Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jægersoldaten fortæller, hvordan du når dine mål med en positiv attitude.Thomas Rathsack kender om nogen betydningen af attitude. Som jægersoldat og humanitær minerydder i verdens brændpunkter og som mental indpisker i de populære TV 2- programmer ”Korpset – gjort af det rette stof ” har den personlige attitude ofte været en udslagsgivende faktor for succes eller fiasko.Med udgangspunkt i masser af anekdoter og fascinerende historier fra sin egen imponerende karriere fortæller Thomas Rathsack, hvorfor den rette attitude er så effektiv, og hvorfor en negativ attitude omvendt er destruktiv og lammende som en smitsom virus.Attituden er den lille ting, der gør den store forskel, som Winston Churchill engang sagde. Forandringer, kriser og tragedier er en del af livet for os alle sammen. Det, der adskiller den handlekraftige fra den handlingslammede, er den attitude, som udfordringerne mødes med.I bogen fortæller Thomas Rathsack, hvordan nederlag kan vendes til en styrke, hvorfor brok ikke virker, og hvordan du undgår at synke ned i selvmedlidenhedens tyranni. Den er fuld af konkrete råd og giver også læseren en række små øvelser i form af udfordringer, som er nemme at arbejde med i hverdagen.
Få den nyeste viden om forhøjet kolesterol og lægernes egen, helt nye opskrift på en både nem og kolesterolvenlig kost.”Hvad kan jeg selv gøre?” Det spørgsmål stiller rigtig mange mennesker helt spontant, når deres læge fortæller dem, at deres kolesteroltal er krøbet så meget i vejret, at de har øget risiko for at blive ramt af en blodprop, hvis de ikke gør noget ved det. Og det drejer sig om rigtig mange mennesker. Mere end to millioner danskere har et højt kolesteroltal.Nu har de to læger Jerk W. Langer og Jens Linnet samlet videnskabens nyeste anbefalinger om alt det, vi hver især selv kan gøre for at få et sundere kolesteroltal, bl.a. ved at følge en helt enkel kostplan til 30 dage med masser af lækker mad på menuen.Olivenolie, laks, avocado, svampe, havregryn og bær er blot nogle af de dejlige madvarer, der indgår i denne kostplan, som er en ekstra hjertevenlig fortolkning af antiinflammatorisk kost.Forfatterne har hentet inspiration de steder i verden, hvor befolkningerne har et særlig sundt kolesteroltal på grund af deres kost, men læseren behøver bare bevæge sig hen til det nærmeste supermarked.Det er nemlig muligt at opnå samme gode effekt med helt almindelige danske madvarer.Bogen giver også en letforståelig opdatering af, hvad kolesterol er, og hvad man ellers kan gøre for at styre sine tal i en sundere retning. Bl.a. fortæller forfatterne, hvornår kolesterolsænkende medicin er helt uundværlig – og hvorfor nye sunde kostvaner kan være det perfekte supplement til medicin. De punkterer også alle de forældede myter om, hvilke madvarer mennesker med forhøjet kolesterol skal holde sig fra. De mange appetitvækkende opskrift er i bogen er et bevis på, at kolesterolvenlig mad på ingen måde behøver at være kedeligt eller præget af afsavn.
Første bog i serien om drengen Swartas verden.Swarta er førfødt og udstødt fra sin fars folk. Dronningen fødte tvillinger, og kun den stærke måtte få kongenavnet og leve. Swarta skulle lægges ud i sneen, men goden Midir greb ind i den gamle lov og har opfostret Swarta som sin egen søn. Swarta er anderledes end de andre, han er svagere end sine jævnaldrende, men har en særlig kontakt til naturen og kan tale med ånderne. Han har mange fjender, ogbloddøtrene vil ofre ham til moseguden. Efter sammen med sin tvillingebror Harja at have fremprovokeret blodskyggernes vrede sendes Swarta væk fra sit folk og begynder en lang rejse, der vil forandre hamfor altid. Hvem kan han stole på? Folket i sit nye land, der behandler ham som en af deres egne eller sin tvillingebror, der vendte ham ryggen i et afgørende øjeblik?Swartas verden udspiller sig i Jylland og Norge for 1800 år siden i det, vi kalder jernalderen. Det var en tid, hvor nye guder fortrængte de gamle. Det var ikke længere almindeligt at ofre mennesker til mosens gud. Nu tilbad man Odin i stedet.Swarta er en hårrejsende fortælling om de store krige, der i jernalderen hærgede landet – om konflikter mellem religioner og konger. Om broderskab og loyalitet. Om ofringer og blodskygger. Alt sammen med rod i virkeligheden, som kan ses den dag i dag på landets museer. Swartas navn står på et skjold fundet i en sø ved Skanderborg, så han har levet engang.
