Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsomreligionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signekonfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.Undergravet er andet bind i serien om Signe Brask.
Den socialdemokratiske borgmester Morten er på vej hjem til Lolland. Det er nat, han er fuld. Hans liv er i opløsning. Han står over for et valg mellem sin kone eller elskerinden Sigrid. Han har været til møde med Mette F. i København. Måske er der plads til dig i en kommende regering, har hun sagt. Det tænker han på, lige inden han rammer et avisbud, der dukker op ud af ingenting. Avisbuddet Niels kommer fra et hjem, hvor moren prostituerer sig for at få enderne til at mødes. Niels selv har store planer: han vil være student, derefter vil han i forsvaret. Med ulykken og de umiddelbart involverede som afsæt tegnes et portræt af tiernes Danmark. Her er uligheden vokset, arbejdsmarkedet og de politiske partier er i skred og fællesskabet i opløsning. Det skaber en afstand mellem land og by, mellem politikerne og dem, de repræsenterer, mellem værdier og realpolitik; og den afstand slår sprækker i lokalsamfundet og helt ind i de enkelte familier. Hvad skete der? Hvad er der blevet af det Danmark, du kender?
Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest bestialske straffesager har holdt Jakob Buch-Jepsen vågen gennem søvnløse nætter.Med denne bog vil Jakob Buch-Jepsen give læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler - både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. I bogen åbner han for første gang op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, der hørte til at være manden, der var “anklageren fra ubådssagen”. Buch-Jepsens åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være. Med udgangspunkt i andre konkrete sager, Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi som læser helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod: * Triple-drabsmændene på Frederiksberg * Voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn * Kidnapperne fra den asiatiske underverden * Pyromanparret Jakob Buch-Jepsen forsøger i bogen at komme med svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård? Hvordan kan man fastholde sine idealer og alt det fine i livet – troen, håbet, retfærdigheden, kærligheden og glæden ved de små ting? Kan man forblive sit gamle jeg, eller skal man erkende, at man forandres på godt og ondt – at man vokser og bliver mere erfaren?
Kom med ud i vildnisset og opdag æstetikken, glæden og smagen ved at sanke det vilde. Bogen præsenterer dig for alle aspekter af vild mad; fra sankning til opbevaring og brug af de vilde planter i køkkenet. Du kommer til at kende og kunne genkende mindst 25 vilde planter. Og selvfølgelig kommer de vilde planter med i køkkenet og der laves inspirerende opskrifter, der passer til planternes karakter. Bogen er grundigt illustreret med billeder af de typiske steder, planten vokser, samt plantens udvikling i stadier gennem årstiderne. Vi giver dig tips til, hvordan du let kan samle og bruge naturens overflod, så det kan blive en realistisk del af din hverdag – året igennem. Bogen er skrevet af Lene og Søren Ejlersen. Det vilde univers har altid været solidt forankret hos Lene, og formidlingen af naturens smagsunivers er et af hendes hjertebørn. Søren Ejlersen er kok og har arbejdet med vilde grøntsager og særlige smage i mange år. Sammen deler Lene og Søren fascinationen af at gå på opdagelse i naturens spisekammer.
Ny grøn bagebog fra Aarstiderne byder på et helt nyt univers af naturlige kager, som alle kan bage. Vi er i clean cakes-genren, hvor naturlighed og grønne sager, frugter og bær, nødder, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og hvor fondant, farvestoffer og kunstigheder er bandlyst! Clean cakes ikke bare smager bedre; de er også til at lave uden 117 ingredienser fra en specialbutik, hvilket er en stor fordel, når du får lyst til at bage en kage onsdag aften efter lukketid. Når du bager kager af de gode ting, du har i køleskabet og på køkkenhylderne, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men faktisk også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med.Bogens ca. 50 kageopskrifter er fordelt på 5 kapitler. De evigtgode skærekager og loafs, som både børn og voksne sætter pris på. De fine tærter, der kan gøre det ud for desserter. Cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til den lille lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist. Og sidst men ikke mindst de moderne ’open side’-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousser, de er bygget af.Clean cakes er ikke helsekager, det er bare kager bagt af gode, rene råvarer – så som sukker.
Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord? Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendis-mentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp. De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre. Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen. For at stoppe vanviddet må de først lære at forstå det.
