Bøger udgivet af Nord Academic

De vilde problemer hober sig op i samfundet. Mange storslåede planer, projekter og politikker kommer aldrig i mål. Få her værktøjskassen, der tackler de vilde problemer. I Danmark bryster vi os af et velordnet velfærdssamfund. Vi har løst de fleste tamme problemer – anlagt veje, bygget skoler og behandlet borgerne på sygehusene. Men i dag står vi tilbage med de vilde problemer, som er sværere at tage hånd om. Hvordan styrker vi folkesundheden, skaffer flere medarbejdere til et presset arbejdsmarked, løfter socialt udsatte, forbedrer læring for de svageste i folkeskolen, imødegår unges mistrivsel, begrænser kriminaliteten og sætter ind mod klimakrisen? I Vilde problemer ser 23 forskere og praktikere de vilde problemer i øjnene. De fylder værktøjskassen med nye data, lærerige cases og praktiske redskaber, så vi bliver bedre til at løse tidens mest presserende problemer. Bogen er redigeret af Sigge Winther Nielsen, der er direktør for tænketanken INVI – Institut for vilde problemer. Han har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politik og står bag den anmelderroste Entreprenørstaten (2021), som denne bog bygger videre på. INDHOLD Intro. Et kanvas for vilde problemer Af Sigge Winther Nielsen Del 1. Værktøj. Rammeværk for vilde problemer Kapitel 1. Entreprenørstatens samarbejdsmodeller Af Sigge Winther Nielsen Kapitel 2. Løs de vilde problemer lokalt Af Dorte Bukdahl Kapitel 3. Vilde eksperimenter Af Asmus Leth Olsen Kapitel 4. Policy-entreprenører – ledelse af partnerskaber Af Carsten Greve Kapitel 5. Stedbaseret samskabelse – hvad kræver det af kommunale medarbejdere? Af Anne Tortzen Kapitel 6. Evaluering i Entreprenørstaten Af Carsten Strømbæk Pedersen Del 2. Praksis. Tackling af vilde problemer Kapitel 7. Design af missionsorienteret innovation – en ny vej for mental trivsel Af Christian Bason og Sara Gry Striegler Kapitel 8. Sammen om skolen – et partnerskab ved fordøren og bagdøren Af Thomas Gyldal Petersen, Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal Kapitel 9. Systemisk lederskab kan tæmme vildskaben – indbrud og utryghed som case Af Britt Wendelboe, Anders Dybdal og Kristoffer Milling Kapitel 10. Syv vilde problemer i Aarhus – policyentreprenørskab i en kommune Af Martin Østergaard Christensen, Ina Bøge Eskildsen og Trine Kiil Naldal Kapitel 11. Styring af samskabelsen af lokale grønne løsninger – fra Avedøre til Teluk Pang Pang Af Jacob Torfing, Oda Hustad og Alexander L.Q. Chen Kapitel 12. Unge uden job og uddannelse – tackling af et vildt problem i praksis Af Vibeke Normann Andersen og Anna Mollerup Slutord. Fra redaktøren Af Sigge Winther Nielsen Outtro. Perspektiver på bogens landkort Af Mads Leth Jakobsen

Bogen introducerer studerende på jurastudiets første år til den grundlæggende aftalerets hovedregler, begreber og argumentationsmønstre inden for rammerne af det pensum, som er fastsat for dette fagelement ved jurastudiet på Københavns Universitet.Hovedparten af teksten er hentet fra forfatterens bog Grundlæggende aftaleret (5. udg. 2021) og behandler således reglerne om, hvordan aftalepligter skabes – af parterne selv eller gennem mellemmænd – hvilke hovedpligter aftalen påfører dens parter, hvordan man fortolker disse pligter, og hvornår aftalen er ugyldig.Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueret, advokatret, obligationsret, it-ret og pensionsret.

