Bøger udgivet af Rebel With a Cause

Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island som en fri mand, og en fortælling om historiens betydning i nutiden. Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunkt for en fortælling om imperialisme, slaveri, ejendomsret, race og kulturel identitet, der strækker sig over 200 år og tager læseren med fra Caribien over Danmark til Island og USA. Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl. Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere. Bogen er en reflekterende og velovervejet fortælling om verden; på én gang en sympatisk historie om én mands forsøg på at finde sin plads som farvet i 1800-tallets Skandinavien og samtidig et forsøg på at beskrive det uhyrlige på et genkendeligt, menneskeligt plan. Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Historiens tråde trækkes hele vejen op til nutiden, ikke mindst i kraft af Hans Jonathans mange efterkommere, og herved belyses historiens fortsatte relevans for levede liv i en verden, hvor hudfarve, nationalitet og religion (igen) spiller en stadig større rolle.

Som alle andre eftermiddage er en hyldest til eksisten­sen i selv livets mindste detaljer. Zoyâ Prizâds koncise, komprimerede fortællinger om almindelige mennesker og hverdagen i Iran er en smuk eksistentiel åbenbaring, et vindue til en verden, som rækker langt ind vores egen.Med få ord og sætninger iscenesætter Pirzâd scenarier, der rummer hele liv, med alle tænkelige overvejelser og udfordringer, således at man som læser både føler sig forstået og spejlet. Hendes fortællinger er fulde af håb, observationer, hjælpsomhed, omtanke og omsorg.

’Lauras bog’ er først og fremmest en usædvanlig kærlighedserklæring.Men det er også en fortælling om familierelationer og ophav, om socialklasser og komplekse mønsterbrydninger, om skam og skyld, og om at finde sig selv – eller i hvert fald den del af sig selv, der føles mest sand.Kærlighedshistorien bliver prismet, der smertefuldt og smukt kaster glimt af lys på alle andre aspekter af eksistensen, hvor selve det at skrive bliver både eksistensgrundlag og flugtvej, både overlevelses- og frigørelsesmekanisme – hvor litteraturen bliver en virkelighed, der fremstår mere virkelig end den (måske) virkelige virkelighed.

I denne eksplosive bog, undersøger den anerkendte og roste feminist Laura Bates de fællesskaber og miljøer, som består af mænd, der hader kvinder. Med udgangspunkt i internettets mørkeste kroge og under dække af profilen Alex, observerer Laura disse grupper i aktion, fra incels og scorekunstnere til manderettighedsaktivster og mænd, der går deres egen vej, og kortlægger hvor effektivt deres idéer er blevet smuglet ind i vores fælles bevidsthed – via internettrolde, medier, kendisser og politikere – hvorefter de dukker op i skoler, arbejdspladser og i magtens korridorer, og gør dødelige skade på både kvinder og mænd.“Forstil dig en verden, hvor titusindvis af kvinder hvert eneste år voldtages, bankes, lemlæstes, misbruges eller myrdes, alene fordi de er kvinder. Forstil dig en verden, hvor der aktivt opfordres til had mod kvinder via udbredte, målrettede mandlige fælleskaber, som kun går op i at hælde benzin på bålet og opildne “sagen” ... Forstil dig en verden, hvor tusindvis af mænd finder sammen i en ætsende vrede, hvor de dæmoniserer og klager over onde, sjæleløse og grådige kvinder, som de malende planlægger at voldtage og ødelægge i et storslået, fanatisk oprør. Forstil dig en verden, hvor nogle mænd faktisk udlever disse fantasier. Hvor de dræber kvinder i massemord og efterlader sig manifester ... Forestil dig en verden, hvor sårbare mænd, fortabte drenge og forvirrede, bange teenagere jages og samles op af fællesskaber, der stimuleres af deres angst og skubber dem i retning af had, vold og selvdestruktion.Faktisk behøver du ikke at forstille dig den verden: du lever allerede i den.”Bogen omfatter eksklusive interviews med tidligere medlemmer af nogle af disse grupper og de mænd, der bekæmper dem, og med deres hjælp forsøger Laura at forstå, hvori tiltrækningskraften består, hvordan de opererer og ikke mindst, hvad vi skal og kan gøre for at stoppe dem.