Maiken er på flugt. Mest fra sig selv, men også fra noget rod, som hun ikke kan overskue. Hun er lige blevet alene, igen, og har skyldfølelser og ondt i hjertet. Hun har også mistet sit arbejde, og måske er hun ved at miste sin lejlighed. Maiken synes ikke, hun har fortjent al den modgang. Hun får job i Saudi-Arabien, hvor hun som antropolog skal følge en gruppe patienters kostvaner, fordi fedmen boomer i Mellemøsten. Maiken kommer med i en af patienternes kvindeløbeklub, hvor både en prinsesse og den fascinerende Jamila er med. Jamila er lidt af en mundfuld, og hun kan komme til at ændre Maikens liv. Sammen med Maiken og kvinderne fra løbeklubben får vi et unikt indblik i moderne kvindeliv. Vi møder et arabisk, smukt og eksotisk miljø, men diktaturet og det saudiske powerhouse viser også sit ansigt, og det har stadig fuldskæg. I det fremmede er Maiken nødt til at se sig selv i øjnene. Men måske kan hun også møde kærligheden, hvis hun tør åbne sit hjerte for det, der rent faktisk er der.
En uforglemmelig klassiker første gang på dansk Med forord af Ali Smith ”Døren” er en fascinerende roman om venskabet mellem to meget forskellige kvinder. Magda er forfatter, ung, veluddannet og gift med en akademiker. Emerance er fra landet, analfabet, karakterfast og tilsyneladende uden alder. Hun bor alene i et hus, hvor ingen må træde over dørtærsklen, ikke engang hendes nærmeste bekendte. Emerance bliver Magdas husholderske, og langsomt overtager hun kontrollen med hele husholdningen. Som tiden går, bliver Magda mere og mere optaget af Emerance, der er kendt i hele kvarteret, men hvis fortid er skjult for alle, også for Magda. Og Emerance knytter sig også på sin vis til den unge forfatter, selvom hun jævnligt irettesætter hende for hendes ”bohemeagtige” livsførelse. Men da Magda efter mange år i skyggen af det kommunistiske styre endelig får succes, træffer hun et valg, der får fatale konsekvenser for Emerance og forholdet mellem de to kvinder. ”Døren” er skrevet i 1987 og er ungarske Magda Szabós hovedværk.
En sommerdag i det Herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af ‘husitterne’. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus.Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne.Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårskrigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.
Sidste og afsluttende bog i trilogien om dronningen af Tearling "Nu ikke flere tårer – det er tid til hævn" Kelsea Glynn har forvandlet sig fra kejtet teenager til en magtfuld dronning og visionær leder. Men i sin kamp for at sætte en stopper for korruption og genindføre retfærdighed i kongeriget Tearling har hun fået mange fjender. Den stærkeste af dem er den onde og frygtede Røde Dronning, der nu holder Kelsea og hendes magiske safirer indespærret på sit slot i Mortmesne. Men Tearling har brug for sin dronning, og Mace, lederen af Kelseas personlige garde, helmer ikke før han og hans mænd har reddet deres dronning fra sit fængsel. Nu vil dronning Kelseas og Tearlings skæbne blive afsløret … "En nervepirrende afslutning på en fantastisk trilogi" – Booklist
Invasionen af Tearling er anden del i trilogien om den unge dronning Kelsea og kongeriget Tearling. Kelsea er kommet på tværs af Den Røde Dronning, som nu ønsker hævn. Det udløser en indædt kamp mellem de to rivalinder, mens befolkningen i Tearling samler sig i frygt. Spørgsmålet er: Kan den mystiske pige Lily hjælpe Kelsea? Eller er Tearlings undergang nær? I den gribende opfølger til den internationale bestseller Dronningen af Tearling vender vi tilbage til Erika Johansens fantasyunivers, som vil tryllebinde alle, der elskede Game of Thrones og Hunger Games. "En blændende og gribende opfølger, der mesterligt kombinerer moderne og middelalderlige temaer … Johansen væver en magisk fortælling, der transcenderer tid … en af de mest originale og velskrevne serier, der er udkommet de senere år.” - USA Today "Mød Kelsea, en heltinde så badass, at Emma Watson allerede har sagt ja til at spille hende." - Cosmopolitan ERIKA JOHANSEN voksede op i nærheden af San Fransisco. Hun arbejdede oprindeligt som advokat, men debuterede som forfatter med den anmelderroste og storsælgende roman Dronningen af Tearling – første bog i trilogien om Dronning Kelsea og kongeriget Tearling. Romanen er blevet solgt til filmatisering med Emma Watson i hovedrollen. Erika Johansen bor nu i England.
