Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne bog præsenterer udvalgte eksperter nogle af det tyvende århundredes mest forbløffende psykologiske eksperimenter. Eksperimenterne har alle spillet en afgørende rolle i vores forståelse af mennesket og udgør grundpillerne i moderne psykologi.Som læser får man et førsteklasses kig ind i den eksperimentelle psykologis verden. Hvert eksperiment fungerer som en lille brik i det uendeligt fascinerende puslespil, vi kalder den menneskelige psyke.Bogen henvender sig til alle - den garvede psykolog som læseren uden forhåndskendskab - der nærer interesse for de psykologiske mekanismer, som på godt og ondt udgør menneskesindet. Bogen kan læses som en ren lystvandring heri, men kan med fordel også bruges i undervisningssammenhænge fra og med gymnasieniveau.
HVORDAN SPÆNDER VANEDYRET BEN FOR DE GODE INTENTIONER? OG KAN VI STYRE VORES ADFÆRD VED AT DESIGNE VORES OMGIVELSER?En væsentlig årsag er, at vi er dovne, distræte og glemsomme væsner, som er styret af vaner og intuitiv tænkning snarere end fornuft og selvkontrol. Men det er ikke kun vanedyret, som spænder ben for os. Vi er også konstant udsat for benspænd fra måden, som vores omgivelser er designet på. Infrastruktur, institutioner, arbejdspladser, supermarkeder, hjemmesider, procedurer, services og produkter – er nemlig ofte designet på en måde, der ikke tjener vores behov eller interesser.Adfærdsdesign, brugt i den gode sags tjeneste, handler om at designe vores omgivelser sådan, at vi guides til at handle hensigtsmæssigt i forhold til os selv og vores omgivelser. Hvordan kan vi ændre på den måde, som maden præsenteres på ved buffeten eller i køkkenet, så vi spiser sundere? Hvordan kan vi bruge teknologi til at understøtte hensigtsmæssig adfærd som f.eks. ved at sende sms-påmindelser dagen før en aftale hos lægen? Og hvordan designer vi hjemmesider og services, så kunderne når deres mål på den smarteste måde? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som du får svar på i denne bog.Passionerede eksperter giver dig brugbar inspiration til, hvordan du kan arbejde med adfærdsforandringer gennem adfærdsdesign-discipliner som: nudging, interfacedesign, designtænkning, gamification, spildesign, markedsføring og evolutionspsykologi.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med at påvirke andre menneskers adfærd indenfor fag som psykologi, statskundskab, økonomi, kommunikation, sundhed, organisationsudvikling, design og teknologi.
Æstetik er ikke kun overflade, ligegyldig pynt og tidsfordrivHvorfor bruger vi oceaner af tid på at udsmykke os selv og vores omgivelser? Hvorfor er der verden over stor enighed om, hvordan et smukt ansigt, et smukt landskab og et smukt formet objekt ser ud? Hvorfor får smukke mennesker højere karakterer, bedre jobs og flere sociale og seksuelle tilbud? Hvorfor bevæges vi af særlige former, farver og lyde, og hvorfor aktiveres hjernens belønningscentre, når vi ser noget smukt? Hvorfor fylder vi verden med musik, sang og dans og pryder himmelrummet med fyrværkeri?Den æstetiske impuls er en medfødt indre drivkraft i menneskedyret, og vores æstetiske følsomhed er en af hovedingredienserne i livets store og små højdepunkter. Ligesom vi ikke behøver ydre belønninger for at spise og have sex, behøver vi heller ingen belønning for at udsmykke os selv og vores omgivelser. Disse aktiviteter udføres af lyst og bærer lønnen i sig selv.Vores æstetiske udsmykninger er vigtige tegn, som fortæller, hvem vi er. Når vi gør os umage og udtrykker os æstetisk, signalerer vi sundhed, overskud, udholdenhed, kontrol, intelligens og gode gener. Samtidig signalerer vi social status, ressourcer, gruppetilhørsforhold og kulturel baggrund. Æstetisk adfærd øger livskvaliteten og giver os fordele i forhold til de andre menneskedyr, som vi konkurrerer med.Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen giver dig her et unikt indblik i vores biologisk gådefulde og pyntesyge sociale adfærdsmønstre. Bogen er et fascinerende adfærdspsykologisk studie af vores æstetiske adfærd. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive klogere på, hvorfor æstetiske aktiviteter er så centrale for mennesker. Hvis du interesserer dig for psykologi, antropologi, arkitektur, indretning, udsmykning, kunst, kropskultur, mode eller design, er bogen et must.
