Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Madame Burova er en magisk fortælling om 1970'ernes gade-entertainere, fortabte sjæle og genfundne hjertevenner. Men først og fremmest er det en historie om en kærlighed, der varer ved.I halvtreds år er elskere og løgnere, engle og djævle, drømmere og fjolser passeret gennem Madame Burovas bod ved Brightons strandpromenade. Hendes tarotkort har afsløret dem alle, og hendes kort lyver aldrig. Men Madame Burova er udmattet af andre menneskers liv og parat til at trække sig tilbage.I London har Billie mistet sit universitetsjob og sit ægteskab, da hun gør en opdagelse, der drager selve hendes identitet i tvivl. Fast besluttet på at finde svar, må hun nu følge en sti, der muligvis fører til Madame Burovas dør.
Året er 1928, og en tjenestepige findes død under et glamourøst selskab. Ansporet af denne påmindelse om livets skrøbelighed beslutter millionærarvingen Bryan Guinness sig for at gribe livet med begge hænder, og han frier derfor til 18-årige Diana Mitford.Ledsaget af Dianas kammerpige Louisa Cannon, kaster de nygifte sig straks ud i en hvirvelvind af fornøjelser i Europas storbyer.Men da et nyt offer i 1931 dukker op i Paris, mistænker Louisa en forbindelse til tjenestepigens død tre år tidligere – alt imens skyggerne samler sig over Europa.Mitfordskandalen er tredje selvstændige bind i Jessica Fellowes’ bestsellerserie om virkelighedens seks Mitford-søstre.
Cleo har ikke den bedste forhistorie, når det kommer til mænd. Men Will ser virkelig lovende ud. En ægte gentleman, hengiven og trofast. Han kunne blive hendes livs kærlighed. Der er bare lige ét lille problem: Johnny La Venture, Cleos ærkefjende fra barndommen, er tilbage i barndomsbyen Channing’s Hill, og han skaber præcis lige så meget ballade nu, som han gjorde dengang. Hvis hun nogensinde troede, at hun kunne lægge fortiden bag sig, så må hun tro om igen. Cleo vil snart opdage, at det ofte er de små byer, der agerer kulisse for de største dramaer.
Tilly Cole har vendt bøtten og er begyndt på en frisk: hun er blevet single, sagt ja til et nyt, sjovt job og har købt en landejendom. Men hun bliver hurtigt overrasket over, hvor hvidglødende sladderen er i hendes nye hjemby. Hun har ingen planer om at blive indblandet, lige indtil hun møder Jack Lucas, lokal trussetyv, uimodståelig og med et rygte som få … men jo mere tid Tilly bruger sammen med ham, jo mindre hænger rygterne sammen. Hun burde ikke røre ham med en ildtang. Men hvad nu hvis hun går glip af sit livs kærlighed?
Efter atten år er Lara Carson tilbage i sin barndomsby: blændende, billedskønne Bath. Og Flynn, hendes ungdomsflamme, bor der stadig. Han er skønnere end nogensinde før, men hvordan vil han reagere på den hemmelighed, hun har holdt skjult for ham i årevis? Og hvorfor forlod Lara billedskønne Bath i al hast dengang for atten år siden? Ja, der er meget, der skal samles op på …
Kærlighed kan ikke købes for penge. 10.000 pund er bare rigtig mange penge. Særligt for 17-årige Lola, der får stukket pengene i hånden af sin snobbede svigermor. Betingelsen: at hun holder sig væk fra sin kæreste Dougie. Men 10 år senere har skæbnen bragt dem sammen igen, og Lola frygter, hvordan Dougie vil reagere, når han hører den sande historie, om hvorfor Lola knuste hans hjerte. Kan hun få ham tilbage uden at fortælle ham sandheden?
Rosie-Effekten er den charmerende fortsættelse til Graeme Simsions populære debutroman Rosie-Projektet og en humoristisk beskrivelse af at forsøge at forberede sig på det uforudsigelige.Don Tillman er tilbage – han er stadig professor i genetik, ligner fortsat Gregory Peck en smule, men er nu gift med sin Rosie og bosat i New York. Og da Rosie uventet bliver gravid, bliver der vendt op og ned på hans velorganiserede liv.Don bereder sig på faderrollen med vanlig systematik. Men hans anstrengelser bringer ham blot på kant med både loven og de to krav, Rosie har opstillet for de næste ni måneder: 1) Ingen hypergrundige forberedelser til familielivet og 2) Absolut ingen stressende begivenheder.