Jyske Lov, Danske Lov og Grundloven. Når man tænker på retshistorie, vil man ofte tænke på vigtige love og forfatninger. Men fortællingen om den danske retshistorie er lang og begynder med middelalderens første nedskrevne love, der er fundamentet for dansk retskultur. Den præges senere af nogle af de største og vigtigste begivenheder i dansk historie: Reformationen, enevælden, oplysningstiden og Grundloven 1849 med efterfølgende ændringer indtil Grundloven 1953.Reformationen i 1536 styrkede statsmagten, og kirken blev underlagt staten, mens oplysningstiden og den rationelle naturrets idé om rettigheder og pligter bandt borgeren og staten tættere sammen. Det førte til krav om nye forfatninger. I 1800-tallet fik man også en modernisering af privatretten, hvor især påvirkningen fra den tysk-romerske retsvidenskab lagde grunden til den moderne formueret.En dansk retshistorie giver overblik over dansk retshistorie og retshistorisk metode. Og dermed fortælles der om de mennesker, der er blevet påvirket af retten. Både i fortiden og nutiden. Nok er omdrejningspunktet dansk ret, men forholdet til de europæiske juridiske, politiske og religiøse strømninger spiller en stor rolle i bogen. Bogen er relevant for jurister, jurastuderende og alle med interesse for retten og dens historie.Om forfatterne Morten Kjær (f. 1986) og Helle Vogt (f. 1974) er hhv. lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. De har publiceret bredt om dansk og nordisk retshistorie.

Denne bog lærer studerende at betragte en virksomhed gennem årsrapportens finansielle opgørelser samt udføre en vel tilrettelagt regnskabsanalyse til at værdiansætte en virksomheds egenkapital/aktier. Bogen arbejder ud fra en begrebsmæssig referenceramme, der hjælper læseren med at forstå, hvorledes en virksomhed skaber værdi, og hvorledes den skabte værdi kommer til syne i de finansielle opgørelser. Historiske årsregnskaber måler den historiske værdiskabelse og er udgangspunkt for budgettering af fremtidige finansielle opgørelser. Disse ’proforma-opgørelser’ danner herefter basis for værdiansættelse af virksomheder og aktier. Denne 7. udgave er forsynet med to appendikser, der omhandler estimering af kapitalomkostninger i private virksomheder samt udarbejdelse af proforma-opgørelser, hvor der arbejdes med enpay-out ratio. Bryggerivirksomheden Royal Unibrew er fortsat den gennemgående case-virksomhed, og alle tal er opdateret. Endvidere er bogen ajour med de seneste ændringer i gældende regnskabsstandarder. Ligesom tidligere udgaver er også denne suppleret med ressourcesider for undervisere samt studerende, der kan findes på bogens hjemmeside gad.dk/regnskabsanalyse. Ud over at være lærebog for økonomistuderende på de højere læreanstalter henvender bogen sig til alle, der ønsker en faglig ajourføring i den internationale udvikling inden for regnskabsanalyse og værdiansættelse.

I Temp nr. 29 er der fire læseværdige artikler om Ludvig Holberg og oplysningstidens lærde republik, rivaliseringen mellem Viborg og Aarhus med fokus på landsretten, afskaffelsen af gotisk skrift i Danmark og om branding af den danske nation som stolt, demokratisk og antinazistisk under 2. verdenskrig.Nummeret indeholder desuden fem artikler, der er professortiltrædelsesforelæsninger fra hhv. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. De spænder vidt: fra antik til samtidshistorie, fra Romerriget til Indien, fra sygdomshistorie til religion, fra musik til magt. Temps bestræbelser på at styrke faghistorikernes visuelle sans ved at udfolde forsideillustrationen kan ses i artiklen ”Billede i kontekst”. Endelig er der en nekrolog og tre anmeldelser af aktuelle bøger.INDHOLD:Brian Kjær Olesen, LUDVIG HOLBERG OG OPLYSNINGSTIDENS LÆRDE REPUBLIKEmil Weinreich Thesbjerg, KAMPEN OM LANDSRETTENLouise Karoline Matcham, AFSKAFFELSEN AF DEN GOTISKE SKRIFT I DANMARKMarie Beukel Bak, NATION BRANDING OG DEN LILLE HAVFRUE I EKSILJesper Majbom Madsen, IMPERIAL MAGT HOS ROMERRIGETS HISTORIKERENina Javette Koefoed, RELIGION OG HISTORIEBertel Nygaard, MUSIK OG HISTORIEKaren Gram-Skjoldager, MAGT OG HISTORIENiels Brimnes, SYGDOM OG HISTORIELeonora Lottrup Rasmussen, SKYGGER FRA FORTIDENNEKROLOGDEBAT & ANMELDELSER

