Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Muusmann' Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Opstrammende ansigtsøvelser & tips til indre og ydre glød
    af Danielle Collins
    158,95 kr.

    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor al træning, som du har prøvet, altid stopper, når det når til halsen? Eller spekuleret over, hvorfor traditionel yoga beroliger sindet, toner kroppen, men glemmer ansigtet? Leder du efter en naturlig måde at føle dig yngre og sundere på?Med Danielle Collins revolutionerende ansigtsyoga får man en naturlig og praktisk metode til at fremstå sund, glad, strålende og ungdommelig. Helt grundlæggende er det en kombination af ansigtsøvelser og massage, akupressur og afslapningsteknikker, som er specielt designede til at løfte, opstramme, udglatte og afspænde ansigtet, så du får en sundere, fastere og strålende hud. Foruden et generelt forbedret velvære.Bogen guider dig til, hvordan, hvorfor og hvornår du skal anvende ansigtsyoga, og giver dig alle de nødvendige redskaber til at implementere disse teknikker i din hverdag. Metoden kræver kun 5 minutter om dagen, så det kunne ikke være lettere at komme i gang. De praktiske ansigtsøvelser kombineres desuden med inspirerende livsstilstips, heriblandt hudpleje.Om forfatterenDanielle Collins er ledende ekspert inden for ansigtsyoga, bedstsælgende forfatter og yoga-, ernærings- og velværecoach. Hun står bag ”Danielle Collins’ ansigtsyoga-metode” og tilbyder kurser rundt omkring i verden. Der er 500 trænere på verdensplan, der underviser i denne metode. Danielle Collins er den førende ekspert på området, og hendes bog er allerede før udgivelse solgt til 7 forskellige sprogmarkeder.

  • af Else Borch
    168,95 - 193,95 kr.

    Opfatter du den 3. alder som en gave? Livsfasen, hvor vi ikke længere behøver at arbejde, giver stor frihed og overvældende mange muligheder. Denne bog giver seniorer inspiration til at se nye muligheder og finde sig godt til rette med den store forandring, som arbejdslivets ophør er. Det er et privilegium, at vi i dag kan tale om den 3. alder. Tænk blot på sangen om Jens Vejmand, som tabte ham'ren brat – han måtte arbejde for føden, indtil han døde. I Danmark har efterlønnere eller pensionister mulighed for at nyde en periode i livet uden at være tvunget til at arbejde. Om den 3. alder opleves positivt afhænger i høj grad af den enkelte seniors forberedelse og indstilling. Det gælder om at udnytte mulighederne, før man eventuelt kommer i den 4. alder, hvor man er afhængig af andres hjælp. Mange seniorer på vej til at forlade arbejdsmarkedet stiller sig spørgsmålene: Hvordan vil det gå mig, når jeg ikke skal arbejde? Hvad skal jeg foretage mig i min 3. alder? Nogle frygter at forlade arbejdsmarkedet, andre glæder sig og har store forventninger. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper. Bogen giver derfor ikke nogen standardsvar, men en mangfoldighed af eksempler og ideer, så læseren kan vælge sin egen vej. Bogen er en introduktion til emnet den 3. alder med sin uformelle blanding af fakta, erfaringer og synspunkter. Der er interviews med udvalgte seniorer, der inspirerer med deres personlige valg og engagement, samt referencer til litteratur, undersøgelser m.v. om den 3. alder, hvor læseren kan finde mere information. Om forfatteren Else Borch er startet som selvstændig i sin 3. alder, hvor hun tilbyder foredrag, workshops og coaching af seniorer. Efter at have lagt en lang it-konsulent-karriere bag sig, har hun taget coach-uddannelser og interesserer sig nu for emnet livskvalitet med fokus på den 3. alder. Hun er desuden engageret i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper: ensomme voksne, ældre, sårbare unge kvinder.

  • - Fantastiske vandreoplevelser i unikke landskaber
    af Lis Nielsen
    158,95 - 177,95 kr.

    Vulkaner, grønne fyrreskove, historiske udgravninger og månelandskaber. De Kanariske Øer har meget andet at byde på end sol- og strandferie. Bortset fra de varmeste sommermåneder er temperaturen perfekt for en vandreferie. De syv hovedøer er meget forskellige og giver mulighed for mange spændende oplevelser – så snart man forlader strandene og søger ind i baglandet. Denne bog giver inspiration til at søge disse oplevelser. På hver ø er der en række vandreture egnet til både nye og til mere erfarne vandrere. Forfatteren, som har besøgt alle øerne adskillige gange, finder det umuligt at udpege den ”bedste tur”. På hver ø er der flere typer af landskaber, og vegetationen veksler fra nord til syd – alt efter hvor den sparsomme nedbør falder. Turene er alle baseret på brug af offentlig transport, så man kan slippe for de, for en dansker, lidt vel ”spændende” køreture på snoede, smalle bjergveje. De er alle tilgængelige fra de forskellige populære ferieområder, så man let kan veksle mellem dage på stranden og dage i det som oftest køligere højland. Fjernvandrevej GR 131, som krydser alle øerne og er en del af det europæiske fjernvandrevejnet, udgør et særligt kapitel med inspirerende billeder fra kyster, skove såvel som fantastiske udsigter. Det er forfatterens håb, at denne bog kan give flere lyst til at vandre på øerne og måske besøge nogle af de mere ukendte lokaliteter. Om forfatteren Med mere end 30 års erfaring i benene har Lis Nielsen vandret Europa tyndt på kryds og tværs. Som præsident for Europas organiserede vandrere (European Ramblers -Association) har hun haft mulighed for at besøge de fleste europæiske lande og hver gang fået nye vandreoplevelser i rygsækken. Især de mere specielle og indtil nu ukendte vandreruter ligger hendes hjerte nær. De mange erfaringer er her samlet til inspiration for andre vandrere – krydret med personlige oplevelser.

  • - 10 naturlige trin til at få et sundere barn – også for mænd
    af Charlotte Bech
    88,95 kr.