Hvad ved vi om vores verden, og hvorfor er det så vigtigt, at vi lærer at passe på planeten? Hvordan blev Jorden dannet? Hvad var Big Bang? Hvordan opstod livet på Jorden? Hvorfor skinner Solen? Og hvordan kan det være, at en blyant falder ned på gulvet, hvis man giver slip på den?Med tilhørende sange, film, brætspil og aktivitetsbog tager Sigurd os med på en rejse, som både fører os ud i rummet, rundt i verden, ind i menneskekroppen og ud i naturen. Sigurd Barrett har arbejdet intenst de sidste par år sammen med guitaristen og komponisten Eskild Dohn, og med hjælp fra dygtige fagkonsulenter fra store dele af den videnskabelige verden er det lykkedes at skabe et unikt bogværk, som fortæller om naturvidenskab på en måde, så hele familien kan være med. Vi skal både høre om Jordens opståen, om solsystemet, om dinosaurer og om videnskabsmænd, der gør store opdagelser – ind imellem helt tilfældigt. Om naturlove, om rumrejser, om sorte huller, om stjerner, om kroppen og om klimaet.Målgruppen er 5-100 år, og der er sange og film til hvert enkelt af bogens 16 kapitler, som alle nemt kan tilgås på mobiltelefonen via de fortrykte QR-koder.Hele bogen er gennemillustreret med Jørgen Eivind-Hansens vidunderlige, informative og sjove tegninger.
En iskold vinternat holder et eksprestog stille på Norrköpings station. En ung kvinde er fundet død i toget. Hendes hænder er blodige, og der drypper hvidt skum fra hendes mund. Men hun var ikke alene. Hun rejste sammen med en veninde, som nu er sporløst forsvundet. Hvem er de to kvinder? Og hvad er der sket med dem? Advokaten Jana Berzelius bliver anklager i sagen, men da de første spor dukker op kommer den pludselig uhyggelig tæt på. De peger nemlig mod en mand hun helst vil glemme - en mand, der ved for meget om hende. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun finde frem til den mistænkte før politiet. Hvide Spor er andet bind i Emelie Schepps bestsellerserie om Jana Berzelius. Første bind, Mærket for livet, udkom i 2014.
Vinder af BogForums Debutantpris 2015 Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv. Planen er en coming-of-age-fortælling om at være barn, vokse op, blive forelsket og forsøge at finde sig selv i et betændt multikulturelt mikrokosmos, som de færreste undslipper eller kender til. Samtidig er Planen en historisk roman om de menneskelige omkostninger ved 90’ernes fejlslagne integration og 00’ernes fjendtlige indvandrerdebat, der kulminerede med profet-karikaturer, bandekrig og en hovedstad, der blev sat i flammer. Om forfatteren: Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Han er under uddannelse som manuskriptforfatter på den alternative filmskole Super16. Planen er hans debutroman.
Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.
Leg med din baby år indeholder idéer til lege og aktiviteter, som forældrene kan lege sammen med det lille barn under 1 år. Barnets fysik og motorik er grundlaget for hele dets tidlige udvikling og har stor betydning for både de social, psykiske og intellektuelle færdigheder.
