Bøger udgivet af Multivers

Can Hans Christian Andersen's old fairy tales form the basis for a discussion on modern leadership?To investigate this question, four of Andersen's fairy tales are examined from a completely new perspective.In doing so, Tales of Leadership provides important input for executives today on how to perform and improve their leadership.

NÆPPE NOGEN BYGNING har haft så stor betydning for den moderne tidsalders kulturhistorie som Krystalpaladset fra 1851. Det blev oprindeligt opført for at huse den første Verdensudstilling i Hyde Park i London, og fra starten blev det betragtet som et teknisk vidunder og et arkitektonisk udtryk for den nye industrielle tidsalder. Allerede dengang var Krystalpaladset langt mere end en fysisk bygning: Det var et kulturelt og ideologisk kraftfelt, som fra London til Sankt Petersborg satte gang i store debatter om modernitet og fremskridt.I denne bog undersøger Eirik Høyer Leivestad Krystalpaladset som arkitektonisk tankefigur med civilisationskritiske overtoner. Bogen væver tråde sammen fra litteratur, historie, videnskab, arkitektur, filosofi og kunstteori med et persongalleri, der spænder fra forfattere som Charlotte Brontë, Fredrika Bremer og Fjodor Dostojevskij over tænkere som Karl Marx, Hannah Arendt og Walter Benjamin til mineralogen Vladimir Vernadskij og opfinderen R. Buckminster Fuller.Selvom den historiske bygning blev ødelagt af en brand i 1936, viser Leivestad, hvordan Krystalpaladset stadig fungerer som et prisme for den tid, vi lever i. Fra Londons ikoniske bygning fra det 19. århundrede udleder forfatteren en historie om brændende problemstillinger, der definerer vores tid: globalisering og imperialisme, kapitalisme og forbrugerisme, miljø og klimaregulering, utopier og dystopier.EIRIK HØYER LEIVESTAD (f. 1984) er lektor og forsker ved Kulturakademiet i Berlin. Han har tidligere udgivet bogen Frykt og avsky i demokratiet (Vagant, 2020).

GAJUS VALERIUS CATULLUS (ca. 84-54 fvt.) var en romersk digter, der med sine snart ømme, snart obskøne vers dannede skole i samtiden og har fortryllet og frastødt eftertidens læsere i over 2000 år. Nærværende bog rummer nutidige fordanskninger af Catuls samlede digte samt fragmenter og et par digte, der traditionelt er blevet tilskrevet ham.MORTEN SKOU ANDERSEN (f. 1980) er klassisk filolog, cand.mag. i latin, lektor ved Aurehøj Gymnasium og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Christian H. Nielsen, fotografen bag København før & nu, rykker sit omtalte "før & nu"-projekt til Smilets By, Aarhus. Med en nøjagtighed, der ikke kan undgå at fange beskueren, genskaber han historiske arkivfotos ved at opsøge præcis de samme steder, som de oprindelige fotografer engang stod. De fotografiske sammenligninger af før og nu, ledsages af tekster om byens historie og giver et unikt indblik i Aarhus’ udvikling siden slutningen af 1800-tallet og frem til nu.

Gyldne generationer henvender sig til begynderundervisningen i latin på gymnasiet (latin som en del af almen sprogforståelse og latin på C-niveau). Titlen på bogen er en oversættelse af den romerske digter Vergils udtryk aurea saecula, som beskriver den nye gyldne tidsalder, Kejser Augustus bebudede, efter han havde besejret sine modstandere og indledt den regeringsform, han selv kaldte principatet, men som vi kalder kejserdømmet.Bogen er bygget op omkring fem kapitler, der alle indeholder tre lettere omskrevne originaltekster, oprindeligt skrevet under kejser Augustus. Teksterne er omskrevet og forsynet med hjælpemidler, for at bogen kan bruges på det allerførste begynderniveau i almen sprogforståelse. Det er hensigten, at det kulturbærende stof og den tematiske tilgang skal motivere eleverne. Bogen følger Augustus’ vej til magten og repræsenterer såvel den litteratur, der tjener som augustæisk propaganda, som den litteratur, der stiller sig i opposition til magten (og den litteratur, der måske har et ben i begge lejre). Med den tilgang synliggøres det, at latin i almen sprogforståelse på gymnasiet ikke kun er bøjningsskemaer og grammatik, men også et kulturbærende dannelsesfag. Bogen er rigt illustreret med billeder, størstedelen taget af forfatterne selv i ind- og udland under udarbejdelsen af bogen.