De vilde problemer hober sig op i samfundet. Mange storslåede planer, projekter og politikker kommer aldrig i mål. Få her værktøjskassen, der tackler de vilde problemer. I Danmark bryster vi os af et velordnet velfærdssamfund. Vi har løst de fleste tamme problemer – anlagt veje, bygget skoler og behandlet borgerne på sygehusene. Men i dag står vi tilbage med de vilde problemer, som er sværere at tage hånd om. Hvordan styrker vi folkesundheden, skaffer flere medarbejdere til et presset arbejdsmarked, løfter socialt udsatte, forbedrer læring for de svageste i folkeskolen, imødegår unges mistrivsel, begrænser kriminaliteten og sætter ind mod klimakrisen? I Vilde problemer ser 23 forskere og praktikere de vilde problemer i øjnene. De fylder værktøjskassen med nye data, lærerige cases og praktiske redskaber, så vi bliver bedre til at løse tidens mest presserende problemer. Bogen er redigeret af Sigge Winther Nielsen, der er direktør for tænketanken INVI – Institut for vilde problemer. Han har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politik og står bag den anmelderroste Entreprenørstaten (2021), som denne bog bygger videre på. INDHOLD Intro. Et kanvas for vilde problemer Af Sigge Winther Nielsen Del 1. Værktøj. Rammeværk for vilde problemer Kapitel 1. Entreprenørstatens samarbejdsmodeller Af Sigge Winther Nielsen Kapitel 2. Løs de vilde problemer lokalt Af Dorte Bukdahl Kapitel 3. Vilde eksperimenter Af Asmus Leth Olsen Kapitel 4. Policy-entreprenører – ledelse af partnerskaber Af Carsten Greve Kapitel 5. Stedbaseret samskabelse – hvad kræver det af kommunale medarbejdere? Af Anne Tortzen Kapitel 6. Evaluering i Entreprenørstaten Af Carsten Strømbæk Pedersen Del 2. Praksis. Tackling af vilde problemer Kapitel 7. Design af missionsorienteret innovation – en ny vej for mental trivsel Af Christian Bason og Sara Gry Striegler Kapitel 8. Sammen om skolen – et partnerskab ved fordøren og bagdøren Af Thomas Gyldal Petersen, Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal Kapitel 9. Systemisk lederskab kan tæmme vildskaben – indbrud og utryghed som case Af Britt Wendelboe, Anders Dybdal og Kristoffer Milling Kapitel 10. Syv vilde problemer i Aarhus – policyentreprenørskab i en kommune Af Martin Østergaard Christensen, Ina Bøge Eskildsen og Trine Kiil Naldal Kapitel 11. Styring af samskabelsen af lokale grønne løsninger – fra Avedøre til Teluk Pang Pang Af Jacob Torfing, Oda Hustad og Alexander L.Q. Chen Kapitel 12. Unge uden job og uddannelse – tackling af et vildt problem i praksis Af Vibeke Normann Andersen og Anna Mollerup Slutord. Fra redaktøren Af Sigge Winther Nielsen Outtro. Perspektiver på bogens landkort Af Mads Leth Jakobsen