Roman om det arabiske forår af Omar Robert Hamilton, med forord af Carsten Jensen"BYEN VINDER ALTID er … medrivende læsning fra start til slut … Det er heftigt og eksplosivt … Hamiltons bog [er] foruroligende livagtig i sin fremmaning af den på én gang håbefulde og angstmættede stemning på Tahrir-pladsen og omegn … til bogens mest uafrystelige afsnit hører beskrivelserne af den sorg, der rammer de familier og venner, som mister deres kære. Også Hamiltons minutiøse skildring af usikkerheden, euforien og de revolutionæres intense passion griber én om hjertet.” Adam Holm, WeekendavisenDet er en moderne revolution. I Kairos gader. Et voldsomt oprør, der vil ændre historiens gang. Mariam og Khalil, to unge aktivister, hvirvles ind i begivenhederne, opslugt af politisk passion og troen på forandring. Deres liv bliver aldrig det samme igen. BYEN VINDER ALTID er en modig, følelsesmættet og højspændt fortælling om idealisme og mod, om sammenhold og kærlighed – og om bristede illusioner og magtens ubarmhjertighed. Omar Robert Hamiltons debutroman indfanger den egyptiske revolutions feberagtige intensitet, fra masseprotesternes eufori til lighusets isnende kulde, og suger os med helt ind i oprørets blødende hjerte.Hun er ved at kvæles af lugten på felthospitalet, den klistrer til hendes mund og hud, kravler op i næsen, sætter sig i svedperlerne på hendes bryst, desinfektionsmidler og mudder og røg og frygt og sved, og alle vinderne er lukkede, og lægerne har gasmasker på, og der er blod overalt, og på hver eneste centimeter er der døende i gennemvædede tæpper og gennemblødte T-shirts, og luften er tyk af de sidste åndedrag, der grædes ud af lunger, som er flået itu af kuglerne, og et spædbarn, to spædbørn græder, og det er den eneste lyd, der giver nogen som helst mening. “ ... jeg har sjældent læst en så hudløs og smertefuldt åben skildring af, hvordan det føles at satse alt, sit liv, sine inderste håb og alle sine drømme på en forandring, der skal sætte alle fri – og så lide et uoverkommeligt bittert nederlag.” Carsten Jensen, Mod stjernerne

Som et muldyr der bringer flødeis til solen er fortællingen om den sprudlende Professor Morayo Da Silva. Hun har haft store dele af verden som sin baghave, men i de sidste 20 år har hun boet i det hippe San Francisco. Morayo selv er lige så farverig som de afrikanske gevandter, hun klæder sig i, som skrællen på de smukke citrusfrugter hun får af sin underbo, som bladene på tulipanerne hun nøje udvælger og læbestiften, hun pynter læberne med. Hun er ved godt helbred; hun flirter med mændene i nabolaget; hun kører lange ture i sin vintage-Porche; hun snakker med de folk, hun møder på gaden – og ikke mindst med personerne i hendes højt elskede bøger.Hun er i gang med at planlægge sin 75-års fødselsdag, da et uheldigt fald vender op og ned på det hele. Pludselig ser hun sin selvstændighed smuldre, for Morayo har ingen nær familie og må i stedet sætte sin lid til venner og tilfældige bekendtskaber.Morayos livsfortælling bevæger sig gnidningsløst mellem fortid og nutid, og på de mange snoede stier møder vi også den unge hjemløse kvinde Sage, der kommer fra en kunstnerisk familie og elsker The Grateful Dead, som drømmer om ikke at være fattig, om at blive gift, og om at komme ud og rejse; vi møder den ældre mand Reggie, der troligt besøger sin demente kone Pearl og længes efter den kvinde, hendes krop engang husede, længes efter en kvinde i det hele taget, en smuk og dejlig kvinde som Morayo; vi møder Sunshine som er mor til to drenge og god til at være mor, god til at hjælpe Morayo og god til at være til for andre i en grad, der ikke levner meget plads til hende selv; vi møder plejehjemmets unge vikarkok Touissant, som laver vidunderlig crack-mad til beboerne; vi møder en mangfoldighed af stemmer, der kun sjældent finder vej til litteraturens sider.Som et muldyr der bringer flødeis til solen er en smuk og medmenneskelig meditation over levet liv på godt og ondt, over aldring og venskab, over kærlighed, passion og tab.