Identitetspolitik, cancel culture, aktivisme, kulturel appropriation, hvide privilegier, social bevidsthed.Woke er et begreb, der skiller vandene og fremkalder stærke følelser. For nogle udtrykker det bevidsthed om social ulighed og undertrykkelse, især forårsaget af den hvide mands overherredømme. For andre er det et samlebegreb for politisk korrekthed og krænkelseskultur hos en nærtagende generation. Woke er politiseret og kommercialiseret og en kærkommen darling for medier og meningsdannere. Som begreb er det fyldt til bristepunktet med flydende betydning. Woke er primært amerikansk, men giver globale dønninger, også i Danmark.Denne bog analyserer fænomenet og diskuterer det i forhold til identitetskultur, afkolonisering, diversitet og videnskab. Den stiller spørgsmål til vækkelsens relevans og udfordrer både ’wokes’ og ’anti-wokes’ til kritiske refleksioner.JØRN BORUP (f. 1966) er lektor på Aarhus Universitet, Afdeling for Religionsvidenskab.

”Klæder skaber folk”, lyder en gammel talemåde. Og mennesket har brug for tøj: Overalt i verden aflæser, forstår og kommunikerer vi med hinanden ved hjælp af måden, vi klæder os på. Sex, følelser, velfærd og status bliver manifesteret i det fænomen, vi som den eneste art her på jorden ikke kan overleve uden. Men konsekvenserne er faretruende. En modeproduktion på speed og kirkegårde af tøj, der skyder op som bjerge så store, at de kan ses fra rummet, har sat sine spor i en verden, hvor havene stiger, floder går over deres bredder, gletsjere smelter, arter uddør, og mennesker dør som følge deraf. Noget er nødt til at ske, nogen er nødt til at gøre noget. Gennem otte samtaler med førende eksperter inden for mode, design, æstetik, adfærdspsykologi, bioetik, tekstilbiologi, historie, kreativitet og fremtid undersøger denne bog mennesket og vores forhold til tøj. Før, nu og for fremtiden.MENNESKET OG TØJET indeholder bidrag fra:• Lektor i bioetik Mickey Gjerris• Professor i adfærdspsykologi Henrik Høgh-Olesen• Modeforsker og lektor i design og bæredygtighed Else Skjold• Tekstilforsker og professor i antikhistorie Marie Louise Bech Nosch• Trendanalytiker og bæredygtighedsresearcher Kristine Harper• Tekstilbiolog og ph.d. i molekylærbiologi Birgit Bonefeld• Rektor og professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard• Fremtidsforsker og biolog Anne Skare NielsenMALIN WESTERLUND er freelancejournalist, underviser og forfatter til en håndfuld undervisningsbøger. Hun har en baggrund i antropologi, minoritetsstudier, sprog og litteratur.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Vendsyssel, men voksede op i Sverige. Som 22-årig flyttede han til København og blev uddannet pianist på Det Kgl. Musikkonservatorium. Som komponist var han autodidakt, og han arbejdede hele livet på at skabe en individuel musik, som var rendyrket modernistisk og helt hans egen. En meget perfektionistisk musik, hvor hver lille detalje har stor betydning, både i gennemsigtige miniaturestykker på kanten af stilhed og i et storværk som MARIN for symfoniorkester. Axel Borup-Jørgensens svenske baggrund fyldte meget i den private del af hans liv. Det tætte samhørighedsforhold til naturen, som han havde med sig fra Sverige, holdt han fast i hele livet, og det satte tydelige spor i hans værker. Det er nærliggende at sammenligne hans musik med lyrik. Værker, hvor form og indhold er vævet sammen til et uadskilleligt hele.

Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

I Djævelens gaffel gør Karl Aage Rasmussen status over et liv i musikkens tjeneste – som komponist, som professor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium og som navnkundig forfatter til bøger om musik. Her er blikket vendt mod det levede liv i musikkens og skriftens tjeneste og på tværs af kontinenter, både geografiske og indre.Mellem barndommens leg og drømmerier og den aldrendes erindringer og hukommelsestab fortæller Rasmussen om et tidligt gennembrud som skabende kunstner, om møder med såvel danske komponistkolleger som internationale stjerner og om at leve et liv som kunstner på godt og ondt.Centralt står splittelsen, hvad end det er valget mellem komponistkaldet og forfattergerningen, mellem social isolation og fællesskab – eller mellem en gammel jysk gårdejendom og det pulserende storbyliv. Men stærkere står hele tiden forfatterens såre menneskelige refleksioner over det, der var. Og over kærligheden til kunsten, til kreativiteten. Til livet.Et fintmærkende selvportræt af en stor personlighed i dansk musikliv.

HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.

I KØBENHAVN FØR & NU tager Christian H. Nielsen dig med på en fotografisk rejse gennem Københavns udvikling. Med exceptionel nøjagtighed genskaber han historiske fotos af hovedstaden helt tilbage fra Danmarks første fotografi på Gråbrødretorv i 1840.Christian H. Nielsen har opsøgt præcis de samme steder som de oprindelige fotografer – travle gader, private hjem og toppen af byens højeste tårne – for at genskabe de gamle fotos fra helt samme vinkel. De betagende før og nu-billeder, som her ledsages af tekster om byens historie samt kuriøse anekdoter, giver et unikt indblik i Københavns forandring på tværs af tre århundreder.

Lili Araújo (født Jørgensen) tog som 18-årig på malerskole i Paris, giftede sig med sin lærer, brød med sin familie og flyttede til Brasilien, hvor hun i 1955 blev enke. Derefter tog hun sit liv og sit eftermæle i egen hånd og blev – som ukendt dansk kvinde – hovedperson i et stykke international kunst- og kulturhistorie. I sin mere end 50 år lange enkestand etablerede hun, inspireret af den europæiske salonkultur, et mødested i barokbyen Ouro Preto, hvor kunstnere og regimemodstandere fra hele Latinamerika – navne som Pablo Neruda, Vinicius de Moraes, Tom Jobim, Roberto Burle Marx, Clarice Lispector og den amerikanske lyriker Elizabeth Bishop – samt europæere som Sartre, de Beauvoir, Mario Praz og Leonor Fini samledes, diskuterede, arbejdede og læste op. I Lili Araújos salon blev der leget og eksperimenteret med samtalens form, men også med det kunstneriske udtryk. Med relationer. Med identitet. Med køn – og med seksualitet. Balladen om Dona Lili illustrerer, hvordan kunst, politik og aktivisme, ikke mindst under militærregimet 1964-85, kunne smelte sammen i en by i Brasiliens højland, og hvordan danske Lili Araújos salon derfor tiltrak en bred vifte af mennesker fra forskellige dele af verden og med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Med brug af nyligt fundne kilder afdækker Lotte Thrane Lili Araújos usædvanlige liv, men også hendes forsøg på at redigere sin rolle i begivenhederne og derved forme sit eftermæle. Balladen om Dona Lili er derfor også tænkt som en nøgle, der lidt efter lidt, og ikke helt godvilligt, lukker os ind og giver os adgang til et stykke dansk-brasiliansk kulturhistorie. Den bliver samtidig en beretning om en kvindes forståelse af magtens betydning i historiefortællingen, og om hvordan hun forsøgte at sikre, at hendes eget narrativ blev bevaret. Som transnational kvindehistorie.LOTTE THRANE er forfatter og litteraturforsker, mag.art. og dr.phil. i nordisk litteratur, men med en baggrund som billedkunstner og rejsende kulturjournalist. Det kunst-, kultur- og personalhistoriske har, gerne med et feministisk perspektiv, været en gennemgående linje i hendes forfatterskab. Udover talrige artikler og antologibidrag har hun udgivet otte bøger, heriblandt den prisbelønnede disputats Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008) og senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid (2019), der blev nomineret som Årets Historiske Bog.

