Bøger udgivet af Retorikförlaget AB

Vi står foran enorme udfordringer med global ­opvarmning. Verden har akut brug for handling.Denne bog er til dig, der skal holde en tale om klima, miljø eller biodiversitet. Dig, der gerne vil gøre en forskel med din tale. Dig, der gerne vil skabe mere folkelig mobilisering med dine ord.Klima handler om håb. Det er derfor, mange af os kan føle os håbløse, når der ikke sker nok. Er der håb for klimaet? Hvordan skal vi omstille hele verden tidsnok til at undgå de værste konsekvenser af global opvarmning? Hvordan kan lille jeg bidrage til det? Det er de spørgsmål, både du og dit publikum tumler med, og dem skal du besvare overbevisende, når du holder en klimatale.Jeg har skrevet denne bog for at du bedre kan dele dit budskab med hele verden.Jeg har fundet ni klimaretoriske fejl og skrevet ni kapitler om, hvordan du kan gøre det bedre ved at lære af de bedste. Bogen tager dig med på en rejse gennem historien med fokus på slaveri, borgerrettighedsbevægelsen og kampen mod racisme. Hvert ­kapitel kommer med en klar anbefaling til, hvad du skal gøre, ­eksempler på folk, der har gjort det godt og skidt og en forklaring af hvorfor.De ni kapitler handler om hver af de ni almindelige fejl i klimataler – og anbefalinger til hvad man skal gøre i stedet for.Rune Kier er kandidat i antropologi med fokus på mobilisering til sociale bevægelser og har arbejdet som taleskriver i kommuner og ministerier. Han ­arbejder idag som Climate Action Communication Coordinator i FNs miljøagentur (UNEP).

Få retoriske begreber peger i så forskellige retninger som topikken, og få retoriske lærebygninger bliver i praksis udnyttet på så forskellig vis som topikken. Mens topik for eksempel i én sammenhæng fremstilles som en lære beregnet til at udfinde stof, fremstilles den i en anden sammenhæng som en argumentationslære. Og mens topikken visse steder fremstilles som en kreativ og dynamisk disciplin, der kan hjælpe retoren til at opdage nye vinkler og pointer i en sag, fremstilles den andre steder som en konserverende og statisk disciplin, der hjælper retoren til at genbruge andre retorers vinkler og pointer.I Jonas Gabrielsens ekskursioner viser topikken sig at være et frugtbart afsæt for en indkredsning af en central retorisk dimension, den skabende dimension, og den heri indlejrede grundtanke, at enhver sag kan fremstilles på et utal af måder – en tanke, der har afgørende konsekvenser for det persuasive håndværk.Jonas Gabrielsen er cand. mag. i idéhistorie, retorik & filosofi, og Ph.d. fra Copenhagen Business School hvor han forsker og underviser.Topik. Ekskursioner i den retoriske toposlære er en bearbejdet udgave af hans afhandling.

Rhetorica Scan­di­navica has functioned as a sower of academic seeds. As the journal has grown, rhetoric courses and programmes have multiplied across Scandinavia. The journal is the major source of native-language literature in the field, and ­articles frequently find a place on ­curricula. Thus, Rhetorica Scan­di­navica has had a significant impact on the study of rhetoric in the Scandi­navian countries.The 18 articles in this book are just a few highlights from 13 years – a total of over 225 peer-reviewed articles – of Rhetorica Scan­di­navica publications. They have been chosen to introduce some aspects of the study of rhetoric as it is performed in Scandinavia to a readership that is un­familiar with the three Scandinavian ­languages.

Retorik i talerstolen er 20 taler fra det populær­videnskabelige RetorikMagasinet, som i hvert nummer publicerer en 'talerstolen' med en tale som er værd at bemærke - fordi den siger noget om retorikken, om tiden eller virkeligheden. Fra Kong Christian Xs tale efter befrielsen til Barack Obama og Mitt Romneys kamp om præsidentposten. Retorik i talerstolen slår ned i interessante, ny­skabende og typiske taler - og giver en forklaring på sprog, stil og retoriske pointer. De fleste taler afsluttes med et link til optagelser af talerne - eller til anden nyttig viderelæsning. Bogens fokus er mangfoldigheden i stemmer og tema­er - og giver indsigt i både retorik og det samfund både talerne og analyserne tager udgangspunkt i. Retorik i talerstolen kan bruges i undervisning, som en retorisk inspirationskilde eller som ren underhold­ning. Præcis som sproget selv.