Rosie-Projektet er en rørende og underholdende roman om at gå kompromisløst efter livet og kærligheden på trods af overvældende forhindringer.Mød Don. Don er professor i genetik. Han er ekstremt detaljeorienteret. Han ligner Gregory Peck en smule. Og så skal han giftes – han ved bare endnu ikke med hvem. Det eneste, han med sikkerhed ved, er, at han absolut, afgjort og under ingen omstændigheder skal giftes med en som Rosie.Rosie selv leder slet ikke efter kærligheden, men derimod efter sin biologiske far. Undervejs i deres parallelle søgen må Don og Rosie dog indse, at kærligheden ikke altid ser ud, som man forventer.
Will Freeman har det hele – og lidt til. Han lever et bekymringsfrit ungkarleliv i inderkredsen af Londons übersmarte miljøer, og pengene er intet problem, takket være farens julehit, som stadig generer en lind strøm af royalties. Og som om det ikke var nok, har han netop knækket koden til datinglivet.Enlige mødre – alle disse smukke, intelligente og ledige kvinder – er et nyt og uberørt marked, og Will har en skudsikker plan for, hvordan han kan udforske det: Han melder sig ind i en forening for enlige forældre og opdigter et fiktivt barn. Det eneste, han ikke havde regnet med, var at møde 12-årige Marcus, som hager sig fast til Will, som gjaldt det liv og død. Et umage venskab fødes i Om en dreng: En hjertegribende fortælling om en dreng, som har brug for et forbillede, og om en mand, som skal lære at elske andre end sig selv.
Rob er midt i trediverne, musiknørd i første potens og driver en pladeforretning i London. Desuden er han midt i sit livs største krise. Kæresten Laura har netop forladt ham for overboen, godt træt af hans umodenhed og evige top-fem-lister, og Rob står modløs tilbage.I et forsøg på at forstå hvad der gik galt, bestemmer Rob sig for at genbesøge top-fem-listen over de mest mindeværdige øjeblikke, hvor han er blevet forladt, i kronologisk rækkefølge. Det bliver en bittersød rejse, der tvinger ham til at konfrontere store spørgsmål om forhold, livet og om sine egne selvdestruktive tendenser.High Fidelity er en kultroman og musiknørdernes bibel, som har affødt både film og tv-serier med bl.a. Iben Hjejle, John Cusack og Zoë Kravitz i hovedrollerne. Det er en skarp og vittig fortælling om musik, der kan ændre dit udsyn, om venner, der kan ændre din holdning, og om kærester, der kan ændre dit liv – og selvfølgelig om behovet for den ultimative playliste.
Leni Merrymans forretning, Tehuset på hjørnet, er det perfekte sted at finde ømhed og kærlig pleje. Her mødes tre fortvivlede mennesker, der alle har brug for en ven. Carla har opdaget, at hendes afdøde mand ikke var den, hun troede, han var. Mollys eksmand er dukket op i hendes liv igen efter mange år for at råde bod på sine handlinger, før det er for sent. Wills forretning er gået konkurs, og hans kone har forladt ham.Tehuset på hjørnet er en charmerende fortælling om et sted, hvor man kan få trøst og kærlighed, når man har mest brug for det. Men er livet i Merrymans tehus i virkeligheden så sukkersødt, som alle går og tror?
Laurie og Pete kender ikke hinanden, før en skæbnesvanger begivenhed fører dem sammen. På samme nat mister de hver især en partner og for at overkomme sorgen, tilmelder de sig en sorggruppe – og møder hinanden. I takt med at de taler sammen, opdager de, hvor meget deres historier minder om hinanden. Kærligheden vokser mellem dem, men Pete opdager en sandhed, som vil ændre alting. Mit sande nord er en fortælling om venskab, kærlighed, hemmeligheder og blændende nordlys.
