Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er naturligt at bekymre sig - men hvis bekymringerne tager magten fra os og bliver en stadig kilde til dårligt humør og indre uro, kan de stjæle livsglæden fra os. I sin Slip bekymringerne viser psykolog Irene Oestrich gennem konkrete øvelser og teknikker, hvordan man giver sine tanker et kritisk eftersyn, hvordan man stopper den negative selv-snak, og hvordan man kan skabe optimal trivsel i sit liv. For bekymringer er 'bare' tanker, og det er muligt at gøre op med de mønstre i tanker, følelser og adfærd, der hindrer os i at få det bedste ud af livet.Fra bogens indhold:" Bekymringer hindrer ikke ulykker i at ske" Værdien i eget værd" Test dine tanker" Strategier til indre balance og frihed i sindet
Glade børn med højt selvværd - en forældreguide er skrevet til alle de forældre, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan støtte deres barn til et højt selvværd.Som forældre elsker vi at rose vores børn og fortælle dem, hvor dygtige de er. Vi gør det af kærlighed, af begejstring og i bedste mening. Men med en let omskrivning kan man sige, at 'rosen har torne'. Rosen kan i bedste fald støtte dit barn til en større selvtillid, men vidste du, at den ligefrem kan føre til skrammer på selvværdet?I et let forståeligt sprog guider psykolog Dan Svarre dig til indsigt i selvværdets natur. Ved hjælp af eksempler fra hverdagen viser han, hvordan du med enkle midler kan erstatte rosen og bedømmelserne med dit nærvær og din accept af dit barns livtag med sig selv og verden.Glæden, oplevelsen af at have værdi, at slå til, at være rigtig, som man er, og være en ligeværdig del af fællesskabet, er målet. Midlet er forældre, som har mod til at finde sig selv og at være sig selv i samvær med barnet. Resultatet er selvværd: Glade børn med højt selvværd!
Hvad vi ved om børn, der har det godt Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre.Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande.Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen.Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til.
Fasandræberne er andet bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af Danmarks mest velhavende familier. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ti år senere tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.Mappen med sagens akter lander på skrivebordet foran Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er overbevist om, at det må være en fejl, men da han alligevel begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt. Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, der kan knuse dem. Klapjagten er begyndt!
Flaskepost fra P er tredje bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en ridset flaske stået i ganske, ganske lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde.Da vicepolitikommissær Carl Mørck får overdraget flaskeposten, tror han, at den er resultatet af grove drengestreger. Men da han og hans assistent Assad afkoder mere af brevet, forstår de, at to store drenge blev bortført i 90’erne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem.Men hvem er drengene? Hvorfor er de aldrig meldt savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv. Forfatteren vandt i 2010 Glasnøglen for Flaskepost fra P.
En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.
Det dufter af jul, når Annemette Voss byder på de bedste opskrifter på lækker, klassisk julebag. Bageeksperten har samlet de traidtitionelle og indiskutabelt uundværlige klassiske jule- og nytårskager, som ingen kan undvære i december måned. Hun byder på alt fra vaniljekranse til æbleskiver, og der er særligt fokus på de gamle dyder, hvor godt med smør er afgørende for den gode smag. De gamle klassikere suppleres med en række nye opskrifter fra Annemettes hånd, fx kanelsukkerdonuts, tranebærcookies og en risalamandetærte, så du kan få risalamande flere dage end kun til juleaften. Bogen er selvfølgelig fyldt med smukke billeder, så man ved, hvad man går i gang med. Rigtig god fornøjelse!
Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr - Guldudgave er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter, Sigurd Barrett. Udgivet i 2018, denne bog er en del af den bredere genre af børns litteratur. Denne specielle guldudgave er fyldt med de mest elskede eventyr af H.C. Andersen, genfortalt med Sigurds unikke charme og humor. Fra 'Den lille havfrue' til 'Fyrtøjet', Sigurds fortællinger bringer disse klassiske historier til live for en ny generation af læsere. Udgivet af Politikens Forlag, er denne bog et must-have for enhver børns boghylde. Den er ikke kun en samling af eventyr, men også en fejring af den danske litterære tradition og den tidløse appel af H.C. Andersens fortællinger.
Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.