The Good Life sparker for alvor dørene op for Kashmir, og albummet sender trioen ind i en ny liga på den danske rockscene. Det kræver hård selvdisciplin, kreative ofre og et stærkt personligt mod at komme frem til netop de ti numre for Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau. De mange måneders arbejde har dog ikke været forgæves for dem. Albummet bliver overdænget med anmelderroser og statuetter, og det vinder en fast plads i hjertet og på anlægget hos deres voksende fangruppe. Karina Edlund Jensen fortæller om Kashmirs kamp for at skabe et anderledes og følsomt sæt sange, der uden ironi beskriver, hvordan livet føles, når ens indre går itu for første gang.

Rued Langgaards musik spænder vidt. I nogle tilfælde opløses tiden, og musikken rækker ud mod evigheden. I andre tilfælde klippes musikken op som en montage, hvor alt kan ændre sig på et øjeblik. Med udgangspunkt i disse to vidt forskellige æstetiske strategier præsenteres i alt 19 værker af Rued Langgaard. Fra tonedigtet Sfinx, komponeret da Langgaard var 16 år, over det visionære storværk Sfærernes Musik, til den absurde Søndagssonate, skrevet 40 år senere. Gennem mødet med samtidige billedkunstnere og forfattere, som J.F. Willumsen, Arnold Böcklin, Sonia og Robert Delaunay samt Johannes Jørgensen og T.S. Eliot sættes Rued Langgaards musik i perspektiv, og der viser sig sammenhænge på tværs af tid og sted.Esben Tange, født i 1962, er cand.mag. i musik- og medievidenskab. Leder af Rued Langgaard Festival samt koncertvært i DR P2. Skribent, foredragsholder og forfatter til Mod lyset (2014) om vitalisme i Rued Langgaards musik og tidens kunst.

ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

Livet er grundlæggende meningsløst, men kan paradoksalt ikke leves uden mening. Uden mening er der kun tomhed og depression. Denne bog handler om, hvordan dette paradoks kan forvaltes og gennemleves, så der midlertidigt skabes den meningsfuldhed, som er livsnødvendig. Det beskrives både konkret og teoretisk. Og meningen … tilbyder sig som svajepæl for associationer over det liv læseren selv er i. Som de foregående to bøger i serien – Så det … og Omgrænser – trækker forfatteren på egne krystalliserede episoder fra sit personlige liv og fra sin undervisnings- og forskningsvirksomhed. Teksten i denne bog er komponeret over temaerne Forstærkning, Fortælling & Forhandling, som forfatteren betragter som psykologiens søjler. Temaerne og begrebernes indbyrdes dynamik illustrerer de kræfter, vi er underlagt, når vi stræber efter at blive aktører i eget liv, aspirerer efter fordybet (selvforglemmende) virke samt forbundne relationer.

KNUD VIKTOR (1924-2013) var en dansk maler og lydkunstner, som efter studier ved Kunstakademiet i København slog sig ned for foden af Luberonbjerget i Provence. Oprindelig for at male i Cézannes og van Goghs lys, men siden i højere grad som skaber af ”lydbilleder” gennem feltoptagelser. Knud Viktor gik helt tæt på den summende provencalske natur med sin mikrofon og indfangede cikadernes sang, kaninungernes snorken, bjergenes rumlen og ormenes næsten lydløse murren i det gamle træværk. Han kaldte sig selv for ”jordborger”, borger ikke alene i menneskenes verden, men også i lysverdenen, dyreverdenen og ”de andre verdener, der er til”. Denne bog er den første på dansk om Knud Viktors verdensfordoblende kunst og filosofi.

