Bøger udgivet af Museum Tusculanum

Gennem filmmediet kan skuespilleren kommunikere følelser til tilskueren. Spillets kunst - følelser i film viser hvordan. Bogen henter sine eksempler fra bl.a. Colin Nutleys Englegård, Roberto Rossellinis Rejse i Italien, Robert Bressons Blodpenge, Bille Augusts Pelle Erobreren og hhv. Laurence Oliviers og Mel Gibsons udgaver af Hamlet. I en række analyser af udvalgte scener forklares de psykologiske mekanismer, der gør tilskueren i stand til at læse skuespillerens udtryk. Stilbegreber som visuel og verbal komik, verfremdung og method-acting sættes i forhold til centrale temaer som spillestil, rollefortolkning og realisme. Og det vises hvordan forskelle i amatør- og stjerneskuespillerens spillestil afspejles i fotograferingen og klipningen. Bogen slutter med at stille en række spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for en generel analyse af filmskuespillets mange facetter. Spillets kunst - følelser i film er det første værk, der systematisk behandler forholdet mellem spil og følelser på film. Bogen henvender sig til alle, der har ladet sig forføre af filmkunsten og undret sig over, hvad det er skuespillerne gør, når de river os med.Johannes Riis, cand.phil., er adjunkt på Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

Den Europæiske Union, globaliseringen samt stadig mere transparente nationalstater har i løbet af det seneste kvarte århundrede skabt en helt ny retslig geopolitik.Den tidligere fremherskende harmonisering af Nordens retslige kulturer er gradvist erstattet af en retslig integration i forhold til EU. Denne bog handler således om den moderne retsvidenskabs historie og indeholder en række analyser af de kritiske retsteoriers betydning for nordisk retsvidenskab.Artiklerne i bogen er skrevet ud fra et aktørperspektiv, ”oral history”. Nordiske seniorforskere beskriver her i en selvbiografisk form det retskulturelle klima i Norden i årene omkring 1968, sådan som de selv oplevede det. Bogens bidrag er derfor meget personlige og viser hvordan de relevante aktører forholdt sig til eksempelvis retsdogmatik og retspositivisme – hvordan de tænkte, levede og reagerede.Bogen bygger på det tværvidenskabelige, nordiske forskningsprojekt Nordens rättsliga kartor i förändring.Kjell Å Modéer, professor emeritus ved Juridiska institutionen, Lunds universitet.

Diplomati og globalisering er en introduktion til de nye udfordringer, det internationale diplomati står over for, ikke mindst efter 11. september 2001. Som supplement til de traditionelle økonomiske og militære magtmidler foreslår forfatteren, at der i stigende omfang satses på ""soft power""-værdier og markedsføringen af dem, ""offentligt diplomati"" eller ""public diplomacy"". Bogen er en af de første internationalt baserede introduktioner til dette nye diplomatiske værktøj. Med eksempler fra USA, Kina og en række europæiske lande beskrives på teoretisk vis forbindelsen til begreber som konstruktivisme og soft power, ligesom der gives en række praktiske anvisninger på metoder og redskaber på området.Blandt de emner, der behandles, kan nævnes netdiplomati, kulturdiplomati, branding, benchmarking, propaganda, e-discussion, TV, personudveksling landeportal og nationalstat. Herudover behandler bogen public diplomacy´s betydning for områder som eksport, forskning, handel, investering, kultur osv. Bogen munder ud i en beskrivelse, der peger på public diplomacy som ""globaliseringens nødvendige redskab"".