Miraklet i LEGO fortæller den utrolige historie om en verdensberømt dansk virksomhed, som var døden nær, men overvandt krisen og nu har større succes end nogensinde før. Det er historien om ejerens søn, Kjeld Kirk Kristiansen, som skabte en blomstrende succes i LEGO, mens han kæmpede med sin far om magten. Om hans livslange stræben efter at løfte virksomheden til at tjene et højere formål. Og om hans smertefulde nederlag, da LEGO blev ramt af en livstruende krise, og han måtte overlade ansvaret til den blot 35-årige Jørgen Vig Knudstorp. Det er også historien om den unge topchef, som forstod, at han kun kunne redde LEGO, hvis han søgte ind i virksomhedens sjæl for at finde svaret på det afgørende spørgsmål: Hvorfor eksisterer LEGO? Hans mission lykkedes. LEGO’s såkaldte turn around har vakt international opsigt. Bogen løfter også sløret for LEGO’s nye projekt for fremtiden, hvor virksomheden vil udføre det samme kunststykke, som Apple har gjort med computere, mobiltelefoner og musikafspillere: LEGO vil revolutionere verdens syn på børns leg og læring. Bogen er skrevet af Børsens journalistiske chefredaktør, Niels Lunde, som har gennemført flere end hundrede interview med nøglepersoner i og uden for LEGO.
Journal 64 er fjerde bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. Bogen blev i 2011 hædret med De Gyldne Laurbær. Misbrug, tvang og svigt var hverdagskost på den lille ø, hvortil danske kvinder blev deporteret og overladt til deres oppasseres forgodtbefindende.Da Rita Nielsen betrådte øen første gang, kunne ingen vide, at hun ville blive impliceret i et drama, der 55 år senere skulle føre til Afdeling Q’s hidtil mest komplicerede sag.Et overfald på Vesterbro får Carl Mørcks assistent Rose til at se nærmere på den henlagte politirapport om en luders sporløse forsvinden. Rose presser Carl og Assad til at genåbne sagen, og snart går det op for dem, at den blot er en lille flig af noget større, som handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, der havde deres udspring for mere end et halvt århundrede siden, men som tilsyneladende stadig finder sted. Opklaringen tærer på Carl, ikke mindst fordi Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl tror, han ved, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og koldblodig spiller sig på banen.
Marco Effekten er femte bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.15-årige Marco har gennem hele sin opvækst været underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en desperat kamp for sit liv. Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget? Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen, svindel på ministerielt plan – og langt ud i Afrikas jungle. Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng. Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?
Børshandlens psykologi fortæller om de psykologiske fænomener, der driver børshandlen, hvordan de opstår og hvordan man lærer at identificere og bruge aktuelle bevægelser positivt. Med en solid økonomisk baggrund og et stort overblik viser Lars Tvede, hvordan finansmarkedet fungerer, og hvordan det i stor udstrækning er psykologi, der får f.eks. aktiekurserne til at svinge. Ved at forstå psykologien bag finansmarkedet får man værdifuldt indblik i og dermed brugbare værktøjer til at forstå og analysere aktiemarkedet – uanset om det går op eller ned – til egen fordel. Bogen er en stærkt revideret udgave af Børshandlens psykologi, der er udkommet i flere oplag tidligere.
Psykopater eller mennesker med psykopatiske træk findes overalt. Det er tit charmerende og tiltrækkende personer, der kan overbevise hvem som helst om hvad som helst, men deres adfærd er ekstremt manipulerende, og de er altid på jagt efter muligheder for at udnytte andre mennesker. Thomas Erikson afslører deres metoder og forklarer den psykologiske model DISC, der viser om din personlighedstype er rød, gul, grøn eller blå. Ved at øge din bevidsthed om, hvordan du selv fungerer, kan du gennemskue og modstå selv avanceret manipulation. Du får redskaber til at opdage faren i tide – og viden om, hvordan netop din personlighedstype kan blive udnyttet af mennesker med en skjult dagsorden. Thomas Erikson er foredragsholder, ledelseskonsulent og succesrig forfatter. Ud over Omgivet af psykopater har han skrevet bestselleren Omgivet af idioter, der er solgt i 500.000 eksemplarer i Sverige og udgivet i 40 lande. I sin konsulentvirksomhed arbejder han med adfærdsforandring og med at øge kundskaben om, hvordan man kommunikerer effektivt i alle former for organisationer.