En sen nat bliver en kvinde fundet myrdet inde i en gård i Skelbækgade på Vesterbro. Gerningsstedet er meget blodigt, for hun har fået halsen skåret over på en ualmindelig brutal måde. Politiassistent Louise Rick er i gang med at efterforske sagen, da hun bliver ringet op af sin veninde Camilla Lind, der er kriminalreporter på Morgenavisen. Hun vil høre, om der er nyt i drabssagen. Camilla Lind er samtidig dybt rystet over at hendes 10-årige søn samme morgen har fundet et efterladt spædbarn på vej til skole. Alle spor i sagen fra Skelbækgade peger mod det københavnske prostitutionsmiljø, men da der sker endnu et brutalt mord står det klart, at der er fremmede folk involverede. De viser sig at være uhyre grusomme i deres udnyttelse og afstraffelse af andre mennesker, hvis det kan gavne deres egen meget lukrative forretning. Sara Blædel har tidligere udgivet Grønt støv, Kald mig Prinsesse og Kun ét liv i serien om politiassistent Louise Rick fra Drabsafdelingen på Københavns Politigård. Serien er solgt til udgivelse i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Aldrig mere fri er fjerde bind i serien om Louise Rick.
KlompeLOMPE gør strikkeriet til en fest! Om end du er nybegynder eller erfaren strikker, så indeholder denne bog masser af fristende opskrifter. Der er et væld af flotte mønstre, farver og teknikker at gå på opdagelse i. For den øvede er der flere opskrifter med strukturstik, flerfarvede mønsterstrik og hulmønstre. Der er både klassiske sweatre, strik i tynd, delikat garn eller fluffy strik på tykke pinde. Hvad med at prøve et flot flerfarvet leopardmønster på din næste sweater eller kaste dig ud i at strikke med et hint af guldtråd på festblusen.
I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.
Efterforskeren Thomas Andreasson tilkaldes i sensommerens varme, da dele af et skelet findes på Telegrafholmen overfor Sandhamn. Beviserne peger på to kvinder, der forsvandt ti år tidligere. Men hvem blev faktisk begravet på øen? Nora Linde er sygemeldt efter en tragisk straffesag. Hun er plaget af mareridt og kan ikke stoppe med at dvæle ved sin fiasko. Men da hun hører om fundene på Telegrafholmen, prøver hun desperat at rette op på tingene. Mod al fornuft indleder hun en risikabel efterforskning udenom politiet. Venskabet mellem Thomas og Nora udsættes for vanskelige prøvelser, da skjulte hemmeligheder og skrøbelige familieforhold kommer frem i lyset. En person på øen kender sandheden. Hvor mange liv skal der ofres, før den afsløres? Hemmeligt begravet er tiende bind om juristen Nora Linde og kriminalinspektør Thomas Andreasson.
Igennem tyve år har zirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som hver på sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst. I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk har ladet sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømmet for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med den bedstsælgende samling 15 erotiske brøddigte, som går som varmt brød. Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni Manden, der ikke kan fløjte, som igennem årtier har betaget en nation med sine koncerter, hvor han ikke har fløjtet alt fra Jazz, rock og pop til de store klassiske værker af blandt andre Wagner, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning. Også den fænomenale showdressør Ib Glann har mødt tragedien, faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i hans karriere, da han efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: ”Rid Ib”, og det gjorde han så. Smadremanden er i en kategori for sig. Om ham ved man absolut intet om hans baggrund, intet af det han selv har fortalt, har man kunne bakke op med andre kilder. Vi ved, at han i dag bor i Otterup på Fyn, men den mest sandsynlig teori om hans oprindelse går på, at han kommer fra det ydre rum og er blevet placeret her på planeten for at observere menneskene. Med fotos af Steen Broholm.
Lav legetøj af perler! Anja Takacs er tilbage med et rent slaraffenland af gode idéer til, hvordan du gør: Byg en vild motorbane med røde racerbiler, gule busser og blå politiblink, gå på jagt med sørøveren og hans skib efter en skattekiste fyldt med guldmønter eller inviter hele familien til teselskab med cupcakes og lagkager serveret på fine fade. Vælg din yndlingsleg mellem mere end 20 idéer til både piger og drenge, store og små. Følg de enkle opskrifter – og glæd dig til timevis af hygge og leg med hele familien.PERLESJOV er en del af serien PERLERIER MED ANJA TAKACS. Anja er mor til to og elsker at lave perler sammen med sine børn og sine mange tusinde følgere. Leg med på Instagram og Facebook: @Anja_Takacs.
Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”
Yoga er en fest– og du er inviteret! Der er ikke noget hokuspokus over yoga. Det er tilgængeligt for alle – og så er det sjovt, giver sved på panden og fylder dig med god energi. Slip tankerne og tillad dig selv et forløsende grin! Du kan fint dyrke yoga på stuegulvet – men hvorfor ikke også på stranden, i haven eller i parken? Her får du samtidig frisk luft og en pause fra hverdagens krav. Bogens programmer varer ca. 20 minutter – læg dertil opvarmning og afspænding. Du kan også vælge et enkelt intenst program på 5 minutter, fokusere på problemområder eller arbejde hele kroppen igennem. Programmer: Én over nakken Boost din energi Kærli ghed til din kerne Yoga for løbere Kort og intenst Kom ned i gear
I en skov tæt på hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde, men hvem er hun? Ifølge retsmedicinerne har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar over den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende. Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher heller ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer. Efter fire dage er kriminalassistent Louise Rick - nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste - stadig på bar bund. Først da hun beslutter at offentliggøre et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner. Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke journalerne, venter der hende en overraskelse. For fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise får travlt med at optrevle, hvad der er sket, før det er for sent. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår – også for Louise, der konfronteres med begivenheder, hun har gjort alt for at glemme.
I næsten fem år boede TV's korrespondent Simi Jan i nogle af verdens farligste lande, Pakistan og Afghanistan. Det blev ikke alene en intens kærlighedsaffære med de to nationer, men også en personlig rejse, hvor hun fandt sin egen snørklede historie og identitet midt i krigen. Simi Jan mødte hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fik tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og var hjemme hos en mor, der er parat til at miste sin søn i hellig krig. Hun oplevede arrangerede ægteskaber – mellem kristne – og drak te hos ”Talebans Godfather”, der trænede hellige krigere i Afghanistan i 1980’erne. Til te hos Taleban er Simi Jans personlige og stærke beretning om en evig søgen efter den anden side af historien. Om hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde grænseløs gæstfrihed fra fremmede, der lever midt i en anden virkelighed. Simi Jan er hædret med Berlingske Fonds Journalistpris 2012. Hun er modtager af Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2012 og blev i 2008 kåret som Årets TV-Talent.
Dødesporet er en næsten tilgroet sti i en skov tæt ved Roskilde. Her kørte man i gammel tid de døende ud til den store offer-eg for at ofre lidt af deres blod til guderne. Håbet var, at de så ville blive taget godt imod hinsides. Nu er der noget, som tyder på, at der igen er trafik i Dødesporet. Det opdager Louise Rick – chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi – da hun skal finde en forsvundet dreng, som gemmer sig i netop denne skov tæt ved hendes barndomsby. Efterforskningen afdækker nogle mørke sider ved lokalsamfundet, og for Louise bliver det samtidig anledning til et endeligt opgør med fortiden.Sara Blædels nyeste krimi er den ottende i serien om Louise Rick.
Et væld af skønne ideer til kagepynt fra Annemette Voss, der altid har haft det sirlige håndværk og æstetikken som passion. Blomsterstilke sat ned i små rør, så kagen ligner en hel lille blomstermark, flotte farvede ’koraller’ eller sukkerspiraler i pastelfarver er alle eksempler herpå.Smagen af en kage er naturligvis lige så afgørende som pynten, og derfor er der i bogen også mange opskrifter på forskellige bunde, mousser, cremer, geléer og overtræk; eksempelvis konfektbund med lakrids, passionsfrugtmousse, kokoscreme eller choko-karamelganache.PYNTEBOGEN er en selvstændig opfølger til LAGKAGEBOGEN – alle mål passer sammen i begge bøger. Dermed kan opskrifterne frit kombineres, og der er rig lejlighed til at kreere smukt pyntede lag- og moussekager til særlige fejringer.
Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København, stjæler Nanna Christoffersen fra indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre hvad som helst for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver brændt levende på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars indse, at de to sager hænger sammen. Nanna Christoffersen søger tilflugt i ekskæresten Malenes bordel, mens hun prøver at forlige sig med sin søns kommende svigerforældre, der bestemt ikke er hendes kop te. Og til et sommerbryllup i det idylliske Nordsjælland med udsigt til Øresund og sommernattens smil må de alle indse, at både døden og kærligheden kun er et kys herfra. I Ind i den hvide nat står Lars Winkler overfor en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag med rødder i ulovlige medicinske eksperimenter under Den kolde krig. Hvad der før havde været en lettere kuriøs sag om en ko på syre, var nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling.