    Det handler ikke om selve det at blive gravid. Det handler om at få et sundt barn. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at øge muligheden for at få et sundt barn. Faktisk skal du starte i rigtigt god tid før graviditeten med at klargøre kroppen, og derfor er bogen her beregnet til sunde og raske mænd og kvinder, der har tiden foran sig. Du kan klargøre kroppen før graviditet ved simpelthen at følge de 10 trin her i bogen.De 10 trin guider dig til en række justeringer af din måde at spise og leve på, så du kan opnå et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin, med komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, normalisering af vægt, yoga, meditation, massage, dufte, lys og musik. Alle dele er med til at øge muligheden for at få et sundt barn, uanset om du er mand eller kvinde. Her står alt det, som mange ellers først finder ud af, når det er for sent omkring 40-års alderen. Fx at kvinden kun har et begrænset antal æg, som gradvist bliver brugt op for hver menstruation, så der omkring 35-års alderen kun er få tilbage. For eksempel at sædcellernes kvalitet påvirkes af mandens alder, af kemikalier i vores mad og miljø, samt af wifi. Derfor er det bedst at blive gravid, når man er på sit kønshormonelle højdepunkt i 20’erne, og ikke ideelt at udskyde det til efter uddannelse, økonomi og luksusbolig.Går man i gang med de 10 trin i god tid, vil det øge muligheden for, at graviditeten bliver sundere, fødslen lettere, og først og fremmest at barnet bliver strålende sundt. At det bliver roligt, sover om natten og spiser om dagen, så de nybagte forældre kan få deres nattesøvn hver nat og opleve efterfødselsperioden som en dejlig, positiv og smilende tid med masser af overskud. Hvor kvinden får sin ungpigefigur tilbage igen, hvor kærligheden blomstrer og lykkefølelsen breder sig i hele familien.Om forfatterenLæge Charlotte Bech er foredragsholder og kursusleder, med en baggrund som læge for gravide og fødende kvinder i Tennessee USA, inden for mavetarmkirurgi på Gentofte Amtssygehus, samt intern medicin på Rigshospitalet. Som erfaren læge med særlig klinisk ekspertise inden for graviditet og fødsel supplerer hun det bedste fra den gængse lægevidenskabelige behandling med veldokumenterede naturlige behandlingsmetoder, som kost, livsstil, motion, yoga, meditation og Ayurveda (som anbefales af WHO). Læge Charlotte Bech arbejder med kursister, der ønsker at klargøre kroppen før graviditet med dokumenterede naturlige metoder.

  • - Gør det hårde let
    af Mette Holm
    158,95 - 177,95 kr.

    Har du svært ved at opnå det, du gerne vil? Ryger du hele tiden ud af fokus? Ender du med at stresse rundt for at imponere alle andre i stedet for at gå efter dine egne mål? Bare rolig. Du er ikke den eneste, og i denne bog lærer du at vende blikket mod dig og gøre det hårde let, så du kan komme i mål.Når du mestrer det, har det så vilde effekter. Det bygger dig op. Det styrker dit selvværd. Det booster din selvtillid. Det skaber kort sagt et solidt fundament, som gør, at du kan stå stærkere i alle andre aspekter af livet.I Selvimponering får du en tilbundsgående forståelse af selvimponeringens hvad, hvorfor og hvordan. Du bliver trin for trin guidet til selv at blive stærk i selvimponeringens kunst, og du bliver opmærksom på de faldgruber, du for enhver pris skal undgå at falde i.Med en blanding af teori, redskaber og træninger deler Mette Holm kærligt og meget konkret ud af sin viden og erfaring for at klæde dig grundigt på til at gå ud at skabe et selvimponerende liv.Om forfatterMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsuniverset Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv­ kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk

  • - Historier og opskrifter fra vores norditalienske spisekammer
    af Helle Brønnum Carlsen & Pia Scharling
    168,95 - 193,95 kr.

    I Ligurien står tiden stille. Maden er rustik og fyldt med smag, vandet er livgivende og krystalklart og menneskene er fulde at historier om en svunden tid. Tag med deltidsitalieneren Pia Scharling, madkritiker Helle Brønnum Carlsen og fotograf Flemming Gernyx til det uopdagede Ligurien hvor vi får opskrifter og historier af bedstemødre, køkkenchefer og glade gastronomer. Vi tager også på markedet i Ventigmilia og handler, hvorefter vi tilbereder de skønne råvarer hjemme i eget køkken. Ligurien er kendt for sin unikke olivenolie, sine fantastiske krydderurter og naturligvis en masse lokale grøntsager og friske fisk fra Middelhavet. Mød fx Sandra der gennem hele sit liv har lavet et foccaciabrød med friske løg og en lokal friskost. Den bliver bagt i familiens meget meget varme stenovn og når det spises helt friskbagt med et glas lokal rossese vin til er du meget tæt på at føle dig lykkelig. Bogen rummer over 50 autentiske opskrifter, en masse gode historier og nogle inspirerende billeder der giver dig lyst til at tage af sted til Ligurien lige med det samme. Om forfatterne Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål. Pia Scharling har siden 2009 arrangeret kursus- ophold i Castelvittorio og har i et tæt samar- bejde med landsbyerne i Nervia dalen i Ligurien, skabt en professionel og stærk ramme omkring ophold og kurser for dels mad- og musikglade danskere og dels en årlig musikfestival Festival dell’ALta val Nervia. Pia er oprindeligt uddannet sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musik- konservatorium og har arbejdet som stemme- coach og sanger hele sit liv. Efter mødet med landsbyen Castelvittorio overtog udlængslen og iværksætterånden og på få år har Pia via sit specielle rejsebureau Pust Rejser formået at gøre dette vidunderlige hjørne af Italien synligt, til stor glæde for både tilrejsende og fastboende. Pia bor –når hun altså ikke er i Italien – på Østerbro i København med mand og børn.

  • - Læsø – et gastronomisk skatkammer
    af Helle Brønnum Carlsen
    168,95 - 193,95 kr.