Danmarks største bestseller.Robert Langdon er hovedpersonen.Det er igen Robert Langdon, hovedpersonen fra Da Vinci Mysteriet, der er på færde, og at der vil være fart over feltet fra første side, er der ingen tvivl om. Browns redaktør udtaler: “Intet er nogensinde, som det umiddelbart ser ud til i Dan Browns bøger. Denne bogs handling forløber over en periode på 12 timer, og fra første side vil læseren mærke spændingen og opdagelseslysten, mens man følger Robert Langdon gennem en mesterlig udført og overraskende handling. The Lost Symbol er fuld af overraskelser.”Højt tempo.Dan Brown selv udtaler: “Denne bog har været en både underlig og vidunderlig rejse. At flette fem års research sammen til en fortælling, der strækker sig over 12 timer var en fantastisk udfordring. Robert Langdons liv bevæger sig tydeligvis i et højere tempo end mit.”Det engelske oplag vil blive rekordstort – ikke mindre end 6,5 millioner bøger vil der blive trykt i første omgang. Hvor stort det danske oplag bliver, vides endnu ikke, men at bogen når de danske læsere på dansk i god tid før jul ligger fast._____________________________________________“Brown har i et interview sagt, at hans mål med at skrive er at få læserne til at udsætte søvnen om aftenen, og dét må da siges at være en værdig modstander. Hvis man kan overvinde søvnen med sin prosa – og hvor mange forfattere , journalister og andre skribenters udgydelser kan man egentlig sige dét om? – så gør man da noget rigtigt. “Det forsvundne tegn” er bestemt ikke stor litteratur, men man er ganske godt underholdt og man læser bogen hurtigt, og så får man faktisk lyst til at komme til Washington efter endt læsning for at se, om professor Langdon virkelig har ret i, at byen er oversvømmet af mystiske symboler på en skjult fortid. Washington med dit egyptiske vartegn, here we come!” – Kristeligt Dagblad“Som tidligere inviteres læserne til at gætte med gennem tegninger af gådefulde symboler og indviklede koder under den hæs blæsende jagt på sandheden … ‘ Det forsvundne tegn’ fungerer på sine egne præmisser med basal spænding og gådefulde mysterier.” - MetroXpress“Så når du nu alligevel helst vil sidde under et tæppe og vente på, at januar slutter, så nyd ventetiden i godt selskab. Det er højspændt og stærkt underholdende drama fra første til sidste side.” – femina“Hvorfor kan Dan Browns to sidste bøger sælges i så store mængder? Det er nok, fordi han teknisk kan bygge en tekst op, så den er spændende…teknisk kan Dan Brown noget, der fremmer spændingen. Han lægger små frø ud, der skærper nysgerrigheden og som vokser til sult efter at få opklaringen. Samtidig viser resultatet af de mange frø sig ofte at være ganske uventet og anderledes end man kunne forudse, og før man for set sig om, så er nye frø sået og gødet, så læseren nødvendigvis må se planten folde sig ud og blomstre igen, igen, igen. Handlingen er forrygende, anderledes og utænkelig. ”– Helsingør dagblad
Når man åbner en roman af Dan Brown, suges man ind i et univers af historie, hemmeligheder, kunst, koder og symboler. Med megabestsellerne Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Det forsvundne tegn har Dan Brown vist, at hans evne til at skabe dette fascinerende og spændingsmættede univers er enestående. Og med Infernogør han det igen, mere nervepirrende end nogensinde før.I hjertet af Italien trækkes symbolforskeren Robert Langdon ind i en nervepirrende verden, som samler sig omkring et af historiens mest fascinerende, dystre og mystiske litterære mesterværker – Dantes Inferno. Langdon er oppe mod en uhyggelig modstander og kæmper med koder og symboler som fører ham dybt ind i klassisk kunst, hemmelige korridorer og avanceret videnskab. Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar – før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret.En unik cocktail af hæsblæsende underholdning og forrygende spænding.
Et højt selvværd er roden til vores trivsel livet igennem. Skranter vores selvbillede derimod, er der høj risiko for, at vores psykiske velbefindende også er skrantende. Men vi kan selv gøre meget for vores trivsel. Ved hjælp af en række enkle strategier og øvelser kan vi forbedre vores selvværd og opbygge en mere modstandsdygtig psyke, så vi kan bevare følelsen af at være accepteret og elsket - også når vi møder modgang eller kritik. I bogen gennemgår Psykolog Irene Oestrich i et lettillængeligt sprog, hvordan vi ved at lære at tage kritisk stilling til egne tanker og håndtere vores følelser kan styrke vores indre GPS, så vi kan navigere sikkert gennem livet. Om forfatteren:Irene Oestrich er psykolog og forfatter til en lang række bøger, heriblandt bestselleren Slip bekymringerne. Hendes arbejde omfatter udover psykoterapi også undervisning, foredrag og forskning indenfor kognitive behandlingsmetoder.