Nu fortæller Josefine Frankner den sande historie om, hvad der virkelig skete, da den kontroversielle pinsemenighed, kendt som Knutbysekten, mistede sin uskyld.Allerede som teenager flyttede Josefine Frankner hjemmefra til Knutby og Philadelphia-menigheden. Hun trådte ind i sekten, som i begyndelsen fremstod som et idyllisk og utopisk fællesskab, men efterhånden begyndte alt at krakelere.Frankner var offer for både fysisk og psykisk vold og hjernevask. I de 25 år, hvor hun opholdt sig i menigheden, blev hun forvandlet fra en selvsikker teenagepige til en robot, hvis eneste frygt var at falde i unåde. Hun blev frataget retten til at være mor for sine to børn, retten til samliv med sin mand og retten til at kontakte sine forældre. Hun mistede sin værdighed og sin identitet. Først da det blev afsløret, at hendes datter var blevet udsat for seksuelle overgreb, lykkedes det hende og familien at bryde fri.Josefine Frankner var nærmeste tjener for Knutbysektens ultimative leder, Åsa Waldau. Hun havde ansvaret for alt, også når det gjaldt sektlederens kropspleje og hendes husholdning. Nu fortæller hun for allerførste gang den hudløst ærlige historie om sit liv i Knutbysektens hjerte.
Da Theresa Osborne samler en flaskepost op på stranden, vækkes hendes journalistiske nysgerrighed tilsammen med en basal menneskelig drivkraft efter at finde en mand, der kan sætte ord til så intense følelser:Jeg savner dig, min elskede, som jeg altid gør, meni dag er min længsel endnu større, fordi havet harsunget en sang for mig, en sang, som handler omvores liv sammen. For Garrett Blake er flaskeposten den eneste måde at give udtryk for en kærlighed, der ikke længere har et sted at høre hjemme. Hverken han eller Theresa kan vide, at den samtidig skal vise sig at udstikke vejen mod en menneskelig forbindelse, de end ikke vidste, de var på udkig efter.Nicholas Sparks er blandt de mest elskede forfattere til den moderne kærlighedsfortælling, og han har gennem årtier forført læsere kloden over med sine uforglemmelige historier om svimlende forelskelse, tragiske menneskeskæbner og bånd, der aldrig kan brydes.
Noah Calhouns og Allie Nelsons lever i adskilte verdener. Adskilt af banale klasseskel. Af en hjerteskærende verdenskrig. Af en tung hånd på skæbnens ror.Men en magisk sommer af svimlende forelskelse og gyldne stunder spænder på tværs af alt dette og binder dem uløseligt sammen. Og da Noah i 1946 vender hjem til North Carolina efter at have kæmpet nogle andres krig, må han og Allie beslutte sig for, om deres historie skal afsluttes brat. Eller om den blot er ved at begynde.Notesbogen er en rørende fortælling om kærlighed på trods og om de stjernestunder, der kan oplyse vores liv og i glimt skabe eviggyldig indsigt og klarhed. Det er Nicholas Sparks’ stratosfærisk populære debutroman, der straks tryllebandt læsere og etablerede ham som et fænomen på den litterære verdensscene.Nicholas Sparks er blandt de mest elskede forfattere til den moderne kærlighedsfortælling, og han har gennem årtier forført læsere kloden over med sine uforglemmelige historier om svimlende forelskelse, tragiske menneskeskæbner og bånd, der aldrig kan brydes.
FØR VAR HUN SOLSKINSPIGEN. NU ER HUN ET MONSTER.Linda Andersson afsoner en livstidsdom i Sveriges farligste kvindefængsel. Dømt for mordet på sin mand. Ingen tror på hendes uskyld – ikke engang hendes egen søster. I et forsøg på at overleve, ser Linda sig nødtvunget til at glemme sit gamle, perfekte liv.Men så sker der noget, der får Linda til at revurdere alt, hvad der hændte den nat, hvor hendes liv gik i tusind stykker. Den nat, hvor hun vågnede smurt ind i blod. Den nat, hvor politiet råbte, at hun skulle træde udenfor med hænderne over hovedet.NADIA er en psykologisk thriller om besættelse, dobbeltloyalitet og om at krydse den yderste grænse.En kompakt og smukt konstrueret fortælling. DAGENS NYHETERSpænding fra første side. AFTONBLADE
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.