    Bogen er en længe ventet og kærkommen efterfølger af Mine somre i paradis, som forfatteren, Helle Brønnum Carlsen, udgav i 2003. Den er nu totalt udsolgt og uopdrivelig. Vore somre i paradis er en perlerække af enkle sommeropskrifter, der tager sit udgangspunkt i Læsøs gastronomiske skatkammer, men bogen kan sagtens bruges andre steder i det danske sommerland, hvor der er hav og mark i nærheden. Centralt står enkelhedens velsmag, de gode råvarer og ikke mindst den gode fortælling om madens evne til at skabe samlende sommerdrømme og længsler. Bogen er spækket med sommerbilleder og flotte madfotos taget af fotograf John Bendtsen, der tabte sit hjerte til Læsø, da han lavede den første kogebog i 2003 sammen med Helle Brønnum Carlsen. Her er opskrifter på alt, fra hvordan man koger en kartoffel og en jomfruhummer til forførende jordbærkager eller overdådig rabarberlagkage. Opskrifterne er suppleret med råvareinformationer og fortællinger om leverandørerne og inddrager familien i både måltiderne og ikke mindst i madlavningen, ligesom venner, naboer og gode restauratører også er leverandører af opskrifter og inspiration. Bogen er en personlig kærlighedserklæring til den vidunderlige ø Læsø, hvor Helle Brønnum Carlsen har holdt sommerferie hele sit liv; samtidig med det er bogen særdeles anvendelig. Dette viser sig, når glade læsere af den første bog kommer hen til forfatteren om sommeren og beretter om deres favoritter fra den og samtidig spørger, om der dog ikke snart kunne komme en fortsættelse. Det er tiden blevet moden til nu, hvor forfatteren og hendes børn har udviklet over 50 nye opskrifter og samtidig medtager nogle få af de gamle evergreens til dem, der aldrig nåede at få fingre i den første bog. Om forfatteren Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål.

  • - Personlig og åndelig udvikling for hest og rytter
    af Ditte Young
    198,95 - 231,95 kr.

    For mange år siden fik dyretelepatør, terapeut og clairvoyant Ditte Young at vide, at hun en dag ville få himlen og jorden til at mødes. Et arbejde, som hun ikke vidste, hvordan ville blive muligt. I arbejdet med hestene begyndte hun at forstå, hvor stor en udvikling der er i den sjælerejse, man som rytter gennemgår sammen med sin hest. En rejse, hvor to sjæle mødes og spejler hinanden på godt og ondt. Et udviklingsarbejde, som kan være smertefuldt og bekymrende, men også fyldt med latter, smil, sammenhold og kærlighed. Derfor gør det alt arbejdet og det hårde slid med hestene det hele værd. Med dem kan du opleve et NU og en mening med livet, hvis du er stille og lytter til, hvad hesten hvisker til dig. Bogen handler om, hvilken rolle hestene spiller i menneskets personlige og åndelige udvikling. Hvordan det kan lade sig gøre at kommunikere med dem uden sprog. Du vil også kunne læse om, hvad der sker med heste i forbindelse med en aflivning, om reinkarnation og om sjælens rejse til det evige liv. Du kan læse om evidens og også om den store modstand, Ditte Young mødte på sin vej i et for hende ukendt land, da hun ikke selv havde haft med heste at gøre, men som hun med årene fik et indgående kendskab til. I Ditte Youngs arbejde med hestene kæmper hun for, at du som rytter stoler på det, du mærker – alt, hvad du mærker, er netop sandheden for dig. Om forfatteren Ditte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og healer og så er hun en af Danmarks mest anerkendte dyretelepatører. Hun holder foredrag, konsultationer, kurser og uddannelse både i ind- og udland. Hun arbejder med alle typer af hesteejere både fritidsryttere og eliteryttere fra landsholdet, inden for dressur, spring, military, western og meget mere og over det meste af verden.

  • - Fødselsforberedelse og smertelindring med akutryk – alle kan lære det
    af Catrine Saramarie Marcussen
    95,95 - 108,95 kr.

    Lær, hvordan du kan give den gravide akupressur på de punkter, der er designet til at give en hurtigere, mindre smertefuld og ukompliceret fødsel. Akupressur som fødselsforberedelse hjælper bækkenets led og muskler med at skabe vej for det lille barn. Det modner livmodermunden til at åbne sig, giver kvinden ro i krop og sind og giver kræfter til den store opgave, som en fødsel er. Lær også et par simple tricks til at afspænde spændte muskler ved hjælp af rebozomassage, der bruges med stor effekt til at få barnet placeret korrekt i bækkenet. Under fødslen:Man kan med stor fordel også anvende akutryk under fødslen, fordi det både virker smertelindrende, afslappende, styrkende, beroligende osv. Der er akupressur-punkter, der er designet til at smertelindre, dæmpe blodtryk, lindre kvalme, give ny energi, sætte gang i eller ro på veer, alt efter behov. Således har partneren en brugbar metode til at afhjælpe de forhindringer, der kan opstå undervejs, så behov for medicin og andre indgreb minimeres eller helt undgås. Efter fødslen:Akupressur kan bruges, hvis der er behov for fx at løsne en fastsiddende moderkage, hjælpe amningen i gang, mindske blødning, genfinde roen eller give bedre søvn. Om forfatteren: Catrine Saramarie Marcussen er uddannet bevægelsespædagog fra Gotvedinstituttet og akupunktør fra Nordisk akupunkturuddannelse. Har 23 års erfaring som underviser og foredragsholder om krop, bevidsthed og sundhed set med lidt andre øjne. Heraf 10 år som underviser i ­motion for gravide, fødselsforberedelse og efterfødsel.Siden 2010 har Catrine drevet akupunkturklinik, hvor hun hjælper mange kvinder og par med fertilitetsproblemer samt giver gravide fødselsforberedende akupunktur.

  • - Fra jord til bord
    af Anette Hougaard Nielsen
    138,95 - 158,95 kr.

    Vi kender stauder som smukke blomster i haven, men faktisk kan mange af dem spises og give både sundhed, farver og spændende smag til vores tallerkener. At dyrke spiselige stauder er desuden en god og sjov måde at lave klimavenlige og bæredygtige fødevarer, som også er til glæde for havens mange insekter.Du lærer her, hvordan du får den nemmeste og smukkeste staudehave, og hvordan du kan tilberede lækre måltider af dine egne stauder. Spisestaudernes verden lukkes op ved hjælp af 20 smukke, hårdføre og velsmagende stauder, du kan sætte i din egen have. Du får anvisninger til, hvordan de passes, men også hvordan du undgår alt for meget havearbejde, så du har tid til at nyde høsten og måltiderne i stedet. Med hver staude følger gode, enkle opskrifter til inspiration.Om forfatterAnette Hougaard Nielsen er geolog og ph.d. i geografi og har skrevet en række artikler om klima, natur og miljø, både almene og videnskabelige. Anette Hougaard Nielsen har en baggrund fra økologisk landbrug helt tilbage fra opstarten af økologien i 1980’erne, og hun driver i dag mikrogartneriet Spiselige Stauder i Århus samt Hjemdal Skovhave ved Randers Fjord. Hun har desuden holdt kurser om naturemner og har medvirket til vurdering af naturkvalitet, naturrestaurering og paragraf 3-områder i Danmark.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Sy nemt dine egne tasker og tilbehør af nyt og brugt
    af Tina Benfeldt Levring
    148,95 kr.