I mellemkrigstiden blev reklameplakaten et af de mest populære, spektakulære og eksponerede billedmedier i byrummet. Plakaten gjorde både centrale og oversete steder i byen til sine foretrukne scener. Line Hjorth Christensen undersøger den såkaldte plakatbevægelse, The poster movement, der i 1920’erne og 1930’ernes Storbritannien satte nye standarder for reklameplakatens billedsprog og anvendelsesmuligheder med plakater for bl.a. Shell og London Underground. En gruppe banebrydende grafiske designere, bl.a. Edward McNight Kauffer, Abram Games, Austin Cooper, Tom Purvis og Ashley Havinden, dannede fortrop, men også museumsfolk, statslige tjenestemænd, kunstkritikere og erhvervsfolk var del af bevægelsen.De britiske reklameplakater fra perioden har en nærmest primitiv evne til at fange opmærksomheden, men billedsprogligt var de avancerede. Line Hjorth Christensens eftersporing af plakatbevægelsen koncentrerer sig derfor om et nyt grafisk billedsprog. De mest moderne af plakaterne afveg fra mainstreamreklamens illusionisme og tendens til en fortællende stil for i stedet at udtrykke budskabet gennem et formsprog præget af abstraktion, flertydighed og symbolik. Motiverne tilhørte moderniteten: flyvemaskiner, tog, biler, glober, grafer og storbymiljøer eller i variationer over mere traditionsbundne temaer som landskaber, dyr og kendte symboler. Den britiske designfront, der er bogens fokus, og som valgte plakaten og anden hverdagsgrafik som sit foretrukne medie har ikke tidligere været belyst som et samlet kultur- og designhistorisk fænomen. I bogen undersøger forfatteren plakatbevægelsen og reklameplakaten både billedsproligt og udstillingsæstetisk. Karakteristikken af en britisk modernistisk reklameplakat følges op med analyser af forskellige reklameplakater. I forlængelse af bogens museologiske og kulturhistoriske pointer er den et bidrag til udviklingen af det designhistoriske forskningsfelt, som i disse år også vinder frem i Danmark. Line Hjorth Christensen, ph.d., er adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og redaktør af tidsskriftet Danske Museer.

This is the first intellectual biography of the Greek-American surrealist poet and art critic Nicolas Calas (1907–1988). Emerging on the scene in a vital period in Greek literary history – a period that would yield the so-called “Generation of the Thirties” and the two Nobel laureates George Seferis and Odysseas Elyis – Calas would be an important forerunner of surrealism in Greece in the early 1930s, fusing avant-garde poetics with Trotskyism and Freudo-Marxist principles. With a growing sense of isolation – reflected in his opposition to both the aesthetic and ideological dogmas of the Left as well as the Greek conservative cultural establishment – and further disappointed by some of the negative critical reception of his poems and his ideological differences with the other Greek surrealists, Calas decided to move to Paris in the mid-1930s, becoming a part of the circle around André Breton. On the eve of World War II Calas would become one of the first émigré surrealists to settle in New York, helping to pave the way for several of his French colleagues, such as Breton, Ernst, and Tanguy, and he would be an instrumental figure in the dissemination of surrealism in the United States, writing catelogues and contributing to important publications such as VVV and View. During the 1960–70s – now an established and well-respected art critic for journals such as Village Voice, Art International, Arts Magazine and Artforum – Calas continued to champion surrealist ideals in the United States, but he also wrote extensively on Pop Art, which put him in opposition to most other surrealists of the time. His poetry likewise reflected his restless spirit as the poems move freely between different genres, such as futurism, surrealism and satire, and are characterized by his polemical stance as well as his sharp, playful and intellectual wit. A highly enigmatic poet and intellectual who continuously put forward challenging questions and radical ideas in his work – which included essays, reviews, translations, polemics and poetry in Greek, French and English – Calas occupies an important place as the first truly avant-garde poet in Greece and his French theoretical work and American art criticism remain culturally relevant through their emphasis on raising important questions. This venturesome book-length study of Nicolas Calas – the first of its kind – will be of great interest to students, scholars and general readers interested in the many fields and disciplines that Calas would traverse – art criticism, surrealism, philosophy, poetry to name but a few – in the service of the avant-garde. Lena Hoff, Ph.D. in Modern Greek Studies, University of Birmingham.

