Bøger udgivet af Århus Byhistorisk Fond

Bogens indhold: Kilder ; Landskabet ; Færdsels- og transportmuligheder ; Aarhusegnens bebyggelse ; De gejstlige institutioner ; Befæstning, porte og mølle ; Gader og torve ; Bebyggelse ; Bymarken ; Verdslige institutioner ; Erhvervs- og besiddelsesforhold

Det nye Århus er årets bog fra Byhistorisk Fond. Det er en bog, der fortæller om mange af de ændringer, der har fundet sted i byen i de sidste ca. 10 år samt om projekter, der er på vej i byen. Det nye Århus er en bog, der både skal være med til at fastholde Århus, sådan som vi har kendt byen, og i billeder og tekst fortælle, hvordan vores by konstant forandres. Det nye Århus viser, at aldrig tidligere har byen ændret karakter så hurtigt og så radikalt. Hvad sker der med byen? Åen åbnes, trafikken omlægges, folk vil bo i byen - helst inden for Ringgaderne. Det medfører øget boligpres: Der etableres nye etager ovenpå ældre boligblokke. Kviste kommer til. Gamle byhuse moderniseres, får nye vinduer og farver. Forretningslivet ændrer karakter. Udvalgsbutikker flytter ud, og nye specialbutikker kommer til. Nye farver, materialer og helt nye arkitektoniske udtryksformer melder sig i bymidten. Og ikke mindst: næsten alle ledige grunde bebygges i disse år med måske ældreboliger, ungdomskollegier eller ejerlejligheder. Gamle industrivirksomheder ophører eller flytter ud. Kontorer, administration, undervisning eller måske EDB-virksomheder rykker ind i de ombyggede faciliteter. Helt nye kvarterer er vokset frem som eksempelvis Scandinavian Center eller Bruuns Galleri sammen med en helt ny teknologiby på Katrinebjerg. Der er også Centralværkstedernes store arealer, der har givet plads ikke blot til administration, men også til sport og forlystelser. Det nye Århus fortæller kort og godt om den by, der er på vej. I talrige billeder har den fanget detaljer, som man almindeligvis ikke lægger mærke til eller måske kun i små glimt. Det nye Århus har ikke blot aflagt besøg i baggårde, sidegader og hovedstrøg, men også været ude i omegnen for at fange indtryk fra de nye erhvervsområder rundt om byen fra Lisbjerg i nord til Hasselager og Højbjerg i syd og Tilst mod vest. Hvis man vil kende sin by, må man derfor læse og se de mange billeder i bogen.

Det er en helt ny måde at fortælle byens nyere historie: Gennem karikaturtegninger. Aarhus fik en flyvende start i det nye årtusinde, og med de mange planer, projekter og beslutninger, kunne man let tabe pusten: Nu staves byen igen Aarhus, og vi fik Kunstmuseet AROS, en ny havneby, Det Nye Universitetshospital, nye bykvarterer, et udvidet Musikhus, Moesgård Museum, Marselistunnelen og meget mere. En del er realiseret, mere er på vej, og resten ligger i læ og venter på, at finanskrisen driver over. Det kan være svært at huske, men Rasmus Sand Høyer fastholdt i en årrække i JP Aarhus begivenhederne med sine morsomme tegninger af det aarhusianske univers. Det er hverdagskunst, der både masserer hukommelsen og kalder smilet frem. I samarbejde med kunstneren bringes ca. 125 af hans bedste tegninger, og historien om Randers-drengen Rasmus, der er smilets tegner i smilets by, fortælles.

Rigt illustreret værk om Aarhus´ nye hovedbibliotek, Dokk1, som åbnede i juni 2015, og som er en publikumssucces og har høstet international anerkendelse.Bogen fortæller stedets historie – både som et moderne bibliotek, omverdenen skeler til for inspiration, og som arkitektur, der vækker nysgerrighed og inviterer indenfor. Arkitekturfotografen Adam Mørk står for de storslåede fotos af biblioteket, og en lang række eksperter bidrager med deres svar på, hvad fremtidens bibliotek rummer og hvordan Dokk1 er et kvalificeret bud på netop dette.Bogen indeholder nedslag på elementer, der tilsammen udgør Dokk1: kunsten, byfornyelsesprojektet Urban Mediaspace, de fleksible salen, bæredygtige tiltag, den unikke legeplads og Europas største fuldautomatiske underjordiske p-anlæg. Samtidig er det fortællingen om, hvordan det at lytte til brugerne har medført, at biblioteket er blevet et åbent mødested.