I en række essays foretager Christian Munch-Hansen en original og tankevækkende sammentænkning af musik og tro. Han viser, at musik kan bidrage til trosmæssige erfaringer og belyse teologiske og eksistentielle spørgsmål på nye måder. Omdrejningspunktet er billedet af Solen, som oplyser verden og når ud i mørkets afkroge. Undervejs inddrages musik af bl.a. J.S. Bach, Olivier Messiaen, John Coltrane, Steve Reich, Bob Dylan, The Beach Boys, Ryuichi Sakamoto, Keith Jarrett og Maria Schneider.

Paris 1916. Sommeren kommer ind ad åbne altandøre, og alle byens unge mænd er væk. De er sendt til frontlinjen og dør som fluer i skyttegravene. Teenageren Vincent ved udmærket, at det er en ”triumf at være seksten år”, især fordi han ikke, som de lidt ældre drenge, skal sendes til fronten. I stedet driver han omkring i byen, bliver hovedkulds forelsket i Arthur, en smuk, ung soldat på orlov, og møder den 30 år ældre, astmatiske forfatter Marcel P., som til hans store overraskelse gerne vil gå ture og tale om livet i Hotel Ritz’ mægtige saloner. Romanen består for en stor del af de brevkorrespondancer, som Vincent påbegynder med den midaldrende forfatter og med Arthur, der snart igen befinder sig i skyttegravene. I MÆNDENES FRAVÆR er en drømmende sommerfantasi og en længselsfuld brevroman om begær og lurende katastrofer; om at leve i en seng og lade ”kroppenes kommunion finde sted” uden dog helt at kunne glemme ”fællesgravene, knogledyngernes anonymitet, de uidentificerede lig”. PHILIPPE BESSON (f. 1967) er en kendt skikkelse i hjemlandet. Han har udgivet 23 romaner og står bl.a. bag den storsælgende autofiktive roman 'Arrête avec tes mensonges' (2017, da. 2021), som modtog Prix Maison de la Presse. I MÆNDENES FRAVÆR er oversat af Anna Wolf, som for nylig oversatte Marie-Claire Blais’ DET SMUKKE BÆST.

Som komponist og dirigent banede Ebbe Hamerik en tydelig vej ind i 1900-tallets modernisme, der gjorde stort indtryk på samtiden. Med sine musikdramatiske værker søgte han energisk at forny den krævende genre, bl.a. med operaen Marie Grubbe og et musikdrama over Karen Blixens fortælling Drømmerne. Med sine ”cantus firmus”-symfonier udviklede han en række originale og anvendelige orkesterværker i tiden efter Carl Nielsen. Ebbe Hamerik var en modig og alvorlig kunstner, der turde gå sine egne veje. Han var en særegen personlighed, der satte ekstremt høje krav til sig selv. Som frygtløs idealist meldte han sig som frivillig soldat i Den Finske Vinterkrig 1939/40 i kampen mod Sovjetunionen. Som passioneret sejlsportsmand krydsede han flere gange tværs over Nordsøen til Skotland og tilbage igen, ene mand i sin sejlbåd. En grænsesøgende adfærd, der blev fatal og brat afbrød en virkelig original komponistkarriere.

GLASESSAYET er et langdigt om et hjerte, der er gået i tusind stykker, hedevandringer, Emily Bronté, istapper, forbandelser, hængte hundehvalpe, en skør mor, en dement far og en ekskæreste, der spøger. Digtet – eller essayet – hører til blandt Anne Carsons tidlige hovedværker og udkom første gang i samlingen ’Glass, Irony and God’ (1995).

At domesticeringen af mennesket er det store utænkte, som humanismen fra antikken til nutiden lukkede øjnene for – indsigten heri er tilstrækkelig til at komme ud på dybt vand. Hvad tæmmer endnu mennesket, når humanismen slår fejl som skole for mennesketæmningen? Hvad tæmmer mennesket, når dets hidtidige anstrengelser i retning af at tæmme sig selv dog i hovedsagen kun har ført til dets magtovertagelse over alt værende?En moderne klassiker om den forældede humanisme og fremtidens bioteknologi

Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug,mens hele Verden brænder om din VuggeSådan skrev Jeppe Aakjær i 1917 under indtryk af Første Verdenskrigs rædsler. Jeppe Aakjær var en modsætningsfyldt person: revolutionær og religiøs, romantisk naturelsker og solid bonde. Gennem læsningen af en række Aakjær-digte tegner Hardy Bach et portræt af Jeppe Aakjærs mangfoldige digterpersonlighed.