Tematikken i denne antologien har et todelt interessefelt. Det ene er utforskningen av bilder og monumenter som meningsbærende i sin historiske kontekst. Det andre er den egne tolkningspraksis; en drøftelse av de muligheter og begrensninger som er styrende for den nåtidige forståelsen av et historisk materiale. Hensikten med antologien er å sette det metodiske og teoretiske grunnlaget for det kunsthistoriske middelalderstudiet under debatt. Bidragsyterne representerer ulike teoretiske posisjoner, fra en radikal kritikk av mulighetene for å forstå middelalderens bilder på deres ""egne"" vilkår, til en argumentasjon for at det går an å nå frem til en adekvat historisk forståelse av bildene. Felles for alle bidragene er imidlertid at de underkaster den etablerte praksis en kritisk granskning. Den er tenkt som en bearbeiding av spørsmål som har vært aktuelle i den internasjonale fagdebatt de siste 10-15-årene sett i et nordisk perspektiv.

Oldtidens grækere kendte en historie om en fremmed, der engang kom på besøg fra sit fjerne hjemland Skythien. I Athen mødte han selveste den vise Solon, men Anacharsis (det hed den fremmede) var bestemt ikke imponeret af, hvad han så: Bystaten med demokratiet, sporten, undervisningen, skuespillene, religionen - kort sagt hele den klassiske græske kultur, som vi kender den - blev vurderet med friske øjne, og Anacharsis måtte gang på gang ryste på hovedet af grækerne og deres mærkelige måde at indrette sig på.Anacharsis-skikkelsen er en helt igennem græsk opfindelse og optræder i litteraturen fra den første prosaforfatter og langt ned i romersk kejsertid. Kulturkritikeren viser den græske - og dermed også den moderne vesterlandske - kultur i et troldspejl, som også senere europæiske samfundsrevsere har holdt op for os. I Anacharsis kommer den kulturradikale skyther for første gang til orde på dansk.Hovedteksten i denne bog er skrevet af Lukian (ca. 120-180 e.Kr.). Lukian er på sin vis selv en Anacharsis: Han er født i Samosata ved Eufrat, i Romerrigets yderkant, og har selv måttet læse sig til den græske kultur og det klassiske græske sprog, som han lærte at beherske til fuldkommenhed. I dialogen Anacharsis forener han den veletablerede historie om barbaren Anacharsis og hans besøg hos Solon med en veloplagt rundvisning i et delvis fiktivt, demokratisk Athen i de gode gamle dage. Lukians dialog er en fremragende introduktion til faget oldtidskundskab, og med Solon som den engagerede lærer er læseren i de bedste hænder.

Følelser og kognition præsenterer den nyeste neurobiologiske forskning i hjernens emotionssystem og viser, hvordan denne forskning kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens humanistiske forskning. I modsætning til den traditionelle antagelse spiller følelserne en afgørende rolle for mange adfærdsformer, der hidtil er blevet betragtet som rene kognitive fænomener, herunder etisk handlen og økonomisk beslutningstagning, social interaktion og æstetiske oplevelser. Bogen viser i detaljer, hvordan følelser og kognition arbejder sammen om at frembringe de mest komplekse former for menneskelig adfærd.

En række studier af cases omfattende fejder i litteratur, filosofi, politik og arkitektur. De strækker sig i kronologisk orden fra Platons angreb på digtekunsten - ""alle fejders moder"" ifølge Jørgen Dines Johansen - og til aktuelle kunst- og kulturpolitiske opgør. De strækker sig også fra empiriske studier af komplicerede polemikker til ræsonnerende analyser, der søger at kortlægge yderligere aspekter af fejdens varianter og strukturer. Bogen giver dermed et kalejdoskopisk blik henover fejdens historie.