Saml urter og brug dem i køkkenet - hver dag. Dette er bogen, der med tip til at sylte, salte, henkoge, tørre, fermentere og meget mere giver konkrete ideer til, hvordan man bruger alt det, man kan samle ude i naturen, i sin daglige madlavning. Samler, kok og naturvejleder Thomas Laursen viser i sin nye bog, hvordan man salter, sylter, tørrer og fermenterer naturens spiselige vilde urter, svampe og bær, så man kan lave sit eget vilde forrådskammer. Med det har man altid noget, man kan tage ned fra hylden eller ud af køleskabet og bruge til at give maden masser af smag og et personligt touch. I sin første bog tog Thomas Laursen afsæt ude i naturen, hvor han vejledte i, hvilke vilde planter der voksede i de forskellige biotoper. I Vild mad i køkkenet er han rykket ind til køkkenbordet, hvor han bruger alt det gode fra naturen til at lave et væld af lækre ting og sager, man kan have glæde af hele året rundt. Bogen indeholder således også en masse enkle, lækre, let tilgængeligt retter, der alle er en blanding af købt, dyrket, avlet, samlet, fermenteret og saltet, og alle er sprængfyldt med god smag. Det er mad, der for eksempel kan minde én om den sommerdag, man plukkede de roser, hvis duft nu springer ud af flasken og kommer i salaten med hummer.
Nærmeste pårørende er den fjerde, selvstændige roman i serien om den aarhusianske journalist Dicte Svendsen, der i begyndelsen af romanen modtager en dvd med posten, sendt anonymt og stilet til hende personligt. Billederne viser en bestialsk henrettelse. Der er muligvis forbindelser til al-Qaeda, og selvom PET advarer hende, fortsætter hun ufortrødent sin søgen efter sandheden.Nærmeste pårørende er en samfundskrimi, der peger på den gamle sandhed, at det ofte er dem, der står os nærmest, som vi ender med at gøre allermest fortræd.Bøgerne om Dicte Svendsen er blevet filmatiseret af TV2 til tv-serien Dicte, som har Iben Hjejle i hovedrollen.
Vicepolitikommissær Axel Steen får en opringning fra fortiden, da han en stegende hed sommerdag kontaktes af Kriminalteknisk Center. Der er fundet dna i en ny voldtægtssag, som matcher dna fra den såkaldte Solsortesag, et uopklaret sexdrab på en nybagt student, som rystede København i 2004. Nu – fire år efter – får Axel Steen en ny chance for at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans ægteskab og var ved at knuse ham. Og som lige siden har redet ham som en mare. Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret. Jagten går ind på en sadistisk og kynisk serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på Nørrebro, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug, går længere end nogensinde før i sit forsøg på at få stillet gerningsmanden til ansvar. BYE BYE BLACKBIRD er en rå københavnerkrimi om ofre og gerningsmænd, straf, selvtægt og de værste forbrydelser: drab og voldtægt. Som sin anmelderroste forgænger URO foregår den i et nutidigt København og på Nørrebro.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2014 udkom tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.
Fast i to dage, hvor du kun får 500-600 g kalorier om dagen. Spis som du plejer resten af ugen. Denne moderate måde at faste på er en ny, videnskabeligt baseret, meget enkel spisetrend, som med dokumenteret effekt giver vægttab og et sundere helbred, og som i tilgift har en livsforlængende effekt, hvis man integrerer den i sit liv og ikke bare bruger den som en hurtig kur. Forfattere til bogen, der har stor international succes og bl.a. ligger nr. 1 på Amazons bestsellerliste, er Michael Mosley, britisk læge og videnskabsjournalist, samt den engelske diætist Mimi Spencer. Det var en oprindeligt BBC-dokumentar om emnet, hvor Michael Mosley brugte sig selv som prøveklud, der satte han på sporet af 5:2 princippet, hvor man ikke bare kan faste sig fra symptomer som diabetes 2 og for højt kolesterol, men også taber i vægt og skærper hjernen. I denne bog fortæller Mosley og Spencer, hvorfor det kun er nødvendigt at faste to dage om ugen for at opnå den ønskede effekt. Hvad videnskaben siger om, hvorfor det ikke er farligt at faste på denne måde. Hvordan man let passer faste ind i et travlt liv. Hvordan man håndterer sulten. Og hvor meget mad man faktisk får for 500 kalorier, hvis man tænker sig om. Bogen indeholder praktiske tip til at komme i gang, andre folks beretninger om, hvordan de har oplevet at gå over til denne måde at spise på samt et helt konkret forslag til fastemåltider til en hel måned.