Bogen kommer via et omfattende billedmateriale samlet af fotografen Thomas Pedersen (1900-75), og hans søn Poul Pedersen, vidt omkring i byens liv og udvikling gennem 75 år fra 1926 til nu. Vi møder mennesker fra 30’erne og 40’ernes Århus og genser gadepartier og bymiljøer, der for længst er borte. Fra årene efter krigen følger vi mange af ændringerne i bybilledet, der har fundet sted fra 50’erne og frem til de seneste år.Det er de historiske optagelser, der står i centrum i bogen. Men billederne knyttes afsnit for afsnit sammen af Poul Pedersens erindringer om sine egne og faderens oplevelser fra de mange års samarbejde med mennesker i Århus og deltagelse i byens liv og begivenheder.

Køb Aarhus Byhistoriske Fonds store lokalhistoriske bogværk om byens historie bind 2-4 fra 1720-1995 inkl. bind 5 om byens borgere i en samlet pakke til reduceret pris. Pakken sættes til salg sammen med Den Gamle Bys bog om Middelalderbyen Aarhus fra 2013 skrevet af Connie Jantzen, og der er derfor på mange måder tale om den ultimative bogpakke til Aarhus’ historie. Desværre er bind 1 af ”Århus – Byens historie” udsolgt og en genoptrykning er ikke planlagt. Nærmere information om bøgerne, kan læses på deres individuelle bestillingsider.

Vi kender alle Regina-krydset. Det er, hvor Sønder Allé krydser Søndergade og samme fortsætter under navnet Ryesgade. Det er vel byens mest kendte kryds. Blandt århusianere kaldes det fortsat Reginakrydset, selv om den institution, der har givet navnet – hotel Regina samt en biograf af samme navn – for længst er lukket.

Det er nu 60 år siden de ”fem forbandede år” blev bragt til ende. Besættelsestidens historie har naturligt i de mellemliggende år været behandlet indgående. Der opstod hurtigt myter med helte og slyngler. Diskussionerne har ofte været hårde og holdninger tit og ofte fastlåst. Yngre historikere er beskyldt for, at de ikke altid gav plads til ”etiske” ræsonnementer forud for en handling.

Udvalg af plakater, som har været anvendt til offentlige bekendtgørelser og til propaganda, til reklame for fester, koncerter, møder, sportsbegivenheder, teatre, udstillinger og underholdningsarrangementer m.m. samt en fortælling om begivenheder af forskelligste slags, der knytter sig til plakaterne.

I ”H. C. Andersen og Østjylland” følger vi den berømte digters ophold i Østjylland fra det første besøg i 1830 til det sidste besøg i 1868. I løbet af 8 somre blev det til ophold i Østjylland på sammenlagt 6 måneder, under hvilke Andersen fik stor inspiration til digtning, rejsebeskrivelser og eventyr. Af hensyn til læsere uden det store kendskab til Andersens levnedsforløb og ud fra ønsket om at give et tidsbillede af datidens Danmark sammenbindes hvert kapitel i denne bog med en meget kort biografisk oversigt. Herudover er det valgt at medtage udlandsrejser samt ophold andre steder end Østjylland for at fyldestgøre billedet af personen Andersen. De første eventyr, udgivet i 1835, har fået en nærmere belysning. Hans velkendte motto – at rejse er at leve – efterlevede han livet igennem med 30 store udlandsrejser og utallige rejser til herregårdene i Danmark. Besøgene i Østjylland satte et markant fingeraftryk i hans produktion og betød, at han også blev Jyllands digter.

Årets bog fra Byhistorisk Fond handler om gamle fabriksbygninger i Århus. I bogen beskrives omkring 30 ”industriminder”, der endnu kan ses rundt om i byen, og som alle har bevaret en god portion af det oprindelige præg. De ligger alle fra Trøjborg i nord til Frederiksbjerg i syd.Beskrivelserne forener byhistorie, arkitekturhistorie og erhvervshistorie, alt omhyggeligt beskrevet og velforsynet med billeder.