De to Schlegelbrødre behandles særskilt af Jesper Gulddal i bogen, Friedrich Schlegel og hermeneutikken - Fragmenter af en teori om forståelsen.Gulddal foretager en historisk rekonstruktion af Friedrich Schlegels originale bud på en teori om forståelsen, der - fordi Schlegel dyrkede fragmentet og den korte artikel - findes samlet over et utal af små tekstpassager, spredt over hele forfatterskabet. Schlegels teori var banebrydende ved at forene en filosofisk og en filologisk fortolkningstradition, og den har spillet en central rolle i de senere års litteraturteoretiske og hermeneutiske debat.Jesper Gulddal er ph.d.-studerende ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Han har tidligere (sammen med Martin Møller) udgivet Hermeneutik. En antologi om forståelse (1999).

The Icelandic genre known as the Family Sagas, Sagas of Icelanders, or Sagas about early Icelanders consists of anonymous works, and the genre, as well as the individual sagas, are therefore difficult to date. This literature is also difficult to date since sagas are stories that were transformed both during oral and scribal transmission. The authors of the present book address methodological problems and discuss the dating of individual sagas and the genre itself. Focusing their attention on an important period in the history of Icelandic literature, the authors are particularly concerned with the several new written genres which developed in Iceland in the thirteenth century, of which the Sagas about early Icelanders is regarded as the most important. The articles gathered in this volume show that the dating of the beginning of this written genre and of individual sagas belonging to it is crucial to the understanding of the development of literary history in thirteenth-century Iceland. Else Mundal is professor of Old Norse Philology at the Centre for Medieval Studies, University of Bergen. She has published widely on Old Norse saga literature, Eddic and skaldic poetry, on Old Norse mythology, women in Old Norse society, as well as on the relationship between the oral and the written literature and the impact of Christianization on the Old Norse culture.

Dansk oversættelse af to klassiske retstaler, Pseudo-Demosthenes´ anklage mod Neaira og Aischines´ anklage mod Timarchos.Disse to anklageskrifter stammer fra tiden omkring 50 år efter domfældelsen af Sokrates og giver et enestående indblik i hverdagslivet i Athen, eller rettere dets skyggesider: seksuel usømmelighed, korruption, bestikkelse, underslæb og andre former for bedrageri. Desuden skildrer skrifterne på unik vis den græske homoseksualitet og kvindens stilling i datidens Athen.Borgerret og prostitution udkom første gang i 1983 og har længe været efterspurgt. Den foreligger nu i en gennemset og let revideret udgave med et efterskrift af Keld Zeruneith.

Denne bog sammenfører 17 internationale forskeres indblik, refleksioner og forsking. Bogen belyser både kirkernes fællesstræk og deres forskelligheder, hvad angår den teologi og terminologi, som kommer til udtryk i deres ordinationsritualer.

Denne bog er en fortsættelse af 50 Mytologiske Limericks og Andre Vers om de Gamle Grækere (1994). Denne gang er de mytologiske limericks suppleret med nogle filosofiske - bl.a. om Sokrates, Platon, Aristoteles. Alle følger de det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Hvert vers er forsynet med en manchet - på prosa - der fortæller myten eller forklarer, hvor den filosofiske pointe ligger begravet.