    Giv nyt liv til gamle broderier, dine aflagte yndlingsjeans og farmors skræddersyede kjole. De og mange andre skønne genbrugsmaterialer kan med kreativitet og en smule snilde syes om til de skønneste små, praktiske tasker og andet fint tilbehør. Det er skønt at tage en ny toilettaske eller et nyt penalhus i brug, og glæden er endnu større, når tasken er hjemmesyet i et smukt og personligt design. Det er nemmere, end man tror, og resultatet er unikt. Og anvendelsesmulighederne er utallige – her er både makeuppunge, indkøbsnet, svømmepose, festclutch og meget mere. Bogen indeholder grundopskrifter og syvejledning på flere forskellige former for tasker. Grundteknikkerne i syningen er ganske enkle, og har man først styr på dem, kan man variere i det uendelige – det er kun fantasien, der sætter grænser, og her gives masser af inspiration. Et stort afsnit har fokus på recycling, hvor alt er syet i eller sammen med genbrugsmaterialer. Det kan være alt fra babysengetøj og en gammel, broderet klokkestreng til lillepigens yndlingskjole eller et lærredsnet med et sjovt motiv. De ’gamle’ materialer får helt nyt liv i samspil med moderne design. Sidst i bogen er der også et afsnit med fem opskrifter på ting, man kan lave af fraklippet stof. Om forfatteren Tina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som salgskon-sulent og dekoratør i tøjbranchen. I dag har hun et administrativt job i socialpsykiatrien, men bruger al sin fritid på kreative sysler og på udkig efter lækkert stof. Som noget nyt holder Tina workshops, da rigtig mange gerne vil lære at gøre hende kunsten efter.

  • af Julie Juanita Larsen
    51,95 - 168,95 kr.

    Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi skal producere flere og flere fødevarer uden at drive rovdrift på naturen og dens ressourcer. I en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab fylder fødevarer 20-25 procent, så klimavenlig mad på menuen er et must i den grønne omstilling og et område, hvor den enkelte person eller familie relativt let kan gøre en forskel. Men hvordan kommer man i gang? Hvor skal man som forbruger starte, hvis man gerne vil spise en mere miljøvenlig kost? At købe ind kan jo virke som en jungle af forbrugsmærker, forskellige råd om økologi og spisning efter sæson.Denne bog er til dig, der gerne vil leve mere bæredygtigt, men har brug for at lære, hvordan du træffer bedre valg i supermarkedet og i planlægningen af madlavning. Bogen er også til dig, der gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang og til at finde rundt i informations- og mærkejunglen.Du får masser af baggrundsviden, når forfatteren gennemgår de overordnede grupper af fødevarer og giver en forklaring på, hvad der er godt at vælge og hvorfor. Både med henblik på bæredygtighed, dyrevelfærd og i forhold til at undgå unødige kemikalier i sine fødevarer.Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog fra Københavns Universitet og er desuden bachelor i miljøbiologi. Julie brænder for at passe på miljøet og arbejder til daglig for miljøorganisationen Plastic Change, hvor hun er projektleder på organisationens formidlings- og undervisningsarbejde.

  • - Vitaminfyldt, smagfuldt og slankende vand
    af Sandra Pugliese
    115,95 - 148,95 kr.

    At få drukket tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen er svært for mange. Men skiftes det almindelige vand ud med infused water, er det ikke længere et problem – det bliver nærmere svært at lade være, når først farver og smag kommer i spil. Infused water er rent vand med vidunderlig smag, fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre vitale stoffer. Det er kalorielet, naturligt basisk, og det løfter det i forvejen så livgivende vand til et helt nyt niveau. Det gør det legende let og lækkert at drikke de anbefalede mængder – ikke fordi du skal, men fordi du slet ikke kan lade være. I denne lille bog får du : 50 sunde, lette og smagfulde opskrifter på infused water med frisk frugt, grønt og krydderurter Tips og inspiration til udnyttelse af fyldet, når vandet er drukketEt indblik i hvilke sundhedsfremmende egenskaber infused water har Fakta om sundhedsfremmende egenskaber i udvalgt frugt, grønt og krydderurter. Også for de mindste i familien er det både sjovt, lærerigt og sundt at introducere infused water, der forvandler oplevelsen af det måske ellers lidt kedelige vand til en sand fornøjelse. Om forfatteren Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • af Jonas Gerdes Vigkilde & Mette Bøgebjerg Jørgensen
    168,95 - 198,95 kr.

    Til trods for at der udgives et væld af kogebøger i Danmark, er der endnu ingen, som er målrettet fædre og børn. Ideen til bogen ”Fars køkken” udspringer af kurset ”Fars køkkenskole”, som forfatterne har udviklet i Vallensbæk Kommune. På 2 år har kurset tiltrukket mere end 300 fædre og deres børn – der alle har deltaget med stor gejst, og som gennem deres deltagelse har fået lyst og kompetencer til at fortsætte madlavningen derhjemme. ’’Fars køkken’’ rammer lige ind i fædres og børns hjerter, da de får sjove, fælles oplevelser og en fælles referenceramme for mad og madlavning. Det pædagogiske setup i ”Fars køkken” består bl.a. af gode opgaver til far- og barn og en masse tips og tricks til, hvordan far inddrager barnet i madlavningen. Det skaber en ligeværdighed i køkkenet, og dermed gode oplevelser sammen i køkkenet. Bogen ”Fars køkken” giver alle danske fædre og børn mulighed for at gå på opdagelse i ’’Fars køkkenskole’’s univers, så de får lyst og læring til at kokkerere og hygge sig sammen. Jonas Gerdes Vigkilde har arbejdet som kok i Italien, Ebeltoft og København. Er uddannet hjemkundskabslærer og har flere års erfaring som folkeskolelærer. Jonas er far til Livia. Mette Bøgebjerg Jørgensen er uddannet som PBA’er i Ernæring og Sundhed og har gennem 8 år arbejdet med og udviklet sundhedsfremmende projekter i Center for Sundhed og Forebyggelse i Vallensbæk Kommune. Mette er papmor til Elliot.

  • - Sådan kommer du i gang med knytteteknikken macramé
    af Stine Drøgemüller
    208,95 kr.