Kan du spise dig fra overgangsalderen?Ja, du kan spise dig fra hedeture, søvnbesvær og mange af de andre gener, som følger med.Maden i denne bog er designet til kvinder midt i livet. Med bogen i hånden kan du slippe for hormonterapi og i stedet lære at skrue på en række elementer i kosten, så du spiser dig fra dine symptomer.Bogen er både en kogebog og en håndbog og viser, hvordan du med særlige ingredienser i te, smoothies og madretter kan få det meget bedre. Uden bivirkninger. Råd og opskrifter fokuserer på at støtte og opbygge kroppen bedst muligt. Vejen er sund og grøn mad spækket med planteøstrogen, vitamin, protein og andre sunde stoffer. Planteøstrogener er særlige stoffer, som vikarierer for kroppens eget østrogen og bringer ro til et hormonsystem i oprør. Der er opskrifter i lange baner, og der er lister og planer for, hvordan du kan ændre kosten skridt for skridt. Du finder særlig hjælp til at styre hedeturene, få ro på søvnen og styre vægten. Der er også gode råd, hvis du lider af dårligt humør, dårlig hukommelse eller nedsat lyst til sex. Derudover finder du forslag til gennem maden at forebygge osteoporose og andre sygdomme, som lettere opstår fra nu af. Maden er komponeret til kvinder fra 40-års-alderen og op, men er også god og nærende for mænd og børn. Familien kan sagtens spise med. Velbekomme.
At få nye medarbejdere godt ombord har direkte effekt på bundlinjen.Onboarding er et fremmedord i de fleste danske virksomheder. Især på direktionsgangen. Mærkværdigt nok. For arbejdet med at integrere nye medarbejdere i virksomheden kan nemlig, hvis det udføres rigtigt, sætte aftryk direkte på bundlinjen. Større loyalitet, stærkere engagement, bedre fastholdelse og – ikke mindst – kortere tid fra første arbejdsdag til fuld performance er blot nogle af de gevinster, der kan høstes. Tørre tal viser, at 30 procent af alle eksternt rekrutterede kandidater i gennemsnit har forladt deres nye virksomhed inden for to år. Og 22 procent af de nye ansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første to måneder. Onboarding er derfor stærkt underprioriteret, når man ser på den værdi, det faktisk giver at integrere nye medarbejdere godt i virksomheden, argumenterer de to forfattere. De giver en underholdende og pædagogisk indføring i, hvordan man udnytter onboarding-disciplinens enorme potentiale. På en tur gennem feltets forskning, best practice og ikke mindst deres egne erfaringer viser de, hvordan virksomheder kan udvikle og implementere onboarding-programmer, der har dokumenteret effekt på bundlinjen. Bogen er krydret med masser af eksempler fra dansk og internationalt erhvervsliv og kan både bruges som inspiration til at videreudvikle egne aktiviteter og som værktøj til at designe hele onboarding-processen.
Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at intet holder.Elena Ferrantes fire Napoli-romaner, Min geniale veninde (1), Historien om et nyt navn (2), Dem der flygter og dem der bliver (3) og Det forsvundne barn (4) er en enestående litterær præstation. Med et kvindeligt venskab som vitalt omdrejningspunkt skildrer romanerne Italiens historie i de sidste 50 år og en forfatters tilblivelse.
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, fortalt af den prisvindende forfatter Puk Damsgård. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John. Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt. Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem. Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Om forfatteren: Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent – i dag med base i Kairo. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), bestselleren Hvor solen græder (2014) og senest bestselleren Ser du månen, Daniel (2015), der fortæller den gribende historie om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der i 398 dage sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Bogen, der har i månedsvis har ligget i toppen på de danske bestsellerlister, udkommer snart i yderligere ni lande – og Puk Damsgård har for bl.a. Ser du månen, Daniel modtaget dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015. Puk Damsgård har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris (2015).
I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.