En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.
En ung kvinde bliver skudt i en trappeopgang i Sankt Petersborg. Sammen med den kompromisløse danske journalist Jakob Wilder var hun midt i arbejdet med en afslørende dokumentarfilm, der skulle give genlyd fra København til Kreml. Wilder ved, at han for både hendes og sandhedens skyld må gøre filmen færdig alene. Da Wilder kommer i besiddelse af et gammelt foto, tager begivenhederne en uventet retning. Billedet er taget i Leningrad i 1972 og viserprofileringseksperten Katrine Wraas mor, Eva, i selskab med tre mænd. Den ene er i dag skrupelløs forretningsmand med mere end tætte forbindelser til den russiske præsident. Den anden er siden blevet dansk energiminister. Den tredje er ukendt og står med armen om Eva. Katrine Wraa er på dette tidspunkt suspenderet fra sit job i politiet og er stadig rystet efter nyheden om, at hendes far ikke er hendes biologiske far. Nu kaster hun sig sammen med Jakob Wilder ud i den mest personlige efterforskning i sit liv. Jagten på sandheden om sine forældre. Den bliver ikke det eneste hun finder. EVAS SIDSTE NAT er tredje bind i serien om Katrine Wraa. Forfatterparret Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg vandt i 2010 Politikens Store Krimikonkurrence med bestselleren Skrig under vand, der i 2011 blev fulgt op af Djævlens ansigt. Begge bøger er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Norge, Polen og Island. Parret er gift og har tre børn.
The European Fall is an anthology that charts the mental consequences of the economic and political crisis that Europe is going through. It consists of 28 essays - one from each EU-country, written by leading intellectuals of the continent.Agnes Heller (Hungary), Gazmend Kapplani (Greece), Marlene Streeruwitz (Austria), Jose-Ignacio Torresblanca (Spain), Varia Vike-Freiberga (Latvia), Tariq Ali (GB), Slavenka Draculic (Kroatia), Stefano Benni (Italy), Martin Simecka (Slovakia), Olga Tocarczuk (Poland), Marju Lauristin (Estonia), Landsbergis (Lithuania), Janne Teller (Denmark), Tuomas Nevanlinna (Finland), Nina Bjørk (Sweeden), Stojan Pelko (Slovenia), Ivan Krastev (Bulgaria), Geert van Istendael (Belgium), Christine Ockrant (France), Claude Frisoni (Luxembourg), Colm Tobin (Ireland), Andreas Theophanous (Cypres), Vanni Xuereb (Malta), Claes Vreese (Holland), Ioana Pavulescu (Rumania), Radka Danimarkova (Czech Republic), Almeida Faria (Portugal)
Det Europæiske EfterårDet Europæiske Efterår er en antologi som kortlægger den mentale tilstand, som Europa befinder sig i som følge af den økonomiske og politiske krise. Bogen består af 28 essays - et fra hvert EU-land - skrevet af en række af kontinentets førende forfattere og intellektuelle.Agnes Heller (Ungarn), Gazmend Kapplani (Grækenland), Marlene Streeruwitz (Østrig), Jose-Ignacio Torresblanca (Spanien), Varia Vike-Freiberga (Letland), Tariq Ali (Storbritanien), Slavenka Draculic (Kroatien), Stefano Benni (Italien), Martin Simecka (Slovakiet), Olga Tocarczuk (Polen), Marju Lauristin (Estland), Landsbergis (Litaun), Janne Teller (Danmark), Tuomas Nevanlinna (Finland), Nina Bjørk (Sverige), Stojan Pelko (Slovenien), Ivan Krastev (Bulgarien), Geert van Istendael (Belgien), Christine Ockrant (Frankrig), Claude Frisoni (Luxembourg), Colm Tobin (Irland), Andreas Theophanous (Cypern), Vanni Xuereb (Malta), Claes Vreese (Holland), Ioana Pavulescu (Rumænien), Radka Danimarkova (Tjekkiet), Almeida Faria (Portugal)