Håndbog i retorik. “Af og til hører man en som taler godt; ordene flyder let og naturligt og det virker som om alle lytter med glæde og interesse.Er det noget medfødt? Er det en naturens gave som nogle har og andre mangler? Eller kan man lære sig at tale godt?”Demostenes proppede munden fuld af sten for at lære sig at tale tydeligt. Churchill lærte sig sine taler udenad. Men der er enklere måder at lære at blive en god taler.Med forunderlig klarhed og et personligt engagement har den svenske retorikprofessor Kurt Johannesson gjort retorikken kendt og anvendt af en stor læsekreds.Praktisk retorik kan bruges som håndbog på talekurser – eller til selvstudier. Med sine mange konkrete råd, tips og eksempler er den velegnet både som praktisk opslagsbog,når en tale skal skrives og holdes, og som introduktion til den måske sværeste kunst af alle: talekunsten.

”Retorisk poetik antager og argumenterer for at litteratur er til for at virke på læsere. Dermed menes andet og mere end at den er budskaber der overfører betydning. Litteratur er til for at gøre noget ved eller for læsere. Eller for at udtrykke det uden reference til nogen iboende formålsbestemmelse: Litteratur er først og fremmest afgrænset ved, og interessant ved, at den gør noget ved eller for sine modtagere.Retorisk poetik gør altså op med den tradition der har været i akademisk litteraturvidenskab og beslægtede discipliner til at identificere det væsentlige og interessante ved litteratur som det betydningsindhold den overfører. Men ordene og deres betydning er midler til mål af en anden orden; målene er de virkninger de kan skabe hos modtagerne – virkninger som ikke kun er kognitive, ikke kun tilegnelse af betydningsindhold (i sig selv et spændende og uhyre komplekst emne), men som involverer dynamiske, tidslige processer hvori følelser ofte spiller en rolle, og som er endnu mere vanskelige at analysere end tilegnelse af betydning.”Bogen er en samling af Christian Kocks artikler om retorik og litteratur – visse reviderede, andre for første gang på dansk.Christian Kock er professor i retorik ved Københavns Universitet.

Hvem vinder debatten? Den smarte brugtbilsælger, den arrogante type, den vrede og ophidsede demagog? ”Nej,” siger resultaterne og konklusionen på en undersøgelse af argumentation og dens effekt, ”det er seriøsitet parret med engagement der frem for alt kendetegner den vindende debattør.”Myten om at vælgere og andre modtagere af argumentation skulle være letpåvirkelige får sig et skud for boven, ligesom mediernes iscenesættelse af den politiske debat: ”Den form for politisk retorik som medierne ynder at præsentere seerne for, er [...] ikke den der er mest egnet til at få folk til at ændre mening om politiske emner.”Retorik der flytter stemmer er en undersøgelse af tv-debatprogrammet ­Bytinget, hvor to 'advokater' med vidners hjælp skulle overbevise 100 ­dommere. Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech har kortlagt ­vinder- og tabertræk i en undersøgelse som rækker langt ud over ­analysesituationen; resultaterne giver et enestående billede af den ­politiske retoriks virkning – samtidig som alle med behov for at over­bevise får kontante råd med på vejen.

Krigen, retten og retorikken. Hvordan påvirker de hverandre og hvordan er de med på å skape samfunn og sosiale realiteter?Boken handler om ”kommunikasjonsregimer”: et sett av retoriske former og tankefigurer som setter seg gjennom som dominerende måter å tenke og tale på innenfor bestemte samfunnsfelt. Et kommunikasjonsregime betinger hva som kan bli sagt, representert, få en kommunikativ form.Krig, rett og retorikk viser hvordan forskjellige kommunikasjonsregimer gjorde det mulig retorisk å fusjonere hendelsene 11. september 2001 med legitimeringen av invasjonen av Irak. Det skapte en situasjon hvor dissonante stemmer vanskelig kunne ytre seg eller ikke ble hørt.Kunnskap om kommunikasjonsregimer lærer oss å forstå og analysere makten i tekster, bilder og institusjonelle praksiser. Men den lærer oss mer enn det. Som borgere av samfunn som gjerne vil være siviliserte og følge internasjonal lov, blir vi også minnet på hvor viktig det er å lytte til dissonante stemmer, spesielt de som ikke kommer til orde når det manes til krig

”Det vi kan opnå med argumenter i politisk debat, er alene at kaste lodder i en vægtskål, sådan at vor sag – i hvert fald hos nogle af dem vi taler til – virker mere tungtvejende end modpartens.”Retorisk praksis handler om retorik som praktisk udøvelse af sproget. Fordi retorikken handler om frembringelse – ikke kun beskrivelse – af tekster til brug i praksis, er den retoriske argumentationsteori ikke kun deskriptiv, men også normativ; den er et bud på en utopisk norm for samfundsdiskurs.Retorisk praksis er en antologi med artikler – fra forskningsartikler over aviscauserier til humoristiske foredrag – om retorik, om tekstkvaliteter, om at arbejde med tekster, om at undervise i tekster og ikke mindst om retorikkens plads og rolle i den offentlige debat og i medierne.