I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.
Let og fin strik til de varme, lune sommermåneder. I opskrifterne er der anbefalet lette garntyper som merinogarn og blandingsgarn med bomuld, så det strikkede hverken kradser eller bliver for varmt. Bogen indeholder omtrent 40 opskrifter til børn fra 0-12 år. Der er blandt andet opskrifter på huer, sokker, enkle bluser, fine kjoler og lette jakker. Flere af modellerne passer godt sammen. Lillesøster kan eksempelvis få en flot romper og storesøster en matchende kjole. Til bror er der shorts, en let sweater eller rustik hættejakke samt meget andet at vælge imellem. Når sommeraftenerne går på hæld, er der huer, tæpper, flotte tights og smukke cardigans at lune sig i. Som noget helt nyt er nogle af opskrifterne også gengivet i dukkeversioner bagerst i bogen.
En bleg aprilsol kryber langsomt over det gamle stenbrud i Bunge på det nordlige Gotland, da liget af ejendomsmægleren Sanna Widding bliver fundet. Få kilometer derfra ligger en smuk gamle herregård, som hun havde til opgave at sælge. Men salget af ejendommen vækker stærke følelser og gamle, dybe hemmeligheder til live i familien. Politiinspektør Anders Knutas er tilbage efter sin sygemelding og kastes direkte ind i mordefterforskningen. Men Anders og kollegaen Karin Jacobsson indser hurtigt, at de ikke kan standse tiden og løse sagen, før det næste offer dør. Den du elsker er 12. kriminalroman i serien om Anders Knutas og kollegaen Karin Jacobsson fra Visby politi.
Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.
I agentorganisationen Cherub trænes børn og unge under 17 år til at blive agenter og til at infiltrere forbryderorganisationer. For ingen mistænker jo børn for at udgøre en reel fare. På overfladen ligner de unge almindelige teenagere, men hver eneste af dem er håndplukket til Cherub og for deres egen sikkerhed må ingen udenfor kende til Cherub_programmets eksistens.Vores hovedperson James sendes ud på en mission der klassificeres HØJRISIKO. FBI har til opgave at opspore og uskadeliggøre den internationale våbenhandler Jane Oxford, der orkestrerer tyverier af high-tec udstyr fra det amerikanske militær. En måde at skaffe adgang til hende på er gennem hendes søn, Curtis, der efter at være stukket af fra en militærkostskole og have et par mord på samvittigheden, afsoner sin straf i en specialbygget afdeling for unge kriminelle i det topsikrede Arizona Max Security Prison. Her sættes James ind for at blive venner med Curtis og arrangere en flugt sammen med ham. FBI er nemlig ikke i tvivl om at Curtis vil opsøge sin mor, hvis det lykkes ham at flygte. Robert Muchamore har en fortid som privatdetektiv og med Cherub har han skabt et univers som er på en gang realistisk, barskt og fantasifuldt. Han har modtaget mere end 10 priser for sine bøger og fået en filmaftale på Cherub.
Hvor langt vil du gå for drømmen om succes?Carsten ’Soulshock’ Schack er født under stjernene i danske Gug og flytter som ung til Los Angeles for at indfri sin drøm om at arbejde med de største stjerner inden for rap, pop og r&b. Undervejs går succesen hånd i hånd med store tab. Som sit alias Soulshock, bliver Carsten først en pioner inden for dansk hiphop, inden han tager springet mod USA. Han lykkes, men drømmen kommer ikke uden en pris, og han mister meget og mange undervejs. Venner, sin største kærlighed og sommetider troen på projektet. Den hvide knægt fra Aalborg bliver dj på store hiphopklubber i New York, etablerer sig som en efterspurgt remixer og ender som producer for Whitney Houston, Tupac og mange andre.Han længes også efter den kvinde, han mistede i en tragisk ulykke i deres hjem i Los Angeles – og savner de venner, der sagde farvel til livet, mens musikken spillede. Soulshock – Succes, sorg og store stjerner er fortællingen om en usædvanlig karriere, der har krævet uanede mængder af dedikation og passion. En rejse mod alle odds.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.