Den italienske historiker Carlo Ginzburg hører til blandt vor tids mest originale tænkere. Han blev født i 1939, som søn af forfatteren Natalia Ginzburg og professor Leone Ginzburg. Han voksede op i Torino, Rom og London, og er uddannet på den prestigefyldte Scuola Normale Superiore i Pisa. Som 31-årig blev han udnævnt til professor i Bologna, og ti år efter Franklin D. Murphy-professor ved University of California i Los Angeles.Hans første bog, Osten og Ormene, om mølleren Menocchio, der i slutningen af 1500-tallet blev stedt for Inkvisitionen og som viste sig at have sin egen hjemmegroede kosmologi, gjorde ham kendt allerede i 1970´erne. Siden har han gjort sig bemærket med flere banebrydende studier af middelalderens heksekunst, en bog om maleren Piero della Francesca samt en lang række såkaldt mikrohistoriske essays om en bred vifte af kunsthistoriske, litterære og antropologiske emner.SPOR er en antologi af artikler, der sætter fokus på Ginzburgs opfattelse af historien som fænomen og som intellektuelt håndværk. I ti artikler fra de sidste tyve år demonstrerer han sin holdning til grundlæggende metodiske problemer i den historiske forståelse.Pressen skrev»Ginzburg er vel det nærmeste man kommer en verdensstjerne i historikerkredse.«- Ulrik Langen, Kristeligt Dagblad»Det er en kulturel undladelsessynd, der rettes op med denne udgave af hans mindre, teoretiske arbejder [...] Det nu muligt at få et bredt dækkende begreb om spændvidden i Ginzburgs faglige engagement.«- Charlotte Christensen, Information»Danske historikere kunne lære noget af Carlo Ginzburg, som kombinerer indsigter fra stort set alle kulturvidenskaber og får dem til at hænge meningsfyldt sammen[...]Tak for denne introduktion til et de seneste tiårs vigtigste historiske forfatterskaber, hvis perspektiver oprulles i Things fortræffelige indledning.«- Steffen Heiberg, Politiken»Der er meget at komme efter i den

"Hvad var der, før verden blev til?" Spørgsmålet er ikke kun blevet stillet af forundrede børn, men også af religiøse tænkere, ikke mindst fordi mange religiøse traditioner umiddelbart fornemmer, at jo vigtigere en sag er, desto mere oprindelig må den være. Præeksistens kalder vi dette fænomen, at nogen eller noget eksisterer, før det bliver synlig virkelighed i den fysiske verden. Det Nye Testamentes skildring af Kristus er det mest kendte eksempel i vores kulturkreds, men det er langt fra unikt og ikke engang den ældste forekomst af fænomenet. I Det Gamle Testamente dansede Visdommen foran Gud, mens verden blev til; i jødiske tekster fra oldtiden er tempelhelligdommen en himmelsk realitet, ikke bare før den bliver bygget på jorden, men før skabelsen; i islams filosofiske teologi skildres Koranens eksistens forud for alt andet - og i den rabbinske jødedom kan noget lignende siges om den Tora, som Moses fik overrakt på toppen af Sinajbjerget. Blot for at nævne nogle enkelte af de eksempler, som behandles i denne bog.

»Romanen er en åben, gammel luder: alle ligger i med hende [.] Novellen, derimod, er en opvakt gudinde: hun vælger sine bejlere kræsent og kurrer som en due, når de får hende.«Den markante udmelding kommer fra Alex Linklater, medlem af priskomitéen for den nyetablerede britiske National Short Story Prize. Internetboghandlen amazon.com er tilsyneladende også blevet grebet af en ny novellestemning ved at lancere et helt nyt Shorts program, hvor man kan købe kvalitetsnoveller digitalt til 3 kr. stykket. Novellens renæssance er forestående.Måske er det ikke så overraskende. Mennesket har altid fortalt og haft lyst til at lytte til korte historier. Men man har ikke altid nedskrevet og læst den type korte fortællinger, som vi i dag kender under navnet novel-ler. Ordet novella begyndte man først at bruge om en bestemt type litteratur i Toscana i 1300-tallet, og siden har novellegenren udviklet sig i mange retninger.Anders Toftgaard undersøger i sin nye bog udviklingen af novellen som litterær genre i 1300-tallets Italien. På den baggrund opstiller han en definition af novellen, således som den fremtræder i Boccaccios Decameron. Med den går han på jagt efter tekster, der kan minde om noveller i andre perioders og kulturers litteratur, fx den arabiske, men især den antikke græske og romer-ske.Toftgaards undersøgelser afsætter en række spørgsmål, hvoraf det vigtigste måske er, om novellegenren er et udtryk for en ændret opfattelse af virkeligheden, eller om den måske snarere er udtryk for en ændring i, hvilke opfattelser af virkeligheden der bliver registreret af det litterære kredsløb. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor opstod novellen pludselig som genre - og hvorfor tilføres novellen pludselig nyt liv igen?Anders Toftgaard, f. 1973, er mag.art. i Litteratur-videnskab og ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.

