Bøger udgivet af Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Der er ikke en enkelt måde at beskrive, analysere og forstå den danske velfærdsstat på. Socialvidenskab præsenterer centrale teorier til forståelse af moderne og stadig mere komplekse samfund som det danske samt empiriske nedslag til at klargøre, hvordan det danske samfund ser ud i dag.Bogen inddrager klassiske og nye teorier til at analysere såvel på samfunds- som mikroniveau, hvordan samfund er indrettet og konsekvenserne heraf. Dertil kom­mer empiriske analyser, der viser, hvordan en teoretisk forståelse kan omsættes til konkret analyse af et samfund i udvikling især med fokus på Danmark.Den socialvidenskabelige tilgang sikrer, at læseren får viden fra forskellige perspektiver sociologi, økonomi, politologi og antropologi men samtidig inden for en ramme, der giver sammenhæng og mening.Bogen er opdelt i følgende temaer, om end der er et vist overlap mellem dem:A. Samfundstypologier, transformationer og globalisering B. Sociale risici, frygt og tryghed C. Velfærd, regulering og institutioner D. Ulighed, marginalisering og stigmatisering E. Klasse, køn, etnicitet og generation Samlet giver bogen teoretisk og empirisk viden. Den er dermed egnet til undervisning på universiteter og professionshøjskoler inden for uddannelser med ønske om at dække centrale teoretiske problemstillinger i relation til det danske velfærdssamfund og forståelse af, især sociologiske, tilgange til analyser af moderne samfund.

Michel Foucault er kendt for at have ‛decentreret’ staten. I stedet for at opfatte staten som en for én gang givet enhed, burde vi se den som en række praksisser og netværk, som forbinder diverse aktører. Heraf følger, at vi må opgive den centrale distinktion i politisk tænkning, stat/civilfund, som basis for moderne magtanalyser. Foucaults arvinger har omfavnet dette bud i en sådan grad, at de er blevet ‛statsfobiske’. De undviger for enhver pris at beskæftige sig med staten som et analytisk og normativt problem. Bogen ser nærmere på centrale Foucault-inspirerede positioner: dels Hardt og Negris grandiose samtidsdiagnose, dels den ‛ydmyge’ guvernementalitetsanalytik repræsenteret af Nikolas Rose og hans samarbejdspartnere. Dean og Villadsen undersøger, hvordan hver position formår at afskaffe staten som en central analytisk genstand. Men dette forsøg på at overvinde distinktionen stat/civilsamfund opløser ikke blot staten, men genopfinder også på underfundig vis et område uden for staten, som får et analytisk og, hvad der er mere betænkeligt, et normativt privilegium. Dette bringer os på paradoksal vis tilbage til den statsfobiske tænkning, som Foucault ellers advarede mod. Den søger en form for opløsning af staten i dens økonomiske, etiske og vitale eksternalitet. Bogen gør op med den velkendte Foucault. Ved at dykke ned i Foucaults egne tekster og forelæsninger diskuterer forfatterne, hvori hans syn på stat/civilsamfund egentlig består. De argumenterer for, at Foucault havde en langt større interesse for staten, udøvelsen af politisk suverænitet og universalismens opkomst, end den dominerende enighed om Foucaults ‛decentrerede’ statsbegreb hævder. Foucault skiller sig på intet tidspunkt af med den politiske suverænitet eller staten som en vedvarende komponent i moderne samfund. Dette indikerer, at han tilskriver staten en grad af nødvendighed, i det mindste i den nuværende sociale kontekst. Samtidig indebærer Foucaults tanker om den universelle velfærdsstat, at staten bliver et altid ufærdigt, historisk-kontingent projekt, der rummer både farer og potentialer.

I og med at opfattelsen af medarbejderrollen i det offentlige har undergået en forandring fra den pligtopfyldende tjenestemand til den ansvarstagende medarbejder, har organisationen ændret sine sproglige koder og erstattet rettens medkærlighedens sprog og