DET PSEUDONYME FIRMA er resultatet af 25 års studier i Søren Kierkegaards forfatterskab. Poul Behrendt er ophavsmanden bag begrebet dobbeltkontrakten, dvs. opdagelsen af, at en særlig række autofiktive værker gør krav på at blive læst både som realistisk afspejling af sandheden og som frit opfundet fiktion. I Søren Kierkegaards tilfælde går dobbeltkontrakten langt videre. Kierkegaard skriver en stor del af sit forfatterskab under pseudonym og indskyder dermed en ’forfatter’ mellem personen Søren Kierkegaard og læserne. Ja, i samme år som Georg Carstensen etablerede Tivoli som aktieselskab, opretter Kierkegaard endda et firma, der organiserer disse forskellige pseudonymers forhold til den juridiske person, Søren Kierkegaard. Deraf bogens titel. Hvad dette betyder for læsningen af et af de vigtigste og fortsat fascinerende forfatterskaber i verdenslitteraturen udfoldes i detaljerede analyser bl.a. af det berømte Jordrystelses-fragment, som Behrendt rekonstruerer som netop ikke selvbiografisk, sådan som det ellers traditionelt er blevet læst. I det hele taget gør Behrendt op med bestræbelsen på at søge frem til personen Kierkegaard gennem forfatterskabet for i stedet at lade værkernes komplicerede spil træde frem og se det, som det blev tænkt.

Der gik rystelser gennem branchen, da Birgitte Reimer i 1964 forlod dansk film og teater.Hun var kun 38 og havde arbejdet med alle koryfæerne – fra Dirch Passer til Bodil Udsen – men var træt af at spille duller i netstrømper og ønskede et liv ude af offentlighedens søgelys.Baseret på samtaler med Birgitte Reimer fortæller denne biografi historien om den teatertossede bankdirektørdatter, der i befrielsesdagene 1945 slipper gennem nåleøjet til Det Kongelige Teaters elevskole og i de festlige efterkrigsår katapulteres til revydronning.Hun filmer for Bergman, danser i Cranks og synger lungerne ud i Laser og pjalter. Men det er revyviserne, der gør hende til folkeeje – ikke mindst Så ta’r vi den én gang til for prins Knud. Reimer fortæller om den lette genre, som er så svær, og udfordringerne ved at få et familieliv til at fungere ved siden af. Og om sit liv i Sydfrankrig, hvor hun til sin egen overraskelse – og med paparazzier i hælene – ender bag kødgryderne som i Ballings Vi som går køkkenvejen.

Formålet med denne bog er at give en kortfattet oversigt over klassifikation og behandling af pædiatriske reumatologiske sygdomme. Den indeholder udredningsforslag, et indblik i diagnostiske kriteriersamt simple monitoreringsredskaber. Herudover indeholder bogen en liste over de hyppigst anvendte lægemidler. Bogen er tænkt som et redskab i det daglige kliniske arbejde og vil forhåbentlig tjene som kilde til inspiration i forbindelse med udredning af patienter med bindevævslidelser.

The Social Contract between the Generations is the visible and invisible contract that binds generations together in caring for children, educating children and young adults, and providing for elderly parents. Yet the balance between the generations in Denmark – and the rest of the world – is undergoing dynamic changes, putting the social contract up for debate and renegotiation. There is a need for a new understanding –particularly between the young generation and the old – in anticipation of pension, labor market, healthcare and economic reforms. Bjarne Hastrup pinpoints the wide spectrum of options to consider when creating a new social contract, that will benefit future generations. He reviews the history and the future foundations of the social contract and proposes strategic tools for the debate.