The essays collected in Contemporary Painting in Context examine the transformation and expansion of the field of painting over the last decades in relation to the more general lines of development in contemporary culture and visuality. The contributors pose questions, such as: How do paintings present themselves to us today? How are they 'framed' experientially, institutionally, and culturally? In which way can paintings of today be said to reflect, and reflect upon, the historical transformations of culture, visuality, image production, and consumption? Is it possible to explain some of the changes and extensions of the field of painting by placing it in the wider context of cultural history or visual culture studies? The book is divided into five parts, with each pursuing a distinct line of inquiry: how to situate painting in a wider cultural context * how to rethink the question of the ontology of painting * how to define 'painting' today by taking into consideration that the disci

Denne bog handler om en offentlighed der opstod neden under eller ved siden af den der dyrkedes i de mondæne saloner eller i kaffehusene i 1700-tallets Europa. Forfatteren periodiserer den under betegnelsen Den Tidlige Oplysning og fremhæver at den radikale religions- og samfundskritik ligger før den egentlige oplysning, før den store franske encyklopædi udkommer. Med sønderjyden Matthias Knutzen som en central figur tegner bogen et rids af skikkelser og problemer i denne periode, som viser ´Oplysningens skjulte ansigt´. I slutningen af 1600-tallet skriver Knutzen i en af sine pamfletter - der vakte stor opstandelse: ""I særdeleshed fornægter vi Gud, foragter øvrigheden dybt og forkaster også kirkerne medsamt alle præster"" (denne pamflet gengives i sin helhed sidst i bogen).

I de sidste årtier er interessen for krigsførelsen i antikkens græske bystater steget kraftigt. Bystaterne, poleis, bekrigede hinanden i så høj grad, at krig nærmest var et af tilværelsens grundvilkår. Bystaterne havde borgerhære af hoplitter, et sværtbevæbnet infanteri, der i over 400 af de mest turbulente år af Grækenlands historie (ca. 750-340 f.Kr.) var det helt dominerende element i krigsførelsen.

En præsentation af de teoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som er kommet til syne under arbejdet med den strukturelle livsformsanalyse siden Det glemte folk og Lønkapital under folkestyre.Teksten falder i tre dele. Første del behandler livsformsanalysen som et kulturteoretisk alternativ til de kausale forklaringsformer, der fortsat er fremherskende indenfor etnologisk og sociologisk forskning. Anden del behandler bestræbelserne på at korrigere livsformsbegreberne med henblik på at videreudvikle teorien som en specificerende transformationsanalyse. Tredje del beskriver den alternative måde at indarbejde det selvbevidste subjekt i teorien i form af en almen, kulturhistorisk statsteori og udviklingslære.Thomas Højrup, dr.phil., er (fra 2004) professor på Afd. for Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Han har også skrevet bl.a. Dannelsens dialektik (2002) og Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej? (2003). Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.

Pablo Henrik Llambías´ Rådhus (1997) og Claus Beck-Nielsens Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi (2003) er enestående eksempler på hybrider i dansk samtidslitteratur. Begge værker er opstået på baggrund af forfatternes arbejde med andre kunstformer og medier, fx fotografi, konceptkunst og performance, ligesom de er kollager af tilsyneladende virkelige elementer, bl.a. forfatternes egne biografier, såvel som fiktion. De litterære konsekvenser af den æstetiske konvergens og sammenblanding af virkelighed og fiktion anskues i Kortslutninger som en relation mellem metafiktive strategier og avantgardestrategier, og på den baggrund analyseres det tværæstetiske og hybride værks særlige karakteristika og virkelighedsbillede.Julie Bjørchmar Kølle, cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forhenværende ansv. redaktør på tidsskriftet Apparatur.