BYENS UDSTØDTE bryder med den eksotiserende vinkling i den offentlige diskurs og den konventionelle forskning og tager os med ind i Chicagos sorte ghetto og Paris’ afindustrialiserede banlieue’er, så vi kan se, at den urbane marginalisering ikke er den samme overalt. Bogen trækker på et væld af kilder: Fra feltstudier og surveys til historiske data. Loïc Wacquant viser, at årsagen til nedsmeltningen i den amerikanske bykerne efter 1960’erne ikke skal findes i fremkomsten af en “underclass”, men i statens og markedets fælles tilbagetrækning – en tilbagetrækning, som er fostret af offentlige politikker, der privilegerer racesegregering og opgivelsen af bykernerne. Omvendt er udbredelsen af “ekskluderede” områder i de europæiske byer ikke et varsel om ghettodannelse. Den er et resultat af den opløsning af arbejderklassekvarterer, som finder sted på grund af presset fra massearbejdsløsheden, udbredelsen af løsarbejde og den etniske blanding af befolkningsgrupper, der hidtil har været segregeret, og det afføder nogle urbane formationer, der snarere er “anti-ghettoer” end gehttoer.Wacquants sammenligning af USA’s “sorte bælte” og Frankrigs “røde bælte” demonstrerer, at de statslige strukturer og politikker spiller en afgørende rolle for artikulationen af klasse, race og sted på begge sider af Atlanten. Den afslører også udkrystalliseringen af et nyt marginaliseringsregime, der er næret af lønarbejdets fragmentering, socialstatens nedskæringer og koncentrationen af forarmede kategorier i stigmatiserede områder – kategorier, der er frataget et formsprog, som kan udgøre et afsæt for at formulere positive kollektive identiteter og gøre fordringer overfor staten gældende. Disse ringeagtede distrikter er ikke blot efterladenskaber fra en svunden økonomisk epoke men også kuvøser for det sårbare proletariat, der opstår under den neoliberale kapitalisme. BYENS UDSTØDTE kaster nyt lys over den eksplosive blanding af tiltagende elendighed, ufattelig rigdom og betændt gadevold, der er genopstået i den vestlige verdens storbyer. Bogen tydeliggør de forskellige kausale veje og erfaringsmæssige former, som tilbagetrækningen har antaget i henholdsvis den amerikanske og den franske metropol, og derved bidrager den med nogle uvurderlige redskaber til at gentænke den urbane marginalisering og genoplive den offentlige debat om social ulighed og medborgerskab ved det 21. århundredes begyndelse.

Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys er en tværvidenskabelig undersøgelse af forholdet mellem menneske og dyr og repræsenterer dermed et vigtigt bidrag til det internationale forskningsfelt Animal Studies. Antologien samler et bredt og interdisciplinært hold af bidragsydere, der på forskellig vis og gennem blandt andet kunst og litteratur belyser kæledyrets rolle og funktion i den menneskelige livsverden.Antologiens hovedinspirationskilde er den amerikanske kulturforsker Donna Haraway (f. 1944), der med sine kontroversielle og komplekse analyser af forholdet mellem natur, kultur og videnskab er blevet en indflydelsesrig skikkelse inden for Animal Studies. Bogens bidragsydere er, i lighed med Donna Haraway, især optaget af spørgsmålet om historicitet og konstruktion af kultur-naturdikotomier i relation til kæledyr.Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys tilbyder nye måder, hvorpå vi kan fortolke og udforske forholdet mellem menneske og dyr. Antologien giver ikke blot en dybere forståelse for kæledyret, dets roller og funktioner. Den peger også på og åbner op for det store potentiale for samfundsanalyse og menneskeindsigt, som en øget videnskabelig opmærksomhed på kæledyr rummer.

Folkeskolen oplever turbulente tider. Den ene omfattende reform afløser den anden, og der foregår en grundlæggende omskabelse ikke blot af skolen, men også af forholdet mellem skole og kommune, skole og læring, skole og lærerprofession samt skole og samfund. At forstå denne udvikling handler ikke kun om at nærstudere den seneste reform, men også om at se den i lyset af de sidste årtiers revolution af den måde, folkeskolen styres og ledes på. I dag står folkeskolen over for et dobbelt krav om både at styre og fremelske ustyrlighed. Den enkelte skole skal turde løbe risici, når den genopfinder, innoverer og eksperimenterer i søgningen efter fremtidens velfærdssamfund. Men den skal også via dokumentation og evalueringer sikre, at velfærdsydelserne bliver leveret som forventet, bevilget og besluttet.Justine Grønbæk Pors viser, hvorfor det ikke nødvendigvis er sådan, at der kommer mere styr på folkeskolen, blot fordi der satses på mere ledelse. Der er nemlig en særlig tragik bygget ind i forsøgene på at skabe bedre ledelse: Ledelsesreformer skaber ny ustyrlighed, som kalder på nye tiltag, som så igen forøger ustyrligheden.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser.Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning.De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi.Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den.Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder.Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale.Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.