MÅLTIDER TIL DINE 5:2 FASTEDAGE - DEN OFFICIELLE 5:2 KUROpfølgeren til den danske og internationale bestseller 5:2 kuren5:2 kurens kogebog er skrevet af Mimi Spencer, der sammen med lægen ogvidenskabsjournalisten Michael Mosley står bag den danske og internationale bestseller 5:2 kuren, der beskriver en ny revolutionerende og videnskabeligt baseret måde at spise på, som gør brug af let faste.Kogebogen er en opfølger til kuren og indeholder 150 forslag til lækre retter fulde af næring og med lavt kalorieindhold, som gør det supertlet for dig at indarbejde 5:2 princippet i din dagligdag ved at begrænse dit kalorieindtag til 500-600 kalorier to dage om ugen og spiser normalt ugens øvrige dage.Opskrifterne i bogen spænder fra enkle morgenmads idéer til mættende, velafbalancerede aftenmåltider, alle kalorieberegnet af diætisten Dr.Sarah Schenker. Bogen har også en måltidsplan til både mænd og kvinder for en hel måned og et helt afsnit med hurtige retter til særligt travle hverdage.Denne kogebog er perfekt at have ved hånden for dig, der enten alleredeer gået på 5:2 kuren eller har lyst til at begynde. Opskrifterne er så lækre, at du vil se frem til dine fastedage - du vil tabe dig i vægt og blive sundere, og du vil nyde det undervejs.Om forfatteren:Mimi Spencer er journalist og forfatter. Hun har i mere end 20 år skrevet for landsdækkende aviser og magasiner i England inkl. The Observer, Vogue og Harper's Bazaar. Da hun i 2000 var moderedaktør på London Evening Standard, fik hun prisen som British Fasion Journalist of the Year. Hun har i mere end et årti skrevet om mode, skønhed, mad, livsstil, kost og krop i Mail on Sunday med tre mio. ugentlige læsere. Ud over 5:2 kuren er hun forfatter til bogen 101 Things To do Before You Diet. I dag skriver hun om kvinder og livsstil i The Times og for Marie Claire. Hun bor i Brighton på Englands sydkyst med sin mand og børn.
Kuren til varigt vægttab bygger på gennemtestet forskning og 15 års erfaring med at få mennesker til at tabe sig eller til at komme i topform! Henrik Duer tager dig i bogen gennem vægttabets 7 faser og giver dig opskriften på, hvordan du kan tabe 20 kilo på 10 uger via følgende 4 trin: - Trin 1: et vægttab på 4 kilo den første uge.- Trin 2: et stabilt vægttab på 2 kilo om ugen efter den første uge.- Trin 3: hvordan du kickstarter dit vægttab, hvis det begynder at gå langsommere.- Trin 4: succesfuld vægtvedligeholdelse når målet er nået. Du får indsigt i, hvorfor styrketræning er en af de bedste måder at forbrænde fedt på, hvordan du øger din sundhed i hverdagen, hvad der skal til for at få succes med dit vægttab, og trin for trin bliver du motiveret til at spise og træne rigtigt, så din fedtforbrænding bliver optimal. Bogen har også en række styrke- og konditionsprogrammer, specielt designet, så de forbrænder mest fedt på kortest tid. Hvert program har forskellige sværhedsgrader, så der vil altid være et, der passer til lige netop dit niveau. Kuren til varigt vægttab er til dig, der vil have et sundt vægttab resten af livet.
