Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vi lever i en tid med store omvæltninger og stor usikkerhed. Teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men udviklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejdsmarkedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft i form af robotter. Men hvilken betydning vil det få for vores arbejdsliv, familie, lykke og økonomi i fremtiden? Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svaret. Vi har brug for nye svar i en ny tid. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik og har ikke part i verserende højre-venstre konflikter. Bregmans vision er hveken rød eller blå, men realistisk! Midlerne er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser. Rutger Bregman (f. 1988) er hollandsk historiker og journalist og er tilknyttet det innovative journalistisk kollektiv De Correspondent, hvorigennem Utopia for realister blev crowed funded og udgivet, først på hollandsk og siden på engelsk.
Da Taliban indtager Kabul i august 2021, og reportere og indbyggere flygter ud af landet, vælger Simi Jan at rejse den modsatte vej. Hun er drevet af dyb kærlighed til et land og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen. Simi Jan er øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader. Efter tyve års krig har de sejret over Vesten. De følgende dage bliver Simi Jan udfordret som menneske og reporter. Desperationen, hun er vidne til, sætter dybe og varige spor, længe e er hun er kommet hjem.
Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.
En dejlig majmorgen findes en kvinde død på et stisystem nær Helsingør ung og køn, men frygteligt mishandlet. Hendes lig er tydeligvis bare smidt her uden at gøre noget forsøg på at skjule det, men hvor er hun blevet dræbt? Og hvem er hun? Nynne Quist fra drabsafdelingen finder hurtigt frem til et nærliggende boligkompleks, hvor der natten inde har været en stor fest. Her mødes hun af et fjendtligt miljø, hvor steroiderog præstationsfremmende stoffer ser ud til at være en del af hverdagen, og efter at have undersøgt stedet er hun ikke i tvivl: Her er foregået noget voldsomt i løbet af natten. Men hun er kun lige nået tilbage på politigården og i færd med at gennemgå de fundne spor med makkeren Fanny Salomon, da der indløber en besked: Der er fundet et nyt lig i samme område i Helsingør …
Ny bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld En bølge af indbrud hærger den mondæne Stockholmsforstad Bromma, og tyvenes metoder bliver mere og mere brutale. Da en teenagedreng bliver fundet myrdet, sættes Emma Sköld på sagen. Er det et indbrud, der er gået galt? Mistanken retter sig mod den rengøringsdame, der fandt den myrdede dreng. Eller kan det være den baltiske håndværker, der blev taget på fersk gerning ved et indbrud? Fast besluttet på at opklare sagen tager Emma den i egne hænder og sætter derved både sig selv og andre i livsfare. ”Syndebukken” er det sjette fritstående bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld.
Manualen er en håndbog til kunstnere, kreative og selvstændige, skrevet af Kristian Leth og Fridolin Nordsø. De har gennem 15 år opbygget succesfulde og prisbelønnede karrierer inden for den slags fag, som din familie råder dig til ikke at vælge...Forfatter, musiker, komponist, arkitekt, designer, skuespiller, instruktør …Magiske jobtitler! Eller forskellige måder at være arbejdsløs på.En ting er at være god til et fag. En anden er at være god til at tjene penge på det. Hvis du stadig tror, de to ting er den samme, eller hvis du ikke har gidet bruge tid på nummer to, så er dette bogen til dig. En morsom, brutal og ligefrem manual. Ikke et indlæg i en diskussion. Men en manual, der viser dig, hvordan du gør.
En varm sensommermorgen i september forsvinder treårige Vilma. Hun var med sin mor på arbejde i frisørsalonen i Visbys brostensbelagte kvarter, men ingen af de forbipasserende har set skyggen af hende. Det lokale politi bliver sat på sagen om det forsvundne barn. Karin Jacobsson leder efterforskningen, og hun får hjælp af politiinspektør Anders Knutas, men kun delvist. Knutas er sygemeldt med en depression og har ikke meget overskud. Knutas og Karin kæmper mod tiden for at finde Vilma. For i Gotlands tiltagende efterårsmørke gemmer en, der stjæler børn, sig. Du går ikke alene er Mari Jungstedts ellevte fritstående kriminalroman i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg. Mari Jungstedt (f. 1962) er en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes Gotland-krimier udkommer i mere end 20 lande, er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.