Under en midlertidig løsladelse i 2019 nedfældede Sepideh Gholian i al hast en række oplevelser fra sit ophold først i et detentionscenter og siden i fængslet Sepidar, som det regeringskritiske onlinemagasin IranWire udgav på persisk og i engelsk oversættelse.Beretningerne giver os et sjældent levende og sansemættet indblik i livet for kvindelige fanger i iranske fængsler, idet vi sammen med de indsatte kastes direkte ind i usikkerheden, frygten, angsten, manglen på orientering og ikke mindst de overlevelsesstrategier, Gholian og de øvrige indsatte må tage i brug for at klare sig.Gholian retter med værket en tung kritik af en etnonationalistisk og patriarkalsk statsmagt, og det er tydeligt, at hun ønsker at formidle så meget mere end “blot” en intellektuel refleksion over fængselsforhold i Iran; hun vil helt ind under huden på os; hun vil bringe os så tæt på oplevelsen af at være der, som hun kan. Så vi ikke glemmer.Beretningerne udkom online i 2020 og gik viralt for deres skildring af landets ofte glemte arabiske befolkning samt livet og modstanden i kvindefængslet Sepidar i byen Ahvaz.Med illustrationerOversat af Navid Molaaghaei

At verden lige nu er mere økonomisk ulige, end den har været længe, er noget, de fleste kan blive enige om, selv nogle af verdens meget rige mennesker, og Robeyns’ bog giver os et forfriskende og nytænkende udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi gerne vil have, at såvel økonomisk som alt anden og deraffølgende ulighed i samfundet skal balanceres fremadrettet.Efter jeg i et helt årti havde analyseret og debatteret ekstrem rigdom, blev jeg overbevist om, at vi er nødt til at skabe en verden, hvor ingen er stenrige – vi er nødt til at begrænse enkeltpersoners formuer. Jeg kalder det for limitarianisme.Limitarianisme – Argumenter imod ekstrem rigdom er en markant og rettidig bog om økonomi, der inddrager moralfilosofiske tanker og bevæggrunde. Robyens præsenterer ikke sine argumenter baseret på partipolitik eller gamle ideologiske skel, hun tilbyder os derimod argumenter, som understøtter noget, mange mennesker helt intuitivt føler: at den nuværende økonomiske ulighed er kørt helt af sporet.Bogen er samtidig bevidst om sin egen begrænsning, idet den ikke udgør et manifest for en ny verdensorden, og den tilbyder heller ikke detaljerede løsningsforslag. Den udfolder en idé, som skal indgå i en bredere samfundsdebat.oversat af Iben H. Philipsenformat 135x210 mm

Det er ikke så radikalt er Mikaela Loachs intense, ærlige og visionære bog om, hvorfor vi skal organisere os i kampen for en (klima)retfærdig verden. Hun tilbyder os et frisk og radikalt perspektiv på ægte klimahandling, der drastisk vil forandre verden, som vi kender den, til fordel for alle planetens beboere. Vi lever i en et økonomisk system, hvor jagten på profit står over alt andet; med skadelige, undertrykkende systemer, der i århundreder har bidraget til den nuværende klimakrise og de miljømæssige konsekvenser. Hvis vi vil håndtere klimakrisen, er vi nødt til at gribe fat om rødderne på fattigdom, kapitalistisk udnyttelse, politivold og lovfæstet uretfærdighed. Bogen bygger på princippet om klimaretfærdighed, hvor målsætningen er en afmontering af selve fundamentet for disse problematikker, hvilket tilbyde os en unik mulighed for at arbejde os hen imod raciel lighed og kollektiv frisættelse for alle. I bogen giver Mikala Loach os en tilgængelig og transformativ vurdering af vores nuværende situation, der forhåbentlig vil medvirke til at opildne læseren til handling, for der er brug for os alle, hvis planeten skal have en fremtid. Bogen udkom første gang på engelsk i april 2023. “Praktisk og insisterende – bogen er en kraftig opfordring til forandring fra frontlinjen i klimakampen for både mennesker og planeten. Jeg er helt sikker på, at “Det er ikke så radikalt”, vil blive en uundværlig værktøjskasse for den nye generation af aktivister.” – Naomi Klein, forfatter af blandt andet Intet bliver som før“Mikaela er den ægte vare. En af de sjældne stemmer, der kan se det større billede og og sammenhængene mellem de mange forskellige former for udnyttelse, og bruge den viden strategisk. Hendes engagement, vision og integritet er lige så inspirerende som hendes glade energi.” – Emma Dabiri, forfatter af blandt andet What White People Can Do Next