LCHF - Low Carb High Fat er en kostmodel, som har taget Danmark med storm. Principperne er enkle, maden er nem og velsmagende, og effekten mærkes øjeblikkeligt!Spis dig mæt og tab dig samtidig! Det lyder næsten for godt til at være sandt. I alt for mange år har vi lært, at vægttab er ensbetydende med afsavn, lidelse og sult. Men ingen kan holde ud at være sulten i længere tid af gangen, og derfor er det projekt dømt til at mislykkes. Med LCHF starter vi et helt andet sted. Vi starter med at spise rigtig mad. Mad, som kroppen kan forstå og genkende som mad, og som vi kan spise os mætte i med god samvittighed. Når vi lægger kosten om til STRIKS LCHF og spiser få kulhydrater og mere fedt, sker der nemlig det fine, at kroppens maskineri skifter brændstof. Og i stedet for at bruge kulhydrater som energi, forbrænder kroppen nu fedt som energi. Det har den åbenlyse fordel, at kroppen nu har fri adgang til de reserver, vi i årenes løb har bygget op og lagret rundt omkring på vores krop. Med bogen her får du en livsstil, som på én gang regulerer dine hormoner, dit blodsukker og din appetit. Og kan du gætte hvad der så også sker? Så regulerer din vægt sig også! I bogen her får du:" En nem og hurtig guide, der hjælper dig i gang med LCHF" En indføring i, hvilke håndtag du kan dreje på, hvis du gerne vil gåned i vægt" Forslag til, hvordan du kan få din LCHF-kost til at spille sammen meddin træning" Hjælp til at gøre de nye vaner varige" Masser af lækre opskrifter til både hverdag og når du har gæsterOm forfatteren:Jane Faerber er 36 år, uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Paleo. Jane er også forfatter til bestselleren LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD og blogger til dagligt på Danmarks største LCHF-blog Madbanditten.dk
LCHF – spis dig mæt og glad er en bog til alle, der er trætte af humørsvingninger, sukkertrang, dårlig appetitregulering og ikke mindst elevatorvægt. Den er til folk, der gerne vil tabe sig, men også til dem, der har en helt normal vægt, men som døjer med uforklarlig træthed, indre uro og mangler overskud til hverdagen. Den er også til alle, der er trætte af at skulle ”passe på” og tælle kalorier, og som længes efter et liv, hvor fokus ikke hele tiden er på mad. Med LCHF – spis dig mæt og glad kan man spise sig mæt i lækker mad med god samvittighed og samtidig tilegne sig en helt ny, sund livsstil med større velvære. LCHF (Low Carb High Fat – på dansk også kendt under begrebet ”lavcarbo”), der nu er kommet til Danmark, har længe været en utrolig populær måde at spise på i vores nabolande Norge og Sverige. Op mod hver fjerde svensker spiser efter metoden, og det er fordi, der ikke er tale om en kur. Low Carb High Fat betyder bare, at man skal undgå det, som indeholder mange kulhydrater, men ikke naturlige fedtstoffer. Når man spiser LCHF, vender man på mange måder madpyramiden, som vi kender den med kød og fedt øverst, på hovedet, og spiser sig i stedet mæt i gode proteiner, bunker af grøntsager, naturligt fedt fra kød, smør, olier og fede mejeriprodukter suppleret med en smule nødder og bær – samtidig med, at man spiser mindre brød, pasta, ris osv. Hvis man gør det, vil det med det samme indvirke på ens sundhed. Med stor sandsynlighed vil man slippe af med de overflødige kilo, føle sig friskere og få andre gode flere helbredsgevinster. I Danmark har Jane Faerber, der på nettet kendt for sin utroligt populære blog madbanditten.dk, i flere år levet efter principperne i LCHF og på egen krop mærket de gode helbredsmæssige effekter. Hun giver nu sine erfaringer videre i denne bog. Her får læseren en grundig introduktion til LCHF-begrebet og samtidig 70 lækre opskrifter fra Janes eget køkken, så man selv kan komme i gang med at spise efter LCHF-principperne det samme.
MIN GENIALE VENINDE er en roman om venskabet mellem to piger, Lila og Elena. Historien fortælles af den midaldrende forfatter, Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at Lila er forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og klippet sit ansigt ud af alle familiefotografierne.Da historien begynder, er de to piger otte år gamle, fulde af liv, men plantet i et fattigt kvarter i udkanten af Napoli præget af vold og brutalitet. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila også ved sin vildskab. Hun er trodsig, frygtløs og suveræn. Pigernes drømme om et andet liv end det de er født ind i, fører dem i forskellig retning, og Lila er kun seksten år da hun gifter sig. MIN GENIALE VENINDE er første bind af i alt fire om to kvinders venskab gennem tres år. Napoli-romanerne har givet forfatteren et internationalt gennembrud. Elena Ferrante er Italiens mest kendte, ukendte forfatter. Lige fra sin debut har hun opretholdt sin anonymitet og har aldrig optrådt offentligt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.