Karl Stegger var stor og rund, men på film spillede han den lille mand. Den rolle havde han lært af livet, opvokset som han var på bunden af Danmark. Faren skred, inden sønnen blev født, moren døde tidligt. 10 år gammel måtte Karl lære tilværelsens ubarmhjertighed at kende, alene i verden på et børnehjem lidt uden for Aarhus.Peer Kaaes biografi er historien om dansk films ydmyge arbejderhelt. Skuespilleren, der kom fra ingenting og kæmpede sig til en plads i en verden, hvor en klodset figur med håndbajer og tung jysk accent ikke var hverdagskost.Bogen er også fuld af muntre anekdoter fra dengang, dansk film var fuld af farverige originaler som Dirch, Ove Sprogøe og Jens Okking. Med 160 film på 30 år var Karl Stegger tidens mest benyttede "fjæs", som han selv sagde med stolthed. Han blev en levende legende, både på lærredet og på optagelserne, hvor han var kendt for sit snorlige skuespil – og sin hang til jydewhist.
Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.
”Hvilken dårlig vane har du modarbejdet i dag? Hvilken forseelse har du taget afstand fra? I hvilken henseende har du forbedret dig?”– Seneca, Om vrede, bog 3, 36Stoisk dagbog er en udfyld-selv dagbog med plads til notater, der hver dag tager udgangspunkt i de tre spørgsmål af Seneca. Hverdagsstoiker og bestsellerforfatter, Niels Overgaard, har derudover udvalgt 12 Seneca-citater, som introducerer hver måned og dermed også kan give anledning til refleksion.Med denne brugsbog har du mulighed for dagligt at forholde dig til og reflektere over et udvalg af stoicismens grundbegreber, som du måske allerede har stiftet bekendtskab med i bestselleren Det hele handler ikke om dig.
Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.
ADVARSEL: Selvom denne her roman er både utroligt spændende og ekstremt medrivende, indeholder den ingen gamle, sure efterforskere med rod i privatlivet og søvnissues eller friske journalistdamer med læderjakke og hård attitude, som ikke kan holde snuden for sig selv! En regnfuld nat efter en gymnasiefest brager en stjålet bil ind i et træ. Bag rattet sidder 19-årige Jonathan, der brutalt mister livet i ulykken. De tre andre passagerer Tanja, Phillip og Nikoline overlever. Tilbage på gymnasiet begynder Jonathans lillesøster, Mathilde, at kigge nærmere på ulykken og de fire unge, som var med. For hvad skete der egentlig den aften til gymnasiefesten? Hvorfor havnede netop de fire elever i en stjålet bil? Og hvorfor taler ingen af de overlevende længere sammen? På sidelinjen begynder også den unge nyuddannede politimand Marc, der var den første på ulykkesstedet at dykke ned i sagen. Anne Mette Kirks debutroman Knust er en roman om at miste. Både den man elsker og sig selv. Og det er historien om at genvinde fodfæste, selvom sandheden gør ondt helt ind til benet.