    MAKRAM indeholder 24 unikke opskrifter med knytteteknikken macramé og knytter alle snore sammen i denne grundbog, der giver svar på alt, hvad du som begynder eller let øvet har brug for at vide. Fra gennemgang af materialer og redskaber til diverse knytteteknikker og udregning af længde på snore, så du nemt og overskueligt kan gå i gang med dine egne macramé-projekter.Boliginteriør, møbler, tøj, smykker og meget mere. Du kan lave det meste med macramé! Så snart du har åbnet op for de kreative knuder, bliver du viklet ind i et fantastisk univers, som er både vanedannende og meditativt.Bogen henvender sig til alle skaberlystne, der er nysgerrige på macramé og ønsker at stifte bekendtskab med en ny, afstressende hobby, hvor der hurtigt opnås resultater. Du vil blandt andet lære at lave ophæng til planter, drømmefangere, vægtæpper, lysestager, pandebånd, lamper og halsbånd til kæledyret. Alt sammen både funktionelt og smukt at se på.Om forfatterStine Drøgemüller er selvlært inden for macramé- håndarbejdsfaget. Hendes vej til macramé begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macramé blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget.I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macramé – både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Nemt bagværk til morgen, middag og aften
    af Camilla Biesbjerg Markussen
    188,95 - 193,95 kr.

    Findes der noget bedre end duften af friskbagt brød, der breder sig i hele huset og får tænderne til at løbe i vand? Svaret er et rungende nej, hvis du spørger forfatter Camilla Biesbjerg Markussen, som i denne bog deler ud af sine personlige opskriftsfavoritter samt store glæde for brødbagning.Brødglæde er en bog for alle, der elsker at spise og servere lækkert brød, og som gerne vil bage brød derhjemme på en nem, hyggelig og overskuelig måde. Surdej, kemi og matematiske bageformler er sorteret helt fra. Til gengæld byder bogen på simple metoder og gennemtestede opskrifter, som er nemme at følge for både børn og voksne.Bogen indeholder simpel bagelæring, anvendelige bagetips samt over 50 nemme opskrifter på alt det gode og velsmagende brød, som vi spiser og serverer for hinanden morgen, middag og aften: lune brød og boller til de gyldne morgenstunder. Spændende frokost- og madpakkebrød. Saftige madbrød til aftensmaden eller gæstemiddagen. Og selvfølgelig alt det søde og snaskede bagværk, som hører sig til ved særlige lejligheder.Resultatet er lækkert bagværk, som samler familien og indbyder til hygge og nærvær. For det er netop dét, som hjemmebagt brød kan. Det sender en skøn duft ud i huset og bidrager med små stjernestunder og nydelsesfulde øjeblikke!Om forfatterCamilla Biesbjerg MarkussenSom madskribent for nogle af Danmarks største madmagasiner og ugeblade, herunder SPIS BEDRE, FEMINA og BoligLiv, har Camilla Biesbjerg Markussen gennem de seneste mange år udviklet hundredvis af opskrifter på alt lige fra nemme hverdagsretter og ugemenuer til gæstemad, kager og desserter. Hun er født og opvokset (med masser af hjemmebagte kager) i Jylland, men siden 2001 bosat i København, hvor hun arbejder som selvstændig mad- og kageskribent, opskriftsudvikler og foodstylist. Læs mere på Camillabiesbjerg.dk, eller se @biesbjerg_ markussen på Instagram.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    198,95 - 231,95 kr.

    Tomater er en af de mest solgte grøntsager i verden, og med mere end 80 nye opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons giver bogen TOMATER indblik, viden, ideer og inspiration til at anvende tomater i supper, salater, pasta og ris såvel som i det søde køkken. Bogen giver desuden ideer til at konservere tomaten i chutney, harissa og pureer, så den gode smag kan nydes fra egne glas hele året rundt.Opskrifterne stammer fra kokkene Henrik Vilain & Ingo Schauser, der også står bag de højt roste kogebøger CITRONER (2020), OLIVEN & OLIVENOLIE (2021) og AVOCADO (2022).Inspirationen til bogen udspringer af stedets store køkkenhaver, og maden i bogen er mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Opskrifterne er lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at overskue og lige til at gå til.Opskrifterne er vegetariske, men bogen er for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør.TOMATER er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra haverne på Garden of Lemons, som kogebogen er skabt i.“Denne bog er simpelt hen biblen om tomater!”– Kirsten Skaarup, Kirstenskaarup.dk“Det er en helt usædvanlig smuk kogebog de to herrer Henrik Vilain og Ingo Schauser har begået.”– Kulturinformation, ✮✮✮✮“Virkelig indbydende opskriftsbog, der visuelt er en lækkerbisken. (…) Flot bog til feinschmeckere.”– Lektørudtalelse, DBCOm forfatterneHenrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet.De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of lemons.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Inge Lynggaard Hansen
    193,95 kr.

    Kogebogen hylder det danske køkken og traditioner – indkapslet i begrebet hygge. Bogen er skrevet på både dansk og engelsk, for at udbrede kendskabet blandt engelsktalende familie, venner og forretningsforbindelser.Afsættet er Inge Lynggaard Hansens egen familie, der gennem generationer er udvandret og har bosat sig i bl.a. Canada, USA og Grønland. Flere er vendt hjem, mens andre har stiftet familie og med tiden mistet forbindelsen lidt til det danske køkken og danske traditioner. Dermed opstod ideen til at skrive en familiekogebog med udgangspunkt i forfatterens egen mors danske madlavning. Retterne er tilpasset vores tid, hvor vi har et bredt udvalg af krydderurter og krydderier i butikkerne. Der er viden at hente om alt lige fra dansk hygge, gækkebreve, vikinger og vinterbadning til fiskeren fra Hvide Sande og det danske landbrug.Bogen kan gives som gave til udlændinge, der besøger vores land, og som har lyst til at lære vores madvaner og traditioner bedre at kende. Den kan også anvendes som kogebog til unge, der er flyttet hjemmefra, og andre, der savner mors gryder, men aldrig helt fik lært, hvordan man bager rugbrød eller steger de perfekte frikadeller.Om forfatterenForfatteren Inge Lynggaard Hansen har tidligere udgivet bl.a. kogebogen Det Persiske køkken og medvirket på adskillige kogebøger som fotograf. Inge arbejder både som kogebogsforfatter, madstylist og fotograf.

