillu marluk nutaarluinnartut ipput misileraanertullu ittuullutik.

milik publishing genudgiver nu Tulluartoq 1-2, som er de to midterste ud af fire slægtsromaner af forfatteren Ole Brandt. Qooqas efterkommere lever videre som storfangere i deresforfaders ånd med respekt for hinanden. Det bliver skildret, at de lever livet fyldt med selvtillid og med en styrke som de har opnået gennem hårdt arbejde og øvelse. De nye genudgivelser har smukke omslag af Aka Høegh. Tulluartoq 1-2 udkommer kun på grønlandsk.

Engelsk udgave af Aima møder Fjeldets Moder. A children's book about the little Greenlandic girl Aima.Aima and her dear friend Mathilda are on their way home from school. Mum has told her to come straight home, but Aima is feeling mischievous. Mathilda’s grandmother waves the girls over as they walk past her house. She has a big, round belly and an even bigger bottom! Her hearty laugh rocks the mountain, and she makes the best dried fish in town.

Det er aften, og Aima kan ikke sove. Hendes nye ven Manna underholder med historier, drillerier, opera og rock'n roll. Det er kun Aima, der kan se Manna - og det er hende, der får skylden for de natlige eskapader. Vi mødte Bolatta Silis-Høeghs lille, forrygende, grønlandske Aima første gang i AIMA, hvor hun skulle til at gå i skole og fantaserede om, hvad hun ville være, når hun blev stor. I AIMA schhh var Aima blevet et år ældre og havde fået en munter ven, som holdt hende vågen hver evig eneste aften - til hendes forældres store fortrydelse. AIMA schhh blev nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016. Nu er Bolatta Silis-Høegh, som i mellemtiden har slået sit navn helt fast som en af Grønlands store kunstnere, aktuel med opus tre om den hitte-på-somme pige, som har en del træk tilfælles med kunstneren selv som barn. Aima er kommet i 2. klasse og har aftalt med sin bedste veninde Mathilda at følges hjem fra skole. De to piger tager ikke den direkte vej, som det ellers var aftalen med Aimas mor. Først skal der laves lidt ballade, og så bliver de to piger vinket ind på besøg hos Fjeldets Moder, som Aima i sit stille sind døber Mathildas farmor. Farmor har en stor, rund mave og en endnu større rumpe, og når hun griner, ryster hele fjeldet. Aimas mor når at blive urolig, fordi Aima ikke kommer hjem som aftalt ...

Imminut toquttumik nalaataqaqqaarpoq 13-inik ukioqarluni. Nammineq Tasiilami qaqqarsuit akornanni iliveqarusuppoq, iliveqarfimmi ilerrit ateqanngitsut Naasuliardarpimmiittut naasuusanik plastikkinik uleqqasut, apummi minguitsumi nilliasullusooq akornanni. Aappaqarpoq asasaminik, ilaqutaqarluni isumassuilluartunik, qanittumilu Aarhusimi universitetimi ilinnialernissaminut akuerisaaqqammerpoq. Silarsuaq ammavoq, sunali tamarmi pissusissamisuunngitsutut ippoq, kigaatsumillu silarsuaa nerukilliartulerpoq kingumullu kisitsineq aallartippoq.

Aima maanna 2. klassimi atualersimavoq ikinngunnilu Mathilda isumaqatigiissimapput soraarunik angerlamut ingiaqatigiissallutik. Niviarsiaqqalli Aimap anaanaminut neriorsuisimaneratulli ingerlaannaq angerlanngillat. Pillingajaasaaqqaalaarput, taavalu Qaqqap Arnaata usserarpai iseqqullugit, tassa Aimap isumaannarmigut Matildap aanaava taamatut atsersimagamiuk. Aanaa ammalortunik naarujussuaqarpoq sulilu anginernik nuloqarluni, illaraangallu qaqqamut allaat sajuppiluttarput. Aimap anaanaa ernumalerpoq, isumaqatigiinnermissut Aima angerlanngimmat …

Naatsukullaliat, taallat essayillu kalaallinit atuakkiorlaanit, inuusuttunit qulinit – kinaassuseq, asanninneq annernartoq, annersaaneq, qimusserneq allarpassuillu allaaserineqarput.Allannermik unammisitsineq Allatta! pingajussaanik ingerlanneqarnerani pikkorissunik nutaanik atuakkialerinikkut immersorneqarpoq. Unammisitsinermi sammineqarpoq inissaqartitsineq, ajugaasunillu qulinit tamanna isumasiorneqarpoq.Atugaq assiliartalersorneqarpoq eqqumiitsuliortunngornianit Nordiska Folkhögskolan i Kungälv, Sverigemeersunit.

Åh nej! Der er ikke kommet ét eneste juletræ med skibet til Uummannaq. Alle er kede af det. Måske kan Kunuk og nissen Lillepot redde julen … Men de skal passe på de små, sure trolde, der ikke kan lide jul og nisser og gør, hvad de kan, for at drille nisserne. En sjov og hyggelig – og ind imellem dramatisk – julekalenderbog for hele familien. I Det smukkeste juletræ i verden er forfatteren inspireret af sin barndomsby, Uummannaq, i Nordgrønland – det er her den berømte Nissebanden-julekalender også foregår. Vi skal skrue tiden en del år tilbage, til dengang der fandtes kolonibestyrere i Grønland, og man stadig sendte telegrammer – og hvor der iøvrigt fandtes rigtig mange nisser og trolde, der ihærdigt prøvede at gøre livet surt for hinanden ... "...børn vil more sig over de storpruttende trolde og de opfindsomme nisser, og det er også dejligt med en julebog, som ikke lægger vægt på gaver og forbrug, men derimod understreger glæden som det væsentlige."Dansk Biblioteks Center

Two little girls play house on the beach. They do not have anyone around who can pretend to be their husbands, so one girl pretends that she is married to the eagle flying high above, while the other one pretends she is married to a whale. But the game turns serious when the two girls are then abducted. Who will save them? The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: Kaassassuk; A Journey to the Mother of the Sea; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped

The orphaned boy Kaassassuk is bullied by everybody until one day he meets the Lord of Power and is given supernatural strength. Then displaying his new strength he exacts a terrible revenge. Kaassassuk is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls; A Journey to the Mother of the Sea; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped..

The sea animals have disappeared, and people are starving. An old married couple, once great shamans, are asked to journey to the Mother of the Sea to find out what happened to the animals. But the journey is dangerous ... A Journey to the Mother of the Sea is part of a series of illustrated Greenlandic legends adapted for children. Other books in the series include: The Whale, the Eagle, and the Two Little Girls; Kaassassuk; and Anngannguujuk – The Boy who was Kidnapped.