»Aladdin er Udgangspunktet for nyere dansk Aandsliv, Grundstenen, over hvilken den Bygning er opført, som udgør dansk Litteratur i dette Aarhundredes første Halvdel.«Sådan skrev Georg Brandes om Adam Oehlenschlägers Aladdin i 1886. Brandes´ citat peger på i hvor høj grad, den orientalske forestillingsverden fik betydning for kunsten, åndslivet og dannelsen af national identitet i det 19. århundredes Danmark og Norge. I Nordic Orientalism behandler Elisabeth Oxfeldt billedet af Orienten inden for en bred kulturel kontekst, men fokuserer på forfatterskaber, der udgør en essentiel del af den nordiske kulturelle arv: Oehlenschläger, H.C. Andersen, Henrik Ibsen, Knut Hamsun m.fl.Orienten stod dog ikke for det samme hos hver enkelt forfatter. Bogen er inddelt i fire kapitler, der behandler, hvordan den nordiske orientalisme udviklede sig i tråd med århundredets modernisering og tiltagende kontakt med ´ægte´ orientalere.

Med H.C. Andersens brevveksling med zoologen Jonas Collin d.y. (1840-1905), søn af Andersens nærmeste venner, Edvard (1808-1886) og Henriette Collin (1813-1894) og barnebarn af hans velgører Jonas Collin d.æ. (1776-1861), afsluttes arbejdet med udgivelsen af eventyrdigterens mange korrespondancer med medlemmerne af den Collinske slægt, som blev påbegyndt af Edward Collin i 1882. I Mit livs Eventyr kalder H.C. Andersen det Collinske hus for ´Hjemmets Hjem´, og gennem de 113 bevarede breve, som han vekslede med den unge Jonas fra 1855 til sin død i 1875 føjes endnu en brik til forståelsen af det centrale og komplicerede kapitel i digterens liv, der hedder H.C.Andersen og familien Collin. Men brevvekslingen sætter også mennesket H.C. Andersen i nyt perspektiv: den afspejler den barnløse og ugifte digters uforløste kærlighed og længslen efter en familie; den belyser også forholdet mellem to generationer, og fortæller om mødet mellem to meget forskellige personligheder, deres uenigheder og konflikter.Kirsten Dreyer har forsynet bogen med en indledning om H.C. Andersens forhold til Jonas Collin d.æ., Edward og Jonas Collin d.y. og en fyldig kommentar. Brevene er bundet sammen med citater fra H.C. Andersens dagbøger m.m., der belyser venskabets gang og digterens meget svingende syn på den unge Jonas.

Enevældens indførelse 1660 var en skelsættende politisk begivenhed i Danmarkshistorien, men også en litterær begivenhed, hvor lejlighedsdigtningen blev et medium for politiske signaler. Hele det litterære miljø reagerede. De skrev på latin, tysk og dansk, og selv i udlandet gav begivenheden genlyd med digte på tysk, engelsk fransk og nederlandsk.Den politisk uafklarede situation i forbindelse med enevældens indførelse giver en enestående lejlighed til at analysere samspillet mellem poesi og politik. Samtidig tegnes der et nuanceret social- og kulturhistorisk øjebliksbillede af barokkens litterære liv i den danske konges riger og lande.

Style and story are two of the most debated concepts in film studies today. Taking a cognitive perspective, the anthology Film Style and Story focuses explicitly on the stylistic portrayal of human behaviour ín film, ranging from studies of specific visual patterns to sound montages. Contributions to this volume all share two characteristics: they explore the ways in which styles and stories interact, and they are inspired by the work of Torben Grodal, professor of Film and Media Studies, University of Copenhagen, and author of the seminal Moving Pictures - A New Theory of Film Genres, Feelings and Cognition.