  • - Bogen om verdens bedste kød - med opskrifter
    af Jacob Jørgsholm
    158,95 - 177,95 kr.

    Mange folk vil rigtig gerne smage det eksklusive wagyu-kød, men ikke alle tør kaste sig ud i det. Verdens bedste kød er som regel forbundet med en lang række spørgsmål. Hvordan får jeg den ultimative smagsoplevelse? Hvordan vælger jeg den rette udskæring? Hvordan får jeg det maksimale ud af fx én enkelt wagyu-ribeyebøf, så intet går til spilde? I min bog vil du få svar på alle dine spørgsmål, og jeg vil guide dig gennem en verden af wagyu og bl.a. lære dig, hvordan én wagyu-ribeyebøf bliver til en wagyu-wellington-forårsrulle, et stykke sashimi, en portion tartar, mens fedtet bliver til den mest vidunderlige mayo. Verdens første wagyu-kogebog er drevet af min passion for wagyu og spækket med unikke og eksklusive opskrifter, som jeg selv har udviklet. I en tid, hvor vi går over mod en tendens i samfundet, hvor der spises mindre kød, er det helt essentielt, at det kød, man spiser, smager fantastisk, og at dyret har haft et godt liv. Det er en af grundene til, at salget af det smagfulde, flotte, og fedtmarmorerede wagyu-kød de seneste år er eksploderet i hele verden i takt med, at salget af ’almindeligt’ oksekød er faldende. I kogebogen Wagyu tager jeg dig ikke blot gennem den spændende historie om wagyu-racen og de gener, der gør wagyu til koens svar på en Rolls Royce, betydningen af MBS-gradueringsskalaen, valg af udskæring i en given sammenhæng, og hvordan du steger den perfekte, store og flotte bøf – jeg tager dig med endnu dybere ind i wagyu-køkkenet, som jeg har brugt uendelig mange timer på at eksperimentere i.Om forfatterenI 2015 åbnede den dengang 20-årige restauratør og selværte kok Jacob Jørgsholm restauranten Feed Bistro på Nørrebro i København. Sideløbende driver han en af Danmarks mest populære Youtube-madkanaler og har senest åbnet egen webshop med salg af netop wagyu-kød, som han selv nøje udvælger og importerer direkte fra forskellige gårde rundt omkring i verden. Jacob er også aktuel i tv-programmet Madnørderne på DR. Jacob har gennem den seneste tid afholdt månedlige 10-retters wagyu-events på Feed Bistro, hvor han har haft plads til at teste og eksperimentere med forskellige wagyu-retter. Alle Jacobs oplevelser, eksperimenter og store viden inden for wagyu har han samlet i denne bog sammen med de allerbedste opskrifter.

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    198,95 - 231,95 kr.

    Oliven & olivenolie er skrevet i skyggen af ældgamle oliventræer på den spanske finca Garden of Lemons af forfatterne til bogen Citroner (2020). Oliven og olivenolie er inspirationen bag flere end 75 skønne opskrifter på mad med grønt i antipasti og finger foods, supper, salater, pasta og ris, samt ideer til madtærter og kager med olivenolie. Bogen viser, hvordan brugen af olivenolie og oliven giver de største madoplevelser. Det er en bog fyldt med opskrifter og inspiration fra hele Middelhavsområdet inklusive Nordafrika, hvor oliven og olivenolie igennem tusindvis af år har været en del af den daglige kost. Men bogen rejser også videre ud i verden til traditionsrige køkkener i Mellemøsten og Iran, hvor der ligeledes produceres meget fine olivenolier. I bogen fortælles oliventræets historie og det eventyr, der udspiller sig, når høsten af oliven går i gang på fincaen i Sydspanien, og olien koldpresses på den lokale oliemølle tæt på Garden of Lemons. Bogen giver en oversigt over de enkelte olivenolietyper, der findes på markedet, og inddeler olivenolie ud fra smag og produktionsmetoder. Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Men det er også en bog for dem, der er nysgerrige på at få nye ideer til mad og tilbehør i det daglige uden at være vegetarer, men bare ønsker at spise mere grønt. Opskrifterne er enkle med øje for de små detaljer, der stimulerer øje og mave. Om forfatterneHenrik Vilain og Ingo Schauser er begge uddannet som klassiske musikere, Ingo som pianist og fløjtnenist og Henrik som organist og dirigent. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden over og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Sammen har de skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada, hvor god mad, vin og fællesskab omkring bordet er et af de centrale omdrejningspunkter.

  • af Marianne Tofte
    168,95 - 193,95 kr.

    Efter 40 år i teltet har Cirkusrevyens stjerne valgt at sige farvel med format, men ikke til livet som skuespiller. For alder er kun et tal, siger Ulf Pilgaard, som kan se tilbage på fantastiske præstationer, der gennem 60 år har gjort ham til en af Danmarks mest populære skuespillere.I Alletiders Ulf tager han os med på en minderig rejse gennem sit begivenhedsrige private og professionelle liv via scrapbøger og billeder.Journalist Marianne Tofte har helt unik fået lov til at kigge med på de mange klip og billeder fra en legendarisk karriere, der begyndte, da præstesønnen fra Skive blev indlemmet i Studenterscenen og dermed beseglede sin skæbne. Det er billeder, der fortæller om store øjeblikke på scenen, om samspillet med cremen af dansk skuespilkunst, om barndom og ungdom, om 46 års ægteskab, om sorgen over Gittes død, om livet som alenemand og om troen på Gud.Om forfatteren:Marianne Tofte har i mere end 30 år arbejdet som journalist, heraf de 25 inden for ugeblade, hvor hun har fulgt kendte og kongelige verden over.Senere er det blevet til mange rejser med de kongelige, sideløbende med artikler hjemmefra om danske stjerner gennem interviews og portrætter samt via reportager fra premierer og bag kulisserne på teatre, ved revyer og filmoptagelser.Det har givet Marianne et stort kendskab til de kendte, som hun altid er gået tæt på, men med respekt, så de gode relationer er bibeholdt. Det er mennesket snarere end den berømtes facade, der interesserer Marianne, og som hun søger at vise læserne. Netop det er også hovedtemaet, når hun tager en række kendte danskere på en minderig tur gennem deres liv i de kommende billedbiografier fra Muusmann Forlag

  • af Marie Melchior
    138,95 - 158,95 kr.