I årene 1870 til 1945 blev det moderne Århus skabt. Disse år er emnet for bind 3 af Århus - Byens Historie. Det var i denne periode, at Århus blev en storby efter dansk målestok. Det afgørende spring blev taget i årene efter 1870, da byen efterhånden ændrede sig fra at være midtpunkt i en omegn til at blive centrum for en landsdel. Benne udvikling tog fart i århundredets første årtier, og inden besættelsestiden var det moderne bybillede skabt. I begyndelsen var byvæksten planløs, svær at styre, men fra 1895 til 1920 blev der gjort forsøg på at skabe rammer for vokseværket. Ikke altid med held, hvad vi bøder for i den dag i dag med uheldig udformning af visse gader og pladser. Fra 1920 blev styringen bedre, og en egentlig byplanlægning mere succesfuld.

Århus Byhistoriske Fonds julebog for 2003 beretter om nogle af de mange overvejelser og tiltag, der siden midten af 1800-tallet har været fremme med henblik på at tilføre byen nye indretninger. Alsidigt over en bred front. Med offentlige såvel som private igangsættere. Udgangspunktet har været tanken om at føre Århus endnu et skridt frem i en retning, som kunne være til gavn for staden og dens indvånere. Men alt eller næsten alt, som tages under behandling i ”Århus på tegnebrættet”, var forgæves. I hvert fald har bogens ophavsmand i sin fremstilling lagt afgørende vægt på det, der var planlagt, tænkt, tegnet og overvejet, sommetider endda besluttet og stærkt på vej til at blive ført ud i livet, men som alligevel ikke blev til noget.

Lørdag, den 5. juni 1920 skete det: Århus Stadion kunne omsider indvies med pomp og pragt og under overværelse af kongeparret. Direktøren ved Århus Oliefabrik, Fr. Lausen havde sammen med byens socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen Æren af at føre Christian X og dronning Alexandrine ind i den smukt pyntede tennishal. Da havde allerede en lang række personligheder fra det politiske, økonomiske og kulturelle liv samt fra sportens verden taget plads. Indvielsen af det store anlæg i byens sydlige udkant kunne tage sin begyndelse.

Århusbugten beretter om det nærmeste kystopland fra Norsminde over Århus videre mod nord til Løgten og Kalø. Beskrivelsen fortsættes rundt om bugten mod Knebel og helt ud til Sletterhage fyr. Der fortælles om landskabets opståen Om veje og trafik rundt om Bugten – og så naturligvis om sejlads. Der fortælles - for blot at pege på nogle emner - om landskabets opståen, om menneskets udnyttelse af naturen, om vejnettet, og naturligvis om sejlads med smådampere til kystoplandets ladepladser. Der berettes om skovbådene, der sejlede med turister til Varna og Ørnereden samt om badeliv og sejlsport. Der kigges på bugten og dens liv – og i visse perioder mangel på samme. Og bogen kommer rundt om navnestoffet i søkortet. Alt sammen perspektiveret mellem land, by og bugt.

Årets bog fra Byhistorisk Fond fortæller på en utraditionel måde om Århus i begyndelsen af 1900 tallet. Mere præcist er det en helt ny måde at fortælle byens historie: Gennem postkort. Postkort var noget nyt i 1895. I begyndelsen tillod postvæsenet ikke, at der blev skrevet andet end adressen på den ene side af kortet, mens den anden side efterhånden blev optaget af et billede.De gamle postkort rummer spændende lokalhistorie. Selvfølgelig præsenterede man det bedste af byen: torvene, kirkerne, gaderne og ikke mindst tidens tekniske vidundere - sporvogne, biler og fly. Postkort var en helt ny artikel, som fotograferne kastede sig over. Dengang var fotografier sort/hvide, men snart fandt man ud af at håndkolorere og maskinfremstille de farvelagte kort.

Århus – Byens Historie, som blev udsendt i fire bind 1995 – 1998, var bygget op over en fast model. Hvert bind var inddelt i fire hovedtemaer: Byens Rum, Byens Mennesker, Byens liv og Byens Styre.Hovedtemaet om byens mennesker sigtede nemlig ikke med at portrættere fremtrædende århusianere, men derimod at skildre levevilkårene for de skiftende generationer af indbyggere. Det var socialhistorie og ikke personalhistorie. Det vil det foreliggende bind prøve at råde bod på. Det er indlysende, at byens historie ikke kan forstås, hvis man helt ser bort fra de mange fremtrædende personligheder, der i tidens løb har sat deres præg på byens liv og udvikling og bidraget til dens historie. Derfor udsendes nu en samling biografier af kendte og ind i mellem måske knapt så kendte århusianere. Der er tale om en samling biografier og ikke om et biografisk leksikon.