Kongehusets egen julekalender, der viser hidtil usete sider af de danske slotte. Klip nisserne ud og hæng dem på juletræet.”I en skuffe på Hendes Majestæt Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg ligger et særligt kort. Det er Nissernes danmarkskort, hvorpå seks røde krydser viser, hvor julestemning findes, hvis den af en eller anden årsag ikke opstår af sig selv i december. Kortet vogtes af Dronningens lille nissefamilie, og heldigvis er det mange år siden, at nisserne har været nødt til at tage kortet i brug. Også i år finder Dronningen kortet og nisserne frem, når kalenderen tager hul på den tolvte måned. Men i år er der noget, som ikke er, som det plejer at være …”Således begynder Kongehusets julekalender, hvori læseren kommer vidt omkring på en række af de kongelige danske slotte – og oplever meget mere, end hvad øjet umiddelbart kan se.Undervejs besøger fortællingens nisser bl.a. snedkerværkstedet på Amalienborg, Hendes Majestæt Dronningens garageanlæg, Dronning Ingrids gamle hattedepot, Christian den 10.’s billardrum, Prins Henriks skrivebord, Kongeskibet Dannebrog, er et smut forbi Holger Danske og får et kig i Dronning Alexandrines gamle kikkert. Nisserne danmarkskort er lavet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens fire nissefigurer – som læseren selv kan klippe ud efter de skabeloner, Dronningen har tegnet.Bogen er rigt illustreret med en lang række fotografier fra Kongehusets egne gemakker og arkiver samt stemningsfulde illustrationer af Peter Bay Alexandersen.
Brugsbog til kvinder, der ønsker at forstå, hvorfor de gang på gang bliver tiltrukket af de forkerte og gerne vil lære at bruge deres energi på de rigtige.Mange kvinder har en tendens til at skabe romantiske luftkasteller, og det får en afgørende rolle for deres kærlighedsliv og chance for at opbygge et stærkt, sundt parforhold.Hvis man ser manden, man netop har mødt, som ’den eneste ene’ – eller den næste i rækken af ’eneste ener’ – har man, inden man får set sig om, måske planlagt en hel fremtid med ham – i hvert fald i tankerne. Viser dagdrømmene sig så at være ude af trit med virkeligheden, følger skuff else og frustration, hvad enten man er single eller i fast forhold. Men det er faktisk muligt at lære at skelne mellem vildfarne og bæredygtige forelskelser, ligesom man kan nedtone en fascination, der kan være uhensigtsmæssig. For at kunne det må man forstå den uhyre kraft fulde, men skjulte dynamik, der driver vores følelsesliv, og hvem vi bliver tiltrukket af.Lyserøde luftkasteller giver et forfriskende nyt indblik i de psykiske, kulturelle og ikke mindst biologiske komponenter, der styrer kvinders drift imod at forelske sig. Underbygget af videnskabelig research og eksempler kortlægger sexolog Sara Skaarup den overraskende mekanisme, der styrer mange kvinders romantiske liv – og nogle gange efterlader dem følelsesmæssigt afh ængige af personer, som ikke reelt er potentielle eller gode partnere.Bogen giver bud på, hvordan kvinder tager afsked med kærlighedsmønstre, der ikke tjener dem, samt vigtigst af alt: Hvordan man starter en ny relation på et realistisk og sundt grundlag. Den tilbyder slet og ret læseren en mulighed for at undgå at fare vild i romantiske dagdrømme og i stedet blive bestyrer af sit eget kærlighedsliv.
Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.
Har du nogensinde undret dig over hvad Danmarks bedste cykelryttere ville tale om, hvis de fik chancen for at mødes til en snak? I så fald har du fat i den rigtige bog. "Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen" er en sprudlende bog fyldt med underholdende anekdoter fra landevejen, tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen samt diskussioner og talrige cykelhistorier. Bogen er i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, skrevet af den skarpe journalist Tonny Vorm og samler 12 af Danmarks bedste stjerneryttere, hvilke blandt andet tæller Brian Holm, Per Bausager og Bjarne Riis. Den er en hyldest til cykelsporten og intet mindre end et must for den passionerede cykelfan og dedikerede motionist! Når emnet falder på cykelsporten, er de danske stjerneryttere ikke enige om alt og der bliver diskuteret til kæden hopper af. Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Og er Anquetil, Moser eller de Vlaeminck den mest lirens væddeløber? Humøret er højt, det samme gælder tempoet, når 12 af Danmarks bedste cykelryttere mødes til en snak om det de elsker allermest, nemlig cykelsporten. "Sort kaffe og hvide sokker -Takt, tone og traditioner på landevejen" er den perfekte bog for dig, der elsker cykelsporten og som er nysgerrig efter at vide hvad 12 stjerneryttere ville tale om, hvis de fik mulighed for at mødes til en snak.