    Rodfrugter er den mest jordnære råvare i vores muld. Kartofler, gulerødder, jordskokker, per­sillerod, pastinak, knoldselleri og rødbeder er klar til at blive høstet, når det er efterår. Rødderne har suget til sig af vitaminer hele sommeren og forvandlet sig til efterårets og vinterens guld og lys i køkkenet. De er smukke, farverige og smagfulde vitaminbomber. De har lang holdbarhed og er bæredygtige, da de kommer fra den danske muld, og så mætter de godt. Vild med rødder er en kogebog, der vil inspirere dig til mange forskellige retter med rodfrugter. Spis dem stegte, dampede, moste, revne, bagte, i supper, syltede eller rå. Mulighederne er mange. Bogen er inddelt med et kapitel for hver rod, et kapitel med blandede rødder, og et kapitel hvor rødderne bruges i søde opskrifter. Om forfatteren Marie Melchior er madskribent og -stylist, kogebogsforfatter og madblogger. Hendes store kærlighed til mad blev til hendes arbejde, da hun startede Marie’s Køkken og arbejdede som kogekone. I de seneste 10 år har hun som madskribent kreeeret inspirerende hverdags- og festmad til danske og udenlandske magasiner. Betina Hastoft er en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte madfotografer. Hun har været selvstændig fotograf siden 2006. Betina Hastoft er specialist i at få mad til at leve og se uimodståelig ud på billeder. Hun er leverandør af mad- og livsstilsbilleder til en lang række magasiner i Danmark og udlandet. Sammen har Betina og Marie tidligere udgivet: Mad med kærlighed, Når livet er en fest og Vild med bønner, og de har leveret billeder og opskrifter til: bl.a. Alt for Damerne, Femina, Hendes Verden, Spis Bedre!, Isabellas og Mad & Bolig, Country Homes & Interiors (England), We Love Living (Tyskland) og Elle Mat & Vin (Sverige)

  • - Om seje kvinder og ekstreme løb
    af Mette Birk Jensen
    138,95 - 158,95 kr.

    Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

  • - – med naturen som læremester
    af Birgit Rothmann
    198,95 kr.

    Forestil dig en have, hvor træerne drypper med frisk frugt, buske er smykket med lækre bær, gourmetsvampe spirer i skyggen, hårdføre kiwier giver frugt højt oppe i en lund af lindetræer. Snørklede rum med urtespiraler, høje vægge af beplantede jerngitre og bunden tætpakket med højbede, der giver kontur i landskabet. Du er nu netop trådt ind i riget Kærbakkens Permahave på Samsø – hvor naturen er din læremester. Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. I klare logiske trin tilbyder bogen de værktøjer, du har brug for for at gøre din have til et overdådigt spisekammer i pagt med naturen. Bogen dækker de grundlæggende principper for nordisk permakultur, viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan. Fyldt med eksempler fra det virkelige liv og trin for trin-projekter vil denne bog være en uvurderlig ressource og hjælpe dig til at ændre dit stykke land, stort som lille, til et bæredygtigt økosystem og en spiselig oase. Permakultur betyder ‘vedvarende kultur’. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug introduceret i 1970’erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren. Det handler om opbygningen af en vedvarende dyrkning ved hjælp af økologisk bæredygtige systemer, som er i fuld harmoni med naturen og dens ressourcer.Om forfatterne Birgit Rothmann er uddannet lærer og skolebibliotekar og har i mange år arbejdet som lærer, undervisningskonsulent og international koordinator på en række projekter i udlandet. Birgit er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland og har i over 40 år fungeret som havekonsulent i fritiden. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Har siden taget International Permakultur Designkursus og arbejder i dag med udbredelse af permakultur og design af skovhaver. Thinna Aniella Michelsen er uddannet fra Københavns Film- og Fotoskole i 2012 og havde eget atelier i København fra 2013-15. Flyttede i 2015 til Samsø. Thinna finder sin inspiration i naturen, hvor hun på ture med sit kamera oplever det, der sker; de store vidder, de små snoninger, de hårde og bløde linjer, som vejret skaber. I 2016 har hun især fordybet sig i permakultur og skovhaver.E-bogen er lavet i fixed format.

  • - Donor, mor og barn – min egen kernefamilie
    af Anne Nim Pedersen
    138,95 - 158,95 kr.

    At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. Bogen tager afsæt i beslutningen om at blive forælder selv og processen, der følger – med høj vægt på forfatterens tanker og oplevelser undervejs. For Anne Nim Pedersen var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var simpelt. Ville hun have børn eller ej? Det ville hun. Først ved sidste IVF-forsøg på Rigshospitalet – efter at have været tilknyttet fertilitetsklinikken i to et halvt år – stod hun i april 2016 som 38-årig med en positiv blodprøve. I 2017 er der 37 registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Bogen rejser nogle af de spørgsmål, der er forbundet med beslutningen om at blive forælder alene. Forfatteren berører de tanker og udfordringer, som mange kvinder, der vil have børn, i dag står med. Lykkes det? Hvad hvis det gør, og hvad hvis det ikke gør? Når graviditeten så endelig er en realitet, kommer spørgsmålene også. Bekymringen/angsten for livet alene med barn. At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn. Bogen er en personlig beretning tilsat fakta og interviews med læger, sygeplejersker, en familieadvokat og en psykolog. Kvinder der står i en situation, hvor de overvejer, om de skal kaste sig ud i en familieform som selvvalgt solomor, kan bruge bogen som et opslagsværk, og både familier, venner, kolleger og personer i sundhedsvæsenet kan få udbytte af at læse med. Om forfatterenAnne Nim Pedersen (født 1977) er uddannet journalist og arbejder med PR i TV2’s kommunikationsafdeling. Hun er adopteret fra Korea, enebarn og vokset op i Vejle. I januar 2014 trådte hun ind på Rigshospitalets fertilitetsklinik for første gang. I december 2016 blev hun mor til Anders Vincent. De bor sammen med katten Pernille i en lejlighed på Frederiksberg.

  • - Enkelte teknikker til at forstå ansigtets sprog
    af Fattima Loreen
    270,95 kr.