ÅRHUS – Byens Historie fortsætter med tiden 1720 – 1870, der handler om købstadsliv i faste rammer. Omgivet af landsbyer, herregårde og bymark lå byen bag sine 8 porte, der var placeret ved indfaldsvejene og hvor man skulle betale told. I alt væsentligt blev der bygget videre på den gamle middelalderbyplan, så byen var placeret nord for åen. Kun Brobjerg (Frederiksgade) og Fiskergade langs med åen havde betydning på sydsiden. Ved midten af 1700-tallet havde byen ca. 800 gårde, huse og boder, så godt som alt opført i bindingsværk med rødmalet tavl og tømmer. I slutningen af århundredet begyndt nybygninger at blive opført i grundmur og klassicismen som stilretning trængte frem. Først 1850 blev byportene opgivet, gærder og plan­keværker kunne fjernes, og nye udstykninger sættes i gang.

Forfatter er tidligere lektor på Viby Amtsgymnasium Jens Dalsgård, der flere gange har udsendt bøger, hvori han har demonstreret evner som fotograf. I denne bog har han søgt at finde de samme motiver i Aarhus som i København. Vi møder vores eget rådhus og det samme i København. Vi ser eksempler på teatre, kirker, over badeanstalter til hoteller, kirkegårde samt vort smukke tinghus sat over for Domhuset i hovedstaden. Der er prøver på bylivet ved Åen og tilsvarende fra Nyhavn. Det er dristige og morsomme billeder, der med et glimt i øjet giver et portræt af den mindre by og hovedstaden. Stort og småt er kort og godt sat sammen lige fra kloakdæksler til kongelige bygninger. Det er en bog, man bliver glad for at bladre i. Selvfølgelig skal det understreges, at den ikke giver udtryk for mindreværdskomplekser. Vi er fortsat glade for vores by, selv om dimensionerne er større i hovedstaden.

Med dette bind begynder Århus byhistoriske Udvalg udsendelsen af et fire binds værk om Århus Historie. Når man har valgt at udsende bind 4 først, skyldes det for det første ønsket om at markere 25 året for kommunesammenlægningen, for det andet at efterkrigsperioden aldrig har været genstand for ens tørre fremstilling. Inden for de givne rammer har det ikke været muligt at behandle alle aspekter af byens væsen. Det ville for øvrigt under alle omstændigheder være umuligt. Man vil derfor med rette kunne pege på udeladelser i forhold til endog vigtige institutioner i samfundslivet. I nogle tilfælde vil ”retfærdigheden” ske fyldest på den måde, at de vil blive behandlet mere indgående i andre bind af værket, især hvis tyngdepunktet for deres virke eller deres største betydning for byen har ligget i andre perioder end nutiden. Ligeledes skal det påpeges, at dette bind frem for alt ikke er en situationsrapport, men et forsøg på at trække de store linjer i det halve århundrede, der er gået siden krigen. Ud fra et væsentlighedskriterium er derfor ikke enhver udvikling ført frem til dato. Det ville kræve alt for megen plads.

Bernhardt Jensen er alle tiders århusianer! Det fornemme prædikat blev givet den visionære borgmester 35 år efter, at han forlod borgmesterkontoret. Det er især på grund af sin kamp mod en ny, stor vej gennem det centrale Århus, at Bernhardt Jensen var urørlig. Som borgmester frelste han det enestående latinerkvarter fra ødelæggelse med sin indædte modstand mod det storstilede projekt Ny Hovedgade, der skulle have moderniseret trafikken i Århus og ført byen ind i femtiden.Fra alle sider påskønnes Bernhardt Jensen for sin indsats for at have reddet den gamle bykerne, og en af hans efterfølgere, den nuværende borgmester Nicolai Wammen mener Bernhardt Jensen har meget at sige nutiden. Med dette som udgangspunkt fortæller en række forfattere i selvstændige artikler om bogens hovedperson og hans karriere fra journalist til borgmester og byhistoriker.Bogen afsluttes med en fortælling om Tiden Byen og Manden af Jan Balling, som er kunstneren bag den skulptur af Bernhardt Jensen, som er det andet element i kåringen af Bernhardt Jensen som alle tiders århusianer.