I sin anden novellesamling bevæger Zoyâ Pirzâd sig fra det almengyldige kvindeliv over i familierelationerne og parforholdenes komplekse verden, som hun kaster sit skarpe, detaljerige og humoristiske blik på.Pirzâds fortællinger er karakteriseret ved et ubesværet flow og en unik lethed, der tegner billeder og personligheder ved hjælp af karakterernes tanke- strømme, handlinger og dialog. Fortællingerne rummer utallige lag, og en del af dem må læseren læse sig til mellem linjerne. Men når først man dykker ned, så blomstrer nuancerne og detaljerigdommene frem.Mahnâz stak nøglen i nøglehullet og åbnede døren ind til lejligheden. Det første, hun gjorde, var at tage skoene af. Hendes fodsåler dunkede. Klokken var blevet halv tre, og siden klokken otte i morges havde hun besøgt fire forskellige ejendomsmæglere og set seks forskellige lejligheder. Hun bukkede sig ned for at stille skoene ind på skoreolen ved siden af døren, men fortrød pludselig. Drop det, tænkte hun. Jeg orker det ikke. Det værste, der kan ske, er, at han vil brokke sig, når han kommer hjem, og sige: Hvorfor har du smidt dine sko i gangen?”I fem år har han brokket sig, uanset om jeg gjorde det ene ellerdet andet,” udbrød hun og smed sin taske oven på skoreolen. ”Hvad gør et par dage fra eller til?” Og så hun gik ned ad gangen på bare fødder.

En autofiktiv fortælling om ikke at passe ind i samfundets prædefinerede kasser, men alligevel med et stærkt ønske om at finde sin plads. Om hvordan verden omkring en kan skrumpe ind til lejligheden, altanen, bøgerne, kroppen, katten, kæresten. Men også åbne sig i små alternative verdner. Jeget fortabes i detaljer, bøger, blomster, planter, kryb, en edderkop i opgangen, vildkattene i gården, en euforisk samling af sømus, samtaler med de afdøde, og gør dermed eksistensen mulig. En smuk, rørende og omsorgsfuld fortælling om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD. "Det er en fysisk hændelse i min krop, når solen går ned. Som passerer den gennem min krop som et stort rødt æble, tager al glæde med sig og forsvinder ned i jorden under mig.”

I den autofiktive fortælling JEG ER HENDE kaster Tina Frank blikket tilbage på barndommen og en opvækst fuld af kulturelle referencer, der har været med til at forme hovedpersonens kønnede ageren i verden.Modigt blotlægger Frank en snigende og ubevidst internalisering af de narrativer, jeget møder i filmene og musikken, der udgør tapetet op igennem teenageårene og ind i voksenlivet, hvor jeget langsomt trækkes ind i et liv og en lyst, hun ikke længere kan genkende sig selv i.“Jeg er hende, der elsker Pretty Woman og skråler wild women do and they don’t regret it hele vejen ned gennem hovedgaden i Vojens, mit største juleønske er Vivians gule walkman, jeg drømmer om den kjole, hun har på til hestevæddeløbet, den brune med de hvide polkaprikker, jeg drømmer om at grine i et hotelbadekar, at dykke ned i boblerne, kærligheden i kysset, kroppen, som noget der kan afkobles.”

Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

frøet der blev til en blomster en smuk fortælling om et ungt menneskes rejse gennem kærlighedens mange udtryk – og samtidig en opfordring til at værdsætte og ikke mindst omfavne kærligheden i vores egne liv.jeg bærer på fleresprog men min tungehviler trygt på danskmor jeg spørger dig hvordan man siger jeg elsker dig på swahili men den frase eksisterer ikkeRamlah er født i Tanzania, men flyttede med sin familie til DK, da hun var 1 år. gammel.