Praktisk guide til et roligere og mere glædesfyldt liv Zen er den perfekte modgift til det moderne livs kaos. Den anerkendte buddhistiske munkShunmyo Masuno trækker på flere århundreders visdom og giver dig i denne bog 100 lette og praktiske råd, der kan give dig mere zen i din hverdag. Du lærer at trække vejret dybt for at slippe af med negative følelser, at rydde op i dit hus for at få overblik over dine tanker, at stille dine sko ved siden af hinanden for at bringe orden i dit sind, at plante en enkelt blomst og betragte den gro, at bekymre dig mindre om ting, du ikke kan kontrollere og meget mere … Få et enklere liv med zen, og lær at føle dig mere afslappet, tilfreds og opfyldt af fred. ”Gør for mentalt rod, hvad Marie Kondo gjorde for rod i dit hjem” Publisher’s Weekly ”100 zenaktiviteter i snackstørrelse som du kan udføre hver dag for at bringe mere ro i dit liv.” The Daily Telegraph
"En superhelt må aldrig afsløre sin sande identitet" Byens farligste skurk, Wolfgang, har kidnappet borgmesteren og forlanger at få Den røde maske udleveret som løsesum. Han har længe ville have fat på Lisa, og nu har han endelig fundet ud af præcis, hvordan han skal gøre det. Lisa aner ikke, hvad hun skal stille op – skal hun redde sig selv eller overgive sig for at redde borgmesteren? Hjælpen dukker op fra uventet kant. Spørgsmålet er bare, om Lisa kan stole på sine nye venner. Dette er foreløbig sidste bind i eventyret om pigen med superkræfterne. Bogen er rigt illustreret og passer til aldersgruppen 6-10 år
Delphine de Vigan er en sand kunstner og hun formår på imponerende vis at skabe intense skildringer, der tematiserer menneskets almengyldige vilkår. I "De loyale" følger læseren skolelæreren, Hélène, som er vokset op i et voldeligt hjem. Hélène har fået mistanke om, at en af hendes elever, skilsmissebarnet Theo på 12 år, har det svært derhjemme, og hun vil naturligvis gå langt for at hjælpe sin elev. Theo bevæger sig mere og mere ind i en småkriminel verden, og han trækker sin ven Mathis med sig. Mathis’ mor, Cécile, ønsker at hjælpe drengene med at vælge den rette vej i livet, men da hun selv kæmper med en lang række problemer, der gør det umuligt for hende at gribe ind, ser hun i stedet hjælpeløst til. "De loyale" er fortællingen om de bånd, der binder mennesker sammen, både når det er bånd af varm kærlighed, men også når det er kolde lænker smedet på ondskab og had. Du finder selvfølgelig "De loyale" og alle andre bøger af Delphine de Vigan til markedets laveste priser hos tales.dk!
Da et fly i december 1980 styrter ned nær den fransk-schweiziske grænse overlever kun én af de 169 passagerer – en tre måneder gammel pige, der bliver slynget ud af kabinen. Men der var to spædbørn ombord – Lyse-Rose fra den magtfulde Carvillefamilie og Emilie fra den fattige Vitralfamilie. Efter lange, men frugtesløse undersøgelser tilkender en domstol til sidst Vitralfamilien barnet på grundlag af ganske få indicier. I frustration ansætter Carvillefamilien privatdetektiven Crédule Grand-Duc, men 18 år senere er det stadig ikke lykkedes ham at komme til bunds i mysteriet om pigens sande identitet. Netop som han er ved at give op, spiller skæbnen ham et uventet kort på hånden, som sætter alt i et helt nyt lys. Men det skal vise sig, at han ikke er den eneste, der stadig interesserer sig for sagen … ”Så ekstraordinær en bog, at den minder mig om dengang jeg læste Stieg Larsson første gang … En virkelig original ny stemme.” – The Times “Helt genial.” - New York Times Michel Bussi er en af Frankrigs mest populære krimiforfattere. Pigen på flyet er hans første bog på dansk. Den har solgt over 1 million eksemplarer og er solgt til filmatisering.
Pietro kommer fra Milano, Bruno er vokset op ved foden af Monte Rosa. Da Pietros forældre lejer et lille hus i bjergbyen Grana, møder de to drenge hinanden første gang, og langsomt og næsten ordløst går de et stærkt venskab frem i bjergenes vildsomme terræn. Bjergene vækker relationerne, og eksistensen – Pietros, Brunos, forældrenes - sammenflettes fra drengeårene til voksenalderen. De otto bjerge er en stærk og eksistentiel dannelsesroman om venskabet mellem drenge. Paolo Cognetti er Italiens nye, litterære fænomen.