Den 28. april 1772 besteg Johan Friedrich Struensee skafottet på Østerfælled. Siden da er der blevet skrevet utallige beretninger om hans liv og virke, hvor en af de første var den, som præsten ved Skt. Petri Kirke i København, Balthasar Münter, udgav om sine samtaler med Struensee i fængslet på Kastellet.Denne beretning om Struensees angivelige omvendelse, der var en bestseller i datidens Europa, er hidtil ikke blevet analyseret. Det bliver den imidlertid i dette værk, der ligeledes indeholder en ikke tidligere oversat satirisk artikel, som Struensee offentliggjorde, mens han endnu var læge i Altona.Glebe-Møller påviser, hvordan Balthasar Münters beretning kan ses som udtryk for et sammenstød mellem den kirke- og religionskritiske franske Oplysning og den samtidige tyske, som med kun få undtagelser forholdt sig positivt til både kirke og religion. Hvor Struensee fuldt og helt delte den franske, antireligiøse Oplysnings idealer, var Balthasar Münter en typisk repræsentant for Oplysningen i den tyske variant.I Struensees vej til skafottet tegnes der et nuanceret billede af Oplysningstiden i det 18. århundrede. Samtidig påpeger forfatteren, hvordan en kildekritisk tilgang lægger op til overvejelser om, i hvor høj grad man kan stole på Münters beretning om sine samtaler med Struensee og om Struensees omvendelse.På ét plan kan man dog under alle omstændigheder betragte Münters beretning som pålidelig: Den afspejler ganske præcist konflikten mellem den fransk inspirerede Oplysning, hvor kritikken af den kristne tradition spillede en afgørende rolle, og den samtidige tyske.Via en god formidlingsevne formår Glebe-Møller i dette værk at puste nyt liv i et stykke danmarkshistorie, hvor temaer som tro og tvivl, fornuft og religion - ligesom i dag - kunne bringe sindene i kog.

Bogen anlægger et helt nyt perspektiv på prostitutionshistorien, nemlig det, at indgrebene mod de prostituerede omkring år 1900 ikke var i overensstemmelse med de frihedsrettigheder, som grundloven burde have sikret. Indgrebene var moralsk begrundede og havde kun i ringe grad noget at gøre med de hensyn til folkesundheden, som lovgiverne påberåbte sig. Bogen fremlægger ikke alene prostitutionssagen, men giver også et nyt indblik i de sociale forhold i det borgerlige danske samfund i slutningen af 1800-tallet.

Holocaust-vidnesbyrdet er i øjeblikket genstand for en overvældende forskningsinteresse både herhjemme og i udlandet. At skrive Holocaust er en introduktion til tre litterære vidnesbyrdforfattere, Primo Levi, Elie Wiesel og Jorge Semprún, og deres forfatterskaber.De tre forfattere er imidlertid meget forskellige og har derfor forskellige bevæggrunde for deres aflæggelse af vidnesbyrd. Primo Levi er videnskabsmanden. Han aflægger vidnesbyrd for eftertiden, for sine medfanger, som ikke kom hjem i live – og for selv at forstå. Elie Wiesel er vidnet med de religiøse dogmer, som aflægger vidnesbyrd for at give religiøs mening til sin egen og det jødiske folks historie. Jorge Semprún er det intellektuelle vidne – filosoffen, politikeren, kunstneren – der behandler Holocaust fra så mange vinkler som muligt for at skabe orden på det kaos, som erindringen er.Morten Lassens analyser af forfatterskaberne viser, at et vidnesbyrd ikke er en ’hellig tekst’, men et stykke erindring, der er vinklet og drejet, og eftersom erindringen er en skrøbelig størrelse og det, der skal vidnes om, er ufattelige hændelser, er det måske ikke så underligt, at et vidnesbyrd vanskeligt lader sig afslutte.Morten Lassen, cand.mag. i litteraturvidenskab, adjunkt ved Københavns VUC.