”Hvis ingen ser dig, er du der så alligevel?”En øm og følsom fortælling om at miste et barn, man aldrig rigtig har kendt, om kroppens betydning og mangel på samme, om at finde sit sande selv i kærlighedens navn.Vivek Ojis mor finder sin søns døde krop uden for sin hoveddør, og dermed tvinges hun ud på en rejse, hvor hun lærer det barn at kende, som hun aldrig rigtig forstod.”Han var lille dengang, levende. Kavita kunne lade håndfladen falde, og så ville den lande på hans lille rundede baghoved, på det bløde hår og den varme hud nedenunder, den kuppelformede knogle, som formede ham. Mange år senere, da hun fandt hele hans legeme udstrakt på deres veranda, under fire meter akwete-stof i røde og sorte tern, erklærede hun, at hun aldrig ville glemme, at bagsiden af hans kranium var revnet og sivet ned i dørmåtten. Kavita løftede alligevel hans nakke for at presse sin kind mod hans og skrige. Hans hår faldt ud over hendes arme, vådt og langt og tykt, og hun jamrede.”Røg direkte ind på New York Times bestsellerliste ved udgivelsen i USA.

I Hullo, Bu-Bye, Koko, Come In, bygger Koleka Putuma videre på sin succesfulde debut Kollektivt Hukommelsestab.Denne gang bruger hun sine egne erfaringer fra rejser og optrædender i Europa til at grave et spadestik dybere i reflektionerne over sorte kvinders (u)synlighed i Historien og Kulturen.flere år efter din dødtjener din gallerist stadig euro på din kunstmens dine børn samler dine ejendele sammeni det skur du efterlod dig”Med Hullo, Bu-bye, Koko, Come In ville jeg gerne reflektere over min personlige oplevelse af at rejse og optræde uden for Sydafrika, helt specifikt i Europa. Jeg ville gerne forstå de forskellige former for æstetik, erindring, dokumentation, performance, hypersynlighed og udviskning. Jeg ville se nærmere på, hvordan disse ting rammesætter vores forståelse af kvinder i arkivet, af nedarvede arkiver, af hyldest, berømmelse og kultur samt af sorte kvinder på og uden for scenen.”– Koleka Putuma

RISALDEREN – en mosaikroman om moderne kinesereI RISALDEREN vender Xinxin Ren Gudbjörnsson blikket mod de moderne kinesere, og igennem 14 små fortællinger, som kan læses både hver for sig og samlet, introduceres læseren til et mangfoldigt persongalleri fra både land og (stor)by.Xinxin bringer alle karaktererne til live med både humor og alvor, men mest af alt med stor kærlighed til menneskene i sit fædrene land, og de almindelige kinesere der ikke så ofte finder vej til litteraturens sider. Fortællingerne flettes sammen på finurligste vis med både små og store overraskelser undervejs.RISALDEREN giver læseren et sjældent indblik i almindelige kineseres liv og udfordringer med familie, uddannelse, arbejde, økonomi og selvfølgelig kærligheden.Man kan blandt andet møde LOMMETYVEN, der taget sit erhverv meget alvorligt, BUKKEREN, som er født til jobbet, og dog … ELSKERINDEN, der muligvis er på vej et nyt sted hen, og KAREOKESANGERINDEN, der nok ved hvad gamet handler om.Det er nogle på én gang meget særlige personligheder, som så alligevel er yderst genkendelige i deres menneskelighed og deres kampe med uddannelse, arbejde og ikke mindst kærligheden.Hvis man efter at have læst bogen føler kinesere og danskere er meget ens, er det helt rigtigt. Hvis man efter at have læst bogen føler, at kinesere og danskere er meget forskellige, er det også helt rigtigt.