Sommervarmen er trykkende, og den politiske debat sætter sindene i kog til det årlige folkemøde på Gotland. Almedalsugen er i fuld gang, og Visby myldrer af politikere, debattører og journalister. Den kontroversielle og smukke forfatter og debatredaktør på en af landets største aviser, Erika Malm, har efterladt sin mand og børn hjemme for at deltage i diskussionerne. Morgenen efter en ophedet debat om fremmedhad og racisme bliver hun fundet myrdet på sit hotelværelse. En teaterbillet til en forestilling på Romateatret, et hadebrev fra en nynazistisk bevægelse og en hemmelig elsker er de tre spor, politiet har at arbejde med. Det er politiinspektør Anders Knutas, der har ansvaret for drabssagen. Men Knutas er i krise. Skilsmissen fra konen og udsigten til et andet liv martrer ham. Og det gør ikke efterforskningen på Erika Malms morder mindre kompliceret, at en gammel sag begynder at spøge i kulissen. DEN SIDSTE AKT er 10. bog i krimi-serien med politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.
Med Amager som scene og med afsæt i sportens verden, har Maria Gerhardt skrevet en digtsamling om det præcise sted midt på banen – lige imellem mand og kvinde. Som hooligans læner mænd og kvinder sig frem, pifter og flår i jeg’et, som vi følger igennem barndom, pubertet, voksenfest og eget forældreskab. Det handler om at være den bedste. Det handler om præstation. Det handler om at vinde, hvor forvirrende det end måtte være.
En tidlig morgen får en lystfisker øje på et kindelig i vandet ud for Tuse Næs. Da liget er bjerget, bliver Holbæk Politi enige om at tilkalde Rejseholdet, for ikke bare har afdøde en flise bundet om livet, så der med sikkerhed er tale om drab, men det viser sig også at være en ung pige af anden etnisk afstamning. Da Louise Rick, kriminalassistent i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, samme morgen møder på arbejde, får hun besked på straks at køre til Holbæk. Hun er indtil videre udlånt til Rejseholdet i en sag, som viser sig at handle om store følelser og knuste drømme og om splittelsen mellem to kulturer.
Efter fire år på den lukkede slipper Janus ud med ét mål for øje: at finde Amina, hans tyrkisk-danske veninde, hvis breve var hans eneste livline, mens han var indlagt. Hvorfor holdt hun op med at skrive; er der sket noget? Med sygdommen i hælene – Janus er skizofren paranoid – jager han sporet efter Amina: en rejse, der bringer ham rundt blandt gamle venner på Københavns underside, men også tilbage til tiden før han blev syg. For at ende på det indre Nørrebro, tæt på Amina. Og langt inde i sit eget hoved ...Aminas breve er en stærk roman, fuld af desperation og indre ro. Fortalt fra én af samfundets blinde vinkler, med adresse til alle der tror de kender forskel på gal og normal.
"Onklerne – og deres fruer handler om en mandetype, og deres fruer, der for længst er uddød. Den er en slags ”Jurassic Park” befolket af en anden tids mænd og kvinder, og hvis de genopstod en dag, ville det virkelig være morsomt at være kvinde (og mand) igen. Vi kunne godt trænge til noget at grine af i disse tider!” Jane Aamund Jane Aamunds bog Mine onkler – og deres fruer er spækket med interessante, stille, kulørte og karismatiske eksistenser fra en tid, hvor en mand var en mand og en kvinde en kvinde – og dog! Mød lille onkel Theodor; bagermester og gift med charmerende tante Ella, der lever et stormfuldt ægteskab (hvilket onkel Theodor ikke mærker meget til). Sædelighedsbetjenten onkel Christen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, onkel Johan, der kunne danse både polka, mazurka og vals og svingede et utal af damer uden om sit ægteskab og ordblinde onkel Viggo, der elskede sin kone, tante Flora, (og sin tyranniske mor) meget højt.
Tag med et af Danmarks største forskningstalenter på jagt efter universets smukke hemmeligheder.Den unge, men allerede internationalt anerkendte, astrofysiker Albert Sneppen fra Niels Bohr Instituttet beretter i bogen om sine bestræbelser på at aftvinge universet dets hemmeligheder ved den kendte fysiks yderste grænse.Vejen går forbi sorte huller, kolliderende neutronstjerner og den slags kosmiske eksplosioner, hvor livsnødvendige grundstoffer skabes.Albert Sneppen bringer på overraskende poetisk vis læseren dybt ind i egne forskningsresultater og deler gavmildt ud af sine opdagelser om og observationer af vores gådefulde univers og dets smukke hemmeligheder.
De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.