    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du ser ud, som du gør? Udtryk som du stråler ligger i vo­res sprog, men hvordan kan man egentlig se dette? Og hvorfor er det, at man synes nogle men­nesker ser mere venlige ud end andre fra naturens side?Vores grundessens, talenter, styrker og ubalancer bliver vist igennem ansigtet. Vi er alle ansigtslæsere, det er bare ikke alle, der kender tegnene og sproget for det.I denne bog vil du lære enkle teknikker til at forstå ansigtets sprog, så du kan tyde dig selv eller dem omkring dig. Når du lærer at forstå dine ansigtstræk, vil du finde gaver i dit udseende, som du kan bruge i din personlige udvikling. For flere tusinde år siden i det gamle Kina blev kinesisk ansigtslæsning brugt som diagnostisk redskab. Senere blev det brugt som spådom og coaching. I dag bliver facereading brugt i mange variationer, bl.a. inden for personlig udvikling, diagnose, helse, traumebehandling og business. Kinesisk ansigtslæsning er baseret på og knyttet til Traditionel Kinesisk Medicin og daoistiske principper.Facereading er et unikt værktøj, som alle kan bruge både privat og professionelt.Om forfatterenFattima Loreen er dansk/amerikansk. Hun er udannet Master Facereader og hjælper mennesker med at opfylde deres potentiale gennem deres spirituelle udvikling. Hun har arbejdet professionelt som facereader siden 2014. Hun arbejder desuden som akupunktør med baggrund i Traditionel Kinesisk Medicin og energiarbejde. Siden hun åbnede sin første klinik i 2015, har hun læst og behandlet mange forskellige mennesker lige fra forretningsfolk til kunstnere. Hun driver Loreen Institute, hvor hun underviser i facereading, spirituelle processer og meditation. Derudover er hun foredragsholder og afholder workshops og retreats.

  • - Farverige og kreative serveringer
    af Julie Bagger
    168,95 - 177,95 kr.

    Finger food er en populær trend i mange lande og kendt for de overdådige og kreative anretninger. Den fingervenlige mad er perfekt både til hverdag og til arrangementer, hvor madoplevelsen og det sociale er i centrum.Med denne bog ønsker Julie Bagger at udbrede trenden til Danmark. Opskrifterne spænder over både det salte og det søde køkken og er udviklet ud fra den tanke, at det skal være sjovt og ligetil at lave finger food. Bogen er spækket med inspiration til, hvad du kan servere som vært eller medbringe som gæst af smukke og velsmagende små retter, for eksempel blinis med laksetatar, aubergineruller med couscousfyld eller brombærmousse med hvid chokolade.Der er rig mulighed for variation og kreativitet i køkkenet, når man laver finger food – kun fantasien sætter grænser, og ofte er det nogle meget enkle greb, der skal til, for at maden får wauw-effekt.Om forfatterJulie Bagger er uddannet fra Erhvervsakademiet med speciale i tourism & hospitality. Med en stor interesse for mad og en opvækst, hvor madlavning altid har været i fokus, har det ligget i kortene, at Julies drømme skulle virkeliggøres igennem madlavning. Julie har de seneste år rejst meget og blandt andet været bosat i Australien i en længere periode. Det var her, kreativiteten og interessen for fingerfoods for alvor blev vakt.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En digtsamling om arbejdslivet
    af Christian Kemp
    95,95 - 114,95 kr.

    Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Valg, vilkår og værdier
    af Line Dau Bassøe
    198,95 - 231,95 kr.

    Vi har ikke hverken tradition eller mange rollemodeller at kigge på, når vi taler om sammenbragte familier. Derfor er behovet for bevidsthed og konkret hjælp stor. Hvordan kan vi kommunikere tydeligt, hvordan kan vi samarbejde bedre, og hvilke ressourcer har vi. Hvordan bliver vi balancerede voksne, når der er savn og skam, konflikter og reaktioner? Når vi ikke langsomt har opbygget værdier og ritualer sammen. Når vi ikke har øvet os i at danne familierelationer sammen. Fokus i bogen er på relationer og personer – frem for på situationerne, hvor vi hurtigt kan køre i ring og fastholde en kompliceret rollefordeling og en dårlig stemning. Bogen er til sammenbragte familier samt til terapeuter og psykologer, som arbejder med sammenbragte familier. En fagbog direkte fra parterapeu­tens klinik, fyldt med viden og erfaring. Bogen har fokus på den vigtigste relation i den sammenbragte familie, nemlig de voksnes. Bogen er lettilgængelig og indeholder citater, eksempler og øvelser samt arbejdsark. Arbejdsarkene bliver til læserens personlige drejebog, som pas­ser lige præcis til læserens egen sammenbragte familie. Om forfatteren Line Dau Bassøe er professionel parterapeut og har arbejdet i mere end 10 år med par og indi­viduelle i terapi. Hun underviser terapeuter og psykologer i temaet ”Sammenbragte familier”, og hun har desuden gruppeforløb og workshops for voksne fra sammenbragte familier. Line er selv opvokset i en sammenbragt familie, og hun lever også nu i en sammenbragt familie med sine egne to børn og sin mand, som har to voksne piger. Line har klinik i Hillerød, Linebassoe.dk.

  • - En bog til manden som far
    af Svend Aage Madsen & Tobias Siiger Prentow
    105,95 - 139,94 kr.

    Det er en helt ny verden, der åbner sig, når man skal være far. Alle­rede før barnet bliver født, melder en række spørgsmål sig på banen, og små og store emner, man ikke før har skænket en tanke, rykker pludselig helt frem i bevidstheden.I Far for livet – en bog til manden som far kan fædre og kommende fædre finde svar. Bogen rummer fagligt funderede oplysninger, råd og valgmuligheder til dig, der ønsker saglig viden og klar information. Den kommer ind på emner som graviditet, fødselsforberedelse, mødet med sundhedsvæsenet, spædbarnet, tilknytning, at blive en familie, barsel, aktivitetsmuligheder, fødselsdepression og meget andet.Bogen er til den nysgerrige mand, der tager sin rolle som far al­vor­ligt og gerne vil lære mere om, hvordan man griber den an, og manden, der ønsker den bedst mulige relation til sit barn.Om forfatterneTobias Prentow er sociolog og projektleder i ’Far for livet – far på barsel’ og har lavet undersøgelser af fædres psykiske og fysiske trivsel, manderollen, mænds aktiviteter med børn m.v. Svend Aage Madsen er psykolog, ph.d. og for­ mand for Forum for Mænds Sundhed. Som forskningsleder har han stået i spidsen for Rigs­ hospitalets Fædreforskningsprogram i 25 år og skrevet bøger om mænd og forældreskab og mental trivsel.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.