En børnebog om racisme i børnehøjde – fra barnets perspektiv. Lixtal: 23Forfatterne er mor og datter, som sammen har skrevet denne bog baseret på deres egne oplevelser på tværs af to generationer.Ella er sammen med sin mor, far og storebror Gustav flyttet til en ny by, og derfor skal Ella også starte i ny skole efter sommerferien. Hun skal starte i 2. klasse, og hun glæder sig til at møde sine nye klassekammerater. Familien har også fået en sød ny nabo, Kirsten, som har budt dem velkommen med saftevand og kage. Faktisk er alle omkring Ella og hendes familie søde og rare, men nogle gange siger de ting, som giver Ella ondt i maven, og hun forstår det ikke helt. Hverken det, de siger, eller det, hun føler. Hvorfor tror så mange for eksempel, at hun er kinesisk? Godt nok er hendes far adopteret fra Korea, men det har da ikke noget med Kina at gøre ... Og er alle prinsesser virkelig lyshårede?De fleste mennesker har ikke noget ønske om at gøre andre ondt eller at få dem til at føle sig utilpas. Men indimellem kommer vi til det alligevel, uden at vi er bevidste om det. Og det er denne primært utilsigtede, såkaldte 'hyggeracisme', som denne bog italesætter, og for en gangs skyld beskrives oplevelsen alene fra barnets perspektiv.

Tematikker: filosofi, identitet, kultur, sprog, splittelse og tilhørsforholdMed både alvor og humor kaster Kalder Frankfurt nyt lys ind i intersektionerne mellem køn, etnicitet og religion. En filosofisk inspireret samtale om levede erfaringer, (u)mulige drømme og den globale virkelighed.Teksterne er delvist inspireret af spoken word-traditionen, som nok bedst kendes fra det nordamerikanske kontinent og rummer en udtalt mangfoldighed af sproglige dynamikker, farver og tematikker, som smukt spejler forfatterens sammensatte ophav og erfaringer.

En af historierne bag tilblivelsen af Black Lives Matter-bevægelsen samt en nådesløs beskrivelse og kritik af det moderne USA.Fortællingen begynder i 1980’erne, hvor daværende præsident Ronald Reagan startede den såkaldte ”krig mod stoffer”, og som følge deraf bliver Patrisses boligkvarter en decideret krigszone. Som 8-årig, bliver hun første gang vidne til den vold politiet grundløst udøver overfor hendes brødre og kvarterets øvrige unge mænd, blot fordi de leger ude foran deres boliger. Hun forstår ikke helt hvad der sker, men hun ved at det er forkert, og frygten og smerten flytter ind i hendes krop.Det bliver starten på den aktivistiske rejse, der kulminerer, men ikke stopper med tilblivelsen af Black Lives Matter-bevægelsen i 2013.Bogen er en nådesløs beskrivelse og kritik af det moderne USA. Af et fængselsvæsen, der styres af private virksomheder, hvis eneste formål er at tjene penge; hvor indsatte tortureres og nedbrydes og sendes ud i verden igen som endnu mere ødelagte, end de var, da de kom ind. Af den straffrihed hvide politibetjente og borgere tildeles, når de dræber unge, sorte, ubevæbnede kvinder og mænd i fuld offentlighed.Men samtidig er bogen heldigvis også en fortælling om håb og om (queer) fællesskaber, hvor man bygger hinanden op med kærlighed og omsorg, fordi Khan-Cullors betragter selve opbygningen af familie og fællesskaber som helt centralt i sit eget arbejde. Det er det gennemgående tema, der gør, at de som mennesker, men også at man selv som læser, kan stå imod uretfærdigheden, sorgen og smerten.”En kraftfuld erindringsbog ... hvor fortællingen aldrig taber pusten, fordi der ikke er skyggen af forudsigelighed i Khan Cullors liv ... bogen minder os om, at racismen er gennemtrængende i USA, selv i en liberal stat som Californien ... Den mission Khan-Cullors og hendes medaktivister er på, har aldrig været vigtigere – eller mere nødvendig.” – Charles Kaiser, Guardian”Khan-Cullors biografi giver os en anden kontekst at forstå Black Lives Matter ud fra ... hun giver os den personlige baggrund, baseret på sit eget liv.” – Jenifer Szalai, New York Times”Når de kalder dig en terrorist viser os de levede liv bag hashtagget, og ikke mindst hvorfor de har betydning.” – library.cmu.edu”En skræmmende, men alligevel opløftende fortælling.” – New Statesman”En storslået bedrift.” – Times Literary Supplement”En bemyndigende fortælling om styrke, modstandskraft og mod.” – Elle”Et kraftfuldt, selvkritisk og intimt portræt.” – gal-dem

Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut.En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.Jeg har levet mange liv indeni denne krop.Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er med andre ord en ọgbanje, dvs. en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning er at pine menneskemoren ved en uventet død, blot for at vende tilbage i det næste barn og starte forfra.Fra det øjeblik Ada kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med stærke kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Hendes sind fyldes af vrangvillige brødresøstre, som tager deres menneskelige legetøj under både kærlig og ondskabsfuld behandling i fortællingen om hendes liv. Men langsomt formår også Ada at manifestere sig som en uigenkaldelig sammensmeltning af de mange forskellige og divergerende udgaver af selvet, hun rummer."Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, Wall Street Journal"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, New York Times"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, White Review"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, Fantasy Hive

Olumide Popoolas skønne og usædvanlige debutroman om køn, venskab og livet som ungt menneske i en kompleks verden.Karl og Abu er 17 år gamle. De bor i Kings Cross. Året er 2011, og i London er racespændingerne ved at eksplodere efter politimordet på Mark Duggan, en ung, sort mand. Da Karl finder ud af, at den far, han troede var død, faktisk bor i Nigeria, og han hovedkulds rejser derned, også for at finde sig selv, sættes Karl og Abus venskab på en udfordrende prøve.Johannesburg Review of Books kaldte det “En superb debut … måske ikke en ny historie, men en helt ny måde at fortælle den på.”

Penge. Magt. Korruption og begær. Vi De Unge er en moderne Kong Lear, der sprudler af energi og heftigt, men smukt afmålt raseri. Romanen byder på et alarmerende indblik i vor tids Indien, den opblomstrende religiøse nationalisme, sammenstødet mellem generationerne, livets intensitet og dødens evige nærvær. Det er vor tids tragedie – for tid og evighed. Vinder af The Eastern Eye Award for Literature 2019 & The Desmond Elliot Prize 2018“Frygtløst udhugger den sit eget territorium.”– Publishers Weekly“Afslørende. En af årets mest udsøgte og originale romaner.” – Sunday Times“Maler et billede af det moderne Indien, som vi ikke lige glemmer igen … en øjeblikkelig klassiker.” – The Times of India”Intens, detaljeret og opslugende … en opfordring til at skabe social forandring.” – The Asian Review of Books

Oversat af Liv Nimand Duvå.På kraftfuld vis undersøger sydafrikanske Koleka Putuma forbidelsen mellem den personlige og politiske erindring i sin prisvindende debut.”Alt ved denne debut føles nyt og tidssvarende. Putuma skriver fra et queer perspektiv med en frigjort poetisk stemme, om politik, race, religion, forhold, seksualitet, feminisme og meget mere. Samlingen byder også på udfordrende innovation, følelsesmæssig og intellektuel kompleksitet, bibelsk intertekstualitet og en gribende retorisk hørbarhed.” Bernardine Evaristo, jurymedlem af Glenna Luschei Prize for African PoetryKoleka Putuma (født 1993) er en prisvindende poet, facilitator og teaterperson. I 2018 udråbtes hun som en af Forbes Africa Under 30 Honorees.Hvis du kan lide Audre Lorde, bør du læse Koleka Putuma.

Blå mærker, hudafskrabninger, mørke pletter af sammenpresset støv på hendes hvide natkjole. Der er ingen steder at gemme sig. Ikke længere. Byen står i flammer. Rose står midt i flammerne. I ly af nattens mørke finder de hende i køkkenet. De ankommer i deres nattøj, og lader som om de er hjemme. Stirrer på hende. Altopslugende. Der er øjeblikke, hvor hun ville ønske, at hun kunne kravle ud af hudens hylster, når de ubudne gæster efterlader sandkorn, som skurrer mellem nerveenderne og huden.En søgen efter identitet og tilhørsforhold på tværs af geografi og hudfarve, tro og mistro. På uforglemmelig og kraftfuld vis optrævler Myriam J. A. Chancy en labyrintisk familietragedie, der udspiller sig over to generationer, to kontinenter og to århundreder. Baggrunden er et Haiti i flammer i kølvandet på det blodige coup d’état i 2004 og under det brutale Duvalier-regime.”Bogens saftige prosa efterlader læseren beruset og forslået.” The Caribbean Review of BooksVinder af The Gyanan Prize for Best Fiction, Caribbean Award 2010Shortlistet til OCM Bocas Prize (Trinidad) 2011