Hvem er jeg? og hvem er du? Hvorfor tænker, handler og føler vi, som vi gør? Hvilke kræfter driver os, og hvor frie er vi til at vælge, hvem vi vil være?Hvad er det, der gør os unikke og giver os vores personlige signatur? Hvorfor er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvorfor søger nogle spænding og andre tryghed? Hvor stor indflydelse har vores gener? Og hvad betyder et stærkt individualistisk og konkurrencepræget samfund for udviklingen af personligheden?Personlighedspsykologien er fuld af spændende spørgsmål og svar. Er du nysgerrig efter at vide, hvorfor vi hver især handler som vi gør, så er det her, du tanker viden. For mange fagfolk – fra rådgivere, undervisere og ledere til arkitekter der bygger huse, og dommere der skal dømme lovovertrædere – er personlighedspsykologisk viden af afgørende betydning for de valg, der træffes.Vores vision har været at skabe en helhedsorienteret forståelse af personligheden, formidlet på en klar og overskuelig måde. Vi har derfor samlet det forvirrende vildnis af teorier inden for personlighedspsykologien i en enkel og praktisk model, som bogen også er bygget op efter: 1. Den havende side (biologi og evolution), 2. Den gørende side (motiver, behov, mål og handlinger), og 3. Den skabende side (kultur, samfund, relationer og vores fortællinger om os selv).Du får i følgeskab med udvalgte eksperter en spændende guidet tour i moderne personlighedspsykologi fyldt med eksempler fra hverdagslivet. Du bliver fortrolig med klassiske og nyere teorier samt den nyeste internationale forskning inden for personlighedspsykologien. Bogen henvender sig til alle – den garvede psykolog som den almindelige læser med interesse for psykologi og personlig udvikling.
Kærlighedslivets og parforholdets psykologi. Unik viden og brugbare facts.Hvorfor har nogle mennesker succes med deres parforhold, mens andre konsekvent vælger forkert? Hvad tænder og slukker vi på? Hvor hurtigt kan man forudsige, om et parforhold holder? Leger lige børn bedst? Hvad betyder barndommen for den måde, vi knytter os til vores partner på? Hvorfor bliver vi skilt, og bliver vi klogere i vores næste parforhold?I denne bog sættes kærligheden og parforholdet under forskernes lup gennem overraskende psykologiske undersøgelser og eksperimenter.Bogen sammenfatter ny psykologisk forskning, hvor hundredtusindvis af mennesker verden over har deltaget. På underholdende vis serveres brugbare facts og unik viden, der vender op og ned på vores sædvanlige forståelse af kærlighedslivets og parforholdets mekanismer.Forskningen viser, at det mest betydningsfulde for et lykkeligt liv er et godt og velfungerende parforhold. Bogen er en ren gavebod af skarpe og opsigtsvækkende indsigter fra forskningens verden, formidlet i et umiddelbart og klart sprog. En viden og indsigt der styrker vores evne til at tage de rigtige beslutninger og hjælper os til at skabe den bedste udgave af vores kærlighedsliv og parforhold.
MENNESKEDYRET. Mennesket er et dyr blandt andre dyr, men det er et ganske særligt dyr. Et ultra- socialt, gruppelevende dyr, hvor prestige, hierarkier og hakkeordener er naturlige drivkræfter i vores moderne liv, som det også var for hundredetusind år siden.Vi er et stimulationssøgende, nysgerrigt og formbart dyr, som har spredt sig over alle jordens klimabælter. Et dyr, der udsmykker sig selv og sine omgivelser. Udfører komplekse ritualer og ofrer til guder og kræfter, som ingen kan se. Men også et politisk dyr, der laver regler og alliancer, og som fører krig mod egne artsfæller.Menneskets adfærd er genstand for uendelig fascination, og med den moderne evolutions- og adfærdspsykologi er vi for alvor begyndt at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hvad der motiverer, stimulerer og fascinerer os. Hvilke nøglestimuli i omgivelserne, der tænder og slukker for vores medfødte arts- og hjerneprogrammer. Og hvilke frihedsgrader vi har til at ro vores båd mod evolutionens stærke strøm.Denne bog er den første danske introduktion til adfærds- og evolutionspsykologiens spændende verden. Den er skrevet med engagement i et fængende, læsevenligt sprog fuld af eksempler. Formidlet af landets førende eksperter inden for psykologi, primatologi, politologi, religion og evolutionsteori.