Langt de fleste danskere oplever tryghed i deres arbejdsliv, men der er også grupper, som føler sig utrygge.Denne bog præsenterer resultaterne af en omfattende tryghedsundersøgelse på det danske arbejdsmarked. Den bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder og undersøger oplevelsen af tryghed og forskellige former for tryghed.Undersøgelsen skelner mellem tryghed i arbejdet og på jobbet, tryghed i ansættelsen, tryghed i at kunne finde andet arbejde og tryghed i indkomsten. Trygheden – eller mangel på samme – i arbejdslivet har konsekvenser for vores trivsel. Generelt set har trygge i arbejdslivet højere arbejdsglæde og mindre risiko for stress.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle med interesse for udviklingen på arbejdsmarkedet.Undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden, er den første af en række undersøgelser af tryghed i arbejdslivet og skal efter planen gentages hvert andet år. Bag undersøgelserne står professor Thomas Bredgaard (f. 1972), lektor Laust Høgedahl (f. 1983), lektor Mads Peter Klindt (f. 1976) og lektor Stine Rasmussen (f. 1981) fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.

Sygdomme og særligt epidemier har længe været et frugtbart prisme for studier af fortiden, hvorudbrud og bekæmpelse både former samfund og fortolkes i en grad, som efterlader sigmarkante historiske aftryk. Covid-19-pandemien har kun øget opmærksomheden. Temp handler denne gang om epidemier.Det centrale spørgsmål i temanummeret lyder: Hvordan kan historie og epidemiologi berige hinanden i vores bestræbelse på at forstå samspillet mellem sygdom og samfund i fortid og nutid? Vi er ikke i tvivl om, at et samarbejde mellem disse umiddelbart meget forskellige videnskabelige discipliner kan åbne for betydelige indsigter. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det gøres bedst og mest frugtbart?11 artikler tematiserer forholdet mellem epidemiske sygdomsforløb, sygdomsopfattelse, sygdomsbekæmpende interventioner og historisk udvikling. Kronologisk spænder analyserne fra Den Sorte Død i 1300-tallet til covid-19-pandemien.INDHOLD:Niels Brimnes og Jakob Bek-ThomsenEPIDEMIHISTORIELars BisgaardDØDEN KOMMER FRA LÜBECKDavid L. G. MiedzianogoraPEST I PATTEDYR OG PARASITTERMads Villefrance Perner og Mette Colding DahlPEZTILENTZE OG BLODSOT. PEST- OG DYSENTERIEPIDEMIERNE IØSTER LØGUM, 1627-29Peter H. Iversen”MED HENSYN TIL FOREBYGGELSEN AF EPIDEMISKE SYGDOMMESVIDERE UDBREDELSE …”Mathias Mølbak IngholtEPIDEMIHÅNDTERING I EN BRYDNINGSTID. MÆLKEEPIDEMIER I DANMARKAndreas EilersenMATEMATISK MODELLERING. ET STUDIE AF KØBENHAVNSKEKOPPEEPIDEMIERPoul DuedahlDE NÆSELØSE. OM FOLKESYFILISSEN SET FRA NUTIDENMorten Arnika SkydsgaardTYFUSFEBER OG DEN SYGE I EN MEDICINSK BRYDNINGSTIDRasmus Kristoffer PedersenHVORDAN MATEMATISK MODELLERING KAN SUPPLEREHISTORIEN. MÆSLINGER PÅ FYN I 1874Tobias de Fønss Wung-Sung”AIDS ANGÅR ALLE”Iben BjørnssonLOVEN OM OPTØJER UNDER COVID-19 i DANMARK

Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

Kapitalmarkedsloven indeholder overordnet den samlede danske regulering, der gælder for udstedelse af og handel med finansielle instrumenter på markedspladser. De væsentligste områder, der reguleres, er reglerne om betingelse for optagelse til handel på en markedsplads af et finansielt instrument, om udstederes og storaktionærers oplysnings- og flagningspligter samt om overtagelsestilbud. Loven indeholder også regler om organisation og virksomhedsudøvelse, som gælder for de af markedets virksomheder, der ikke er undergivet anden finansiel lovgivning, f.eks. markedspladserne, værdipapircentraler m.fl.Loven trådte oprindeligt i kraft den 3. januar 2018. Loven har på disse blot 5 år undergået talrige store og mindre ændringer. Kommentaren er bygget op som en traditionel lovkommentar og følger i sin opbygning kapitalmarkedsloven bestemmelse for bestemmelse. Formålet er at sikre et praktisk værktøj til forståelsen af kapitalmarkedslovens mange og teknisk tunge bestemmelser, som advokater, revisorer, virksomhedsjurister, finansielle rådgivere, bestyrelses- og direktionsmedlemmer i udstederselskaber og infrastrukturselskaberne på værdipapirhandelsmarkedet og andre, der beskæftiger sig med loven enten i det daglige eller lejlighedsvis, kan benytte til at få præcis og brugbar viden uden selv at skulle kaste sig ud i nærmere studier. Reglerne er ganske komplekse og regulerer vigtige og omfattende retsområder. Dan Moalem er advokat og partner i Moalem Weitemeyer. Han er forfatter og medforfatter til bøger og tidsskriftartikler inden for bl.a. selskabs- og kapitalmarkedsret. David Moalem er advokat og partner i Bech-Bruun, ph.d., og ekspert i kapitalmarkedet og finansielle virksomheder. Han er forfatter og medforfatter til en række bøger og artikler inden for bl.a. kapitalmarkedsret og finansiel regulering.Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør i TDC NET A/S, ekstern lektor på CBS Law, adj. professor på Aalborg Universitet og censornæstformand. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger bl.a. inden for selskabs-, børs- og kapitalmarkedsret og finansiel regulering.

Finansiel rapportering — teori & regulering er en lærebog for økonomistuderende på videregående uddannelser. Bogen henvender sig derudover til alle andre, som ønsker en faglig indføring og opdatering i dansk og international regnskabsteori- og regulering. Bogen beskæftiger sig bl.a. med følgende emner:• Den eksterne finansielle rapporterings rolle i samfundet.• Den tredelte reguleringsstrategi: lovgivning, privatsektorregulering og modificeret markedsløsning.• En overordnet gennemgang af årsrapportens bestanddele.• De teoretiske paradigmer bag regnskabsregulering: hhv. det præstations- og det formueorienterede regnskabsparadigme.• Sammenhængen mellem økonomisk indkomst, aktieafkast og totalindkomst under perfekte og imperfekte markedsforhold.• Regnskabsreguleringens teoretiske fundament.• En detaljeret gennemgang af definitioner og behandling af elementerne i årsrapporten• Virksomheders rapportering uden for regnskabet i form af ledelsesberetning og supplerende beretninger.• Generel indføring i bogføring. Bogen er ajour med ændringer til Årsregnskabsloven fra december 2018, med indvirkning fra 2020-regnskaberne. Ligesom tidligere indeholder bogen opgaver til hvert kapitel medtilhørende vejledende løsninger.

Hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være menneske, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed. Det er den, der gør os til den, vi hver især er, og der er den, som gør, at mennesker har udviklet alt lige fra redskaber og maskiner til kunst og videnskabelige teorier. Det er bevidstheden, der gør, at nogle ting er vigtige for os, at vi har drømme og håb. Når vi prøver at forstå andre menneskers tanker og hensigter, er det, vi prøver at forstå, det, der foregår i deres bevidsthed. Og det er med vor bevidsthed, at vi prøver at forstå, hvad bevidstheden er. Skønt vi alle har et intimt kendskab til vor egen bevidsthed, er der meget lidt enighed blandt filosoffer og forskere om, hvad vi skal forstå ved bevidstheden. Der findes mange filosofiske teorier, som kommer med hvert deres bud. Denne bog belyser bevidsthedsproblemet fra tre perspektiver: de klassiske problemstillinger, de mest udbredte moderne teorier og den moderne kognitions- og hjerneforskning.