Det er sommer i Østjylland, da 19-årige Alice Nagel bliver fundet død i Stubbe Sø. Tre uger senere holder Dictes veninde Ida Marie jubilæum for sit rejsebureau på Dokk1 i Aarhus, og Dicte og hendes kæreste, fotografen Bo, skal til fest. Det skal Dictes datter Rose også sammen med sin mand, Aziz, som er kollega til Ida Maries mand, politimanden, John Wagner. Men festen udvikler sig ikke helt efter planen. Mens de står med champagneglassene i solskinnet, kommer en blødende mand løbende og styrer direkte mod Dicte, vælter hende omkuld og presser noget ind i hendes hånd. Da hun kommer til sig selv, er manden død.
ET LIV I DEN HEMMELIGE TJENESTEFrank Jensen har stået inde i Blekingegadebandens hemmelige lejlighed og kigget på våben. Han har siddet over for hårdkogte terrorister, og han har jagtet en eftersøgt nazist, der måske gemte sig i Jylland. Som en af kun en håndfuld menne sker i Danmark var han indviet i hemmeligheden om den vestlige verdens nok mest værdifulde dobbeltagent under den kolde krig.Gennem årtier i PET var Frank Jensen spionchef, antiterrorchef og senest operativ chef med ansvar for at holde Danmark sikker. Han har et unikt indblik i efterretningsverdenen, og for første gang fortæller han nu den samlede historie om et langt liv i den hemmelige tjeneste.Frank Jensen fortæller også om opvæksten med en far ogen mor, som arbejdede for et hemmeligt spionnetværk.Familiehemmeligheden fi k den unge Frank Jensen tilselv at søge ind i spionernes verden, hvor han ogsåforsøgte at fi nde svar på, hvad der egentlig skete, da hansfar en forårsdag i 1971 blev fundet død på en strandunder mystiske omstændigheder.
Da den seksårige reality-stjerne Kimmy forsvinder fra en legeplads, bliver kriminalassistenten Clara sat på sagen.Sammen med sin otteårige storebror Sammy er Kimmy stjerne på den hyper populære YouTubekanal ”Happy Play”, som bliver bestyret af deres mor, Mélanie. Kanalen har udviklet sig fra en slags reklamekanal til at være en realityserie om de to søskendes liv, og Kimmy og Sammy er blevet kendte ansigter i den franske offentlighed.Clara bliver kastet ind i en verden, hvor små børn er influencere, hvor alter til salg og man kun lever for at blive set. Men er Kimmys tilværelse som barnestjerne forbundet med hendes forsvinden?
Angelica Evans (1870-1914) vokser op som plejebarn i en mælketoddybar i et af Københavns arbejderkvarterer. Efter en affære med rigsgreve von Sponneck, føder hun et barn, som sættes i pleje, og hun ansættes som stuepige i en præstegård i Jylland. Herfra bringer eventyret os til et fattigkvarter i Cape Town, en rigmandsvilla i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, et tuberkulosesanatorie i Schweiz, dronningevisit i London for til sidst at ende i pantelånerbiks på Vesterbros Torv og sladderpressens spalter.I en alder af 30 arver Angelica et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun henter fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Meningen må vide, hvad hun er kommet af –og ikke mindst hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har. Grevinden er fortællingen om en unge pige, der går så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømmer om – eller er det nu også det?
Den vestlige verden har udviklet væsentlige goder som industri, teknologi, velstand, demokrati. Men vi har trods fordelene mistet kontakten til det essentielle i livet. Materialismen har gjort os orienteringsløse. Samtidig har vi de seneste årtier oplevet en flodbølge af spirituelle strømninger fra østlig visdom, som netop tilbyder at retablere kontakten til menneskets kerne, til bevidsthedens væsen og hjertets kerne. Jes Bertelsen undersøger i denne bog essensen af visdomsstrømmen fra Østen – frem for alt den meditative fordybelse - og dens assimilering i en vestlig sammenhæng. Denne fordybelse ses som en væsentlig mulig forudsætning for udviklingen af den empati og det nærvær, der mere end noget andet er brug for på kloden. Bogen indeholder lette meditationsøvelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.