Gennem små ændringer i den måde, vi tænker, taler og har forventninger på, kan vi forandre indgroede tanke- og adfærdsmønstre. En bedre livskvalitet, et yngre udseende, et længere liv, evnen til at overskride egen fysisk formåen og styrkelse af den menneskelige ydeevne er blot nogle af de resultater, Ellen Langer har påvist. Hun er professor ved Harvard Universitet og skrevet 11 bøger, over 200 forskningsartikler og modtaget en række anerkendte priser for sine højst originale videnskabelige forsøg. Denne bog tager primært afsæt i hendes forskning i Mindfulness.
Grøn af misundelse består af 24 fortællinger om det moderne menneskeliv. Evolutionspsykolog Jill Byrnit skriver om misundelse, perfektionisme, kærlighed, forandringshysteri, drømme og længsler i sin skildring af, hvordan vi ofte render rundt, som hunden efter sin egen hale. Mens vi leder efter svaret på livets udfordringer eller på opskriften til de andres lykkelige liv.Med humor og varme skildrer Jill, hvordan vi fanges i krydsfeltet mellem vores følelser og instinkter og nogle nutidige modernitetskrav, som intet i den menneskelige udviklingshistorie for alvor har kunnet forberede os på. Det kan være vanskeligt at vide, om vi skal fortvivles eller more os. Men vi kan i hvert fald undre os over den måde, vi som moderne menneskedyr kommunikerer, lever, elsker og strides.Jill Byrnit er psykolog, ph.d. og har arbejdet som forsker i komparativ psykologi, blandt andet på University of California, Los Angeles. Jill fungerer i dag som ekspert og videnskabsformidler på tv og radio og har senest medvirket i tv-serien ”Manipulator”. Herudover er Jill forfatter, foredragsholder og fast klummeskriver på Berlingske.
Den forsvundne barndom Hvad sker der, når børn får ansvaret for at skabe sig selv?Må et barn slå sine forældre, og skal barnet have sin vilje, hver gang det får et hysterisk anfald? Hvorfor kan mange børn ikke sidde stille i mere end 10 minutter ad gangen? Kan børn ikke høre, eller gider de bare ikke høre efter? Hvorfor mangler børn respekt for autoriteter?Den tyske børnepsykiater Michael Winterhoff besvarer disse og mange andre spørgsmål i sin bog om de små tyranner. Han påpeger, at hvor der tidligere var 3-4 problembørn i en normal skoleklasse, taler man i dag om klasser, hvor det forholder sig nærmest omvendt – med en meget lille gruppe børn uden problemer. Han mener, at denne udvikling til dels skyldes, at børn behandles som små voksne, hvor de inddrages i beslutninger, de mange gange ikke er modne til at tage stilling til. Han mener, at børn mere har brug for retningslinjer og voksne, der træder i karakter end medbestemmelse og valgmuligheder.Ifølge Michael Winterhoff misforstår mange voksne deres rolle over for barnet og hindrer dermed en sund udvikling af psyken. Han ser ofte en omvendt magtfordeling, hvor det er barnet, der styrer den voksne. Det fastholder barnet i en tidlig narcissistisk fase, hvor det forventer at få alle sine ønsker opfyldt. Hvis barnet bliver fastholdt i denne fase, vil det have svært ved at acceptere et nej og ofte reagere voldsomt. Og så er det, at vi får tyrannerne.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog med talrige hverdagseksempler. Den henvender sig til et bredt publikum af forældre, lærere og pædagoger samt alle andre, der interesserer sig for børns udvikling og dermed samfundets. Med over 500.000 solgte eksemplarer er den en bestseller i Tyskland, og den er blevet oversat til 16 sprog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.