Mange danskere har problemer med stofskiftet. Det giver en række symptomer, som kan afhjælpes med de gode råd i denne bog af to danske eksperter. Er du træt og drænet for energi? Har du kun overskud til at gøre det mest nødvendige, og har du svært ved at overskue tingene og bliver let ked af det? Føles dit hoved som en candyfloss, kan du ikke huske fra næse til mund, og har du svært ved at koncentrere dig? Har du fået vægtproblemer, og er din hud blevet slap og løs, og håret tyndt og skørt? Er dine muskler trætte og ømme? Har man flere af disse ubehagelige symptomer, kan det være et tegn på, at stofskiftet er i ubalance. Denne bog hjælper med at gå bagom symptomerne og finde årsagen. Den forklarer, hvordan man bliver diagnosticeret, og hvor man får hjælp og vejledning. Men ikke mindst beskriver den, hvad man selv helt konkret kan gøre for at få stofskiftet tilbage i balance igen. Få styr på dit stofskifte giver i otte trin viden, inspiration og konkrete værktøjer til at sammensætte og gennemføre en individuelt tilpasset behandlingsstrategi, så man igen kan få energi og overskud i hverdagen. Bogen bygger på anerkendt evidens- og erfaringsbaseret forskning med den nyeste viden og er fyldt med inspiration, eksempler, tests og øvelser. Den henvender sig til alle, uandet om man har højt eller lavt stofskifte, er diagnosticeret eller blot har en fornemmelse af, at stofskiftet er ude af balance. Bogens behandlingsstrategi tager udgangspunkt i naturlig behandling, men bygger bro til konventionel behandling og kan således kombineres med stofskiftemedicin.
Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.
Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma. Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået. Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn. Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd. Hvordan slås man mod en usynlig fjende?
Nyser du bare ved tanken om et birketræ, eller har du svært ved at knappe bukserne efter frokostpausen, og føler du dig energiforladt og trist? Måske fodrer du bare de forkerte bakterier.Inde i din tarm bor omkring 100 billioner bakterier side om side. Bakterier, som de seneste år i stigende grad har droppet deres anonyme tilværelse og er trådt frem i rampelyset. Meget tyder nemlig på, at de styrer både dit taljemål, dit immunforsvar – og sågar dine tanker. Denne bog giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig. Resultatet er en stærk tarmslimhinde, der kan optage flere vitaminer, regulere dit blodsukker og din vægt, sende feelgood signaler til din hjerne og holde skadelige bakterier i skak. For at gøre det let for dig at fremtrylle den tarmvenlige mad har forfatterne til bogen kreeret 60 skønne opskrifter, der alle er baseret på helt naturlige råvarer. Du får inspiration til alt fra sund morgenmad til frokost på farten, mættende middagsretter og lette lækkerier. Kostprincipperne tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området og er grønne, grove og glutenfri. Velbekomme!
Michala Kramer eller Micadeli, som hendes Instagram-profil hedder, har på få år fået fantastisk mange følgere ikke kun i Danmark, men også resten af verden. Hendes opskrifter er blevet superpopulære, fordi de er enkle og inspirerende.Vegansk aftensmad er en kogebog med masser af skønne opskrifter på nem og lækker grøn aftensmad. Både til hvis man spiser rent vegansk eller bare gerne vil have mere grønt og kører med kødfrie dage.Bogen har mere end 100 spritnye opskrift er på retter til hele året rundt, heriblandt fem af de mest eftertragtede på bloggen, og de er alle lige til at gå til. De indeholder kun få ingredienser og kan tilberedes uden svære teknikker – her kan alle være med.Prøv fx klassiske retter som Paprikagryde, Tarteletter, Stroganof og Moussaka – her blot i lækre veganske versioner. Eller lav nyere retter som Auberginesteaks, Quinoadeller med søde kartofler og Ramensuppe. Bogen er inddelt i kapitlerne: Pastaretter, Frikadeller og nuggets, Simremad, Supper, Asiatisk, Mexicansk, Mellemøsten samt Tilbehør.
Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes egen datter. Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i medicinalbranchens økonomiske interesser i det psykiatriske diagnosesystem. Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være. Pigen og Vogteren er en historie om det menneskelige sinds allermørkeste sider. Romanen er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro & Tornbjerg.
På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening. Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere. Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?
Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?
Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017
Frk. Skrump – 10 ugers boostkur er til dig, der elsker resultater, som holder! Har du brug for en enkel og effektiv kur på 10 uger, der bygger på de nyeste videnskabelige resultater omsat til praksis, er dette bogen til dig. Med Frk. Skrump veksler dit ugentlige energiindtag, så kroppen sætter din fedtforbrænding i det højeste gear. Du starter med at sætte de rigtige rammer for et godt vægttab, ved at teste om du er parat til den hurtige boostkur eller den knap så hurtige boostkur … og så får du samtidig styr på det, som evt. kan forhindre dig i at opnå dit ønskede vægttab. Du booster dit vægttab maksimalt med enkle kostplaner, familievenlige opskrifter og træning, der hverken kræver udstyr eller fitnessmedlemsskab. Det hele er sat i system, så det er nemt at gå til. Frk. Skrump guider dig også gennem de perioder, hvor et vægttab er svært. Og fortæller dig, hvordan du alligevel taber dig, og hvordan du booster dig mentalt i disse perioder. Frk. Skrump giver dig: Sund fordøjelse Et hurtigt vægttab, der holder65 lækre og slankende opskrifter Ugeplaner med opskrifter, så det er nemt at gå i gang Træning, der kun tager 6 minutter dagligt og kan trænes både hjemme, på jobbet eller i haven. Mentale øvelser, så du kommer i mål. Hjælp til planlægning af indkøb og alternativer til snacks. Alt sammen kombineret i en 10 ugers effektiv boostkur, der forbedrer din livsstil, så du kan få et sundt liv i balance.
En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med? Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om. En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed. En moderne Lykke-Per.
BOGEN DÆKKER de indonesiske øer Bali og Lombok med Gili-øerne. En række tematiske baggrundsartikler går bag om dagliglivet på øerne og der sættes fokus på politiske og kulturelle problemstillinger, kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi samt historie og vigtige årstal. Bogen er desuden rigt illustreret med fotos og kort.TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.
Maria Lucia tabte sig 10 kg på 12 uger – med denne bog kan andre nu følge hendes fantastiske kur og opnå samme resultater. Træn, spis & lev er skrevet til dig, der drømmer om at finde roen og balancen i din egen krop og droppe de dårlige undskyldninger, vante rutiner og negative tankemønstre, som kan blokere for et vægttab og en livsstilsændring. Bogen giver redskaberne til at komme i mål med vægttab og blive stærkere i krop og sind, så du også holder vægten, når kuren er forbi. Maria Lucia har gennem de seneste 12 år kæmpet med sin vægt, men efter at have fundet ind til kernen af problemet har hun i dag ændret sin livsstil for altid. Det handler nemlig ikke kun om tallet på badevægten, men også om hvordan man har det indeni, og hvordan man behandler sig selv. Maria Lucia viser sin transformation og sit vægttab og deler åbenhjertigt ud af sine inderste tanker om krop, mad og træning. Hvad var de største bekymringer? Hvorfor tog hun på igen gang på gang? Hvordan er hun kommet dertil, hvor hun i dag hviler i sig selv mere end nogensinde før? Med Frida Hallqvist som sin personlige træner har Maria Lucia opnået resultater, som hun ikke turde drømme om. Og med bogens skræddersyede mad- og træningsprogram og en trin for trin-guide kan du opnå samme resultater – et livsstilændrende og vedvarende vægttab. Du får en veltrænet og stærk krop med de effektive træningsøvelser, som kan udføres af alle og alle steder. Desuden får du en nem og lækker kostplan og 30 opskrifter baseret på rene råvarer og lækre smagsoplevelser, som gør det nemmere end nogensinde at spise sundt og slankende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.