Bøger udgivet af møller

På hospitalet ligger Hasse og venter på at dø. Først i selskab med tre andre patienter, men snart ligger han der alene. Plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Mens han venter. Og forbereder sig på ikke længere at findes. (3. oplag) Pressen skrev (seks hjerter) Wijkmarks dødskabaret er verdenslitteratur (…) Hvilken indsigt i sindets vildveje, hvilken overlegen sprogkunst. - Politiken ... en lille mesterlig roman om livets sidste udbrud af vitalitet op mod den uafvendelige afslutning. (...) Romanen er en lille litterær perle. Skrevet med den sene mesters lethed og suverænitet. - Dagbladet Information (fem stjerner) Med ‘Natten der kommer’ har Carl-Henning Wijkmark skrevet en dyb, vemodssmuk roman om livet lige inden døden. (…) Fortrinligt. - Berlingske Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller. - Litteratursiden.dk Vinder af Augustprisen Natten der kommer vandt i 2007 den prestigefyldte svenske Augustpris. Priskomiteen udtalte i den forbindelse: Mennesket kan ikke snyde døden, men Carl-Henning Wijkmark viser, at litteraturen kan gøre det. Natten der kommer er et eksistentielt kammerspil om kampen mod kroppens forfald og lidelse. Det er et underligt opmuntrende drama om kunsten at dø. Om forfatteren Carl-Henning Wijkmark hører til blandt Sveriges store forfatttere. Han betragtes dog ofte som en outsider, og har især fået sin anerkendelse i udlandet. Også i Sverige har han dog modtaget flere priser for sit forfatterskab. Ved siden af sine skønlitterære værker har Carl-Henning Wijkmark udgivet flere essaysamlinger om litteratur og europæisk kulturhistorie. Han er desuden en betydelig oversætter af bl.a. Nietzsche og Walther Benjamin. Wijkmarks debutromanen Jægerne på Karinhall fra 1972, er blandt hans mest kendte værker og er oversat til flere sprog. Den udkom for første gang på dansk i 2012. Her skrev anmelderne blandt andet: - Fremragende roman - Jes Stein Pedersen, Politiken - En af de bedste romaner jeg har læst i mange år. - Anna Libak, Radio24syv - ... fastholder læseren i morbid fascination – især fordi den er så velskrevet. - Torben Brostrøm, Information

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede “talende ure”. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar. En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere. Anmeldercitater ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ (Seks stjerner) "mesterligt (...) så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." - Merete Reinholdt, Berlingske f f f f f (fem f'er) “Denne bog er den fineste perle” - Julia Lahme, Femina “Urkomisk (...) en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen “Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske ’Frøken Klokken’, der bør blive forfatterens gennembrud” - Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad “formfuldendt og morsom” - Lise Garsdal, Politiken ”Det er en på alle måder skøn roman (…) Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." - Marianne Träff, Litteratursiden

Bogen giver det 360-graders indblik i antidepressiv medicin, som mangler i den faglige og offentlige debat. Den formår at se emnet uden fordømmelse, uden skingre særstandpunkter (...) Vi kan alle lære meget af denne bog om antidepressiv medicin: både som udskriver og bruger af medicin og som beslutningstager. - Ugeskrift for læger Signe Kierkegaard Cain gør meget ud af ikke at dømme det, hun finder ud af, samtidig med at hun tager problemet dybt alvorligt og nøgternt fremviser alle paradokserne.- Jyllands-Posten Se at få den læst! Bogen fortjener mange læsere- DepressionsForeningens medlemsbladI bogen DET HANDLER IKKE OM LYKKE – Helt tæt på antidepressiv medicin tegner journalist Signe Kierkegaard Cain det første egentlige portræt på dansk af den antidepressive medicin set fra patienternes synspunkt. Hun har selv taget antidepressiv medicin og deler i bogen også af sine egne erfaringer.I DET HANDLER IKKE OM LYKKE kan du blandt andet læse, at der ikke er udsigt til ny antidepressiv medicin på markedet de næste mange år. At stigningen i antallet af patienter, der tager medicin, skyldes, at folk tager den i lang tid. At mange drømmer om at stoppe med den, selv om den virker, men har svært ved det. Og at medicinen hjælper nogen, men at bivirkningerne samtidig kan gribe kraftigt ind i hverdagen.Bogen kombinerer personlige, tankevækkende beskrivelser fra patienter med en grundig, journalistisk undersøgelse af medicinen set med både lægevidenskabelige, psykologiske og sociologiske briller. Dermed giver den overblik over de mange usikkerheder, uenigheder og personlige valg, der hører med til at være en af dem, der tager antidepressiv medicin.I bogen interviewer Signe Kierkegaard Cain patienter og eksperter og fagpersoner - blandt andre professor i psykiatri, Poul Videbech, professor og leder af Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, Lundbecks udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen, psykiater og stifter af Psykiatrifonden, Jes Gerlach, og formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.Om forfatterenSigne Kierkegaard Cain (f. 1976) er journalist og har skrevet om emner som forskning og sundhed for blandt andet Weekendavisen og Mandag Morgen. Hun har selv taget antidepressiv medicin gennem flere år.